Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1652024_0001.png
MAJ 2016
GUIDE TIL JOBCENTERMEDARBEJDERE
GUIDE TIL GODE
RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0002.png
Indholdsfortegnelse
Gode ressourceforløb af høj kvalitet
3
Grundelement 1
Grundelement 2
Grundelement 3
Grundelement 4
Grundelement 5
Grundelement 6
Grundelement 7
Grundelement 8
Grundelement 9
Tal med borgeren om mulighederne i et ressourceforløb
Klæd borgeren på til mødet i rehabiliteringsteamet
Inddrag borgerens netværk
Sørg for, at borgerens helbredsmæssige situation er fuldt oplyst
Virksomhedskonsulenten bør altid deltage i mødet
Vejen til arbejdsmarkedet går via virksomhedsindsatsen
Mentor og andre indsatser skal støtte op om borgeren
Kom hurtigt og godt i gang – gå ikke i stå!
Målrettet opfølgning baseret på tal
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Appendiks 1
Vejledning om anvendelsen af tal
Rapport med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen: ”Den lette vej til tal”
Data for personer i ressourceforløb: ”For de lidt mere avancerede tal”
13
13
13
Appendiks 2
Borgercases
14
2
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0003.png
Gode ressourceforløb af høj kvalitet
Ressourceforløb har været vejen til job og uddannelse for udsatte borgere siden 2013.
Reformen af førtidspension og fleksjob har været med til at skabe et mere rummeligt
arbejdsmarked og muliggjort, at flere borgere med en begrænset arbejdsevne kan
være en del af arbejdsmarkedet.
De første erfaringer er gjort, og kommunerne
har løftet en stor opgave. Arbejdet med at udvikle
ressourceforløb som en ny koordineret og helheds­
orienteret indsats, der kan hjælpe borgere med
komplekse problemer tilbage til arbejdsmarkedet og
uddannelse, er ikke færdiggjort.
Vi ved, at en virksomhedsrettet indsats, ofte i kom­
bination med andre tilbud, er det bedste redskab i
beskæftigelsessystemet til at bringe udsatte borgere
tættere på arbejdsmarkedet. Dette gælder også for
borgere i ressourceforløb.
Nogle kommuner har succes med at iværksætte
ressourceforløb med virksomhedsrettet indsats og
mentorstøtte, hvor borgeren føler sig inddraget og
motiveret. Andre kommuner anvender kun i mindre
grad en virksomhedsrettet indsats og har for mange
forløb uden klare jobmål og retning for borgeren.
Denne guide er baseret på viden fra evalueringer og
analyser samt erfaringer fra kommuner og fungerer
som inspiration for det fortsatte arbejde med at ud­
vikle rammer og indsatser i ressourceforløb. Målet
er at skabe flere gode ressourceforløb med virksom­
hedsrettet indsats og fokus på arbejdsmarkedet.
Guiden skal bl.a. understøtte:
✃
✃
✃
✃
Borgerinddragelse i ressourceforløb
Virksomhedsrettet indsats og jobperspektiv
Fokus på borgernes progression
En god tværfaglig indsats og koordination på
tværs af forvaltninger.
Guiden opstiller 9 grundelementer for det gode
ressourceforløb. Hvert grundelement følges op med
inspiration til, hvordan grundelementet kan omsæt­
tes til praksis i form af tjeklister.
Målgruppen for guiden er medarbejdere i kommu­
nen, som arbejder med ressourceforløb. Guiden
henvender sig til sagsbehandlere i jobcentret, den
koordinerende sagsbehandler, medlemmer af reha­
biliteringsteamet fra andre forvaltninger og klinisk
funktion. Guiden er dertil inspiration til det mere
overordnede ledelsesniveau, som har ansvaret for
indsatsen i ressourceforløbet.
3
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0004.png
Tal med borgeren om
mulighederne i et ressourceforløb
Grundelement 1
HVORFOR?
Mange borgere ved ikke, hvad et ressourceforløb
er, og har svært ved at forstå formål og indhold.
Fleksjob og førtidspension er for de fleste bor­
gere kendte muligheder, når sagen forberedes i
rehabiliteringsteamet – mens ressourceforløb er
nyt. At skabe motivation for ressourceforløb er
en proces, som skal sættes i gang meget tidligt
– længe før sagen forelægges rehabiliterings­
teamet.
Udarbejd altid den forberedende del af rehabili­
teringsplanen sammen med borgeren
✃
Giv tid til forberedelsen. Ofte vil forberedelsen
kræve flere grundige samtaler med borgeren.
✃
Den forberedende del af rehabiliteringsplanen er
også et dialogværktøj. Brug den til afstemning
med borgeren.
✃
Inviter borgerens netværk til at deltage i det
forberedende arbejde.
Giv borgeren informationsmateriale og tal med
borgeren om ressourceforløb
✃
Giv borgeren letforståeligt materiale om, hvad
ressourceforløbet er.
✃
Brug materiale fra www.star.dk. Her finder du
bl.a. en miniguide om ressourceforløb til borgere.
Guiden kan downloades og printes, læses på web
eller vises som filmklip på YouTube.
✃
Forklar, hvad et ressourceforløb er, gennem
personcases. Mange borgere forstår bedre, hvad
et ressourceforløb er, når der sættes ”personbil­
leder” på. I appendiks 2 findes 10 cases, der viser
en række realistiske og vellykkede ressourcefor­
løb.
Sæt fokus på borgerens ønsker om job og
uddannelse
✃
Giv klar information om, at job og uddannelse
altid er målet for jobcentrets indsats. Sørg for, at
borgerens jobperspektiver kommer frem i rehabi­
literingsplanens forberedende del. Har borgeren
ikke et klart jobønske, så sigt mod jobfunktioner,
interesseområder (børn, udendørsarbejde, biler
mv.) eller bredere ønsker.
1
HVORDAN?
Tal grundigt med borgeren om formålet med
ressourceforløbet og mulighederne i et ressour­
ceforløb. Fortæl borgeren, at ressourceforløb er
for mennesker, der på kort eller længere sigt har
mulighed for at udvikle arbejdsevnen og få en
tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortæl også, at i
et ressourceforløb tages der udgangspunkt i den
enkelte borgers ønsker – vejen til arbejdsmar­
kedet tilrettelægges individuelt.
4
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0005.png
Klæd borgeren på til mødet i
rehabiliteringsteamet
Grundelement 2
HVORFOR?
Mange borgere oplever mødet med rehabilite­
ringsteamet som overvældende. Borgeren har
brug for at blive ”klædt godt på” for at få en god
oplevelse af mødet i rehabiliteringsteamet.
Når der er en god borgerinddragelse, så øges
kvaliteten af indstillingen, og ressourceforløbet
får et bedre afsæt ud på arbejdsmarkedet.
Udarbejd en drejebog for, hvordan jeres kommune
klæder borgeren på til mødet i rehabiliteringsteamet
✃
Giv borgeren mødeindkaldelse og dagsorden for mødet.
✃
Tjekliste til et godt informationsmateriale om mødet:
– Hvor og hvornår skal borgeren møde op?
– Kan borgeren forvente ventetid, inden mødet starter?
– Hvor foregår mødet, bliver borgeren hentet og af
hvem?
– Hvem er til stede på mødet?
– Hvordan starter mødet?
– Hvordan forløber møder i rehabiliteringsteamet
normalt?
– Hvad forventes af borgeren?
– Hvad kan borgeren forvente af rehabiliterings­
teamet?
– Hvad sker der efter mødet?
Hjælp borgeren med at forberede sig
Drøft med borgeren, hvad der er vigtigt at få sagt på
mødet omkring borgerens situation.
Fortæl om de spørgsmål, som rehabiliteringsteamet ofte
stiller.
Forbered borgeren på selv at kunne redegøre for sin ak­
tuelle situation, svare på spørgsmål og deltage i dialogen
om mulige indsatser i et evt. ressourceforløb.
Aftal, hvad borgeren selv kan fortælle om, og hvor der
evt. kan være brug for, at sagsbehandleren hjælper
under mødet.
Tal med borgeren om muligheden for at have en
pårørende med, der kan hjælpe borgeren med at huske
dét, der sker på mødet.
2
HVORDAN?
Forberedelsen af selve mødet sammen med bor­
geren er vigtig: Jo bedre borgerens forberedelse
er, jo mere kan borgeren deltage og selv tage
ansvar på rehabiliteringsmødet og i ressource­
forløbet.
✃
✃
✃
✃
✃
Det handler altid om job og uddannelse
✃
Forbered borgeren på, at der skal tales om fremtidige
job­ eller uddannelsesønsker, også selv om det lige nu
ser ud til at ligge et stykke ude i fremtiden.
✃
Forbered borgeren på, at et forløb på en virksomhed vil
være en del af indsatserne i et ressourceforløb. Det kan
være få timer om ugen, og der kan indgå mentorstøtte.
5
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0006.png
Inddrag borgerens netværk
Grundelement 3
HVORFOR?
Et ressourceforløb vil ofte være et langt udvik­
lingsforløb med sejre undervejs, men også med
udfordringer og svære perioder. Borgeren har brug
for al den støtte og opbakning, han/hun kan få.
Sagsbehandleren skal derfor fra forløbets start
have fokus på borgerens netværk og pårørende.
Her kan der både være hjælp at hente og udfor­
dringer, der skal håndteres.
Spørg ind til og inddrag pårørende eller andre
netværkspersoner
✃
I forberedelsen af sagen
✃
På rehabiliteringsmødet
✃
I realisering af ressourceforløbet og opfølgningen.
Afdæk eventuelle barrierer og gør ”modspillere”
til ”medspillere”
Sørg for at få samtykke fra borgeren til
inddragelse af pårørende og netværkspersoner
✃
Ryd formelle barrierer for inddragelse af pårørende
af vejen. Forbered blanketter til underskrift, så
pårørende og netværk løbende kan inddrages.
✃
Tal med borger og netværk om, hvilke informa­
tioner der skal tilgå netværket, herunder møde­
indkaldelser mv.
3
HVORDAN?
Pårørende og netværk skal involveres fra start
i det forberedende arbejde op til mødet i reha­
biliteringsteamet. Inviter også pårørende til at
deltage i rehabiliteringsmødet. Og sørg for, at
pårørende og netværkspersoner i størst muligt
omfang inddrages i at støtte borgeren i realise­
ring af de initiativer, der igangsættes.
Vær også opmærksom på, om der er barrierer
for arbejdsmæssig rehabilitering i borgerens net­
værk. Nogle pårørende og netværkspersoner kan
være skeptiske over for kommunen og ressour­
ceforløbet. Også i disse situationer er det vigtigt
at inddrage pårørende og netværket og arbejde
på at gøre ”modspillere” til ”medspillere” for at
minimere modstand.
6
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0007.png
Sørg for, at borgerens helbreds­
mæssige situation er fuldt oplyst
Grundelement 4
HVORFOR?
Hvis borgeren oplever, at helbredsproblemer er
uafklarede, kan det være en alvorlig barriere for
et positivt ressourceforløb. Komplekse sygdoms­
forløb, store mængder af helbredsdokumentation
og bekymringer hos borgeren eller pårørende
stiller store krav til sagsbehandlerens faglighed.
Der er i disse sager risiko for, at helbredsudfor­
dringer bliver en barriere for et godt ressource­
forløb.
HVORDAN?
Det er vigtigt, at borgeren oplever, at helbreds­
situationen er velbelyst, samt at sagen til teamet
indeholder de relevante oplysninger. Større
problemstillinger ift. helbred og uafklarede
spørgsmål skal håndteres i forberedelsesforløbet
sammen med borgeren – inden sagen drøftes i
teamet. Der kan også være behov for at afklare
helbredsudfordringer som led i gennemførelse af
ressourceforløb.
Sørg for, at sagsbehandler har adgang til faglig
sparring med sundhedskoordinator om borgerens
helbredsproblemer i forbindelse med sagsfor­
beredelsen
✃
Sagsbehandler skal have mulighed for at drøfte
problemstillinger med sundhedskoordinater,
eksempelvis:
– Er borgerens sag tilstrækkelig oplyst helbreds­
mæssigt?
– Har borgeren et klart jobønske at arbejde
frem mod? Er dette forsvarligt ift. helbred?
– Borgeren er bekymret. Hvad siger helbreds­
oplysningerne om disse bekymringer mv.?
✃
Etabler en praksis, hvor sagsbehandlere ugentligt
kan booke tid hos sundhedskoordinator til drøftelse
af helbredsspørgsmål som led i forberedelse af
rehabiliteringssager.
Sørg for, at borger og sagsbehandler sammen kan
drøfte uafklarede helbredsspørgsmål med sund­
hedskoordinatoren før rehabiliteringsmødet og
som led i gennemførelse af ressourceforløbet
✃
I særligt svære sager med mange helbredsudfor­
dringer eller en svær sygdomsidentitet kan det
være en god idé, at sagsbehandler og borger tager
en fælles samtale med sundhedskoordinatoren om
helbred og arbejde.
✃
Etabler en praksis, hvor sagsbehandlere sammen
med borgeren kan booke tid hos sundhedskoordi­
nator til drøftelse af helbredsspørgsmål som led i
forberedelse af rehabiliteringssager.
Send rehabiliteringsteamets indstilling og rehabi­
literingsplanen til borgerens praktiserende læge
✃
De praktiserende læger er ofte centrale personer i
borgerens liv: Hold praktiserende læge velinforme­
ret, og send rehabiliteringsteamets indstilling og
rehabiliteringsplanen til praktiserende læge.
✃
Sørg for samtykke fra borgeren til at sende indstil­
lingen og planen til den praktiserende læge.
4
7
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0008.png
Virksomhedskonsulenten bør
altid deltage i mødet
Grundelement 5
HVORFOR?
Erfaringerne viser, at arbejdet i rehabiliterings­
teamet kan løftes ved målrettet at inddrage flere
fagligheder. De rette personer, med de rette
kompetencer og mandat til at træffe beslutnin­
ger, skal være til stede på mødet.
Virksomhedskonsulenter bør altid deltage i
mødet
✃
En virksomhedskonsulent med erfaring og
kendskab til det lokale arbejdsmarked bør være
en fast deltager på alle møder i rehabiliterings­
teamet. Virksomhedskonsulenter kan ”igang­
sætte borgeren på beskæftigelsessporet” ved at
bidrage med konkrete og realistiske forslag til
arbejdsområder og virksomheder.
Familieafdelingen bør være med til mødet
– når børnene har vanskeligheder
✃
Familieafdelingen bør altid være med, når
borgeren har hjemmeboende børn med van­
skeligheder. Udfordringer med børns trivsel er
ofte en markant barriere for, at mor eller far får
arbejdsmarkedsfodfæste. Der er behov for at
håndtere disse udfordringer i tilrettelæggelsen
af ressourceforløb.
✃
Hvis der er en børnesag i familien, så skal sags­
behandleren altid følge op på denne inden mødet.
Uddannelsesvejleder bør være med til mødet
– når den unge ikke har en uddannelse
✃
Uddannelsesvejlederen skal hjælpe med at
fastsætte den langsigtede uddannelsesretning i
ressourceforløbet. Før mødet skal UU­vejlederen
orientere sig i den aktuelle status i den unges
uddannelsessag.
5
HVORDAN?
Når borgeren møder rehabiliteringsteamet, skal
de relevante og kompetente personer være til
stede. Ud over rehabiliteringsteamets faste del­
tagere (beskæftigelsesområdet, socialområdet,
og sundhedsområdet) bør der altid deltage en
virksomhedskonsulent.
8
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0009.png
Vejen til arbejdsmarkedet går
via virksomhedsindsatsen
Grundelement 6
HVORFOR?
Der er et solidt vidensgrundlag for, at det, der
virker for udsatte grupper, er en virksomheds­
rettet indsats på ordinære arbejdspladser med
kolleger og opgaver med mening. Derfor skal
mennesker i ressourceforløb i gang på arbejds­
markedet fra ressourceforløbets start.
Fokus på job og uddannelse i alle skriftlige
dokumenter
✃
Konkrete job­ eller uddannelsesmål skal fremgå
af borgerens forberedende plan.
✃
Konkrete job­ eller uddannelsesmål skal skrives
ind i teamets indstilling.
✃
Konkrete job­ eller uddannelsesmål skal skrives
ind i borgerens indsatsplan og løbende justeres.
Brug ”spørgetragten” til at finde ind til
borgerens mål for job og uddannelse
Spørg ind til borgerens konkrete jobønsker.
Hvis borgeren ingen jobønsker har:
Spørg ind til en konkret jobfunktion eller arbejds­
opgaver, som borgeren har tidligere erfaring med
eller ønsker om at prøve kræfter med.
Hvis det ikke lykkes:
Spørg ind til borgerens fritidsinteresser, som
en praktik kan tage udgangspunkt i.
Hvis dette ikke lykkes:
Spørg ind til borgerens tidligere drømme om
arbejde og uddannelse.
Virksomhedspraktik er den røde tråd frem mod
ordinære timer
Relevant virksomhedspraktik iværksættes hurtigt
– gerne fra dag 1.
Hvis borgeren er uafklaret om jobmål og jobøn­
sker, så brug praktikken til at afprøve forskellige
muligheder på arbejdsmarkedet: ”Find den rette
hylde”.
Arbejd systematisk med progression: flere timer,
flere opgaver eller mere komplekse opgaver i en
takt, så borgeren kan følge med.
Sigt altid mod ordinære timer – evt. et fleksjob.
6
HVORDAN?
Sørg for, at den virksomhedsrettede indsats er
den røde tråd i borgerens ressourceforløb fra
start til slut.
✃
✃
✃
✃
✃
✃
✃
✃
9
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0010.png
Mentor og andre indsatser skal støtte
op om borgeren
Grundelement 7
HVORFOR?
Mange borgere kan have vanskeligheder med at
få reel adgang til tilbuddene i ressourceforløbet.
Borgeren magter ikke at møde op på virksomhe­
den i praktik eller til gældsrådgivning, borgeren
bliver skræmt af andre medarbejdere osv. Der er
derfor risiko for, at selv om relevante indsatser
fremgår af planen, så bliver de ikke gennemført,
og ressourceforløbet kommer reelt ikke i gang.
Derfor er der behov for mentorstøtte. Mentor
skal hjælpe borgeren med at gennemføre og
realisere indsatsplanen, herunder den virksom­
hedsrettede indsats. Der kan også være behov
for andre tværfaglige indsatser, som støtter op
om borgeren og borgerens deltagelse i et virk­
somhedsrettet forløb.
Borgere i ressourceforløb bør som udgangspunkt
altid have mentorstøtte
✃
Angiv i indstillingen, hvad formålet med mentor­
støtten er, og hvilke opgaver mentor skal varetage.
✃
Følg løbende op på mentorstøtten og vurder, om
borgerens behov er dækket.
Kommunen bør altid have følgende basistilbud til
rådighed for borgeren og rehabiliteringsteamet
Borgere med gældsudfordringer bør have
adgang til
gældsrådgivning.
Borgere, som har udfordringer med hjemme­
boende børn, bør have adgang til
familietilbud.
Borgere med psykiske udfordringer bør have
adgang til
psykologhjælp
eller anden sam­
taleterapi.
Borgere med behov for fysisk aktivitet bør have
adgang til
motionstilbud og træning.
Borgere med helbredsudfordringer bør have
adgang
til smertehåndtering/lær­at­leve­med­
kurser/psykoedukation.
Angiv klart i rehabiliteringsteamets indstilling
og indsatsplan, hvad formålet med indsatserne
er, og hvordan det relaterer sig til borgerens mål
med job og uddannelse
7
✃
✃
✃
✃
✃
HVORDAN?
Sørg for, at rehabiliteringsteamet altid har
adgang til basisingredienser i et godt ressource­
forløb. I en række kommuner er det en betydelig
udfordring, at teamet ikke har adgang til rele­
vante indsatser og ikke kan indstille borgeren
til tilbud, fordi teamets medlemmer ikke har
”mandat” til at handle.
10
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0011.png
Kom hurtigt og godt i gang
– gå ikke i stå!
Grundelement 8
HVORFOR?
Borgeren skal opleve handling umiddelbart
efter mødet i rehabiliteringsteamet. Ventetid
demotiverer. Når borgeren har fået tilkendt
ressourceforløb, er der sket noget afgørende nyt i
borgerens liv. Mange borgere har brug for at tale
oplevelsen i teamet igennem og forstå, hvad det
betyder, når de får tilkendt et ressourceforløb:
Hvad er mit mål i forhold til arbejdsmarkedet,
hvordan kommer jeg derhen, hvad skal jeg i gang
med, hvornår skal jeg i gang?
✃
✃
✃
✃
Umiddelbart efter mødet i teamet mødes borger,
koordinerende sagsbehandler og pårørende
Få talt om, hvad der er sket på mødet.
Giv borger teamets indstilling på skrift og
gennemgå indstillingen med borgeren.
Giv borger skriftligt materiale om den videre
proces og gennemgå materialet.
Aftal tid og sted for næste møde mellem
borgeren, pårørende og den koordinerende
sagsbehandler.
8
HVORDAN?
Udarbejd en generel ”logistikplan”, som er stan­
darddrejebog for alle involverede aktører i opfølg­
ning på ressourceforløb i kommunen: ”hvem der
gør hvad hvornår”. Sørg for, at der umiddelbart
efter mødet følges op, så borgeren reelt oplever,
at noget nyt begynder.
Første opfølgningsmøde: senest en uge efter
mødet i rehabiliteringsteamet
✃
Start arbejdet med indsatsplanen sammen
med borger senest en uge efter mødet i
rehabiliteringsteamet.
✃
Brug maks. 2­3 uger på at få indsatsplanen
på plads, herunder at få indsatserne i teamets
indstilling sat i gang.
Systematisk opfølgning, der er fuldstændig
transparent for borgeren
Arbejd systematisk med borgerens indsatsplan
på hvert opfølgningsmøde.
Kig 3 måneder frem i planen og aftal helt kon­
krete indsatser.
Kig 6 måneder frem i planen og skitser mulige
indsatser med et 6­måneders perspektiv.
Aftal altid tid og sted for næste møde, inden
borgeren går hjem.
Mentor deltager altid i opfølgningsmøderne,
så mentor efterfølgende kan støtte borgeren i
at realisere indsatserne i planen.
✃
✃
✃
✃
✃
11
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0012.png
Målrettet opfølgning baseret på tal
Grundelement 9
HVORFOR?
Ofte har medlemmer af rehabiliteringsteamet
ikke overblik over, hvorvidt, hvornår og i hvilken
grad teamets indstillinger iværksættes. Derud­
over har teamet sjældent overblik over, hvad der
sker med borgerne efter ressourceforløbet, og
om borgerne kommer i job og uddannelse. Det
er vigtigt at synliggøre indsats og resultater i
ressourceforløb, så sagsbehandlere, teamledere
og rehabiliteringsteams kan arbejde systematisk
og vidensbaseret med at skabe gode ressource­
forløb af høj kvalitet. Tal er en vigtig ”driver” i den
gode indsats.
Design en kommunal nøgletalsrapport, som
løbende opdateres og deles med relevante
medarbejdere og chefer
✃
Definer, hvad der er kommunens vigtigste nøgle­
tal i arbejdet med ressourceforløb.
✃
Udarbejd og opdater nøgletalsrapporten hver
måned.
✃
Distribuer rapporterne til alle relevante parter:
sagsbehandler, teamleder, sundhedskoordinator
mv.
Hav altid fokus på tal, der dokumenterer
indsatsen i ressourceforløb
✃
Hent en jobcenterrapport på www.jobindsats.dk,
som giver et lettilgængeligt overblik over de vig­
tigste nøgletal for ressourceforløb, jf. appendiks 1.
✃
Hold øje med de centrale indikatorer, herunder:
– Får borgerne i kommunen en virksomheds­
rettet indsats?
– Får borgerne i kommunen mentorstøtte?
9
HVORDAN?
Sørg for systematisk at stille centrale nøgletal
til rådighed for chefer og medarbejdere, der
arbejder med at tilrettelægge og følge op på
ressourceforløb.
Sæt mål for virksomhedsindsatsen i kommunen
✃
Sæt konkrete mål for, hvor stor en andel af
kommunens borgere i ressourceforløb der er i
virksomhedsrettet indsats.
✃
Følg løbende op på, om målene realiseres, og
juster indsatsen, når det er nødvendigt.
I vejledning om anvendelsen af tal i appendiks 1 fin­
der du en enkel guide til brug af www.jobindsats.dk
12
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0013.png
Vejledning om anvendelsen af tal
Appendiks 1
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikportal www.jobindsats.dk er
det nemt og hurtigt at få et overblik over beskæftigelsesindsatsen, herunder informa­
tioner om antallet af personer i ressourceforløb, samt hvorvidt borgere i ressourcefor­
løb får en en virksomhedsrettet indsats og mentorstøtte. Her findes data om borgere i
ressourceforløb – på kommune­/jobcenterniveau, regionalt niveau og i hele landet.
Rapport med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen: ”Den lette vej til tal”
På www.jobindsats.dk kan der hentes en rapport for hvert af landets jobcentre, som opdateres på månedlig
basis og giver et lettilgængeligt overblik over de vigtigste nøgletal i forhold til bl.a. reformen af førtidspension
og fleksjob. Blandt de vigtigste nøgletal for reformen er udviklingen i andelen af borgere i ressourceforløb,
som får en virksomhedsrettet indsats, og andelen af borgere i ressourceforløb, som har en mentor.
Rapporten giver en kommune mulighed for at sammenligne egne resultater med andre relevante kommuner
på de vigtigste indikatorer for, hvordan det går med implementeringen af reformerne.
Rapporten kan tilgås via: www.jobindsats.dk
✓
Benchmark
✓
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen.
✃
Herefter vælges periode og område, der ønskes vist, hvorefter rapporten kan åbnes i Word.
✃
Yderligere information om de enkelte målinger i rapporten kan ses ved at klikke på ikonet i øverste
højre hjørne – på samme side i jobindsats, hvor rapporten kan hentes:
www.jobindsats.dk/jobindsats/sv/Benchmark/Tool?ToolType=NBI
Find flere data for personer i ressourceforløb
Foruden de målinger, som findes i rapporten med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen, kan der
hentes en lang række af forskellige dataserier på www.jobindsats.dk, som kan belyse udviklingen for
personer på ydelse i en kommune. Blandt de data, som kan hentes for ressourceforløbsydelsesmod­
tagere, er:
✃
✃
✃
✃
✃
✃
Antal personer
Antal fuldtidspersoner
Antal forløb
Antal påbegyndte og afsluttede forløb
Antal aktiverede, herunder:
Antal, der har været i virksomhedspraktik
✃
✃
✃
✃
✃
✃
Antal, der har været i løntilskud
Antal personer med mentor
Varighed af afsluttede aktiveringsforløb
Aktiveringsgrad
Antal samtaler pr. person
Forsørgelsesudgifter pr. person.
Alle målingerne kan fordeles på område (f.eks. en kommune) og periode, og størstedelen endvidere
på køn, alder og herkomst.
13
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0014.png
Borgercases
Appendiks 2
På de følgende sider kan du se beskrivelser af 10 cases, der viser en række realistiske og vellykkede
ressourceforløb. Profilerne viser eksempler på borgere, der er i gang med et ressourceforløb, eller
som netop har gennemført et ressourceforløb. For hver profil er de iværksatte indsatser og borgernes
udviklingsforløb beskrevet. Formålet er at vise, hvordan forskellige ressourceforløb kan være sat sammen,
og hvordan de kan forløbe.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0015.png
Eva, 52 år
Case 1
Eva har, siden hun var ung, haft depressioner og angst. I 2006 fik hun et sammenbrud
fra et meget krævende lederjob og blev indlagt. Som følge heraf har Eva problemer
med hukommelse, koncentration og nærvær.
Eva mangler før mødet med rehabiliteringsteamet
fuldstændigt selvtillid. Sagsbehandleren gør meget
ud af at fortælle Eva, hvad der skal ske på mødet i
rehabiliteringsteamet. Hun gennemgår, hvad der skal
ske på mødet, hvem der deltager, og hvad udfaldet
af mødet kan være. Sagsbehandleren fortæller også,
hvad et ressourceforløb er, og giver eksempler på for­
skellige aktiviteter, der kan indgå, herunder mulighe­
den for at komme i praktik i få timer om ugen.
Eva er meget nervøs for mødet i rehabiliterings­
teamet. Eva har allerede en mentor, og sagsbehand­
leren inddrager mentor i forberedelsen af sagen til
mødet. De aftaler alle tre, at mentor skal deltage i
mødet for at gøre Eva mere tryg. Mentoren hjælper
Eva med at forberede sig til mødet og besvarer i
ugerne op til mødet alle de spørgsmål, som Eva har.
På mødet i rehabiliteringsteamet taler teamet med
Eva om muligheden for at komme i praktik. Eva for­
tæller, at hendes største frygt er at skulle ud på en
arbejdsplads og præstere noget, da hun er bange for
at “gå ned igen“. Virksomhedskonsulenten, der del­
tager i mødet, fortæller, at jobcentret har en række
faste samarbejdsvirksomheder, hvor man kan starte
meget langsomt op – og hvor det er accepteret at
tage en ekstra pause. Praktik er derfor en mulighed
for Eva, selv om hun har nogle psykiske udfordringer.
Eva siger ja til at prøve.
Evas første jobmål er et job med overskuelige og praktiske opgaver. Rehabiliteringsteamet
indstiller til et 2­årigt ressourceforløb med følgende indhold:
✃
Virksomhedspraktik i et køkken/kantine (i starten 1­2 timer om ugen)
✃
Mentorstøtte – hjælp til at strukturere hverdagen
✃
Forløb med mindfulness for at afhjælpe angst og skabe ro omkring forløbet.
Eva starter – med det delmål at opbygge tillid og
være sammen med andre – i praktik som opva­
sker i en kantine 1 dag om ugen i 1,5 time. Hun
opbygger langsomt et godt forhold til kollegerne
og føler sig efterhånden godt til rette på arbejds­
pladsen. Efter en tid sættes arbejdstiden op til 2
dage om ugen i 1,5 timer. Eva deltager samtidig i
mindfullness hver uge og har mentorstøtte til at
strukturere sin hverdag. Timetallet hæves igen,
nu til 3 dage om ugen i 1,5 timer.
15
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0016.png
Per, 21 år
Case 2
Per har en intelligenskvotient omkring 50 og dermed et lavt kognitivt funktions­
niveau. Per har tidligere deltaget i et STU­forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse).
Pers forældre er vigtige og centrale personer i Pers
liv. Med Pers godkendelse inddrager sagsbehandlere
derfor forældrene i forberedelsen af sagen til mødet
i rehabiliteringsteamet. Sagsbehandleren taler meget
med både Per og hans forældre forud for mødet i
rehabiliteringsteamet. De får informationer om, hvad
der skal ske på mødet, hvem der deltager, og hvilke
muligheder der er. Både Per og hans forældre ønsker
brændende, at Per skal prøve at være på en arbejds­
plads. De håber, at Per kan komme til at varetage et
fleksjob, og de ønsker ikke førtidspension.
I udarbejdelse af den forberedende del af rehabilite­
ringsplanen er sagsbehandleren i tvivl om, hvorvidt
Per kan optrænes og fungere på en arbejdsplads.
Sagsbehandleren tager derfor kontakt til regionens
sundhedskoordinator, som fortæller, at Per godt kan
fungere på en arbejdsplads, hvis han stille og roligt
trænes op til det og har støttende kolleger.
På mødet i rehabiliteringsteamet deltager Pers
forældre. Per fortæller, at han gerne vil arbejde i en
butik, og dette bliver fastsat som jobmålet. Teamet
taler også med Per om at flytte hjemmefra og be­
gynde at klare sig selv.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et ressourceforløb på i første omgang 1 år, for at se,
hvordan det går. Ressourceforløbet indeholder:
✃
Virksomhedspraktik (i første omgang i et virksomhedscenter i en detailbutik)
✃
Virksomhedsmentor i butikken, der støtter Per i hverdagen
✃
Per skal flytte i egen lejlighed med bostøtte.
Per begynder straks i praktik i en detailbutik og
får støtte fra en erfaren virksomhedsmentor, der
af virksomhedskonsulenten har fået at vide, at
udviklingen kan forventes at gå meget langsomt.
Efter et halvt år er Per nået dertil, at han selv
kan se, når der skal fyldes mælk op i køledisken,
hvilket er en stor ting.
Det besluttes at forlænge ressourceforløbet, så
der kan etableres en ny virksomhedspraktik på
en anden arbejdsplads – stadig i detailhandlen, så
Pers ønsker kan imødekommes. Under forløbet
har Per haft en bostøtte og er flyttet i egen lej­
lighed. Det næste skridt for Per er selv at kunne
transportere sig frem og tilbage på arbejde. Pers
mål er et fleksjob, og han er godt på vej.
16
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0017.png
Bo, 39 år
Case 3
For 7 år siden var Bo ude for et trafikuheld, og han har ikke kunnet arbejde siden.
Bo lider af træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær og føler sig meget presset
af jobcentret. Bo har tidligere haft forskellige jobs på lager og i butik.
Bo har en bekendt med til mødet i rehabiliterings­
teamet, da han er meget nervøs for, hvad teamet vil
foreslå, og han har brug for støtte.
På mødet i rehabiliteringsteamet fortæller Bo, at
han ønsker at få et fleksjob inden for et af sine gam­
le jobområder, men han er bekymret for, at han ikke
kan løse selv de mindste arbejdsopgaver. På mødet
drøfter teamet med Bo, hvad der kan forbedre hans
funktionsniveau. Teamet foreslår et ressourceforløb
og gør meget ud af at formidle, at man kan starte
forsigtigt og roligt op og så løbende vurdere, hvad Bo
kan holde til.
På mødet taler de også om virksomhedspraktik. Bo
fortæller, at han først gerne vil prøve at være frivillig
et par timer om ugen et sted, han kender, da han
gerne vil bidrage med noget. Bo ønsker at vente lidt
med virksomhedspraktik.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3­årigt ressourceforløb med aktiviteter, som sættes i gang
over en periode:
✃
✃
✃
✃
Virksomhedspraktik inden for Bos gamle jobområde (i starten på få timer)
Fortsættelse af træning ved en fysioterapeut for at give energi og styrke funktionsevnen
Samtaler med en coach for at opbygge tillid til egen funktionsevne og muligheder
Frivilligt arbejde et par timer om ugen for at styrke selvtillid og funktionsevne.
sagsbehandler. Bo begynder med frivilligt arbejde
og har løbende samtaler med en coach. Bo finder
efterfølgende selv en praktikplads på et lager.
Efter mødet modtager Bo et brev med kommu­
nens afgørelse om ressourceforløb og indkaldes
samtidig til samtale hos den koordinerende
17
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0018.png
Ibrahim, 38 år
Case 4
Ibrahim var for 5 år siden ude for et alvorligt trafikuheld, hvor han pådrog sig en del
fysiske skader, herunder piskesmæld. Han har smerter og psykiske problemer, som
bl.a. betyder, at han ikke kan være den far, han ønsker at være. Ibrahim har fortalt
sin sagsbehandler, at han ønsker en førtidspension.
Ibrahim har været i Danmark i 10 år og kommer fra
Kurdistan. Han er gift og har to børn. Han har været
selvstændig i sit hjemland inden for lastbilbranchen
og haft job i Danmark inden for transport.
På mødet i rehabiliteringsteamet taler teamet først
og fremmest med Ibrahim om mulighederne for at
afhjælpe smerterne. Ibrahim fortæller, at han ikke
kan bruge de tilbud fra kommunen, han hidtil har
fået, da han ikke kan transportere sig ret langt pga.
smerter. Teamet foreslår, at der findes et tilbud tæt
på bopælen. Teamet fortæller så, at en førtidspensi­
on ikke er en mulighed, men at man vil indstille til et
ressourceforløb, hvor Ibrahim kan komme i praktik
og genoptræne sin funktionsevne. Ibrahim pointerer,
at hvis han ikke kan få førtidspensionen, så ønsker
han job i sin gamle branche.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3­årigt ressourceforløb med følgende elementer:
✃
Virksomhedspraktik inden for bilbranchen
✃
Målrettet brug af Ibrahims eget netværk inden for bilbranchen til støtte og til at finde et job
✃
Træning og smertehåndtering tæt på Ibrahims bopæl.
Der bliver straks, gennem Ibrahims netværk,
fundet en praktikplads hos et bilklargøringsfir­
ma. Det betyder meget for Ibrahim, at ejeren af
firmaet kender ham fra før ulykken. Han begyn­
der i praktik 2 gange om ugen a 4 timer med en
aftale om, at han kan gå hjem, hvis han får det
dårligt. Samtidig sørger sagsbehandleren for,
at Ibrahim kan få individuel træning og smerte­
håndtering i en lille lokal svømmehal.
Det går godt i praktikken. Ibrahim har intet
fravær og kan lidt efter lidt klare større krav fra
arbejdspladsen. Jobcentret har tæt kontakt til
virksomheden og understøtter arbejdsgiveren i at
have fokus på progression. Timetallet øges efter
ret kort tid til 2 dage om ugen a 6 timer. Ibrahim
deltager samtidig i træning og smertehåndte­
ring tæt på sin bopæl, og han får det bedre. Han
fortæller, at han igen kan påtage sig rollen som
far, og at han har genvundet sin arbejdsidentitet.
Ibrahim er nu indstillet til fleksjob.
18
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0019.png
Ole, 54 år
Case 5
Ole har haft flere diskusprolapser, har smerter i ryg og skuldre og har efterfølgende
fået depressioner. Ole er dertil meget ordblind. Ole har flere gange været i praktik,
men han har været meget ustabil i fremmødet, fordi han ikke har kunnet se et
perspektiv i det. Ole er uddannet snedker.
Ole tilkendegiver på mødet i rehabiliteringsteamet,
at han er slidt, og at han “orker bare ikke mere“.
Han vil bare have en pension. Teamet fortæller Ole,
at førtidspension ikke er en mulighed, og at man vil
indstille til et ressourceforløb med det formål, at
Ole får sin arbejdslyst tilbage, og at han udvikler sin
arbejdsevne. Oles tilgang til ressourceforløbet er
meget negativ.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 1­årigt ressourceforløb med følgende elementer:
✃
Praktik i byggebranchen for at generhverve arbejdsevne og arbejdslyst (i et virksomhedscenter)
✃
En forstående virksomhedsmentor med stor erfaring, der skal støtte op om processen
✃
Ugentlige samtaler med koordinerende sagsbehandler.
En virksomhedskonsulent tager straks Ole med
til samtale i et byggecenter. Ole møder her en
erfaren virksomhedsmentor, som han hurtigt får
respekt for. Ole starter i praktik 2 dage a 2 timer
om ugen. Ole får tildelt sit eget ansvarsområde
og får udleveret arbejdstøj.
Efter et par måneder i en vellykket praktik med
tæt opfølgning fra jobcentret fortæller Ole, at
han på sigt godt kunne tænke sig et fleksjob
som chauffør. Ole har mistet sit kørekort, men
han får bevilget et af jobcentret og tager kørekor­
tet parallelt med praktikken.
Ole skifter til praktik i en butik, hvor de ønsker at
ansætte en chauffør i fleksjob et par timer hver
dag til at bringe varer ud. Ole er i praktik 2 timer
på alle hverdage. Praktikken forløber godt, og Ole
er nu indstillet til fleksjob. Han ser frem til at få en
bedre økonomi, når ansættelsen kommer på plads.
19
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0020.png
Rie, 25 år
Case 6
Rie sygemeldes, umiddelbart efter sin uddannelse som frisør, langvarigt, fordi hun
har mange sygdomsudfordringer, som gør det umuligt for hende at passe arbejdet.
Hun har en svær psykisk lidelse og var derfor ofte sygemeldt under uddannelsen.
Hun færdiggjorde alligevel sin uddannelse med god støtte fra sin læreplads
– en frisør i lokalsamfundet.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3­årigt ressourceforløb med følgende elementer:
✃
Virksomhedspraktik, som skal iværksættes, når Rie har fået det bedre
✃
Mentor, der løbende arbejder med at fastholde et fokus på arbejdsmarkedet og gennemføre de
aftalte indsatser
✃
Bostøtte, som skal hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen
✃
Psykiatrisk behandling for den psykiske sygdom og en spiseforstyrrelse.
Bostøtten hjælper Rie med at få lidt ro på hver­
dagen og møde op til den psykiatriske behand­
ling. Timetallet til bostøtte reduceres, i takt med
den forbedrede situation, langsomt i løbet af det
første år.
Hun får også hjælp til at komme i gang med at
motionere, hvilket er med til at give Rie velvære
og overskud til at tænke på sin fremtid.
Sideløbende har Rie samtaler om jobmulighe­
der med sin mentor. Inspireret af samtalerne
med mentor kommer hun frem til, at hun gerne
vil noget med dyr – og især køer. Hun vil ger­
ne prøve en virksomhedspraktik, hvis hun har
sikkerhed for, at hun kan stoppe, såfremt hun
skulle få det værre. Behandlerne i psykiatrien
understøtter sammen med mentor, at Rie
kommer i praktik.
Jobcentrets virksomhedskonsulent finder en
praktikplads hos en landmand. Rie begynder i
virksomhedspraktik med 1 dag om ugen i nog­
le timer, hvor hun passer dyrene sammen med
landmanden. Rie får det hurtigt markant bedre
og afslutter den psykiatriske behandling. Hendes
arbejdstid sættes op til 2 dage om ugen. Det går
stadig fint, og efter et halvt år tilbyder landmand­
en Rie at blive ansat som ufaglært kalvepasser i
10 timer om ugen.
Ressourceforløbet, der var planlagt til 3 år, af­
sluttes efter 2�½ år, og Rie er nu ansat i et fleksjob
på 10 timer om ugen hos landmanden.
20
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0021.png
Esben, 39 år
Case 7
Esbens funktionsevne er betydeligt nedsat, hovedsageligt som følge af en svær
personlighedsforstyrrelse. Esben lider endvidere af dobbeltsyn. Esben har sidst
arbejdet som systemadministrator i 2003, hvor han blev opsagt pga. depression.
Esben har tidligere forsøgt at gennemføre en datalogiuddannelse, men måtte
stoppe pga. psykiske problemer.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3­årigt ressourceforløb. Det blev vurderet, at der er mulig­
hed for udvikling af arbejdsevnen gennem en håndholdt, koordineret indsats. Ressourceforløbet
har følgende elementer:
✃
Skånsom virksomhedspraktik på en rummelig arbejdsplads, hvor Esben kan udnytte sin interesse
for teknik
✃
Virksomhedsmentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktik
✃
Løbende samarbejde med egen læge.
I ressourceforløbet tages der udgangspunkt i
Esbens egne ønsker: praktik inden for noget
praktisk og gerne fysisk arbejde med teknik.
Jobkonsulenten finder med det samme en prak­
tik på et meget lavt timetal (1­2 timer om ugen)
på et værksted. Virksomhedsmentor sørger for,
at Esben ikke presses, eller at der stilles krav.
Der tages de nødvendige skånehensyn som føl­
ge af Esbens helbred: ingen støj eller uro, ingen
deadlines, overskueligt og trygt arbejdsmiljø, én
arbejdsopgave ad gangen.
Esben fungerer godt i værkstedsmiljøet, og hans
interesse for biler, motorer og teknik udvik­
ler sig yderligere. Esben får afprøvet, at han
fungerer bedst med en kombination af teori og
praksis. Han møder stabilt og er engageret. Han
får et stort ønske om at få en uddannelse som
mekaniker og komme i beskæftigelse som sådan
på sigt. Esben tilmelder sig derfor grundforløbet
på teknisk skole.
Grundforløbet bliver bevilget som en del af
Esbens ressourceforløb. Han får i uddannelsen
støtte fra mentor på skolen og færdiggør grund­
forløbet med høje karakterer. Han har stabilt
fremmøde og fungerer som hjælpelærer for svage
elever i klassen. Esben er nu afklaret i forhold til,
at han magter 30 timer ugentligt, hvis der er tale
om en kombination af teori og praktisk arbejde.
Han har samtidig fået afklaret, at han pga. sit
dobbeltsyn ikke kan arbejde i et tempo, som er
højt nok til, at han vil kunne arbejde som mekani­
ker. Esben har nu et klart jobmål om at komme til
at undervise inden for motor­ og teknikområdet.
21
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0022.png
Tove, 30 år
Case 8
Tove har gennem hele livet haft problemer med at kunne koncentrere sig og med
organisering og planlægning. Hun bliver let stresset og er fysisk urolig. Hun har
svære kognitive forstyrrelser, ligesom der er stillet flere diagnoser, bl.a. ADHD og
dependent personlighedsstruktur. Hun har fulgt folkeskolen normalt indtil 8. klasse;
derefter modtog hun specialundervisning.
Tove har i nogle år arbejdet i hjemmeplejen på deltid
med 30 timer om ugen. Men hun kører galt og får en
skade i lænden, hvorefter hun sygemeldes, og hun
mister efterfølgende sit arbejde. Tove bor alene i sin
lejlighed.
Tove har været igennem flere kommunale tilbud,
uden at det har formået at rykke hende tættere på
arbejdsmarkedet. Hun har tidligere søgt førtidspen­
sion og fået afslag.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3­årigt ressourceforløb med følgende elementer:
✃
✃
✃
✃
Virksomhedspraktik på meget skånsomme vilkår med klare aftaler og lavt timetal
Mentor til daglig støtte og sparring
Bostøtte og hjælp til at etablere sig i egen bolig
Følge den medicinske behandling og regelmæssige samtaler med egen læge.
til 2 dage ugentligt. Tove har virkelig fundet sin
niche. Hun stortrives i praktikken, og hun har lyst
til at komme, også på dage, hvor hun ikke er sat
på til at møde. Det viser sig dog, at 3 dage ugent­
ligt er for meget for hende, og hun må sygemelde
sig for at komme sig. Men hun har overordnet set
kun få sygedage.
Der er nu opstået en mulighed for et fleksjob i
stutteriet. Tove tilkendes fleksjobbet, som i første
omgang bliver på 10 timer om ugen fordelt på
2 dage.
Ved første samtale, efter tildeling af ressource­
forløbet, giver Tove udtryk for, at hendes store
ønske er at arbejde med dyr – især heste har
hendes helt store interesse. Hun oplyser, at hun
har brug for snart at komme i gang med noget,
og vil ikke trække tiden mere. Derfor bliver det
med det samme aftalt at starte op i en praktik
på et stutteri.
Tove får tilknyttet en virksomhedsmentor på
stutteriet. Mentors opgave er at sikre, at Tove
ikke overanstrenger sig. Hun starter i praktikken
med 1 dag om ugen a 5 timer og går hurtigt op
22
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0023.png
Anne, 23 år
Case 9
Anne er mentalt retarderet (IQ: 66) med træk fra autismespektret og har dermed
kognitive, emotionelle, sociale og begavelsesmæssige vanskeligheder. Derudover har
hun angstprægede, depressive og selvskadende tendenser, og hun har de sidste par
år været i medicinsk behandling.
Anne bor alene i egen lejlighed og har bostøtte. Hun
har ingen uddannelses­ eller arbejdserfaring. Hun
har før ressourceforløb modtaget uddannelseshjælp,
siden hun fyldte 18 år.
Der har været forsøgt flere forløb og praktikker,
men alle indsatser er blevet afbrudt og har været
præget af stort fravær og udeblivelser. Desuden har
der været talt om STU­forløb, men Anne har været
afvisende over for stort set alle forslag. Anne er
fastlåst og rigid i urealistiske ønsker om fremtiden;
hun mangler initiativ og har generel modstand mod
alle aktiviteter.
Rehabiliteringsteamet indstiller til et 5­årigt ressourceforløb med følgende elementer:
✃
✃
✃
✃
Massiv mentorstøtte med henblik på stabilisering i hverdagen
Fortsat medicinsk behandling
En længerevarende håndholdt indsats, før der evt. kan etableres en beskæftigelsesrettet indsats
Afklaring af mulighederne for at påbegynde en STU.
bart interesseret i. Sagsbehandleren støtter Anne
i sine ambitioner om uddannelse og giver udtryk
for, at hun tror på hende, og stiller samtidig krav
til hende om selv at være aktiv.
Motiveret og støttet af sagsbehandleren finder
Anne selv en daghøjskole, hvor de har et forløb
med Kombineret Ungdomsuddannelse kaldet
”Det pædagogiske springbræt”, som dækker
netop det område, hun ønsker at arbejde inden
for. Anne har også selv taget initiativ til at deltage
i et informationsmøde om kurset. Anne starter på
forløbet og er nu på SU.
Da Anne møder til første samtale med den ko­
ordinerende sagsbehandler, ønsker hun bare at
komme i gang med noget arbejde. Hun har ingen
forslag selv og er afvisende over for de anbefalin­
ger, rehabiliteringsteamet er kommet med.
Hun fortæller, at hun egentlig gerne vil arbejde
som socialhjælper, men det kræver en studen­
tereksamen, og derfor har hun ikke fortalt det
tidligere i forløbet. Sagsbehandleren og Anne
taler om, at der kunne være alternative mulighe­
der, der ikke krævede studentereksamen, f.eks.
inden for STU, men det er Anne ikke umiddel­
23
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0024.png
Kim, 36 år
Case 10
Kim har social fobi og er nervøs for at være sammen med andre mennesker. Han har
desuden dårlig hørelse, som begrænser hans kontakt til andre mennesker yderligere.
Inden han blev sygemeldt, havde han været ansat
som elektriker på samme arbejdsplads i 7 år. Kim
havde ikke altid overskud til at ringe til sin arbejdsgi­
ver og sygemelde sig, hvorfor han blev opsagt fra sit
job pga. udeblivelser.
På mødet i rehabiliteringsteamet ytrer Kim ønske om,
at han gerne vil tilbage til arbejdsmarkedet inden for
det håndværksmæssige område, men at han, pga. sine
psykiske vanskeligheder, ikke mener, det er realistisk
lige nu.
Kims sociale fobi og dårlige hørelse betyder, at han
bør være på en mindre arbejdsplads, hvor der ikke
er støjgener. Kim har deltaget i adskillige tilbud via
Jobcentret, og han har oplevet, at det har været godt
at have en social mentor, som har hjulpet ham med
at komme op om morgenen og ud af huset.
Det har dog givet ham usikkerhed og stress, at de
hidtidige praktikforløb kun har haft en varighed på
3 måneder. For at få mere ro på er det således ideelt
for Kim, hvis han kan være på den samme arbejds­
plads i et længere forløb.
Rehabiliteringsteamet tilkender Kim et ressourceforløb i op til 5 år med følgende elementer:
✃
✃
✃
✃
Praktik med håndværksmæssige opgaver og virksomhedsmentor
Tilknytning af social mentor
Støttende samtaler hos socialpsykiatrisk konsulent
Bostøtte.
mentoren. I løbet af praktikperioden på 1�½ år
har Kim udviklet sig rigtig meget både socialt
og i forhold til opgaveløsningen. Da mentor skal
pensioneres, var det oplagt at finde en ny praktik
til Kim, hvor han kunne afprøve sig selv. Denne
gang er praktikken inden for hans gamle fag som
elektriker, og han klarer det rigtig godt.
På tidspunktet for tilkendelse af ressourceforlø­
bet er Kim i en 3­månederspraktik som pedel på
en lille efterskole. Her går det godt, og han får
forlænget sin praktik.
Kim beskæftiger sig med forefaldende pedel­
opgaver i et tæt samarbejde med virksomheds­
24
GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren
1652024_0025.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72 A
2300 København S
www.star.dk