Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
12. September 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
496 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 496:
J.nr.
”Vil ministeren oplyse, hvor mange og hvilke kommuner der planlægger ekstraor-
dinære foranstaltninger, for eksempel ekstrabemanding, onsdag d. 14. september
til råd og rådgivning af de mange borgere, der den dato vil få endelig besked om,
hvor hårdt Dansk Folkeparti og Venstres kontanthjælpsloft rammer dem?”
Svar:
Det er kommunerne, der har ansvaret for at vurdere, om den enkelte borger skal
omfattes af kontanthjælpsloftet. Det er også kommunerne, der tager stilling til,
hvilket loft der skal gælde for den pågældende borger. Hvis man er uenig i den vur-
dering, skal man derfor rette henvendelse til kommunen. Det er også kommunen,
der kan vejlede borgeren nærmere om mulighederne for hjælp til at finde et job mv.
Udbetaling Danmark træffer på baggrund af oplysningerne fra kommunen om den
enkelte modtagers kontanthjælp mv., særlige støtte, kontanthjælpsloft mv., afgø-
relse om og effektuerer nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af
kontanthjælpsloftet. Hvis man er uenig i afgørelsen eller har spørgsmål til nedsæt-
telsen, er det derfor Udbetaling Danmark, man skal rette henvendelse til.
Det er derfor også Udbetaling Danmark, som har ansvaret for at udsende afgørel-
sesbreve til de modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse,
som vil få nedsat deres boligstøtte eller særlige støtte for oktober måned som følge
af kontanthjælpsloftet.
Udbetaling Danmark har oplyst, at disse afgørelsesbreve vil blive udsendt fra man-
dag den 19. september 2016 og ca. en uge frem. Afgørelsesbrevene vil indeholde
oplysning om, med hvilket foreløbigt beløb boligstøtte og særlig støtte vil blive re-
duceret. Det er derfor også Udbetaling Danmark, som borgeren skal henvende sig
til, hvis vedkommende har spørgsmål til afgørelsen.
Udbetaling Danmark har samtidig oplyst, at man har oprettet en særlig sektion,
som skal varetage opgaveløsningen i forbindelse med kontanthjælpsloftet, herunder
besvare henvendelser fra borgere, som har spørgsmål eller brug for vejledning i
forhold til Udbetaling Danmarks afgørelser og øvrige sagsbehandling i forbindelse
med kontanthjælpsloftet.