Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1651879_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Trine Torp
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
1. juli 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
447 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine
Torp (SF).
Spørgsmål nr. 447:
J.nr. 16/09320 - 2016-3534
”Kan ministeren oplyse, om der er mulighed for, at udsatte borgere herunder hjem-
løse bliver fritaget fra at skulle bruge Nem-ID til at fremskaffe de oplysninger, som
forvaltningen kræver til brug for ansøgning om kontanthjælp og andre ydelser?”
Svar:
Som led i Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi er det blevet obligatorisk at
bruge digitale selvbetjeningsløsninger til at søge om ydelser hos Udbetaling Dan-
mark. Det drejer sig bl.a. om ansøgning om folkepension og visse tillæg hertil, bo-
ligstøtte og forskellige familieydelser. Herudover er det blevet obligatorisk at søge
kommunen om helbredstillæg og personligt tillæg efter pensionslovgivning.
Borgerne har ret til at henvende sig og få hjælp til at søge digitalt hos den relevante
offentlige myndighed, i kommunens borgerservicecentre mv.
Det er muligt for borgere med særlige behov at blive undtaget fra pligten til at søge
digitalt. Borgere med særlige behov kan for eksempel være borgere, der mangler
digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser,
hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder eller borgere, der ikke kan få udstedt
Nemid.
På områder, hvor der ikke er indført krav om digital selvbetjening, fx kontanthjælp,
kan borgeren indgive en ansøgning på andre måder end ved hjælp af digitale an-
søgninger, men vil også her kunne få hjælp i kommunen til at søge digitalt i kom-
munen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen