Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1663023_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
9. september 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
494 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 494:
J.nr. 16/11975
På baggrund af ministerens oplysninger på samråd om BEU alm. del samråds-
spørgsmål BW og BX den 11. august 2016 bedes ministeren redegøre for
de beregninger, der ligger til grund for det antal personer, der rammes af 225
timers reglen, og forskellen mellem det antal varslingsbreve, som regeringen
forventede ville blive udsendt, og det antal varslingsbreve, som kommunerne
faktisk har udsendt. Der ønskes også en redegørelse for de kriterier, der er
anvendt ved udvælgelsen af de personer, der skal have varslingsbrevet, ligesom
der ønskes en redegørelse for, hvor mange faktiske personer, der forventes
at blive ramt af 225 timers reglen, og om det svarer til det antal, der
lægges til grund i lovforslaget. Spørgsmålet ønskes besvaret senest to dage
før besvarelsen af BEU alm. del samrådsspørgsmål BZ, BÆ og BØ.”
Svar:
Formålet med udsendelse af varslingsbreve i forhold til 225 timers reglen er blandt
andet – i god tid – at opfordre ydelsesmodtagerne til at gøre en ekstra indsats for at
skaffe sig de ca. 6 timers arbejde om ugen, der er nødvendigt, for f.eks. en enlig
forsørger over 30 år med et barn, for at komme fri af kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen. Den øgede kontakt til arbejdsmarkedet er med til at forbedre chan-
cerne for helt at skifte offentlig forsørgelse ud med ustøttet beskæftigelse.
Kommunerne skal varsle de personer, som vurderes at være i risiko for at miste el-
ler få reduceret hjælpen som følge af 225 timers reglen. De nærmere regler for
varsling er fastsat i varslingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 310 af 30. marts
2016). Heraf fremgår det bl.a., at kommunerne senest 6 måneder (3 måneder i
overgangsperioden) før den beregnede bortfaldsdato skal sende et varslingsbrev til
borgeren. Beregningen af bortfaldsdatoen baseres på de oplysninger, der ligger i
kommunens sag om ordinært og ustøttet arbejde og om eventuelle forlængelses-
grunde. Kommunen skal ikke sende varslingsbrev til personer, der for tiden er und-
taget fra kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de 12 seneste
kalendermåneder (113 timer inden for de 6 seneste kalendermåneder i overgangs-
perioden), fordi kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er så be-
grænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejds-
marked.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for de beregninger, der ligger til grund for det antal personer, der rammes af 225 timers reglen, og forskellen mellem det antal varslingsbreve, som regeringen forventede ville blive udsendt, og det antal varslingsbreve, som kommunerne faktisk har udsendt, til beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet har skønnet, at der det første år skulle udsendes omkring
57.000 varslingsbreve 3 eller 6 måneder forud for bortfaldsdatoen, afhængig af, om
personerne er omfattet af overgangsordningen frem til 31. marts 2017, eller den
fuldt indfasede 225-timers regel fra 1. april 2017 og frem. På baggrund af foreløbi-
ge registeroplysninger vurderes det, at der pr. 10. august 2016 er udsendt vars-
lingsbreve til omkring 56.000 personer, heraf omkring 50.000 personer, med en
bortfaldsdato beregnet til 1. oktober og de resterende med en senere bortfaldsdato.
Da kommunerne skal varsle senest 3 eller 6 måneder forud for bortfaldsdato – af-
hængigt af om personen er omfattet af overgangsordningen eller den fuldt indfase-
de ordning – vil yderligere varslingsbreve omfatte personer med en forventet bort-
faldsdato, der ligger i december 2016 eller senere.
Det blev ligeledes skønnet, at omkring 9.000
fuldtidspersoner
i 2016 vil få nedsat
ydelsen som følge af reglen. Der er skønnet over fuldtidspersoner og ikke antallet
af berørte personer. Antallet af berørte personer set over et år kan i sagens natur
være højere end antallet af fuldtidspersoner. Det er ikke muligt på nuværende tids-
punkt at give et skøn over hvor mange faktiske personer, der ender med at få nedsat
deres ydelse som følge af 225-timers reglen.
Det bemærkes også, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem antallet af vars-
lingsbreve og antallet af ydelsesmodtagere, der senere ender med at få hjælpen re-
duceret som følge af 225-timersreglen. Nogle ydelsesmodtagere vil nå at få de
nødvendige arbejdstimer, andre vil blive undtaget eller få forlænget den periode,
inden for hvilken timekravet opgøres – fx på grund af midlertidig sygdom.
Skønnet over antallet af fuldtidspersoner, der berøres af reglen, er baseret på en
vurdering, der blev foretaget i forbindelse med afskaffelsen af den tidligere 225 ti-
mers regel, hvor 10-15 pct. af den samlede målgruppe blev berørt. Da der er tale
om et skøn, er det i sagens natur behæftet med usikkerhed.
De første registeroplysninger om faktisk berørte personer forventes at foreligge i
slutningen af 2016.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2