Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1650713_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
461 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 461:
28. juni 2016
J.nr. 2016 - 3039
”I forlængelse af ministerens svar på BEU alm. del spørgsmål 374 (2015-16) bedes
ministeren redegøre for årsagen til, at arbejdsmiljøet er dårligt på så mange jobcen-
tre, og ministeren bedes oplyse, om ministeren vil samarbejde med kommunerne
om at få løst problemet?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om arbejdsmiljøet på jobcentrene
bedt Arbejdstilsynet om et bidrag. Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”I 2015 har Arbejdstilsynet besøgt 121 virksomheder i branchen ’Arbejdsformid-
lingskontorer’ og afgivet 17 påbud om ’stor arbejdsmængde og tidspres’. Herud-
over gav tilsynet 8 påbud om vold og trusler og 6 påbud om høje følelsesmæssige
krav. Påbuddene er givet som følge af, at disse faktorer øger den sikkerheds- og
sundhedsmæssige risiko for de ansatte, herunder risikoen for stressrelaterede syg-
domme som fx angst, depression og hjerte-karsygdomme.
Arbejdstilsynet kan ikke redegøre for de bagvedliggende årsager til arbejdsmiljøet
på besøgte virksomheder, men kan redegøre generelt for de typer af arbejdsmiljø-
problemer, der ligger bag de reaktioner, der er givet.
Påbud om stor arbejdsmængde og tidspres er bl.a. givet på baggrund af et stort ar-
bejdspres med mange komplicerede sager og stramme tidsfrister.
Både afbrydelser og andre forstyrrelser fra fx telefoner, borgere, der møder op,
samt interne forespørgsler fra kolleger og ledelse hører til faktorer, som kan virke
forværrende i forhold til at kunne håndtere stor arbejdsmængde og tidspres.
Påbuddene er endvidere givet på baggrund af, at der har været manglende balance
mellem kravene i arbejdet og medarbejdernes muligheder for at håndtere kravene
og hvor dette har kunnet medføre alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser. Til de
arbejdsmæssige konsekvenser hører eksempelvis, at der sker fejl i sagsbehandlin-
gen med konsekvenser for borgerne.
Påbud som følge af vold og trusler er givet på baggrund af, at der ikke foretages
systematisk risikovurdering i arbejdet med kontakt til borgerne, at der mangler mu-
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 461: Spm. om ministeren kan redegøre for årsagen til, at arbejdsmiljøet er dårligt på så mange jobcentre, til beskæftigelsesministeren
lighed for hurtig og effektiv hjælp i tilspidsede situationer, og at der i utilstrække-
ligt omfang sker registrering og evaluering af voldsepisoder.
Påbud om høje følelsesmæssige krav er givet på baggrund af, at arbejdet og kon-
takten med borgere i en specielt sårbar eller udsat position kan være kendetegnet
ved høje følelsesmæssige krav. Påbuddene er eksempelvis givet på baggrund af, at
der har været en utilstrækkelig forebyggelse og kan fx handle om fælles tilgang til
målgruppen, en tydelig og godt fungerende ledelsesmæssig støtte og opbakning,
mulighed for supervision og faglig sparring, muligheder for at tale uforstyrret og
uden afbrydelser i kontakten med borgerne.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Jeg kan endvidere oplyse, at det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at arbejdsgive-
ren har pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at
det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Pligterne påhviler således
arbejdsgiveren, der i dette tilfælde er kommunerne.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2