BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om dødsulykker ved arbejde udført i trafikken og undersøgelsen heraf, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

2. maj 2016

Samråd om dødsulykker i trafikken, Beskæftigelses-

udvalget den 12. maj 2016 kl. 11, alm. del spørgsmål

AX, AY og AZ

J.nr. 20165200124

Kemi, ulykker og internationalt

(KUI)

BLO/ARS

Samrådsspørgsmål AX, AY og AZ, stillet den 25. april 2016 efter ønske fra Chri-

stian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål AX:

”Hvilke konsekvenser mener ministeren, at det kan have for mennesker, der dør i

trafikken under udførelse af deres arbejde, hvis ikke ulykken undersøges som en

arbejdsulykke? Der henvises til artiklen ”Arbejdstilsyn undersøger ikke dødsulyk-

ker – chefer slipper for straf”, der blev bragt på fagbladet3f.dk den 15. april 2016.”

Samrådsspørgsmål AY:

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der bliver et fast samarbejde mellem Ar-

bejdstilsynet og politiet i ulykker, hvor mennesker dør i trafikken under udførelse

af deres arbejde?”

Samrådsspørgsmål AZ:

”Hvad vil ministeren gøre, for at alle dødsulykker i trafikken, der samtidig er ar-

bejdsulykker, undersøges af Arbejdstilsynet?”

Indledning:



Tak for invitationen til dette samråd.



Udvalget har ønsket at drøfte Arbejdstilsynets indsats i

forbindelse med dødsulykker i trafikken, som sker under

arbejdet.



Lad mig starte med at understrege, at det altid er tragisk,

når en arbejdsulykke ender dødeligt.



Der skal ikke herske tvivl om, at det skal være sikkert og

sundt at gå på arbejde i Danmark – også når dette indebæ-

rer arbejde i trafikken.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 393: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/5-2016 om dødsulykker ved arbejde udført i trafikken og undersøgelsen heraf, til beskæftigelsesministeren



Det er først og fremmest arbejdsgivernes ansvar at sikre,

at deres medarbejdere ikke kommer til skade.



Hvis det ulykkelige skulle ske, at en medarbejder om-

kommer i trafikken, mens vedkommende er på arbejde,

skal årsagen findes, så vi kan få klarhed over, om ar-

bejdsgiveren har svigtet sit ansvar.



Det er politiet, der kommer ud til alle trafikulykker for at

undersøge hvad, der er sket. På baggrund af de oplysnin-

ger skal Arbejdstilsynet så vurdere, om arbejdsmiljøloven

er blevet overtrådt.



Hvis ulykken eksempelvis skyldes, at køretøjet ikke har

været i ordentlig stand eller bestemmelserne om køre-

hviletid er overtrådt, er det et rent trafikalt anliggende, og

så er vi ovre i færdselslovgivningen. Her er det politiet,

der er den kompetente myndighed.



Hvis ulykken for eksempel skyldes, at arbejdsgiveren ik-

ke har instrueret medarbejderne ordentligt i at laste en va-

revogn – så skal Arbejdstilsynet holde arbejdsgiveren an-

svarlig. Så er der tale om en overtrædelse af arbejdsmiljø-

loven.



Det er efter min mening en klar ansvarsfordeling, hvor

der er ikke er tvivl om hvem, det er, der har ansvaret for

at følge op på en ulykke.



Når det så er sagt, så skal en arbejdsgiver ikke slippe for

at få besøg fra Arbejdstilsynet i forbindelse med dødsfald

bare fordi, arbejdsulykkerne sker i trafikken fremfor på

arbejdspladsen, og det kan jeg forstå, at Arbejdstilsynet

nu har øget fokus på at sikre.

Samrådsspørgsmål AX:



I spørgsmål AX spørges til konsekvenser for mennesker,

der dør i trafikken, mens de er på arbejde.



I forbindelse med en dødsulykke skal der tages stilling til,

om der skal være konsekvenser for arbejdsgiveren i form

af eksempelvis bøde eller påbud. Det skal også afklares,

om der skal være en erstatning til de efterladte.



Med hensyn til erstatning er det sådan, at man som efter-

ladt har mulighed for at få erstatning, hvis afdøde var om-

fattet af arbejdsskadesikringsloven, og dødsfaldet kan an-

erkendes som en følge af en arbejdsulykke.



Hvis dødsfaldet kan anerkendes som en arbejdsulykke,

giver arbejdsskadesikringsloven de efterladte mulighed

for overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger og sær-

lig godtgørelse.



Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om arbejdsrelate-

rede dødsfald inden for 48 timer.



For at sikre, at der sker anmeldelse af dødsulykker i for-

bindelse med arbejdet, har Arbejdsskadestyrelsen en

døgnbemandet telefon, hvortil anmeldelse af disse døds-

fald kan ske. Oftest er det politiet, der anmelder døds-

ulykken i tilslutning til ligsynet, men det kan også være

det sygehus, hvor pågældende er afgået ved døden.



Når Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelsen,

skal det undersøges, om arbejdsskadesikringslovens be-

tingelser er opfyldt. Dette gør sig også gældende for ar-

bejdsrelaterede dødsulykker i trafikken. Ved sådanne

dødsfald undersøger Arbejdsskadestyrelsen, om afdøde i

henhold til lovens betingelser var på arbejde, da ulykken

skete.



For at ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade er det

alene en betingelse, at afdøde var omfattet af loven, og at

vedkommende var på arbejde, da ulykken skete. Det er

derfor uden betydning, om det er færdselsreglerne eller

arbejdsmiljøreglerne, der er overtrådt. Det er også uden

betydning, om der er en skadevolder i forbindelse med

ulykken.



Er der en ansvarlig skadevolder, kan efterladte derudover

opnå yderligere erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Med hensyn til trafikskader er der er objektivt ansvar efter

færdselsloven, og de efterladte kan derfor eventuelt få er-

statning, selvom arbejdsmiljøreglerne ikke er overtrådt.



En ting er, at de efterladte kan få erstatning. Men det skal

også forebygges, at sådan en ulykke ikke sker igen. Og

for at gøre det, skal det afklares, om ulykken er sket, fordi

arbejdsgiveren har svigtet sit arbejdsmiljøansvar.



Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren naturligvis sank-

tioneres i samme omfang, som hvis dødsulykken er sket

på arbejdsstedet.



Her kan jeg forstå på Arbejdstilsynet, at man i forlængel-

se af korrespondancen med Fagbladet 3F er blevet op-

mærksom på, at der ikke har været en tilstrækkelig grad af

systematisk opfølgning på arbejdsrelaterede dødsulykker i

trafikken.



Det bunder i, at ulykker i trafikken først og fremmest er et

trafikalt anliggende og derfor politiets ansvarsområde.



Men for at være helt sikre og for at udelukke enhver tvivl

om, hvorvidt der kan være sket overtrædelser af arbejds-

miljølovgivningen, har Arbejdstilsynet oplyst mig om, at

de finder det rigtigst at ændre praksis.



Det betyder, at tilsynet fremover vil sikre, at der bliver

fulgt op på hver eneste dødsulykke, der sker under arbej-

det – også de dødsulykker, der sker i trafikken.



Hvis det viser sig, at arbejdsmiljøloven er overtrådt i for-

bindelse med en dødsulykke i trafikken, vil Arbejdstilsy-

net derfor fremover følge op overfor arbejdsgiverne og,

når det er påkrævet, afgive påbud.



Om der også skal indstilles til retslig tiltale med krav om

bøde, kommer an på den konkrete sag og overtrædelser-

nes karakter. Hvis overtrædelsen tilpas grov, og betingel-

serne for straf er til stede, vil arbejdsgiveren blive indstil-

let til bøde.



Jeg er tilfreds med, at Arbejdstilsynet har besluttet frem-

over systematisk at undersøge dødsulykker, der sker i tra-

fikken under arbejdet.



Jeg kan forstå på Arbejdstilsynet, at tilsynet i forbindelse

med en aktindsigt fra Fagbladet 3F har undersøgt 21

dødsulykker i trafikken fra perioden 2012-2015. I disse

dødsulykker er der ikke konstateret forhold af arbejdsmil-

jømæssig karakter.



Arbejdstilsynet vil tage et fornyet kig på de dødsulykker i

trafikken, der indtil videre er sket i 2016. Hvis Arbejdstil-

synet vurderer, at arbejdsmiljøloven er blevet overtrådt,

vil der blive fulgt op.



I de seneste fem år har der gennemsnitligt været 4-6 ar-

bejdsrelaterede dødsulykker i trafikken om året.

Samrådsspørgsmål AY:



Med hensyn til spørgsmål AY om samarbejde mellem

Arbejdstilsynet og politiet kan jeg oplyse, at der ikke er

nogen formel samarbejdsaftale mellem politiet og Ar-

bejdstilsynet, som særligt vedrører arbejdsrelaterede

dødsulykker i trafikken.



Ifølge et cirkulære fra 1958 skal politiet kontakte Ar-

bejdstilsynet i forbindelse med ulykker, der kan vedrøre

arbejderbeskyttelseslovgivningen.



Det betyder, at politiet kontakter Arbejdstilsynet ved ar-

bejdsulykker, på eksempelvis byggepladser, hvor politi og

ambulance bliver tilkaldt, fordi det som udgangspunkt er

Arbejdstilsynets ansvarsområde.



Da trafikulykker derfor som udgangspunkt er politiets an-

svarsområde, bliver Arbejdstilsynet ikke i alle tilfælde

kontaktet, hvis en trafikulykke er sket i arbejdstiden.



Til gengæld har arbejdsgiveren ansvaret for at anmelde

alle arbejdsulykker til Arbejdstilsynet – uanset om de sker

på arbejdspladsen eller i trafikken.



Normalt får Arbejdstilsynet viden om en trafikulykke, når

arbejdsgiveren anmelder ulykken i Arbejdsskadestyrel-

sens og Arbejdstilsynets fælles anmeldesystem.



Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for yder-

ligere aftaler om samarbejdet mellem politiet og Arbejds-

tilsynet i denne type sager, og at ansvarsfordelingen mel-

lem de to myndigheder ligeledes er klar.



Arbejdstilsynet vil fremover sørge for at indhente politi-

rapport på samtlige dødsulykker i trafikken, der sker i ar-

bejdstiden. Og tilsynet vil så undersøge, om der har været

en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.



Hvis det ikke kan udelukkes, vil Arbejdstilsynet besøge

virksomheden for at undersøge arbejdsulykken. Besøget

skal afdække omstændighederne omkring ulykken og af-

klare, om arbejdsmiljøloven er overtrådt.



Som jeg nævnte tidligere, kan det for eksempel være, hvis

arbejdsgiveren ikke har instrueret medarbejderne ordent-

ligt i at laste en varevogn, så det er sikkert at bringe varer

ud.

Samrådsspørgsmål AZ:



I spørgsmål AZ spørges der til, hvad jeg vil gøre for, at

alle arbejdsrelaterede dødsulykker i trafikken undersøges

af Arbejdstilsynet.



Som nævnt har Arbejdstilsynet netop besluttet, at alle

dødsulykker i trafikken, der sker under arbejdet, fremover

skal vurderes i forhold til, om der er sket en overtrædelse

af arbejdsmiljølovgivningen.



Kun de ulykker, hvor Arbejdstilsynet vurderer, at en over-

trædelse af arbejdsmiljøloven helt klart kan udelukkes,

udtages ikke til ulykkesundersøgelse. Det kan eksempel-

vis være, at det er en anden billist, der er skyld i ulykken.



Denne beslutning bakker jeg som nævnt op om – det er

rigtigt fornuftigt, at disse ulykker nu systematisk og kon-

sekvent vil blive undersøgt.

Afslutning

Afslutningsvist vil jeg gerne gentage, at dødsulykker i for-

bindelse med arbejdet er dybt tragiske, og at de simpelthen

ikke må ske. Hvis de alligevel gør, skal det forebygges, at de

sker igen.

Det nødvendiggør, at der bliver fulgt op på, om der er noget,

arbejdsgiveren skulle have gjort anderledes, og derfor er jeg

tilfreds med, at Arbejdstilsynet nu vil sikre, at det sker.