Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1572421_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
24. november 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2015 stillet spørgsmål nr. 43
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-
nart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 43:
J.nr. 2015-5297
”Mener ministeren, at der er god samfundsøkonomi i at spare 3 mio. kr. om året
de kommende tre år til målrettet forebyggelse af vold på hospitaler og skoler,
hvor de ansatte er særligt udsatte for vold og trusler?”
Endeligt svar:
Baggrunden for beslutningen om ikke at fortsætte med udarbejdelse af forebyggel-
sespakker er, at regeringen står i en situation, hvor der samlet set er færre penge til
politiske prioriteringer i 2016 end ventet før valget. Derfor har regeringen valgt at
udfase Arbejdstilsynets midlertidige bevillinger til bl.a. forebyggelsespakker.
Et sundt og sikkert arbejdsmiljø er en god investering for arbejdsgiveren og et fun-
dament for at skabe trivsel – fordi det indebærer, at den vigtigste ressource, nemlig
medarbejderne, fx bliver mindre syge og kan præstere bedre i deres job. Derfor er
langt de fleste arbejdsgivere også meget optaget af et sundt og sikker arbejdsmiljø.
Og det er helt centralt, fordi det er på den enkelte arbejdsplads, hvor der er tæt kon-
takt med borgere og klienter, at man har kendskab til, hvordan man bedst beskytter
de ansatte. Der er her forebyggelsen skal ske, og det er her, det primære ansvar skal
forankres.
Vi er som regering optaget af, at ressourcerne bruges der, hvor vi får mest arbejds-
miljø for pengene. Derfor skal Arbejdstilsynets bruge deres viden og erfaringer til
at målrette tilsynsindsatsen mod de virksomheder, som groft overtræder reglerne
med risiko for de ansatte sundhed og sikkerhed.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen