Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1571360_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 41 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sofie Carsten Nielsen (RV).
20. november 2015
J.nr. 15/14489
Spørgsmål nr. 41:
”Der ønskes en redegørelse for, hvordan vil ministeren sikre, at kommuner ikke
spekulerer i at placere mennesker i ressourceforløb frem for på førtidspension, for-
di ressourceforløbene er billigere for kommunen?”
Endeligt svar:
Med reformen af førtidspension og fleksjob blev det bestemt, at en borger som ho-
vedregel skal have deltaget i et ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspensi-
on. Intentionen er, at ressourceforløb kan forebygge tilkendelse af førtidspension,
når det er muligt, og at flest muligt får et liv med uddannelse og job.
Målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvor det er muligt at forbedre arbejds-
evnen gennem et ressourceforløb. Målgruppen for førtidspension er personer, hvis
arbejdsevne er varigt nedsat, og hvor nedsættelsen er af et sådant omfang, at den
pågældende uanset mulighederne for støtte ikke vil være i stand til at blive selvfor-
sørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Hvis borgerens arbejdsevne er varigt nedsat, og det er helt åbenbart formålsløst at
udvikle den, kan der tilkendes førtidspension uden forudgående deltagelse i res-
sourceforløb.
Det er dermed efter de gældende regler en vurdering af omfanget af nedsættelsen af
arbejdsevnen og udviklingsmulighederne, der er afgørende for, om den enkelte skal
visiteres til et ressourceforløb og ikke de udgifter, der er forbundet med henholds-
vis ressourceforløb eller førtidspension.
Hvis borgeren er uenig i kommunens afgørelse, kan der klages til Ankestyrelsen.
Det antages i spørgsmålet, at ressourceforløb er billigere end førtidspension for
kommunen.
Den kommunale udgift til ressourceforløbsydelse vil som udgangspunkt være lave-
re end udgiften til førtidspension. Kommunen skal imidlertid også afholde udgifter
til samtaler og en aktiv indsats på beskæftigelsesområdet suppleret med relevante
indsatser inden for både social- og sundhedsområdet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvordan vil ministeren sikre, at kommuner ikke spekulerer i at placere mennesker i ressourceforløb frem for på førtidspension, fordi ressourceforløbene er billigere for kommunen, til beskæftigelsesministeren
Udgiften til det enkelte ressourceforløb afhænger derfor af det konkrete indhold i
indsatsen. Et ressourceforløb vil derfor ikke nødvendigvis, når der også tages højde
for udgifter til en aktiv indsats, indebære lavere omkostninger for kommunen.
Ankestyrelsen har været enig i hovedparten af kommunernes afgørelser om førtids-
pension efter de nye regler. Den foreløbige ankestatistik for 2014 viser, at Ankesty-
relsen i 2.299 af 2.347 førtidspensionssager var enig i kommunens afgørelse.
Samtidig viser de seneste praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen, at kommunerne i
94 pct. af de undersøgte sager, hvor borgeren tilbydes et ressourceforløb, har fore-
taget den rigtige vurdering, og at kommunerne i samtlige 29 undersøgte sager om
afslag på førtidspension har truffet den korrekte afgørelse.
Overordnet set tyder det på, at kommunerne tildeler førtidspension og ressourcefor-
løb efter reglerne.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2