Folketingets Beskæftigelsesudvalg
MF Henning Hyllested
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
22. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
406 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MF
Henning Hyllested (EL)
Spørgsmål nr. 406:
J.nr. 2016 - 3441
”Ministeren bedes oplyse, om danske rederier med skibe under DIS-flag bidrager
til Lønmodtagernes Garantifond for deres udenlandske søfolk påmønstret danske
DIS-flagede skibe? ”
Svar:
Lønmodtagernes Garantifond (LG) er en solidarisk forsikringsfond, som private
arbejdsgivere betaler til, og LG-ordningen dækker som udgangspunkt alle lønmod-
tagere med ansættelse hos en dansk arbejdsgiver ved dennes konkurs m.v.
Bidragspligten til LG er hæftet op på det indbetalte ATP-bidrag. Bidraget beregnes
per arbejdsgiver, og bidragets størrelse beregnes ud fra arbejdsgiverens indbetalte
ATP-bidrag. I det omfang, der betales ATP-bidrag for en ansat, beregnes der derfor
også bidrag til LG.
Der gælder ikke særregler for LG’s dækning af søfarende. Danske rederier, der be-
skæftiger søfarende, som er omfattet af ATP-ordningen, betaler dermed også LG-
bidrag for disse søfarende.
Hvorvidt, der skal indbetales ATP-bidrag for udenlandske søfarende – og dermed
også LG-bidrag – afhænger af, hvilket regelgrundlag den søfarende er omfattet af.
Det har f.eks. betydning, om vedkommende er omfattet af en social sikringsaftale,
Nordisk konvention om social sikring eller EU forordning 883/04. Typisk vil den
søfarende være omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvis flag ski-
bet fører.
Danskejede skibe under DIS-flag vil derfor som udgangspunkt være omfattet af de
danske regler om betaling af ATP-bidrag, herunder bidrag til LG.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen