TALE
2. juni 2016
Beskæftigelsesministerens svar på samrådsspørgs-
mål BM-BO om kontanthjælpsloft og fattige børn
J.nr. 2016-3064
Center for Arbejdsmarkedspolitik
Det talte ord gælder
Samrådsspørgsmål BM
Finder ministeren det problematisk, at 7.000 børn i Dan-
mark kommer under fattigdomsgrænsen som følge af rege-
ringens og Dansk Folkepartis politik, herunder kontant-
hjælpsloftet?
Samrådsspørgsmål BN
Giver det ministeren anledning til at indkalde til drøftelser
eller foretage ændringer i kontanthjælpsloftet, at det nu er
dokumenteret, at omkring 7.000 børn i Danmark kommer
under fattigdomsgrænsen blandt andet som følge af kontant-
hjælpsloftet?
Samrådsspørgsmål BO
Finder ministeren det tilfredsstillende og i overensstemmelse
med god lovgivningsskik, at Folketinget først har fået over-
sendt svar på FIU alm. del - spørgsmål 30, der omhandler
kontanthjælpsloftet, knap 2 måneder efter, at loven om kon-
tanthjælpsloftet er endeligt vedtaget?
Svar på alle tre samrådsspørgsmål (BM-BO):
Tak for samrådsspørgsmålene, som jeg ønsker at besvare
under et.
Jeg vil også godt takke udvalget for endnu en lejlighed til at
få diskuteret regeringens politik på kontanthjælpsområdet.
For den reform vi har gennemført, hvor det nu i højere grad
kan betale sig at arbejde, og hvor vi understøtter at menne-
sker i kontanthjælpssystemet reelt står til rådighed, er efter