Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Orla Hav
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 439
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Orla Hav
(MFU).
Spørgsmål nr. 439:
J.nr. 16/09071/2016-3452
”Ministeren bedes redegøre for reglerne for danske studerende vedrørende dagpen-
ge efter studier i udlandet med konkret baggrund i den nedenstående sag og for ne-
denfor beskrevne studerendes situation og status i forhold til a-kasse og genindtræ-
den på det danske arbejdsmarked. Sagen vedrører følgende: En 33-årig kvinde blev
for 6 år siden optaget på Chelsea College of Art i London. Hun tog der sin Bache-
lor i kunst med hjælp fra den danske stat, der gav hende SU. Hun optog lån og ar-
bejdede ved siden af studierne. Hun betalte selv studieafgiften på ca. 30.000 kr. pr.
år. Hun afsluttede studiet med karakteren First Class Honours. Herefter arbejdede
hun 1 år i en børnehave i London samtidig med, at hun forberedte sig på at søge ind
på Royal College of Art. Næste år var hun en af de få, der blev optaget på Royal
College of Art, hvor hun nu om en måned afslutter sin kandidatuddannelse i kunst.
Ved studiestarten her fik hun den ubehagelige overraskelse, at selvom Royal Col-
lege of Art var godkendt af den danske stat til betaling af studieafgiften på 100.000
kr. pr. år, var netop den gren - Sculpture - som hun blev optaget på, ikke blevet
godkendt. Derfor har hun selv betalt for sin uddannelse. Hun har dog modtaget SU
og lån. Under hele forløbet har hun løbende været i kontakt med a-kassen i Dan-
mark, hvor hun har fået at vide, at hun skulle henvende sig på jobcentret senest 14
dage efter afsluttet uddannelse den 1. juli i år. Hun har nu fået besked fra a-kassen
om, at hun ikke er dagpengeberettiget, da hun ikke har boet i Danmark umiddelbart
før kandidatuddannelsens start. Ingen havde orienteret hende om, at dette var et
krav for at blive dagpengeberettiget. Efter 5 års uddannelse og en stor gæld er hun
nu blevet oplyst, at systemet vil sætte hende på integrationsydelse.”
Svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser følgende om reglerne:
”Personer, der har bopæl og ophold i Danmark, har ret til optagelse som medlem af
en dansk a-kasse.
Dimittender kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. For
at opnå ret til dagpenge skal dimittenderne have gennemført en erhvervsmæssig
uddannelse, der som fuldtidsstudium har haft en varighed af mindst 18 måneder el-
ler 3 halvårlige semestre.