BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om arbejdet med kemiske stoffer og arbejdsskaderne heraf på Siemens Wind Power og Vestas, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

22. maj 2016

Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind

Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og iso-

cyanater og myndighedernes rolle

J.nr. 20165200127

Kemi, ulykker og internationalt

(KUI)

MRC/NJF



Samrådsspørgsmål AÆ stillet den 2. maj 2016 efter ønske fra Christian Juhl

(EL)



Samrådsspørgsmål AØ og BA stillet den 3. maj 2016 efter ønske fra Lennart-

Damsbo Andersen (S)



Samrådsspørgsmål BB, BC og BD stillet 4. maj 2016 efter ønske fra Karsten

Hønge (SF)



Samrådsspørgsmål BP stillet 18. maj 2016 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål AÆ:

”Hvorfor har virksomheden og arbejdsmiljøorganisationen ikke sikret ordentlige

forhold?”

”Hvorfor har Arbejdstilsynet ikke grebet ind og stoppet produktionen?”

”Er der efter ministerens opfattelse tale om brud på arbejdsmiljøloven eller er loven

ikke god nok til at forebygge så alvorlige skader på de ansattes helbred?”

”Hvad er årsagen til, at Arbejdsskadestyrelsen (= Arbejdstilsynet) ikke har reageret

på så mange relativt ensartede anmeldelser af arbejdsskader?”

Samrådsspørgsmål AØ:

”Ministeren bedes redegøre for Arbejdstilsynets tilsyn og handlinger i forbindelse

med sagen om farligt arbejdsmiljø på Siemens Wind Power, jf. DR.dk: ”Syg af

Siemens”:

http://www.dr.dk/nyheder/tema/syg-af-siemens.”

Samrådsspørgsmål AÅ:

”Hvordan vil ministeren sikre, at alle medarbejdere, der i perioden har været i risi-

ko for at blive udsat for eksempelvis farlige kemikalier i forbindelse med deres

arbejde på Siemens Wind Power, bliver undersøgt og - såfremt de er blevet syge -

får tilkendt arbejdsskadeerstatning?”

Samrådsspørgsmål BA:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage fremadrettet for at forhindre en lignende sag

om farligt arbejdsmiljø, som den vi nu ser på Siemens Wind Power?”

Samrådsspørgsmål BB:

”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at undgå, at arbejdsskader som dem på

Siemens Wind Power sker igen, og vil ministeren som konsekvens af sagen sløjfe

regeringens besparelser på Arbejdstilsynet.”

Samrådsspørgsmål BC:

”Mener ministeren, at de mange arbejdsskader på Siemens Wind Power – som

havde elitesmiley – skal have konsekvenser for elitesmileyordningen”

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 407: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 27/5-2016 om arbejdet med kemiske stoffer og arbejdsskaderne heraf på Siemens Wind Power og Vestas, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål BD:

”Mener ministeren, at myndighederne har håndteret arbejdsskadesagerne hos Sie-

mens Wind Power tilfredsstillende? Mener ministeren, at Arbejdstilsynet burde

have grebet ind tidligere i forløbet?.”

Samrådsspørgsmål BP:

Ministeren bedes – snarest muligt – redegøre for følgende:

– Hvad vil ministeren gøre for at begrænse de store arbejdsmiljøproblemer,

der er i flere af de store virksomheder i vindmølleindustrien?

– Hvad vil ministeren gøre for, at branchens arbejdsmiljøniveau hæves?

– Hvad vil ministeren gøre for, at også virksomheder med kronesmileyer

kommer ind under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg?

– Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at Arbejdstilsynet har den nødvendige

kapacitet til det nødvendige tilsyn?

Der henvises i denne forbindelse til pressemeddelelse fra Vestas den 17. maj

2016: ”Vestas har undersøgt vingeproduktion” samt artikel på dr.dk: ”Ansatte

hos Vestas er blevet syge af deres arbejde”, jf. http://www.dr.dk/ligetil/ansattehos-

vestas-er-blevet-syge-af-deres-arbejde

Indledning:

Tak for invitationen til dette samråd.

Udvalget har ønsket at drøfte Arbejdstilsynets og Arbejds-

skadestyrelsens rolle i sagen om erhvervssygdomme på Sie-

mens Wind Power.

Udvalget spørger derudover til hvilke fremadrettede initiati-

ver, jeg som minister vil tage for at undgå, at medarbejdere

på Siemens Wind Power – og andre virksomheder i vindmøl-

leindustrien – bliver syge af at være blevet udsat for farlige

kemikalier.

Lad mig starte med at slå fast, at man naturligvis ikke skal

blive syg af at gå på arbejde. Det er en alvorlig sag, når så

mange er blevet syge af at gå på arbejde på Siemens, og for

den enkelte medarbejder er det naturligvis en stor belastning.

På den baggrund har jeg bedt Arbejdstilsynet om at lave en

redegørelse af sagen. Dels for at få afdækket myndigheder-

nes rolle i sagen. Dels for at vurdere, om reglerne og det til-

syn, der føres på området, er tilstrækkeligt og effektivt.

Redegørelsen fra Arbejdstilsynet er nu kommet, og I har og-

så fået den her i udvalget. På den baggrund har jeg haft lej-

lighed til at vurdere sagsforløbet og de konklusioner, der kan

drages heraf.

Redegørelsen viser, at Arbejdstilsynet grundlæggende har

levet op til sin tilsynsforpligtelse, og at der ikke er konstate-

ret systematiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Når det

så er sagt, så viser redegørelsen også, at der er behov for at

stramme op på en række forhold.

Det vil jeg redegøre nærmere for i det følgende, men først vil

jeg svare på de spørgsmål, der er blevet stillet til sagen

Struktur

Der er stillet i alt otte spørgsmål til dette samråd, som jeg vil

besvare samlet.

Først vil jeg give jer en kort beskrivelse af, hvordan sagsfor-

løbet har været. Herefter vil jeg beskrive Arbejdstilsynets

tilsynsaktiviteter og de dispensationer fra sprøjteforbuddet,

der er givet til Siemens, og hvordan Arbejdstilsynet har be-

handlet dem.

Herefter vil jeg komme ind på de spørgsmål, der er stillet til

certificeringsordningen og kronesmileyen, og hvilken betyd-

ning certificeringsordningen generelt har for Arbejdstilsynets

tilsyn.

Endelig vil jeg beskrive de fremadrettede initiativer, der alle-

rede er igangsat på dette område, samt de yderligere initiati-

ver, der vil blive sat i værk som følge af Arbejdstilsynets re-

degørelse.

Sagsforløbet (Samrådsspørgsmål AØ)

Arbejdstilsynets redegørelse omfatter arbejdsmiljøet på Sie-

mens Wind Power og underleverandører i perioden fra 2004

og frem til i dag, og hvor der er anvendt epoxy eller isocya-

nater i produktionen.

Arbejdstilsynet har lavet en grundig undersøgelse af tilsynet

med de fire relevante afdelinger af Siemens. De fire afdelin-

ger er udvalgt ud fra antal anmeldte erhvervssygdomme samt

en vurdering af aktiviteternes karakter og risikoen for udsæt-

telse for epoxy og isocyanat.

To af de fire afdelinger ligger i Aalborg på henholdsvis As-

sensvej og Mølholmsvej. Her producerer de støbeforme til

vindmøllevinger ved opskumning med isocyanater. Det er

som led i dette arbejde, Arbejdstilsynet har givet dispensati-

on fra sprøjteforbuddet.

De to øvrige afdelinger ligger i Brande og Engesvang. På de

afdelinger foregår der støbning, slibning og udbedring af

mindre skader på vingerne.

Der anvendes epoxy på alle fire enheder.

Derudover omfatter redegørelsen to underleverandører, der

har udført dele af produktionen på Siemens’ adresser i Aal-

borg. Det drejer sig om virksomhederne Persolit A/S samt

Skagen Sandblæseri og Skibsservice Aps.

Samlet set viser redegørelsen, at Arbejdsskadestyrelsen har

afgjort ca.125 sager om hud- og luftvejssygdomme på Sie-

mens i perioden 2004-2016. Heraf er det ca. 95 erhvervssyg-

domme, der er relateret til udsættelse for epoxy og isocyana-

ter. I Arbejdsskadestyrelsen er 85 pct. af de sager, der er re-

lateret til epoxy, blevet anerkendt. For isocyanat er alle sager

blevet anerkendt.

Som det har været vist i blandt andet DR’s udsendelser, er

der tale om eksem og astma. Netop hud- og luftvejssyg-

domme er typiske symptomer på, at man er blevet udsat for

epoxy eller isocyanat.

Den største andel af sager har været på Assensvej i Aalborg,

hvor der er truffet afgørelse i ca. 35 sager om epoxy. For iso-

cyanater er der færre end fem. På afdelingen i Engesvang er

der truffet afgørelse i ca. 20 sager om epoxy, og ingen om

isocyanter. På de to øvrige afdelinger i Brande og på Møl-

holmsvej i Aalborg, er der på begge steder truffet afgørelse i

ca. 10 sager om epoxy, og i mindre end 5 sager om isocyana-

ter. Sagerne er anmeldt løbende over årene, dog med flest

sager i 2010 og 2011.

Det er tal, der gør indtryk på mig. For som jeg tidligere

nævnte, skal det være sikkert og sundt at gå på arbejde i

Danmark. I vindmølleindustrien og alle andre steder.

Derfor er det vigtigt, at sådanne tal får de røde advarselslam-

per til at blinke hos Arbejdstilsynet, så der bliver reageret

aktivt og systematisk på oplysningerne. Det vil jeg komme

tilbage til senere.

Arbejdstilsynets håndtering af sagen (samrådsspørgsmål

AØ, AÆ, BD)

På baggrund af redegørelsen er det min vurdering, at Ar-

bejdstilsynet helt grundlæggende har levet op til sin tilsyns-

forpligtelse, og at der ikke er konstateret systematiske over-

trædelser af arbejdsmiljøloven. Jeg kan konstatere, at Ar-

bejdstilsynet i tilfældet med Siemens løbende har fulgt virk-

somheden, og hyppigt har været på besøg.

Således viser redegørelsen, at Arbejdstilsynet fra 2004 og

frem til i dag jævnligt har ført tilsyn med de afdelinger på

Siemens, hvor der er bruges epoxy og isocyanater.

I alt er der gennemført 50 kemirelaterede tilsyn i perioden,

som fordeler sig på følgende måde på de fire afdelinger:



I Aalborg er der på Assensvej registeret i alt 20 kemi-

relaterede tilsynsbesøg og 10 på Mølholmsvej. Tilsy-

nene har resulteret i 3 påbud.



På adresserne i Brande og Engesvang er der tilsammen

aflagt 20 kemirelaterede tilsynsbesøg og afgivet 7 på-

bud.

Tilsynene omfatter både generelle tilsyn på kemiområdet, og

mere specifikke tilsyn med hensyn til arbejdet med epoxy og

isocyanater samt de dispensationer, der er blevet givet til at

arbejde med disse stoffer.

Det betyder dog ikke, at der ikke i forløbet er sket fejl fra

myndighedernes side.

Arbejdstilsynet peger fx på et konkret tilsynsbesøg i 2011,

hvor tilsynet konstaterede, at Siemens udførte arbejde med

epoxy og isocyanater, der krævede dispensation. Men virk-

somheden havde på det tidspunkt ikke en dispensation. Un-

der tilsynsbesøget oplyste Arbejdstilsynet overfor Siemens,

at arbejdet forudsatte en dispensation, men tilsynet udstedte

ikke et konkret påbud.

Arbejdstilsynet erkender, at der burde have været udstedt et

formelt påbud.

Derudover er der spørgsmålet om Arbejdstilsynets tilsyns-

praksis overfor de certificerede virksomheder. Ifølge loven

får de certificerede virksomheder ikke risikobaseret tilsyn.

Men Arbejdstilsynet kan stadig føre tilsyn med de certifice-

rede virksomheder på baggrund af ulykker og klager, eller

hvis de støder på andre indikatorer på grove overtrædelser af

arbejdsmiljøloven.

Redegørelsen peger på, at Arbejdstilsynet ikke har været go-

de nok til at bruge og reagere på oplysninger om anmeldte

erhvervssygdomme i forhold til de certificerede virksomhe-

der. Dette skyldes, at Arbejdstilsynet frem til nu alene har

brugt alvorlige ulykker og alvorlige klager som indikatorer

på grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Jeg har derfor indskærpet overfor Arbejdstilsynet, at de

fremover skal buge oplysninger om anmeldte erhvervssyg-

domme aktivt og systematisk i forhold til tilsynet med de

certificerede virksomheder. Vi skal være sikre på, at de røde

advarselslamper blinker, når der tikker mange skadesanmel-

delser ind.

Regler og dispensationer generelt (samrådsspørgsmål

AØ, AÆ, BD)

Jeg vil nu redegøre for Arbejdstilsynets praksis med dispen-

sationer fra sprøjteforbuddet, som de har givet til Siemens.

Epoxy og isocyanater er yderst skadelige stoffer, og derfor er

der i arbejdsmiljøreglerne meget skrappe betingelser for at

bruge dem.

Som udgangspunkt er der forbud mod at sprøjte med epoxy

og isocyanter uden for en særligt indrettet sprøjtekabine. Vil

virksomheden alligevel sprøjte med stofferne, kræver det en

dispensation fra reglerne.

Det er Arbejdstilsynet, der giver dispensationen på baggrund

af en grundig faglig vurdering af den konkrete virksomhed.

Dispensationen udstedes på betingelse af, at en lang række

vilkår bliver opfyldt. Vilkårene omfatter blandt andet krav til

personlige værnemidler, ventilation og hvor lang tid, der skal

gå, før arbejdet i produktionshallen må genoptages efter

sprøjtning.

Derudover er det et krav, at virksomheden dokumenterer, at

den arbejder seriøst med at finde alternativer til sprøjtning,

eller om der kan anvendes mindre farlige stoffer til produkti-

onen. For at sikre fremdrift i dette arbejde, gives dispensati-

onerne kun for et år ad gangen, hvorefter de skal vurderes på

ny.

Jeg vil gerne understrege, at en dispensation fra reglerne ikke

betyder, at Arbejdstilsynet går på kompromis med sikkerhe-

den. Arbejdstilsynet dispenserer kun fra den måde, man ar-

bejder med stoffet på, og ikke fra sikkerheden.

Det er også vigtigt at understrege, at det først og fremmest er

arbejdsgiverens ansvar at sikre, at betingelserne i det daglige

efterleves, og at der arbejdes sikkert i alle led af virksomhe-

den. Det er det princip, hele vores arbejdsmiljølovgivning

bygger på. Arbejdstilsynet kan og skal ikke være til stede på

alle virksomheder, når der arbejdes. Det er arbejdsgiverens

ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden.

Med hensyn til den konkrete sag viser redegørelsen, at Ar-

bejdstilsynet har givet i alt 13 dispensationer til Siemens el-

ler til de to underleverandører Persolit A/S og Skagen Sand-

blæseri ApS, der har udført de dele af arbejdet med vindmøl-

levingerne, der er omfattet af dispensationen.

Dispensationerne vedrører afdelingerne i Aalborg på As-

sensvej, hvor der er givet tre dispensationer, og på Møl-

holmvej, hvor der er givet 10 dispensationer.

Siemens har i flere omgange søgt om forlængelse af dispen-

sationerne. Arbejdstilsynet har ved genansøgningerne foreta-

get en ny vurdering af de faktiske forhold, hvor de har taget

stilling til, om der har været fremdrift i arbejdet med udskift-

ning til mindre farlige produkter.

Redegørelsen viser generelt, at Arbejdstilsynet har lavet en

grundig vurdering af dispensationsansøgningerne fra Sie-

mens, og at der er stillet en lang række skrappe krav som be-

tingelse for dispensationerne. Men der har ikke været fulgt

systematisk op på, om Siemens har efterlevet kravene i di-

spensationerne.

Det skal naturligvis fremover ske, hvilket jeg også har ind-

skærpet overfor Arbejdstilsynet. Fremover vil Arbejdstilsy-

net systematisere procedurerne for opfølgning – særligt med

hensyn til forlængelse af ansøgningerne.

Det er Arbejdstilsynets vurdering, at det faglige grundlag for

dispensationerne er i orden, på nær i et enkelt tilfælde, hvor

der i 2007 blev givet en dispensation til Siemens på Assens-

vej i Aalborg på et forkert regelgrundlag.

Her blev dispensationen udstedt efter reglerne om arbejde

med kodenummererede produkter, men burde være givet ef-

ter reglerne om arbejde med stoffer og materialer.

I 2012 blev Arbejdstilsynet klar over, at dispensationen ved-

rørte sprøjtning med epoxy, hvorefter der blev udstedt en di-

spensation med vilkår efter de rigtige regler.

Har denne fejl så haft sundhedsmæssige konsekvenser for

medarbejderne på Siemens?

Svaret er, at det kan man ikke sige med sikkerhed. På den

ene side må det erkendes, at der ved dispensation efter epo-

xyreglerne stilles flere vilkår, end ved dispensationer efter

kodenummerreglerne, fx om uddannelse.

På den anden side er det vigtigt at slå fast, at også efter ko-

denummerreglerne er der et meget højt beskyttelsesniveau.

En lang række krav – eksempelvis til brug af personlige

værnemidler – er præcist de samme efter de to regelsæt.

Men faktum er, at der i det konkrete tilfælde skete en forkert

behandling af sagen i 2007 og der blev givet en smule lem-

peligere vilkår, og det erkender Arbejdstilsynet også i rede-

gørelsen.

Jeg vil gerne understrege, at selvom der er sket en fejlfor-

tolkning af reglerne i et enkeltstående tilfælde, mener jeg

grundlæggende, at reglerne i sig selv er gode nok. Arbejds-

tilsynet vurderer, at vi er blandt de lande med de skrappeste

krav i Europa, når det gælder arbejdet med epoxy og isocya-

nater.

Derfor mener jeg ikke, at der er behov for at stramme regler-

ne som følge af denne sag. Men jeg mener, det i høj grad er

relevant at se på, om vi kan gøre mere for styrke efterlevel-

sen af reglerne. Det vender jeg tilbage til.

Arbejdsskadestyrelsens rolle: (samrådsspørgsmål AÆ,

BD)

Med hensyn til samrådsspørgsmålene om Arbejdsskadesty-

relsens rolle, så er denne styrelse central i forhold til identi-

fikation af erhvervssygdomme.

Arbejdsskadestyrelsen har i sin sagsbehandling fokus på, at

den enkelte borger, der er blevet syg eller er kommet til ska-

de på grund af sit arbejde, får den godtgørelse og erstatning,

som den pågældende har krav på. Derfor har man i Arbejds-

skadestyrelsen ikke identificeret anmeldelserne på virksom-

hedsniveau.

Det er netop mulighederne for at se på arbejdsskadedata i

forhold til det forebyggende arbejde på virksomhederne, der

er fokus på i arbejdet med initiativ 2 i arbejdsmiljøaftalen fra

marts 2015. Initiativet handler om, hvordan vi fremover kan

bruge arbejdsskadedata til at opdage arbejdsmiljøproblemer,

og jeg ser derfor frem til resultatet af dette arbejde.

Certificering og kronesmileyordningen (samrådsspørgs-

mål BC)

I forbindelse med sagen om Siemens har der været rejst

spørgsmål om, hvorvidt certificeringsordningen fungerer til-

fredsstillende, og om de betingelser, der kræves for at blive

certificeret, er tilstrækkelige.

En virksomhed skal leve op til en internationalt anerkendt

standard, hvis den ønsker at blive certificeret efter den mest

almindelige model.

I Danmark er der en bred politisk enighed om, at virksomhe-

der, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat og i øvrigt

ikke har et udestående med Arbejdstilsynet, tildeles en kro-

nesmiley. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man se hvilke

virksomheder, der har en kronesmiley, ligesom man kan se

hvilke virksomheder, der har grøn, gul eller rød smiley.

Vi skal sikre, at virksomheder ikke bliver certificeret uden,

at de har helt styr på arbejdsmiljøet. Derfor vil jeg indkalde

partierne bag arbejdsmiljøaftalen for at drøfte, om reglerne

for virksomheder med kronesmiley skal strammes..

Jeg skal også minde om, at der allerede er et arbejde i gang

med at gennemføre en afdækning af, om der er behov for at

styrke kvaliteten af certificeringsorganernes certificering og

auditering af virksomhederne. Det blev aftalt i marts sidste år

i forbindelse med arbejdsmiljøaftalen.

Der ses i den sammenhæng på, om certificeringsorganernes

såkaldte auditører har de nødvendige kvalifikationer, det

nødvendige branchekendskab og den nødvendige viden om

arbejdsmiljøforholdene i de enkelte brancher.

Når jeg først på efteråret modtager resultaterne af afdæknin-

gen og eventuelle anbefalinger, vil jeg drøfte med aftalepar-

terne, hvad det skal give anledning til.

Med hensyn til den konkrete certificering af Siemens har jeg

bedt DANAK – der godkender og fører tilsyn med certifice-

ringsorganerne – om at undersøge, om certificeringen af

Siemens har været god nok.

Fremadrettede initiativer (samrådsspørgsmål AÅ, BA,

BB)

På baggrund af Arbejdstilsynets redegørelse vurderer jeg ge-

nerelt, at Arbejdstilsynet har levet op til sin tilsynsforpligtel-

se og har udført et grundigt stykke arbejde i forbindelse med

behandling af dispensationsansøgningerne.

Men redegørelsen viser også, at der er behov for at se nær-

mere på Arbejdstilsynets opfølgning på de krav, der stilles i

dispensationerne - særligt med hensyn til fornyelse af di-

spensationerne.

Dernæst er det et faktum, at der – til trods for et veludbygget

arbejdsmiljøsystem – er en gruppe mennesker, der sidder til-

bage med en sygdom, de har fået af at gå på arbejde. Det er

naturligvis ikke acceptabelt.

Ansvaret for at arbejdsmiljøet er i orden, ligger hos arbejds-

giverne, men vi skal naturligvis bruge sagen til at få kigget

nærmere på, om der er områder, hvor Arbejdstilsynets ind-

sats kan forbedres.

I forlængelse af redegørelsen vil der derfor blive sat en ræk-

ke initiativer i værk:

Først og fremmest er det helt afgørende at skabe tryghed for

nuværende eller tidligere medarbejdere hos Siemens, der har

været i risiko for udsættelse for expoxy og isocyanater.

På den baggrund vil Arbejdstilsynet sammen med Arbejds-

skadestyrelsen og i dialog med Siemens afholde et informa-

tionsmøde for tidligere og nuværende medarbejdere. På dette

møde vil der blive redegjort for risikoen for eksponering og

symptomerne på astma og allergier, og medarbejderne vil få

vejledning i mulighederne for lægeundersøgelse.

Dernæst viser redegørelsen, at der er et stort behov for at

bruge oplysninger om erhvervssygdomme mere aktivt i til-

synsarbejdet.

Arbejdstilsynet vil derfor fremadrettet sikre en aktiv og sy-

stematisk anvendelse af oplysninger om anmeldte erhvervs-

sygdomme for også de arbejdsmiljøcertificerede virksomhe-

der. Fremover vil advarselslamperne blinke i Arbejdstilsynet,

hvis der tikker mange skadesanmeldelser ind på certificerede

virksomheder, og der vil blive fulgt aktivt og systematisk op

på de oplysninger.. Sådan er det allerede i dag med hensyn

til virksomheder uden en kronesmiley.

Vi har som nævnt skrappe regler om epoxy. Men når menne-

sker alligevel er blevet syge af at arbejde med epoxy, bliver

vi nødt til at se på, om vi kan gøre det bedre med hensyn til

at udbrede kendskabet til reglerne.

Som et yderligere tiltag vil jeg indstille til Arbejdsmiljørådet,

at der nedsættes en arbejdsgruppe om epoxy bestående af

eksperter, arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet. Ar-

bejdsgruppen skal vurdere, om der er behov for yderligere

tiltag, der kan sikre, at reglerne efterleves helt ud i produkti-

onslokalerne.

Derudover vil Arbejdstilsynet følge op på sagen med tople-

delsen på Siemens Wind Power for at sikre et godt arbejds-

miljø.

De nævnte initiativer vil kunne gennemføres inden for insti-

tutionernes egne rammer og kræver ikke lovændringer.

Sagen viser som nævnt også, at vi bliver nødt til at se på, om

reglerne for virksomheder med en kronesmiley skal skærpes,

og om reglerne virker hensigtsmæssigt med hensyn til de

certificerede virksomheder.

Når virksomheder ønsker at tage et større ansvar for ar-

bejdsmiljøet, og derfor lader sig certificere, så er vi stadig-

væk nødt til at være sikre på, at virksomhederne lever op til

det ansvar.

Derfor mener jeg, vi i forligskredsen skal drøfte, hvordan vi

kan sikre, at man ikke kan blive certificeret uden, at der er

helt styr på arbejdsmiljøet.

Vi har i arbejdsmiljøforligskredsen allerede bestilt en evalue-

ring af certificeringsordningen – og den vil jeg drøfte med

forligskredsen og arbejdsmarkedets parter, når den er klar

efter sommerferien.

Jeg håber, at vi i fællesskab kan finde løsninger, hvor vi både

skærper kravene og samtidig bevarer en ordning for virk-

somheder, der kan og vil tage ansvar for et godt arbejdsmil-

jø.

Endelig vil jeg med hensyn til myndighedssamarbejdet næv-

ne, at der pr. 1. juli i år etableres et arbejdsskadekontor, som

placeres i Arbejdstilsynet.

Det sker blandt andet for at styrke koordinationen af det fo-

rebyggende arbejde. En af kontorets vigtige opgaver bliver at

gennemføre mere dybdegående analyser af arbejdsskadesbil-

ledet, der kan anvendes i det forebyggende arbejde. Dermed

vil vi opnå de faglige fordele ved, at tilsyn og arbejdsskader

er samlet under samme tag.

Arbejdsmiljøproblemer i vindmølleindustrien generelt

(samrådsspørgsmål BP)

I forlængelse af sagen om Siemens har det vist sig, at der på

Vestas er en gruppe medarbejdere, der på tilsvarende vis er

blevet syge efter at have arbejdet med epoxy og isocyanater.

De konkrete arbejdsprocesser på Vestas er forskellige fra

Siemens’, men det gør naturligvis ikke sagen mindre alvor-

lig. Sygdommene er præcis de samme.

Denne sag vil jeg selvfølgelig også have grundigt belyst.

Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om også at lave en rede-

gørelse for forholdene på Vestas. Den redegørelse vil fore-

ligge inden sommerferien og så vil jeg vurdere, om der er

grundlag for at iværksætte yderligere initiativer.

Jeg er af den opfattelse, at de initiativer, der nu sættes i søen,

vil bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet i vindmølleindustri-

en generelt.

Afslutning

Afslutningsvist vil jeg gerne understrege, at der er tale om en

alvorlig sag. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Og

det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå.

Det gælder myndighederne, som skal sikre, at der føres et

effektivt tilsyn. Men det gælder også de enkelte virksomhe-

der, som i det daglige har ansvaret for at sikre et sundt og

sikkert arbejdsmiljø.

Med de initiativer jeg lige har nævnt, mener jeg, at vi gør en

stor indsats for at forebygge en lignende sag i fremtiden.

Når jeg har modtaget begge redegørelser, vil jeg indkalde

forligskredsen, så vi kan drøfte hvilke politiske initiativer,

forløbet giver anledning til.

Tak for ordet.