Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648820_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
416 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 416:
J.nr. 2016-3610
”I forlængelse af samråd om arbejdsmiljø på Siemens Wind Power og Vestas, jf.
BEU alm. del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, bedes ministeren redegøre for
hvilken retslig konsekvens det har når/hvis en virksomhed giver forkerte eller
mangelfulde oplysninger i en ansøgning om dispensation? ”
Svar:
Det er naturligvis afgørende, at virksomhederne giver de nødvendige og de korrek-
te oplysninger til Arbejdstilsynet, når de søger om en dispensation fra at overholde
reglerne.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lysninger følgende:
”I sager, hvor en virksomhed søger Arbejdstilsynet om dispensation, er det Ar-
bejdstilsynet opgave at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan
træffes en afgørelse. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal sørge for, at alle de nød-
vendige oplysninger foreligger i sagen.
Det er dog som udgangspunkt virksomhedens ansvar at fremskaffe de nødvendige
oplysninger og at sørge for, at disse er korrekte.
Hvis en virksomhed giver forkerte oplysninger til Arbejdstilsynet i en ansøgning
om dispensation, vil retsvirkningen afhænge af, hvilken betydning oplysningen har
haft for dispensationen.
For det første skal Arbejdstilsynet have lagt oplysningen til grund for behandlingen
af dispensationsansøgningen.
For det andet skal oplysningen have haft betydning for afgørelsen om dispensation.
Hvis oplysningen ud fra en konkret vurdering har haft væsentlig betydning for af-
gørelsen om dispensation - og dispensationen ikke ville være blevet givet, såfremt
virksomheden havde givet korrekte oplysninger - vil retsvirkningen typisk være, at
dispensationen bliver ugyldig.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 416: Spm. om, hvilken retslig konsekvens det har når/hvis en virksomhed giver forkerte eller mangelfulde oplysninger i en ansøgning om dispensation, til beskæftigelsesministeren
At en dispensation bliver ugyldig betyder, at den ikke får den virkning, som den
beskriver, og at virksomheden ikke kan benytte sig af den.
I forhold til den dispensation, som Siemens Wind Power fik i 2007, blev der ved
henvendelsen til Arbejdstilsynet ikke eksplicit gjort opmærksom på, at der var tale
om anvendelse af epoxy til brug for sprøjtepåføring. Oplysningen fremgik alene af
et medsendt bilag i en efterfølgende mail, der imidlertid ved en fejl ikke blev regi-
steret i Arbejdstilsynets journalsystem.
Til trods for, at Siemens Wind Power i 2007 søgte dispensation efter forkerte regler
(kodenummerreglerne) er det dog Arbejdstilsynets vurdering, at Siemens samlet set
ikke gav forkerte eller mangelfulde oplysninger i forbindelse med behandlingen af
ansøgningen.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2