Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1572429_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24. november 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 45, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
J.nr. 2015-5297
Spørgsmål nr. 45:
” Videncenter for Arbejdsmiljø har de seneste år gennemført en kampagne om
forebyggelse af vold på offentlige arbejdspladser og har formidlet konkrete
værktøjer til arbejdspladserne. Over halvdelen af de offentligt ansatte, som
kender kampagnen, har anvendt den viden de har fået om voldsforebyggelse.
Voldsforebyggelseskampagnen skulle være forlænget frem til udgangen af
2018 med en samlet finansiering på 7 mio. kr., og kampagnen skulle have
været udvidet til også at omfatte arbejdspladser i den private sektor. Hvad er
ministerens begrundelse for, at der med finanslovsforslaget for 2016 er lagt
op til at lukke voldsforebyggelseskampagnen på Videncenter for Arbejdsmiljø
ned, så den ikke videreføres i 2016-2018, og dermed ikke kommer arbejdspladser
i den private sektor til gode?”
Endeligt svar:
Videncentrets kampagne ”Forebyg vold på jobbet” er en del af Videncenter for
Arbejdsmiljøs styrkede formidlingsindsats målrettet offentlige arbejdspladser.
Kampagnen blev lanceret i 2012 og ophører ved udgangen af 2015.
Kampagnen har bestået af websitet www.forebygvold.dk, skriftlige materialer til
download, annoncering, blogs, videofilm, en samling værktøjer samt en række
eksempler på god praksis fra offentlige arbejdspladser. Herudover er der afholdt
temamøder på offentlige arbejdspladser med et rejsehold. Materialer og værktøjer
vil fortsat være tilgængelige på Videncentrets portal fra 1. januar 2016 og frem.
I aftalen om finanslov for 2016 har regeringen prioriteret at tilføre midler til den
generelle indsats i Videncenter for Arbejdsmiljø
med en bevilling på 5,0 mio.
kr.
i 2016 og 4,5 mio. kr. årligt i 2017-2018.
Med venlig hilsen
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministerens begrundelse for, at der med finanslovsforslaget for 2016 er lagt op til at lukke voldsforebyggelseskampagnen på Videncenter for Arbejdsmiljø ned, så den ikke videreføres i 2016-2018, og dermed ikke kommer arbejdspladser i den private sektor til gode, til beskæftigelsesministeren
Jørn Neergaard Larsen
2