Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
1.
juli 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
463 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 463:
J.nr. 2016 - 3615
”På samråd den 26. maj 2016 om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen
og tilkendelse af ressourceforløb, jf. BEU alm. del – samrådsspørgsmål BE-BG,
har ministeren bl.a. givet udtryk for, at der er rigtig mange kommuner og også bor-
gere der er glade for ressourceforløb, og at mange kommuner har en sådan nærhed
til de mennesker, der er i ressourceforløb, at der kommer gode resultater ud af det.
På samråd den 12. maj 2016 om arbejdsprøvninger, jf. BEU alm. del samråds-
spørgsmål AV-AW, har ministeren bl.a. sagt følgende: ”Så er der faktisk rigtig
mange steder, hvor det går rigtig godt”. Ministeren har dog også erkendt, at der er
kommuner hvor det ikke fungerer godt. Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner
der er gode til ressourceforløb, og hvilke der er dårlige til det, samt hvad kriterierne
er for et godt ressourceforløb? Vil ministeren samtidig oplyse, hvor mange borgere
der er glade for ressourceforløbene, og hvor mange der er utilfredse, samt hvilke
kommuner disse borgere hører til?”
Svar:
Ressourceforløbet blev indført med reformen af førtidspension og fleksjob som et
tilbud til borgere med store og komplekse problemer – ofte personer, der før refor-
men ville være overladt til langvarig offentlig forsørgelse eller førtidspension.
I ressourceforløb skal indsatsen på både beskæftigelses-, social- og sundhedsområ-
det sætte fokus på ét fælles mål: at udvikle borgerens arbejdsevne. Det kræver, at
forløbet tilrettelægges individuelt og med et indhold, der kan gøre en forskel for
den enkelte borger.
Det enkelte forløb tilrettelægges af kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam,
som kan vurdere borgerens konkrete situation og trækker på kompetencer fra de
forskellige kommunale forvaltninger og regionens kliniske funktion. Den faglighed
skal vi respektere og give plads til.
Med det sagt, er noget af det, der i min optik vil være væsentligt at indtænke i et
godt ressourceforløb, at kommunen arbejder for at gøre borgeren til en aktiv med-
spiller, og at der er fokus på det tværfaglige indhold, eksempelvis hvor man kom-
binerer træningsforløb knyttet til virksomhederne med andre understøttende indsat-
ser. Alt sammen skal bidrage til det overordnede formål om at udvikle borgerens
arbejdsevne og derigennem give flere en plads på arbejdsmarkedet.