Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1647553_0001.png
TALE
29. april 2016
Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål AT, AS
og AU den. 11. maj 2016
APOL/NFM
J.nr. 16/06078
Indledning
Samrådet i dag handler om midlertidig arbejds-
markedsydelse og den indsats, som ledige på
midlertidige arbejdsmarkedsydelse har krav på.
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev iværksat
den 1. januar 2014, og efter 2. kvartal i år vil der
ikke længere være personer, der tilgår ordnin-
gen. Så ydelsen er under udfasning.
Formålet med ydelsen har været at give menne-
sker, som opbruger retten til dagpenge et forsør-
gelsesgrundlag og en virksomhedsrettet indsats,
der kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at selvom
midlertidig arbejdsmarkedsydelse snart er udfa-
set helt, så skal det selvfølgelig være sådan, at
ledige får de tilbud, de har ret og pligt til.
Jeg vil nu nærmere besvare de tre stillede
spørgsmål; AT, AS og AU.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
Status for aktivering (Samrådsspørgsmål AT)
Det første spørgsmål går på, hvad status er for at
sikre, at de ledige får de tilbud, de har krav på.
Jeg vil indlede med at nævne, at den seneste
kommunale revisionsberetning fra 2014 viste, at
kommunerne generelt administrerer den midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse i overensstemmelse
med gældende regler.
Ser man på, hvad der er sket siden, jeg i februar
besvarede § 20-spørgsmålet, S 606, om situatio-
nen i Nyborg Kommune, så har Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering og arbejdsmar-
kedskontorerne fulgt op på problematikken over-
for kommunerne og præciseret vigtigheden af, at
ledige får tilbud til tiden.
Nyborg Kommune har således allerede tilbage i
februar måned tilkendegivet overfor Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering at jobcente-
ret efter at have gennemgået alle sager, ville
iværksætte en indsats for de personer, der ikke
havde fået tilbud om virksomhedsrettet indsats.
På denne baggrund syntes jeg også, at det er po-
sitivt, at Nyborg Kommune har håndteret situa-
tionen.
Det har betydet, at kommunen har været i dialog
med de 28 berørte ydelsesmodtagere og deres
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
fagforening, og ved udgangen af april er der lagt
en plan for at sikre, at borgernes retssikkerhed
overholdes.
I forhold til opgørelse af andelen af aktiverings-
berørte, som Hr. Jan Johansen spurgte til i febru-
ar, så kan vi se, at 28,5 pct. af personerne på
midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 1. kvartal
2016 var i aktivering.
Som jeg også pegede på i februar, så kan man
ikke bruge dette gennemsnitstal til at konklude-
re, om alle kommuner følger reglerne på områ-
det, eller de ikke gør.
Det er der flere årsager til:
o
For det
første
kan der være personer, der
allerede har modtaget et ret og pligt til-
bud, men fortsat er på ydelsen.
o
Og for det
andet
kan der være personer,
der ikke har været fire uger på ydelsen,
og derfor endnu ikke har krav på et til-
bud.
Manglende aktivering (Samrådsspørgsmål AS)
Men som det næste spørgsmål, AS, også henvi-
ser til, så tilkendegiver repræsentanter fra Ny-
borg Kommune, at de ikke har overholdt regler-
ne på området.
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
Og til det kan jeg kun svare, at det ikke er til-
fredsstillende. Det handler om, at ledige ikke får
den støtte, som jobcentrene kan give dem for at
komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Reglerne for aktivering af personer på midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse er ellers ret klare: Per-
soner på midlertidig arbejdsmarkedsydelse har
senest efter fire ugers sammenlagt ledighed ret
og pligt til at påbegynde en virksomhedsrettet
indsats.
Så lad mig gentage: Ledige på midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse skal selvfølgelig have de
tilbud, som de har ret og pligt til.
Det er netop baggrunden for, at jeg i februar bad
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om
at påpege for kommunerne, at de skal overholde
reglerne på området.
Jeg forventer derfor, at kommunerne herefter vil
gøre en ekstra indsats for at få rettet op på områ-
det.
Jeg vurderer, at den dialog, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har med kom-
munerne om reglerne, bør være tilstrækkelig, og
jeg vil derfor ikke igangsætte yderligere tiltag.
4
Nye initiativer (Samrådsspørgsmål AU)
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
Som sagt er reglerne på området klare, og det
samme er formålet med indsatsen.
Jeg vil også gerne understrege, at vi ikke kender
årsagerne til, at borgerne ikke har deltaget i den
indsats, de har ret og pligt til.
Det kan skyldes jobcentrets forvaltning af reg-
lerne, men vi kan heller ikke udelukke, at det
kan skyldes de ledige selv, som af den ene eller
anden årsag ikke dukker op til et tilbud.
Så at begynde at efterlyse et særligt initiativ for
at rette op på ”ulovlig implementering”, som det
fremgår af spørgsmålet, er at gå for vidt.
Hvis det er jobcenteret, der har forvaltet reglerne
forkert, har den berørte borger altid ret til at kla-
ge til kommunen og efterfølgende til Ankesty-
relsen. Borgerens retssikkerhed tilsidesættes på
den måde ikke.
Jeg vil også gerne understrege, at næsten ni ud af
ti, der er afgået fra midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse enten er kommet i beskæftigelse eller er
overgået til en anden offentlig ydelse. Det kan
være kontantydelse, kontanthjælp, sygedagpen-
ge, seniorjob, efterløn og folkepension.
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
Faktisk er knap 46 pct. (ca. 17.500 personer)
kommet i arbejde eller i uddannelse
Ca. 14 pct. (ca. 5.300) har ikke registreret nogen
lønindkomst eller ydelse. Det betyder dog ikke,
at de nødvendigvis står uden et forsørgelses-
grundlag. Nogle kan for eksempel været blevet
selvstændige, være på vej på seniorjob eller fået
arbejde i udlandet.
Så hvis man er registreret uden indkomst eller
ydelse, behøver det ikke betyde, at man ikke har
noget at leve af.
Endelig vil jeg gerne minde om, at hvis man
hverken har formue eller ægtefælle til at forsør-
ge sig, så er man berettiget til kontanthjælp i
Danmark.
Derfor er jeg ikke indstillet på at indføre nye,
særlige regler for ordningen, som under alle om-
stændigheder er under udfasning.
Fremadrettet har vi også sikret langt bedre ram-
mer for, at ledige kommer hurtigere tilbage på
arbejdsmarkedet. Her tænker jeg både på refusi-
onsreformen og den nye dagpengereform.
Refusionsreformen, der er trådt i kraft fra års-
skiftet, har givet kommunerne et styrket incita-
ment til at give ledige en tidlig og effektiv ind-
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 392: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 11/5-2016 om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, til beskæftigelsesministeren
sats, så de hurtigt kan komme tilbage på ar-
bejdsmarkedet. Det gælder også for ledige på
midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Med den brede aftale om et tryggere dagpenge-
system sikrer vi, at ledige i højere tilskyndes til
at tage korte jobforløb undervejs i dagpengepe-
rioden – og på den måde undgå at miste retten til
dagpenge.
Jeg tror, at det er den bedste løsning for de ledi-
ge – frem for rækken af midlertidige lappeløs-
ninger, som vi har været vidne til i løbet af de
senere år.
Men uanset om jeg er enig i lappeløsningerne el-
ler ej, så skal det selvfølgelig være sådan, at le-
dige får den indsats, de har krav på. Og det er
der fulgt op på overfor kommunerne.
Tak for ordet.
7