Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
425 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 425:
J.nr. 2016-3610
”Kan ministeren i forlængelse af samråd om arbejdsmiljø på Siemens Wind
Power og Vestas, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, give et
billede af arbejdsmiljøet, antallet af arbejdsbetingede lidelser og Arbejdstilsynets
indsats for den 3. store aktør på vindmøllemarkedet, LM Glasfiber? ”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet som op-
lyser følgende:
”Der er for de juridiske enheder LM Wind Power A/S, herunder LM Glasfiber, i
perioden 2004 til 3. juni 2016 anmeldt 468 erhvervssygdomme til Arbejdstilsynets
register.
I 2011 var der en meget kraftig stigning i antallet af anmeldte erhvervssygdomme,
idet der fra at være anmeldt 15-33 erhvervssygdomme årligt fra 2004-2010 pludse-
lig blev anmeldt 263 erhvervssygdomme i 2011. Derefter fra 2012-2015 faldt antal-
let til omkring ti anmeldte tilfælde årligt. 2011 tegner sig dermed for mere end
halvdelen af de anmeldte tilfælde over den 12 årige periode, svarende til 58 pct.
Den meget kraftige stigning i antallet af anmeldte erhvervssygdomme i 2011 skete
samtidig med en offentlig debat om risikoen for styrenudsættelse for medarbejdere
ansat på LM Wind Power. Det førte til udarbejdelse af en redegørelse fra Arbejds-
tilsynet og Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren om LM Wind Power
og risikoen for styrenudsættelse: ”
Redegørelse om arbejde med vindmølleproduk-
tion og anvendelse af styren på LM Wind Power i perioden 2000-2010”.
Der er for hele perioden anmeldt 15 tilfælde, hvor der er mistanke om udsættelse
for epoxy, heraf er de fleste tilfælde i 2011. I samme periode er der anmeldt 115 til-
fælde med mistanke om udsættelse for styren, også her er næsten alle anmeldt i
2011. Der er i perioden desuden anmeldt 71 tilfælde, hvor der er mistanke om ud-
sættelse for organiske opløsningsmidler, hvoraf næsten alle er anmeldt i 2011. Ho-
vedparten af anmeldelserne er dermed registreret i 2011. Efter 2013 er der ikke re-
gistreret anmeldelser med udsættelse for styren eller epoxy og kun en enkelt an-
meldelse vedr. organiske opløsningsmidler.