Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648818_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
415 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 415:
J.nr. 2016-3610
”I forlængelse af samråd om arbejdsmiljø på Siemens Wind Power og Vestas, jf
BEU alm. del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, bedes ministeren redegøre for,
hvilken retslige konsekvenser i form af ansvar en forkert handling fra Arbejdstilsy-
nets side har overfor mennesker, der har fået skader på helbredet som følge heraf?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Arbejdstilsynet kan efter de almindelige erstatningsretlige regler pådrage sig et er-
statningsansvar. Det er i givet fald domstolene, der skal tage endeligt stilling til, om
Arbejdstilsynet har pådraget sig et erstatningsansvar.
En betingelse for erstatning er, at der er et ansvarsgrundlag. Det betyder, at Ar-
bejdstilsynet skal have handlet forsætligt eller uagtsomt i forbindelse med vareta-
gelsen af sine opgaver.
Et eventuelt erstatningsansvar forudsætter endvidere, at de, der søger erstatning,
har lidt et økonomisk tab, og at der er den fornødne årsagsforbindelse og adækvans
(påregnelighed) mellem Arbejdstilsynets adfærd og det lidte tab.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen