Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1653923_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
465 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 465:
11. juli 2016
J.nr. 2016 - 3882
”Er det efter ministerens opfattelse i orden, at der i forbindelse med kommunens
behandling af en førtidspensionssag, hvor alle nødvendige oplysninger foreligger -
inklusive negative resultater af arbejdsprøvning og praktik - ikke træffes en afgø-
relse i over et halvt år, og hvor lang en slut-sagsbehandlingstid mener ministeren er
rimelig? ”
Svar:
Førtidspension er og skal være forbeholdt borgere, hvor det er dokumenteret, at
vedkommende på grund af en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne ikke er eller
kan blive i stand til at forsørge sig selv ved at arbejde, herunder i et fleksjob.
Jeg kan som minister ikke tage stilling til konkrete sager, men jeg kan oplyse, at
sager om førtidspension som udgangspunkt skal forelægges rehabiliteringsteamet,
før der kan træffes afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Rehabiliteringstea-
met trækker på en række kompetencer fra de kommunale forvaltninger og fra regi-
onens kliniske funktion, hvorfor det udgør et stærkt fagligt centrum for borgerens
sag.
Når rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling i sagen, kan kommunen træffe af-
gørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. I så
fald er det et krav, at der skal træffes afgørelse om berettigelsen til førtidspension
senest efter tre måneder.
Der er ikke fastsat frister for kommunens sagsbehandlingstid i forbindelse med
indhentning af den nødvendige dokumentation, gennemførelsen af beskæftigelses-
rettede tilbud m.v. forud for, at der er truffet afgørelse om, at sagen overgår til be-
handling efter reglerne om førtidspension.
Det skal ses i lyset af, at hver sag er forskellig, og det vil således variere, hvor lang
tid det tager at undersøge udviklingsmuligheder, indhente den nødvendige doku-
mentation for borgerens arbejdsevne mv.
Kommunen må dog naturligvis ikke undlade at træffe en afgørelse, hvis den nød-
vendige dokumentation er indhentet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om det er i orden, at der i forbindelse med kommunens behandling af en førtidspensionssag, hvor alle nødvendige oplysninger foreligger, ikke træffes en afgørelse i over et halvt år, til beskæftigelsesministeren
Reglerne har samlet set til formål at sikre, dels at sagsbehandlingen ikke trækkes
unødigt i langdrag, dels at sagen kan blive tilstrækkeligt belyst, inden der træffes
en afgørelse.
Dertil kommer, at borgeren altid har mulighed for at indgive en ansøgning om før-
tidspension, hvormed sagen skal behandles af kommunens rehabiliteringsteam ud
fra de oplysninger, der allerede foreligger.
Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i
sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår
til behandling efter reglerne om førtidspension.
Såfremt borgeren er uenig i kommunens afgørelse, kan denne påklages til Ankesty-
relsen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2