Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 428
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 428:
J.nr. 20165200165
”I forlængelse af samråd om Siemens Wind Power den 27. maj 2016, jf. BEU
alm del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, bedes ministeren redegøre for,
hvilke økonomiske konsekvenser det vil kunne få for de berørte arbejdere hvis
staten påtager sig et ansvar eller bliver idømt et ansvar? Vil det kunne udløse
ekstra erstatninger?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen,
som oplyser følgende:
”Hvis man bliver syg eller kommer til skade som følge af sit arbejde, kan man få
erstatning efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Der er tale om et objektivt an-
svar, hvilket indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen ikke tager stilling til, om arbejds-
giver eller andre er skyld i arbejdsskaden.
Hvis der i en arbejdsskadesag er en ansvarlig skadevolder, kan medarbejderen gøre
et krav gældende efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvor erstatningerne
mv. udmåles efter erstatningsansvarsloven. Det er i givet fald domstolene, der skal
tage endeligt stilling hertil.
En betingelse for erstatning efter erstatningsansvarsloven er, at der er et ansvars-
grundlag. Det betyder, at skadevolder skal have handlet forsætligt eller uagtsomt.
Et eventuelt erstatningsansvar forudsætter endvidere, at de, der søger erstatning,
har lidt et økonomisk tab, og at der er den fornødne årsagsforbindelse og adækvans
(påregnelighed) mellem skadevolders adfærd og det lidte tab.
I forbindelse med arbejdsskader er arbejdsskadesikringsloven primær, hvilket be-
tyder, at der ikke kan udbetales erstatning for samme tab to gange. Erstatningsan-
svarsloven vil i sådanne tilfælde kunne give hjemmel til dækning af svie- og smer-
tegodtgørelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Herudover kan der i visse si-
tuationer være krav på differenceerstatning vedrørende tab af erhvervsevne. Det
skyldes forskellige udmålings-, beregnings- og udbetalingsregler i henholdsvis ar-
bejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.”