BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren forventer, at de i alt 9 mio. kr. til forebyggelse af vold og trusler på hospitaler og i skoler, som blev afsat under den tidligere regering i 2016-2018 under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, kan spares væk, uden at det koster ekstra sygefravær og psykisk nedslidning som følge af arbejdsrelateret vold, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

24. november 2015

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. oktober 2015 stillet spørgsmål nr. 42

(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Len-

nart Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 42:

J.nr. 2015-5297

”En ny beregning fra FTF viser, at alene det ekstra sygefravær som følge af

vold mod ansatte på det danske arbejdsmarked koster ca. 640 mio. kr. om året,

jf.

http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-analyse/artikel/regeringens-besparelser-

paaforebyggelse-af-vold-koster-dyrt/

Lærere og hospitalsansatte er ifølge det Nati-

onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blandt de mest udsatte for vold og

trusler på det danske arbejdsmarked og har derfor været udpeget som særlige

målgrupper for voldsforebyggelsespakker under Fonden for Forebyggelse

og Fastholdelse i den seneste politiske aftale om fonden fra februar 2015,

hvor der blev afsat i alt 9 mio. kr. til disse pakker i perioden 2016-2018. Voldsfo-

rebyggelsespakkerne er faldet bort i regeringens Forslag til Finanslov for

2016. Forventer ministeren på denne baggrund, at de i alt 9 mio. kr. til forebyggel-

se af vold og trusler på hospitaler og i skoler, som blev afsat under den

tidligere regering i 2016-2018 under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,

kan spares væk, uden at det koster ekstra sygefravær og psykisk nedslidning

som følge af arbejdsrelateret vold?”

Endeligt svar:

Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. Det er en alvorlig situa-

tion, når mennesker bliver udsat for vold eller trusler, mens de passer deres arbejde.

Det følger af arbejdsmiljølovgivningen, at det er arbejdsgivernes pligt og opgave at

håndtere og forebygge vold og trusler. Det betyder blandet andet, at de ansatte skal

beskyttes mod fysisk og psykisk vold fra eksempelvis elever, patienter, pårørende

eller andre borgere.

Det er altså ude på den enkelte arbejdsplads, at man har konkret kendskab til, hvor-

dan man bedst beskytter de ansatte. Der er her forebyggelsen skal ske, og det er

her, ansvaret skal forankres.

Venstre indgik i foråret 2015 sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale

om en styrket arbejdsmiljøindsats. Her blev det aftalt at gøre det risikobaserede til-

syn mere målrettet. Det betyder, at Arbejdstilsynet fremover kommer der, hvor der

er de største arbejdsmiljøproblemer og mindre på de virksomheder, der har styr på

arbejdsmiljøet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren forventer, at de i alt 9 mio. kr. til forebyggelse af vold og trusler på hospitaler og i skoler, som blev afsat under den tidligere regering i 2016-2018 under Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, kan spares væk, uden at det koster ekstra sygefravær og psykisk nedslidning som følge af arbejdsrelateret vold, til beskæftigelsesministeren

Aftalen bidrager til, at Arbejdstilsynet prioriterer at føre tilsyn med virksomheder,

hvor der er risiko for trusler eller vold.

Derudover har Venstre været med til at udvide kravene til arbejdsgiverne, så de har

pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold i uden for arbejdstiden. Det har vi gjort,

fordi man heller ikke i sin fritid skal udsættes for arbejdsrelateret vold fra eksem-

pelvis patienter eller pårørende.

Jeg mener, at det er den rigtige vej at gå i forhold til at nedbringe psykisk nedslid-

ning som følge af arbejdsrelateret vold.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen