Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1661824_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Mattias Tesfaye
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
6. september 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
495 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Matti-
as Tesfaye (MFU).
Spørgsmål nr. 495:
J.nr. 20165200231
”Vil ministeren redegøre for, hvornår undersøgelserne ”EPIBRAND” (registerun-
dersøgelse af kræft og hjertekarsygdomme hos danske brandfolk) og ”BIO-
BRAND” (niomonitoreringsstudie af danske brandfolks mulige helbredsrisici
ved arbejdet) forventes færdige og offentliggjorte? ”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Jeg er der-
for tilfreds med, at der er blevet afsat midler til at forske i brandfolks helbreds- og
kræftrisici i forbindelse med brandslukningsopgaver.
De to projekter er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, som administreres
af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Projekterne EPIBRAND og BIOBRAND var oprindeligt planlagt til at blive af-
sluttet den 31. december 2016.
Den 11. februar 2016 bad projektlederen for EPIBRAND om lov til at forlænge
projektet til 31. oktober 2017. Begrundelsen var væsentlige forsinkelser i levering
af data fra ATP-registret, CPR og Landspatientregistret. I tråd med ”Standardvilkår
for bevillinger fra Arbejdsmiljøforskningsfonden” og efter sædvanlig praksis imø-
dekom Arbejdstilsynet anmodningen om forlængelse.
Den 10. marts 2016 bad projektlederen for BIOBRAND om lov til at forlænge det-
te projekt tilsvarende. Begrundelsen var, at projekterne ønsker at koordinere, så re-
sultaterne fra BIOBRAND og EPIBRAND bliver formidlet samtidig. Arbejdstilsy-
net imødekom på denne baggrund anmodningen om forlængelse.
Arbejdstilsynet har anmodet projektlederne for EPIBRAND og BIOBRAND om at
bekræfte, at projekterne kan færdiggøres, således at resultaterne kan offentliggøres
senest 31. oktober 2017, hvilket begge projektledere har bekræftet.”
Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 495: MFU spm. om, hvornår undersøgelserne EPIBRAND og BIOBRAND forventes færdige og offentliggjorte, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2