Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1634469_0001.png
TALE
Maj 2016
Tale til samråd AV-AW vedrørende indsatsen i ressour-
ceforløb (den 12. maj 2016)
J.nr. 2016 - 2362
Det talte ord gælder.
Indledning
Samrådet i dag handler om reformen af
førtidspension og fleksjob – mere konkret
indsatsen og kvaliteten af ressourceforløb.
Ressourceforløbet er som bekendt et tilbud til
borgere med store og komplekse problemer – ofte
personer, der før reformen ville være overladt til
langvarig offentlig forsørgelse eller førtidspension.
I ressourceforløb skal indsatsen på både
beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet sætte
fokus på ét fælles mål: at udvikle borgerens
arbejdsevne
Lad mig derfor også starte med at understrege, at
det er helt centralt for reformens succes, at
ressourceforløbene får et indhold, der kan gøre en
forskel for den enkelte borger.
Det tror jeg, vi alle er enige om.
En høj kvalitet indebærer
for det første,
at der er
mening og perspektiv i indsatsen.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
Borgere med markant nedsat arbejdsevne skal ikke
trækkes igennem forløb, hvis det på forhånd er
åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.
Derfor er det også positivt, at Ankestyrelsen i en
praksisundersøgelse har konkluderet, at over 90
pct. af de borgere, som kommunerne visiterer til
ressourceforløb, tilhører målgruppen.
For det andet
skal borgeren kunne se sig selv i
indsatsen og være en aktiv medspiller.
Der påhviler derfor kommunen et vigtigt ansvar i
forhold til hele tiden at inddrage borgeren og få
tilrettelagt indsatsen med øje for den enkeltes
behov og ressourcer.
For det tredje,
er jeg personligt meget optaget af,
at ressourceforløbene skal indeholde en
virksomhedsrettet indsats.
Vi ved, at virksomhedspraktik og løntilskud er
blandt de mest effektive redskaber, når det gælder
om at genvinde fodfæstet på arbejdsmarkedet.
Det gælder også for borgere, som befinder sig i
udkanten af arbejdsmarkedet.
Samtidig er jeg overbevist om, det for mange vil
være forbundet med motivation og selvrespekt at
være tilknyttet en arbejdsplads med kollegaer og
have følelsen af at lave noget meningsfuldt.
Det leder mig hen til svaret på spørgsmål AV.
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
Svar på spørgsmål AV
Hvis ressourceforløbene skal leve op til de tre ting,
jeg netop har nævnt, er det selvfølgelig ikke
konstruktivt, hvis borgerne føler sig ydmyget, som
det beskrives i den nævnte artikel.
Det handler om at fokusere på borgerens
muligheder og lægge en strategi for at udvikle
disse.
Og et ressourceforløb må selvfølgelig ikke
forværre borgerens helbred. Det ville være stik
imod det grundlæggende formål om at forbedre
borgerens arbejdsevne.
Det er blevet slået fast flere gange, herunder på
vores samråd den 20. oktober sidste år, og jeg gør
det gerne igen.
Ressourceforløb er for dem, der har et
udviklingspotentiale, og som med den rette og
individuelle indsats potentielt kan finde deres vej
tilbage i arbejdsfællesskabet.
Et ressourceforløb kan dermed sagtens starte ud
med kortvarig praktik på en virksomhed, men det
skal være en begyndelse på noget mere.
Personer, der er så syge eller har så betydelige
funktionsnedsættelser, at det er åbenbart
formålsløst at forsøge at udvikle deres
arbejdsevne, skal derimod tilkendes
førtidspension. Det har reformen ikke ændret ved.
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
Svar på spørgsmål AW
I forhold til spørgsmål AW har vi løbende i
forligskredsen, som også SF er en del af, haft
fokus på at løfte kvaliteten i indsatsen i
ressourceforløbene.
Det gælder blandt andet projektet ”Det gode
ressourceforløb”, hvor indsatsen tilrettelægges på
borgerens præmisser og med borgeren som aktiv
medspiller for derigennem at give den enkelte
mulighed for at tage ejerskab for indsatsen og sin
egen situation.
I forhold til at styrke det virksomhedsrettede
indhold har vi iværksat ”Virksomhedscenter
Generation 2” og ”JobFirst”, hvor formålet har
været at få flere udsatte borgere ud på
virksomhederne gennem et tæt samarbejde med
jobcentrene.
Kort sagt åbner virksomhederne deres døre for
borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og
jobcenteret sikrer den fornødne støtte og
opfølgning.
Senest er der i forlængelse af et møde i
forligskredsen i efteråret 2015 igangsat et
omfattende initiativ i tre dele:
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
En guide til kommunerne om det gode ressour-
ceforløb
Rejsehold og implementeringsworkshops
Brugerundersøgelse blandt borgere i ressource-
forløb.
Guiden skal kunne anvendes af kommunerne til at
styrke deres arbejde med kvaliteten af
ressourceforløb og forventes færdig i indeværende
måned. Guiden skal samtidig danne grundlag for
rejseholdet, der fra maj måned og frem vil gå i
dialog med alle landets kommuner.
Endeligt er brugerundersøgelsen sat i gang blandt
4.000 borgere, der deltager i eller har deltaget i et
ressourceforløb, som kan beskrive deres oplevelse
af indsatsen.
Jeg er overbevist om, at initiativet kan bidrage til
et generelt løft af indsatsen og vil derfor også
indkalde forligskredsen til et møde efter
sommerferien, hvor vi kan gøre status.
Afslutning
En så omfattende reform kræver, at vi i mange år
frem hele tiden følger op på, om de gode
intentioner, som forligskredsen, har også bakkes
op af virkeligheden.
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
Og når vi ser på de helt overordnede tal, tyder
udviklingen på, at vi er i gang med få skabt det
skifte fra passiv pensionering over mod aktiv
hjælp, som var intentionen med reformen:
Der er i dag ca. 28.000 færre fuldtidspersoner på
førtidspension, end da reformen trådte i kraft.
Samtidig arbejder 16.000 personer nu i et ”mini-
fleksjob” på under 10 timer om ugen. Og ledig-
heden for fleksjobbere generelt er faldet fra 25
pct. til 18,6 pct.
Sidst, men ikke mindst, deltager ca. 16.000 bor-
gere i øjeblikket i ressourceforløb i landets
kommuner.
Det er endnu for tidligt at tale om deciderede ef-
fekter af ressourceforløb. Men jeg glæder mig alli-
gevel over, at vi ud fra de foreløbige tal kan se, at
knap en fjerdedel af de borgere, der på nuværende
tidspunkt har afsluttet deres ressourceforløb, er af-
gået til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob-
ordningen.
Og det skal jo ses i lyset af, at vi her har med en
udsat gruppe af borgere at gøre, der ofte har svære
og sammensatte problemer.
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om arbejdsprøvninger, til beskæftigelsesministeren
Samtidig afgår ca. 43 pct. til førtidspension, hvil-
ket også er helt forventeligt og efter bogen. For der
vil selvfølgelig være borgere, hvor man har forsøgt
at udvikle arbejdsevnen gennem et ressourcefor-
løb, men konklusionen bliver, at det ikke er mu-
ligt.
Når det er sagt skal vi selvfølgelig hele tiden
arbejde på at styrke indholdet i ressourceforløbene.
Reformens grundlæggende intention om ikke at
dømme folk ude af arbejdsmarkedet er helt rigtig.
Og vi skylder det til vores udsatte borgere at give
dem en reel mulighed for et arbejdsliv og en plads
i fællesskabet.
Tak for ordet.
7