Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648902_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 426
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 426:
J.nr. 2016 - 3325
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. maj 2016 fra Landsforeningen
LEV vedr. konsekvens af dagpengereformen i forhold til forældre til
børn med handicap, jf. BEU alm. del - bilag 209.”
Svar:
Spørgsmålet om dagpengeret og beregning af dagpengesatsens størrelse til perso-
ner, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §
42, har været grundigt drøftet i forbindelse med behandlingen af L 181 om ud-
møntning af
Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Folketinget vedtog lovforslaget
den 3. juni 2016.
Det fremgår bl.a. af mine svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at jeg helt
overordnet synes, at det er betryggende, at vi lever i et samfund, hvor man har mu-
lighed for at tage sig af sine nære, når der er behov for det, og at vi som samfund
støtter op herom.
Der bliver heldigvis taget et stort hensyn til forældre, der passer et alvorligt sygt el-
ler handicappet barn. De pågældende kan modtage hjælp til dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste så længe, der er brug for det, og efter perioden med støtte skal
kommunalbestyrelsen i tilfælde af ledighed give en særlig supplerende ydelse til
personer i op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræf-
fer.
Hvis man efter at have passet et handicappet barn hjemme i en årrække bliver ledig
og søger om dagpenge, tages der også et særligt hensyn i dagpengesystemet.
Hvis man har gået hjemme i mange år for at passe sit handicappede barn med
godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, vil man typisk ikke kunne opfylde ind-
komstkravet inden for den almindelige optjeningsperiode på 3 år.
I den situation kan medlemmet derfor få forlænget optjeningsperioden med hele
den faktiske periode, medlemmet har modtaget godtgørelse. Pågældende vil der-
med blive kompenseret med en meget længere optjeningsperiode end de 3 år. Disse
personer kan dermed som noget helt særligt tælle arbejde med fra tiden,
før
de
modtog støtte. Der er tale om en helt særlig regel, da andre forlængelsessituationer
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/5-16 fra Landsforeningen LEV vedr. konsekvens af dagpengereformen i forhold til forældre til børn med handicap, til beskæftigelsesministeren
er begrænset til at kunne forlænge optjeningsperioden med maksimalt 2 år. Tilsva-
rende gælder det, at en person, der har passet et handicappet barn, kan få beregnet
sin dagpengesats på grundlag af arbejde, der ligger mange år tilbage i tiden.
Den nye satsberegning, der indføres som konsekvens af dagpengeaftalen, vil inde-
bære, at alle grupper i dagpengesystemet som udgangspunkt og i modsætning til i
dag vil have et beregningsgrundlag.
Derfor afskaffes muligheden for at få fast sats for de fleste grupper, herunder også
den særregel, der i dag gælder om en fast sats på 100 pct. af højeste dagpenge for
personer, der modtaget godtgørelse til pasning af handicappet eller alvorligt sygt
barn. Det syntes jeg er rimeligt set i lyset af, at man nu, i modsætning til tidligere,
kan beregne en sats for disse grupper.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorledes beskæftigelse, der ligger flere år tilba-
ge i tiden, dokumenteres kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål nr. 16 (L181).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2