Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648838_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
424 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 424:
J.nr. 2016-3610
”Vil ministeren i forlængelse af samråd om arbejdsmiljø på Siemens Wind Power
og Vestas, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, foranledige, at den
planlagte nedgang i Arbejdstilsynets bemanding i 2017 annulleres – og at der
sikres en nettoøgning af Arbejdstilsynets kapacitet – både hvad angår bemanding
og uddannelse?”
Svar:
Arbejdstilsynet har i en årrække løst en ekstraordinær opgave med at udføre særli-
ge tilsyn udover Arbejdstilsynets almindelige tilsynsindsats. Det har været kendt, at
der var tale om en særlig indsats og en midlertidig bevilling, som udløb.
I foråret 2015 blev der indgået en politiske aftale om at styrke arbejdsmiljøindsat-
sen og den har åbnet mulighed for, at vi kan anvende ressourcerne mere målrettet
ved at risikobasere tilsynsindsatsen yderligere. Det betyder, at Arbejdstilsynet
fremover i endnu højere grad vil målrette tilsynet dér, hvor arbejdsmiljøproblemer-
ne er størst, hvilket jeg mener, er den helt rigtige vej at gå.
Når det er sagt, mener jeg ikke, at Arbejdstilsynets bevillingssituation er relevant i
forhold til tilsynsindsatsen i den konkrete sag.
I forhold til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat fører Arbejdstilsynet ikke ri-
sikobaserede tilsyn, hvilket følger af en bred politisk aftale på området.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 424: Spm. om ministeren vil foranledige, at den planlagte nedgang i Arbejdstilsynets bemanding i 2017 annulleres – og at der sikres en nettoøgning af Arbejdstilsynets kapacitet – både hvad angår bemanding og uddannelse, til beskæftigelsesministeren
Men hvis Arbejdstilsynet modtager klager, hvis der sker ulykker på en certificeret
virksomhed eller, hvis Arbejdstilsynet får mistanke om alvorlige overtrædelser af
arbejdsmiljøreglerne, kommer Arbejdstilsynet på kontrolbesøg.
Samlet set mener jeg således ikke, at der har været sammenhæng mellem Arbejds-
tilsynets tilsyn med Siemens Wind Power og de bevillingsændringer, der fandt sted
i Arbejdstilsynet på finansloven for 2016.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2