BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om hvor mange faktiske nye arbejdspladser der forventes at blive skabt som følge af de nye regler for integrationsydelse og kontanthjælpsloft/225 timers regel, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

9. september 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

493 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 493:

J.nr. 2016-4716

”På baggrund af ministerens udtalelser på samråd den om BEU alm. del samråds-

spørgsmål

BW og BX den 11. august 2016 bedes ministeren forklare,

– hvor mange faktiske nye arbejdspladser, der forventes at blive skabt som

følge af de nye regler for integrationsydelse og kontanthjælpsloft/225 timers

regel,

– i hvilke brancher, disse arbejdspladser forventes at opstå, samt

– hvor mange faktiske personer der forventes at komme i arbejde som følge

af de pågældende lovændringer, hvor mange af disse som vil være nuværende

modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse, og

– om det er forventningen, at der vil være tale om permanent beskæftigelse

for de pågældende? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad forventningerne

bygger på, og redegøre for, hvordan man er nået frem til de i de

pågældende lovforslag anførte tal for jobeffekten. Endelig ønskes en redegørelse

for, hvordan regeringen vil måle den faktiske jobeffekt af de pågældende

lovændringer?”

Svar:

Integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet, og 225-timersreglen skønnes at øge den

strukturelle beskæftigelse med hhv. 500

, 500 og 200 fuldtidspersoner. Da den fak-

tiske beskæftigelse på sigt forudsættes at være udbudsbestemt

jf. bl.a. Finansrede-

gørelsen (2014),

svarer disse skøn på sigt til virkningen på den faktiske beskæfti-

gelse. Antagelsen om, at beskæftigelsen er udbudsbestemt betyder også, at effek-

terne ikke kan opdeles på brancheniveau.

Beregningen af beskæftigelsesvirkningerne tager udgangspunkt i den forventede

virkning på den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene. Der indregnes

således alene effekter på afgangen fra kontanthjælp og integrationsydelse, mens

Det skønnes, at integrationsydelsen øger den strukturelle beskæftigelse med 500 fuldtids-

personer i 2025. Det blev oprindeligt vurderet, at integrationsydelsen fuldt indfaset ville

øge beskæftigelsen med i alt 400 fuldtidspersoner. Virkningen af integrationsydelsen på

den strukturelle beskæftigelse er tæt knyttet til asyltilstrømningen og i den sammenhæng

forbundet med særlig usikkerhed. Det justerede skøn skal således ses i lyset af ændret

prognose for asyltilstrømningen.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om hvor mange faktiske nye arbejdspladser der forventes at blive skabt som følge af de nye regler for integrationsydelse og kontanthjælpsloft/225 timers regel, til beskæftigelsesministeren

tilgangen til ydelserne forudsættes at være uændret. Hermed vedrører effekterne

alene personer, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse.

Antallet af personer, der får reduceret perioden på kontanthjælp eller integrations-

ydelse vil være væsentligt højere end den skønnede beskæftigelseseffekt, idet be-

skæftigelseseffekten svarer til summen af de enkelte personers ekstra uger med be-

skæftigelse i løbet af året, som vil udgøre mindre end 52 uger.

Beregningsmetoden indebærer, at den hurtigere afgang til beskæftigelse ikke på-

virker varigheden af beskæftigelsesforløbene. Der vil således ikke være tale om af-

gang til permanent beskæftigelse men til beskæftigelsesforløb af samme gennem-

snitlige varighed, som de beskæftigelsesforløb, kontanthjælpsmodtagerne ville væ-

re afgået til i fravær af ydelsesændringen.

Beskæftigelsesvirkningerne af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-

timers-reglen er beregnet ud fra samme generelle regneprincipper, som ministeriet

har anvendt siden kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2014.

Disse regneprincipper bygger bl.a. på en analyse af ungeindsatsen, som KRAKA

har foretaget. Her undersøges virkningen af den tidligere ungeindsats på varighe-

den af de kontanthjælpsforløb, der afsluttes til uddannelse eller selvforsørgelse i

perioden 2008-2011.

KRAKA finder, at varigheden af kontanthjælpsforløbene i gennemsnit er 15 pct.

kortere blandt 24-årige kontanthjælpsmodtagere uden forsørgerpligt, der var omfat-

tet af ungeindsatsen, end blandt 25-årige ikke-forsørgere, der ikke var omfattet. Re-

sultatet betyder, at en ydelsesreduktion på 40 pct. kombineret med et uddannelses-

pålæg i gennemsnit reducerer varigheden af kontanthjælpsforløbet med 15 pct.

blandt de stærkeste kontanthjælpsmodtagere.

Resultaterne understøttes af flere andre analyser på området, og Beskæftigelsesmi-

nisteriet har derfor skønnet, at en ydelsesreduktion på 1 pct. reducerer varigheden

på kontanthjælp og uddannelseshjælp med 0,375 pct. for jobparate og uddannelses-

parate. For aktivitetsparate er indlagt en effekt svarende til 1/5 af effekten for de

job- og uddannelsesparate, så der tages højde for, at denne gruppe har betydeligt

svagere forudsætninger for at komme i beskæftigelse eller uddannelse og erfa-

ringsmæssigt har en lavere afgangsrate fra kontanthjælp til uddannelse eller be-

skæftigelse

. Af de unge uden uddannelse, som forventes at reagere på forslagene

vurderes, at 2/3 afgår til uddannelse, mens 1/3 afgår til beskæftigelse.

Da KRAKA estimerer effekten på afgangen til såvel beskæftigelse som uddannelse

for unge kontanthjælpsmodtagere, er det nødvendigt at isolere beskæftigelseseffek-

ten og tage højde for aldersforskellen i målgrupperne. Beskæftigelseseffekten for

personer over 30 år er på den baggrund skønsmæssigt sat til 2/3 af afgangseffekten

i KRAKA’s analyse, svarende til en elasticitet på 0,25 for jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, mens der regnes med 1/5 effekt for aktivitetsparate.

I ministeriets beregninger af beskæftigelseseffekter for kontanthjælpsmodtagere anvendes

altid samme udgangspunkt for ydelsesniveauet, svarende til satsen for en kontanthjælps-

modtager over 30 år uden børn. Hermed bliver effektens størrelse uafhængig af det faktiske

ydelsesniveau i udgangspunktet.

I forhold til de konkrete beregninger af kontanthjælpsloftets beskæftigelsesvirknin-

ger er boligstøtte og særlig støtte bruttoficeret forud for beregningerne.

Da det i sagens natur ikke er muligt at observere den enkeltes arbejdsmarkedsstatus

i fravær af lovændringerne, er det ikke muligt at måle de faktiske beskæftigelses-

virkninger af integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen.

En evaluering af en lovændring vil således altid være baseret på et estimat. Man vil

typisk foretage sådanne estimationer ved at sammenligne arbejdsmarkedsstatus for

personer, der berøres af lovændringerne, med sammenlignelige personer, der ikke

berøres, eller ved at sammenligne arbejdsmarkedsstatus for sammenlignelige per-

soner, der i forskelig grad berøres af lovændringerne.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen