Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Jeppe Bruus
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
17. august 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
455 (alm. del). Spørgsmålet blev besvaret foreløbigt den 22. juni 2016, og besvares
hermed endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Bruus (S).
Spørgsmål nr. 455:
J.nr. 2016-4529
”Vil ministeren redegøre for omfanget og brugen af iværksættervirksomheder i
byggebranchen, herunder brugen af disse virksomheder i forhold til social dumping
og sort arbejde. Spørgsmålet bedes besvaret inden samråd om østeuropæisk ar-
bejdskraft, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål BT-BV.”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som angår SKATs erfaringer vedrø-
rende iværksættervirksomheder.
Skatteministeriet har i den forbindelse oplyst følgende, som er modtaget fra SKAT:
”SKAT har frem til den 16. juni 2016 afsluttet kontrolaktiviteter i forhold til 54 af
de CVR-numre, der fremgår af Erhvervsstyrelsens liste over iværksættervirksom-
heder inden for bygge- og anlægsbranchen. Kontrolaktiviteterne i forhold til seks af
CVR-numrene relaterer sig til SKATs projekter rettet mod social dumping.
SKAT har ingen konkrete oplysninger om anvendelsen af iværksættervirksomheder
i forhold til sort arbejde, idet det kræver en konkret og individuel vurdering af op-
lysningerne mv. i den enkelte sag for at påvise, at der er tale om sort arbejde frem
for utilsigtede fejl.
De hidtidige kontrolaktiviteter i SKAT – set i forhold til at Erhvervsstyrelsens liste
indeholder ca. 1.100 CVR-numre – giver ikke SKAT et grundlag for at vurdere,
hvorvidt etableringen af iværksættervirksomheder medfører en øget risiko for soci-
al dumping og sort arbejde.”