Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24. november 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 44 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lennart Damsbo-Andersen (S).
J.nr. 2015-5297
Spørgsmål nr. 44:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man i slutningen af september
2015 lancerer nogle helt nye voldsforebyggelsespakker rettet mod lærere, som
skulle være fortsat frem til udgangen af 2018, for derefter at lukke voldsforebyg-
gelsespakkerne ned igen tre måneder senere?”
Endeligt svar:
Baggrunden for beslutningen om ikke at fortsætte med udarbejdelse af forebyggel-
sespakker er, at regeringen står i en situation, hvor der samlet set er færre penge til
politiske prioriteringer i 2016 end ventet før valget. Derfor har regeringen valgt at
udfase Arbejdstilsynets midlertidige bevillinger til bl.a. forebyggelsespakker.
Det er naturligvis uacceptabelt, at medarbejdere udsættes for vold eller trusler i
forbindelse med deres arbejde. Derfor gennemfører Arbejdstilsynet en samlet ind-
sats bestående af et styrket risikobaseret tilsyn, vejledning, ulykkesundersøgelser
samt rejseholdsaktiviteter.
Med rejseholdsaktiviteterne gennemfører Arbejdstilsynet i år og næste år temamø-
der med kommuner og regioner om dilemmaer og udfordringer i forhold til volds-
forebyggelse.
Forebyggelsespakkerne er udarbejdet af Arbejdstilsynet og det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø, og jeg har en forventning om, at den viden, der er
blevet tilvejebragt i dette arbejde, også fremover vil blive benyttet i Arbejdstilsy-
nets tilsynsarbejde.
Arbejdstilsynet vil fortsat have et stærkt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herun-
der også på en grundig indsats overfor risikoen for vold og trusler.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen