Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1647254_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
20. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 438
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 438:
J.nr.
”Vil ministeren kommentere artiklerne i Avisen.dk fra den 30. april og den 4. juni
2016 om, at personer i ressourceforløb mister deres feriepenge og om forskellige
regler mht. ret til ferie for henholdsvis tidligere sygedagpenge- og kontanthjælps-
modtagere. Ministeren bedes redegøre for reglerne på området og herunder oplyse:
– om spørgsmålene har været rejst i forligskredsen?
– om ministeren vil gøre noget ved, at personer i ressourceforløb mister deres fe-
riepenge?
– hvad ministeren vil gøre ved disse problemer, og hvornår der i givet fald kan for-
ventes en løsning?
Der henvises til http://www.avisen.dk/kommuner-tager-langtidssyges-feriepenge_
383094.aspx?redir=newsletter&utm_campaign=guest_GuestAvisenValidated&
utm_medium=NyhedsbrevTop1Rel&utm_source=newsletter_NormalA &
nlid=NzU2MQ og til http://www.avisen.dk/gyldne-loefter-om-ferie-til-sygesyltet-
af-politiker_389790.aspx”
Svar:
Artiklerne handler om, hvilken betydning udbetalte feriepenge har for ressourcefor-
løbsydelsen og reglerne for optjening af ret til ferie under ressourceforløb. Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser følgende om reglerne:
”Personer, der enten er i et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse eller i et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som har optjent feriegodtgørel-
se fra et tidligere ansættelsesforhold til afholdelse af ferie, kan både i et ressource-
forløb og i et jobafklaringsforløb afholde den optjente ferie.
Når ferien holdes, foretages fradrag i ressourceforløbsydelsen for den periode, som
feriegodtgørelsen er bestemt til at dække, og fradraget foretages efter den lempeli-
gere fradragsregel, som også anvendes, når der foretages fradrag for lønindtægter,
hvor ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af et beløb op til 13.839 kr., og
med 55 pct. af beløb, der ligger over 13.839 kr.
Der foretages således ikke et krone for krone-fradrag i ressourceforløbsydelsen for
feriegodtgørelse, der udbetales til personer, der holder ferie.
Ankestyrelsen har i konkrete sager vurderet, at der ikke er hjemmel til at foretage
fradrag i ressourceforløbsydelsen for feriegodtgørelse, der udbetales, uden at ferien
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 438: Spm. om personer i ressourceforløb, der mister deres feriepenge og om forskellige regler mht. ret til ferie for hhv. tidligere sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren
holdes. Det er Ankestyrelsen, der fastlægger praksis på området, og kommunerne
har pligt til at følge denne praksis.
I forhold til retten til ferie kan det oplyses, at personer i ressourceforløb med res-
sourceforløbsydelse og personer i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
som udgangspunkt har ret til fem ugers ferie med ydelse. Denne ret forudsætter, at
personen har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.
Perioder med uddannelseshjælp og kontanthjælp tæller med ved opgørelsen af de
12 sammenhængende måneder på ydelsen. Disse regler er lavet for at sikre paralle-
litet til kontanthjælpssystemet og for at sikre, at personer, der overgår fra kontant-
hjælp til ressourceforløbsydelse, ikke mister retten til at holde ferie som følge af
ydelsesskift fra uddannelseshjælp/kontanthjælp, hvor der ligeledes optjenes ferieret
efter 12 måneder på ydelsen.
Perioder med andre former for ydelse eller forsørgelse - fx sygedagpenge - tæller
ikke med i opgørelsen. Det skal ses i lyset af, at personer, der modtager sygedag-
penge, ikke har ret til ferieperioder med ydelser.
Personer, der overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kommer
fra sygedagpenge, og denne gruppe vil derfor altid skulle have modtaget ressource-
forløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, før der er ret til ferie med ydelse.”
Ovenstående regler ligger i forlængelse af forliget om hhv. en reform af sygedag-
pengesystemet (2013) og en reform af førtidspension og fleksjob (2012). Begge
forligskredse drøfter løbende status på de aftalte reformer.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2