BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 26/5-2016 om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

Maj 2016

Tale til samråd BE-BG vedrørende ressourceforløb

(den 26. maj 2016)

Det talte ord gælder.

Indledning

Samrådet i dag handler om en vigtig del af

reformen af førtidspension og fleksjob, nemlig

ressourceforløbene.

For mig at se er det positivt, at der er så stor

opmærksomhed omkring forløbene, deres indhold

og effekter.

For det skærper opmærksomheden på, at vi får det

helt grundlæggende paradigmeskifte i indsatsen

for vores mest udsatte borgere, som er ambitionen,

til at blive til virkelighed.

I dag deltager ca. 16.000 borgere i ressourceforløb

på tværs af landet – borgere, der før reformen var

overladt til langvarig forsørgelse på kontanthjælp

eller førtidspension.

I stedet har de nu mulighed for en tværfaglig og

individuel indsats, som kan bidrage til at bringe

dem tilbage på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 405: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 26/5-2016 om effekten af førtidspension- og fleksjobreformen og tilkendelse af ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren

Det er fuldstændig i tråd med reformens formål

om, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig

selv.

Svar på spørgsmål BE

Det første samrådsspørgsmål BE handler netop om

effekterne af de ressourceforløb, som på

nuværende tidspunkt er afsluttet.

Ressourceforløb er en langsigtet investering i

vores mest udsatte borgere – og selvfølgelig er der

en udgift forbundet med at give netop den

målrettede indsats, der skal til for, at den enkelte

kan udvikle sin arbejdsevne og forsørge sig selv.

Med det sagt, er konklusionen om, at hvert job har

kostet 5 mio. kr., i min optik misvisende.

For det første

sammenholdes udgiften til samtlige

ca. 18.500 ressourceforløb, der har været igangsat

siden reformen trådte i kraft, med de få forløb,

som på nuværende tidspunkt er afsluttet.

For det andet

overser man fuldstændig, at

alternativet for disse borgere jo ikke er ordinær

beskæftigelse, men derimod andre offentlige

ydelser, hvor der også vil være udgifter.

Endelig

kan ressourceforløbene vare mellem 1 og

5 år, hvorfor det er alt for tidligt at drage

konklusioner omkring jobeffekten.

Af samme årsag er det heller ikke muligt at

vurdere, om de aktuelle afgange fra

ressourceforløb afviger fra det, som blev forudsat i

2012, da aftalen blev indgået.

Da reformen blev aftalt af den tidligere regering

med et bredt flertal i Folketinget blev det skønnet,

at ud af samtlige de forløb, der forventedes

igangsat fra 2013 til 2032, ville ca. 2 pct. ende

med ordinær beskæftigelse og 2 pct. med et

fleksjob.

Den opgørelse kan først verificeres, når der er

afsluttet langt flere forløb, og jeg kommer derfor

ikke til at give konklusionen på det regnestykke

her i dag.

Personligt glæder jeg mig dog over, at de

foreløbige tal for 2.400 afsluttede forløb viser, at

knap en fjerdedel har ført til, at borgeren har

genvundet tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Kigger vi nærmere på tallene, er 2,6 pct. kommet i

ordinær beskæftigelse, 0,8 pct. har påbegyndt en

uddannelse og 10,8 pct. er kommet i fleksjob.

Dertil kommer 9,5 pct. på ledighedsydelse, der

venter på et fleksjob.

Og når man dertil lægger ca. 16.000 borgere med

nedsat arbejdsevne, der lige nu arbejder i et

minifleksjob, så synes jeg vi har taget et stort

skridt i retning af et mere rummeligt

arbejdsmarked for udsatte borgere.

Det er helt afgørende, at vi ikke opgiver borgere til

en tidlig førtidspensionering, men undersøger alle

muligheder for, at man kan blive en del af det

arbejdende fællesskab. Og det synes jeg bestemt

ikke de foreløbige tal giver anledning til at

genoverveje. Tværtimod.

Svar på spørgsmål BG

Lad mig så tage fat på spørgsmål BG.

Allerførst vil jeg også i forhold til spørgsmål BG

appellere til, at vi alle sammen bidrager til, at den

helt fair og rimelige diskussion af kvalitet i

ressourceforløb ikke forplumres af løsrevne tal,

som ikke beror på et ordentligt funderet

analysegrundlag.

For så gør vi faktisk de mennesker, vi alle sammen

vil hjælpe, en bjørnetjeneste ved at skabe myter og

forkerte billeder.

De seneste tal, vi har, fra januar 2016 viser, at 65

personer eller 2,3 pct. er afgået ved døden inden

for 5 uger efter at have afsluttet et ressourceforløb.

Hvert enkelt tilfælde er sørgeligt og tallene skal

samtidig ses i lyset af, at vi har med en udsat

gruppe at gøre.

Men sammenligner vi eksempelvis med afsluttede

langvarige kontanthjælpsforløb, er der ikke noget i

de her tal, som på nuværende tidspunkt gør mig

bekymret.

Således svarer andelen for ressourceforløb til den

for afsluttede kontanthjælpsforløb af minimum 3

års varighed.

Samtidig skal vi huske på, at vi ikke kender

årsagen til, at disse borgere er afgået ved døden.

Jeg synes derfor ikke, at de her tal bidrager med

noget til diskussionen om kvalitet i

ressourceforløb, og jeg er bange for, at de kan

være med til at skabe myter og billeder, som ikke

har hold i virkeligheden.

Mit fokus vil derfor i stedet være på at understøtte

en ordentlig kvalitet i ressourceforløb, hvor borgen

kan se mening i tingene, og hvor vi prøver at

hjælpe med en vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Og samtidig vil jeg altid holde fast i, at borgere,

som ikke har noget potentiale for at udvikle deres

arbejdsevne, skal have en førtidspension.

Svar på spørgsmål BF

I spørgsmål BF spørges til procedurer, når

Ankestyrelsen træffer afgørelse i en sag.

Såfremt en borger er uenig med kommunens

afgørelse om et ressourceforløb, kan

vedkommende altid klage til Ankestyrelsen.

Det er udfaldet af Ankestyrelsens behandling af

sagen, der afgør, hvad den efterfølgende procedure

ude i kommunen er.

Et eksempel kunne være en sag, hvor

Ankestyrelsen vurderer, at der mangler

helbredsoplysninger.

I så fald vil kommunen skulle indhente de

manglende oplysninger og træffe en ny afgørelse i

sagen.

Et andet er, at Ankestyrelsen vurderer, at sagen er

fuldt oplyst, men at det er helt åbenbart, at

borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres. I så fald

skal kommunen indlede en sag om førtidspension.

For at undgå at bruge udvalgets tid på at opridse

alle mulige udfald, har Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet et

faktaark, der vil blive oversendt til udvalgets

orientering.

Det er vigtigt for mig at understrege, at en

klagesag

ikke

betyder, at en borger står uden

forsørgelse, da borgeren fortsætter på sin hidtidige

ydelse, mens sagen bliver behandlet.

Udover klagesager gennemfører Ankestyrelsen

også praksisundersøgelser, der skal bidrage til, at

sagsbehandlingen bliver så ensartet som muligt på

tværs af kommuner.

Den sidste praksisundersøgelse om de kommunale

rehabiliteringsteams viste, at kommunerne

overordnet set træffer de rigtige afgørelser i sager

om ressourceforløb, idet 94 pct. af sagerne var i

overensstemmelse med regler og praksis.

Afslutning

Vi gør ikke borgere med nedsat arbejdsevne en

tjeneste ved at overlade dem til varig, passiv

forsørgelse, hvis der er en chance for, at de kan

genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Derfor er indholdet i ressourceforløbene et af de

vigtigste fokusområder i implementeringen af

reformen af førtidspension og fleksjob.

Forligskredsen og jeg følger reformen, så vi kan

sætte ind, hvis virkeligheden ikke lever op til

intentionerne.

Det har vi blandt andet gjort med vores netop

igangsatte initiativ, der via en brugerundersøgelse,

guide, rejsehold og workshops skal løfte kvaliteten

i ressourceforløbene over hele landet.

Brugerundersøgelsen er udsendt til 4.000 borgere,

og de første kommunebesøg er allerede afsluttet.

Jeg ser derfor også frem til at kunne gøre status på

initiativet efter sommerferien.

Tak for ordet.