Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648160_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jeppe Bruus
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
21. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
454 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe
Bruus (S).
Spørgsmål nr. 454:
J.nr. 2016-3498
”Der ønskes en redegørelse for problemet med udlændinge, der opretter virk-
somheder med dansk CVR-nummer for at omgå RUT. Spørgsmålet bedes besva-
ret inden samråd om østeuropæisk arbejdskraft, jf. BEU alm. del samråds-
spørgsmål BT-BV.”
Svar:
Jeg har anmodet Arbejdstilsynet om at redegøre for Arbejdstilsynets erfaringer med
virksomheder med udenlandsk baggrund, der registrerer sig i CVR og tilsynets ind-
sats i forhold til disse. Arbejdstilsynet har over for mig oplyst følgende:
”Tilsynet med udenlandske virksomheder anmeldt i Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT) udgør en væsentlig del af Arbejdstilsynets indsats for at sikre
ordnede forhold, men indsatsen begrænser sig ikke til denne type af virksomheder
alene. Arbejdstilsynet fører tilsyn med udenlandsk arbejdskraft der, hvor man får
tip om, at der er arbejdsmiljøproblemer samt der, hvor man forventer at finde ar-
bejdsmiljø under sædvanlig dansk standard.
Det kan også være tilfældet i forhold til dansk etablerede virksomheder med uden-
landsk baggrund og/eller udenlandsk arbejdskraft, fx i bygge- og anlægsbranchen,
gartnerier samt rengørings- og restaurationsbranchen, som er i Det Centrale Virk-
somhedsregister (CVR). Derfor fører Arbejdstilsynet også tilsyn med denne type
virksomheder i CVR, både ved de fælles kontrolaktioner og i Arbejdstilsynets egen
tilsynsindsats.
En udenlandsk virksomhed kan registrere sig i CVR ved fx at oprette en filial i
Danmark eller ved at etablere sig som virksomhed i Danmark. Registreringsformen
svarer til de muligheder, som danske virksomheder har.
Arbejdstilsynet møder gennem sit tilsyn virksomheder med udenlandsk baggrund
og/eller stor andel af udenlandsk arbejdskraft, som registrerer sig i CVR. Det er
samtidig Arbejdstilsynets erfaring, at der er virksomheder, der registrerer sig i
CVR, som ikke har ordnede forhold. Der kan ikke sættes eksakte tal på omfanget
heraf.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om en redegørelse over problemet med udlændinge, der opretter virksomheder med dansk CVR-nummer for at omgå RUT, til beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til det almene risikobaserede tilsyn på bag-
grund af en indeksmodel. Modellen indeholder en række parametre, der tilsammen
identificerer de virksomheder, hvor det forventes, at der er størst risiko for proble-
mer med arbejdsmiljøet. Arbejdstilsynet udtager også virksomheder på baggrund af
en stikprøve. Desuden kan virksomheder blive udtaget manuelt fx på baggrund af
en konkret begrundet mistanke. Virksomheder, der indgår i det almene, risikobase-
rede tilsyn, udvælges på baggrund af oplysninger i CVR. CVR-registrerede virk-
somheder med udenlandsk baggrund vil kunne få et alment risikobaseret tilsyn lige
som andre CVR-virksomheder.
Der blev med finansloven for 2014 bevilget midler til og med 2017 til en særlig
indsats over for virksomheder med udenlandsk baggrund, som registrerer sig i
CVR. Formålet med CVR-projektet er at udsøge og kontrollere CVR-
virksomheder, der ligner de virksomheder, som RUT er tiltænkt, og som kan være
vanskelige at identificere som led i det sædvanlige risikobaserede tilsyn. Disse
virksomheder kan have arbejdsmiljøproblemer af samme karakter, omfang og
spredning som virksomheder i RUT.
Lighederne med RUT-virksomhederne kan bestå i manglende prioritering af ar-
bejdsmiljøarbejdet, kommunikationsvanskeligheder og arbejde på et teknologisk
lavere niveau, end der er sædvanligt for tilsvarende virksomheder på det danske ar-
bejdsmarked.
Ved vurderingen af, om en konkret virksomhed skal udtages til tilsyn som en del af
CVR-projektet, inddrager Arbejdstilsynet kendskab til forholdene i den enkelte
branche i forhold til virksomheder, som udfører arbejde under sædvanlig dansk ar-
bejdsmiljøstandard.
Arbejdstilsynet fik i forbindelse med en ændring af arbejdsmiljøloven i begyndel-
sen af 2015 hjemmel til at indhente og sammenkøre oplysninger om bl.a. statsbor-
gerskab og visse oplysninger fra e-indkomstregistret, samt mulighed for at benytte
oplysningerne på virksomhedsniveau. Denne hjemmel har styrket Arbejdstilsynets
muligheder for at udsøge relevante virksomheder til CVR-projektet.
I perioden fra projektets start i begyndelsen af 2014 til midten af maj 2016 har Ar-
bejdstilsynet besøgt mere end 500 virksomheder i forbindelse med projektet.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2