Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1571349_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sofie Carsten Nielsen (RV).
20. November 2015
Sagsnr.15/14489
Spørgsmål nr. 40:
”Der ønskes en redegørelse for, hvilken indsats borgerne får, når de kommer i
ressourceforløb og for, om denne indsats er tilstrækkelig? Hvorfor følger kommu-
ner ikke lægers anbefaling, som det er set i flere tilfælde?”.
Endeligt svar:
Målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvis udfordringer i forhold til at kom-
me i arbejde er så komplekse, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis
der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte deres vej mod job el-
ler uddannelse. Et ressourceforløb er derfor et længerevarende og individuelt tilret-
telagt forløb, som skal gives med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætnin-
ger, behov og helbredstilstand. Der kan gives både sociale, beskæftigelsesrettede
og sundhedsrettede tilbud i ressourceforløbet.
Knap 14.000 borgere deltager i øjeblikket i et ressourceforløb.
I september måned 2015 fik ca. 39 pct. af personerne i ressourceforløb en beskæf-
tigelsesrettet indsats. Andelen har været stigende fra et niveau på ca. 23 pct. i sep-
tember 2013. Den beskæftigelsesrettede indsats kan bl.a. bestå af virksomhedsprak-
tik, en mentor eller vejledning og opkvalificering. Derudover kan personer i res-
sourceforløb modtage sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Borgere, der er i målgruppen for et ressourceforløb, skal have deres sag behandlet i
rehabiliteringsteamet. Inden mødet i rehabiliteringsteamet skal sagen belyses grun-
digt, og kommunen skal blandt andet indhente en vurdering fra borgerens praktise-
rende læge. Lægen skal bidrage med oplysninger om, hvordan helbredsforholdene
påvirker borgerens funktionsevne, og om der er særlige hensyn fx i form af skåne-
behov, kommunen skal være opmærksom på. Herudover skal de øvrige relevante
helbredsoplysninger, som kommunen ligger inde med, indgå i sagsmaterialet til re-
habiliteringsteamet.
I rehabiliteringsteamet sidder der repræsentanter fra både beskæftigelses- social og
sundhedsområdet sammen med en sundhedskoordinater, der kommer fra en klinisk
funktion i regionen. Det er sundhedskoordinators opgave at yde sundhedsfaglig
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvilken indsats borgerne får, når de kommer i ressourceforløb og for, om denne indsats er tilstrækkelig, til beskæftigelsesministeren
rådgivning om borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse, og denne råd-
givning indgår rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen.
En ekstern evaluering af samarbejdet mellem kommuner og regioner om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering viser, at 81 procent af de 69 adspurgte kommuner
vurderer, at samarbejdet om den sundhedsfaglige rådgivning, der leveres af sund-
hedskoordinatorfunktionen, fungerer godt eller meget godt. Ingen kommune vurde-
rer samarbejdet som dårligt eller meget dårligt.
De fastsatte rammer for rehabiliteringsteamet og forberedelsen af sagen til mødet i
teamet skal understøtte, at de helbredsmæssige oplysninger indgår i den samlede
vurdering af borgerens situation. Både borgerens egen læge og sundhedskoordina-
tor bidrager med sundhedsfaglig ekspertise. Det er også den samlede vurdering,
kommunen skal lægge til grund for en afgørelse om henholdsvis ressourceforløb,
førtidspension eller fleksjob.
Hvorvidt den indsats, som borgeren tilbydes, er tilstrækkelig, afhænger af, om det
enkelte ressourceforløb er tilrettelagt, så det hjælper den enkelte borger videre i li-
vet og tættere på job eller uddannelse.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2