Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karsten Hønge
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 427
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 427:
J.nr. 20165200165
”I forbindelse med samråd om Siemens Wind Power den 27. maj 2016, jf. BEU
alm del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, oplyste ministeren, at Arbejdstilsynet
på flere måder har svigtet i tilsynet med Siemens. Betyder det, at staten har pådra-
get sig et ansvar overfor de ramte arbejdere? ”
Svar:
Jeg oplyste på samrådet den 27. maj 2016, at jeg på baggrund af Arbejdstilsynets
redegørelse om Siemens Wind Power vurderer, at Arbejdstilsynet generelt set har
levet op til sin tilsynsforpligtelse.
Det er dog også fra Arbejdstilsynets side begået fejl i forløbet, som det også frem-
går af redegørelsen om arbejdsmiljøet på Siemens Wind Power af 23. maj 2016.
Eksempelvis da tilsynet januar 2011 konstaterede, at Siemens manglende en di-
spensation og ikke gav en afgørelse herom, samt da tilsynet ved behandling af en
dispensationsansøgning i 2007 udstedte den pågældende dispensation på et forkert
og mangelfuldt grundlag.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt staten – her Arbejdstilsynet – har pådraget
sig et ansvar overfor de berørte medarbejdere, har jeg indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Arbejdstilsynet kan efter de almindelige erstatningsretlige regler pådrage sig et er-
statningsansvar. Det er i givet fald domstolene, der skal tage endeligt stilling til, om
Arbejdstilsynet har pådraget sig et erstatningsansvar i den konkrete sag.
En betingelse for erstatning er, at der er et ansvarsgrundlag. Det betyder, at Ar-
bejdstilsynet skal have handlet forsætligt eller uagtsomt ved udførelsen af sine op-
gaver.
Et eventuelt erstatningsansvar forudsætter endvidere, at de, der søger erstatning,
har lidt et økonomisk tab, og at der er den fornødne årsagsforbindelse og adækvans
(påregnelighed) mellem Arbejdstilsynets adfærd og det lidte tab.”