Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1648812_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
412 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 412:
J.nr. 2016-3610
”Vil ministeren i forlængelse af samråd om arbejdsmiljø på Siemens Wind Power
og Vestas, jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål AÆ-BD og BP, orientere nærmere
om forløbet med den dispensation til Siemens i 2007, som blev givet på et forkert
grundlag?”
Svar:
Jeg henviser til Arbejdstilsynets supplerende redegørelse af 1. juni 2016 og det her-
til hørende rettelsesblad. Heraf fremgår følgende:
”Arbejdstilsynets redegørelse af 23. maj 2016
Som det fremgår af Arbejdstilsynets redegørelse af 23. maj 2016, modtog Arbejds-
tilsynet i brev af 13. september 2007 fra Siemens Wind Power oplysninger om, at
virksomheden ønskede at etablere et arbejdsområde for overfladebehandling af
forme i en lejet hal.
I brevet henvises til, at arbejdsområdet skal etableres efter kravene i Arbejdstilsy-
nets bekendtgørelse 302, bilag 4.1.C (kodenummerreglerne).
I brevet redegøres der for processen for overfladebehandlingen. Her beskrives det,
at der spartles med et epoxyprodukt.
Spartling med epoxy kræver ikke dispensation fra epoxyreglerne, men kræver sta-
dig, at virksomheden følger kravene for arbejde med epoxy og isocyanater, beskre-
vet i reglerne for arbejde med stoffer og materialer, herunder uddannelseskravet.
Siemens Wind Power beskriver også, at der i processen skal sprøjtes med et navn-
givet produkt X (handelsnavn er fortroligt), og Siemens Wind Power oplyser, at der
er vedhæftet et datablad. Det fremgår ikke af navnet på produktet, at det er et epo-
xyprodukt.
Arbejdstilsynet har nøje søgt i sit journalsystem adskillige gange og har ikke kun-
net fremsøge det omtalte datablad. Det har heller ikke været muligt at fremsøge op-
lysninger om, hvorvidt Arbejdstilsynet har efterlyst det omtalte datablad.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om orientering om forløbet med den dispensation til Siemens i 2007, som blev givet på et forkert grundlag, til beskæftigelsesministeren
Derfor har Arbejdstilsynet i forhold til redegørelsen lagt til grund, at Siemens har
ansøgt om dispensation efter kodenummerreglerne, som nævnt i brev af 13. sep-
tember 2007, men at Arbejdstilsynet ikke har haft oplysninger om, hvorvidt der var
tale om et epoxyprodukt, der skulle sprøjtes med. Den sagsbehandlende medarbej-
der kan i øvrigt ikke huske detaljer fra sagen fra 2007.
Konfronteret med DR’s oplysninger i artikel på DR.dk om en mail direkte til den
sagsansvarlige medarbejder, har Arbejdstilsynet efterfølgende undersøgt pågæl-
dendes mails for at undersøge om, der var tale om manglende journalisering af op-
lysninger. Det har ikke været muligt at konstatere. Medarbejderen har ikke gemt al-
le mails tilbage fra den pågældende periode. Statens IT har heller ikke kunnet
fremsøge så gamle mails, når de er slettede.
Arbejdstilsynet har efterfølgende henvendt sig til DR for at få adgang til det mate-
riale, der lå til grund for deres artikel. DR har ikke ønsket at udlevere det pågæl-
dende materiale.
Herefter har Arbejdstilsynet kontaktet Siemens Wind Power med en anmodning
om at få udleveret det i DR’s artikel nævnte materiale. Det har Siemens Wind Po-
wer gjort i mail af 29. maj 2016. Af denne mail fremgår det, at Siemens Wind Po-
wer i en direkte mail af 5. november 2007 til en navngiven medarbejder i Arbejds-
tilsynet, har fremsendt supplerende materiale vedrørende sprøjteprocessen på Sie-
mens Wind Power og vedhæftet et sikkerhedsdatablad. Det fremgår af dette sikker-
hedsdatablad, at der var tale om et 2-komponent opløsningsmiddelbaseret epoxy-
produkt.
Arbejdstilsynet må herefter konstatere, at der, som nævnt af DR, findes en mail
sendt direkte til den sagsbehandlende medarbejder, der indeholder et datablad med
oplysninger om, at Siemens Wind Power ønskede at sprøjte med et epoxyholdigt
produkt. Den pågældende mail og dens indhold er ikke blevet journaliseret. Det er
en klar fejl.
I den oprindelige dispensation, som Arbejdstilsynet gav Siemens Wind Power den
26. nov. 2007, skriver Arbejdstilsynet ”Virksomheden har efterfølgende fremsendt
yderligere materiale (beskrivelse af anvendte produkter)”.
Da Arbejdstilsynet gennemgik dispensationssagen i forbindelse med udarbejdelse
af redegørelsen, fik Arbejdstilsynet ikke mistanke til, at der i det fremsendte mate-
riale skulle være oplysninger om, at der skulle sprøjtes med et epoxyholdigt pro-
dukt, idet det relevante datablad, jf. ovenstående, ikke var journaliseret.
Konklusion på sagsforløbet
I lyset af de nye oplysninger er det nu tydeligt, at det fremsendte materiale har om-
fattet oplysninger om, at der var tale om et epoxyholdigt produkt.
Det er derfor korrekt, at Siemens Wind Power har oplyst overfor Arbejdstilsynet,
hvilket produkt der blev sprøjtet med. Arbejdstilsynet burde derfor have vidst, at
dispensationen skulle være givet efter reglerne om arbejde med stoffer og materia-
ler i 2007.
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om orientering om forløbet med den dispensation til Siemens i 2007, som blev givet på et forkert grundlag, til beskæftigelsesministeren
Redegørelsen blev skrevet på baggrund af de oplysninger, det var muligt at frem-
søge i Arbejdstilsynets systemer forud for den 23. maj 2016. Det må nu konstate-
res, at disse oplysninger ikke var fuldt dækkende.
De seneste oplysninger ændrer ikke på, at dispensationen fortsat blev søgt og givet
efter forkerte regler, og at dispensationen rettelig skulle være givet efter reglerne
om arbejde med stoffer og materialer.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets supplerende redegørelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
3