Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sofie Carsten Nielsen (RV).
20. November 2015
Sagsnr.15/14489
Spørgsmål nr. 40:
”Der ønskes en redegørelse for, hvilken indsats borgerne får, når de kommer i
ressourceforløb og for, om denne indsats er tilstrækkelig? Hvorfor følger kommu-
ner ikke lægers anbefaling, som det er set i flere tilfælde?”.
Endeligt svar:
Målgruppen for ressourceforløb er borgere, hvis udfordringer i forhold til at kom-
me i arbejde er så komplekse, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis
der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte deres vej mod job el-
ler uddannelse. Et ressourceforløb er derfor et længerevarende og individuelt tilret-
telagt forløb, som skal gives med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætnin-
ger, behov og helbredstilstand. Der kan gives både sociale, beskæftigelsesrettede
og sundhedsrettede tilbud i ressourceforløbet.
Knap 14.000 borgere deltager i øjeblikket i et ressourceforløb.
I september måned 2015 fik ca. 39 pct. af personerne i ressourceforløb en beskæf-
tigelsesrettet indsats. Andelen har været stigende fra et niveau på ca. 23 pct. i sep-
tember 2013. Den beskæftigelsesrettede indsats kan bl.a. bestå af virksomhedsprak-
tik, en mentor eller vejledning og opkvalificering. Derudover kan personer i res-
sourceforløb modtage sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Borgere, der er i målgruppen for et ressourceforløb, skal have deres sag behandlet i
rehabiliteringsteamet. Inden mødet i rehabiliteringsteamet skal sagen belyses grun-
digt, og kommunen skal blandt andet indhente en vurdering fra borgerens praktise-
rende læge. Lægen skal bidrage med oplysninger om, hvordan helbredsforholdene
påvirker borgerens funktionsevne, og om der er særlige hensyn fx i form af skåne-
behov, kommunen skal være opmærksom på. Herudover skal de øvrige relevante
helbredsoplysninger, som kommunen ligger inde med, indgå i sagsmaterialet til re-
habiliteringsteamet.
I rehabiliteringsteamet sidder der repræsentanter fra både beskæftigelses- social og
sundhedsområdet sammen med en sundhedskoordinater, der kommer fra en klinisk
funktion i regionen. Det er sundhedskoordinators opgave at yde sundhedsfaglig