Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 39 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sofie Carsten Nielsen (RV).
20. November 2015
Sagsnr.15/14489
Spørgsmål nr. 39:
”Der ønskes en redegørelse for, hvilke udfordringer der er omkring ressourceforløb
og hvor store de er?”.
Endeligt svar:
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2012 reformen af førtidspension og fleksjob.
Målet med reformen er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at fær-
re ender som førtidspensionister med livslang passiv, offentlig forsørgelse.
Med reformen kan borgerne få et tværfagligt ressourceforløb, der bygger på en in-
dividuel og helhedsorienteret indsats, hvor der kan gives både beskæftigelsesrette-
de, sociale og sundhedsmæssige indsatser.
Det er for tidligt at vurdere resultaterne af ressourceforløbene, men de foreløbige
afgangstal viser, at ca. 22 pct. af dem, der frem til marts 2015 havde afsluttet et res-
sourceforløb, kom i ordinært job, et fleksjob eller stod til rådighed for disse. Det
skal ses i lyset af, at der er tale om personer, som før reformen ville være blevet til-
kendt førtidspension.
Det er vurderingen, at kvaliteten af de i igangsatte ressourceforløb varierer og i
nogle kommuner ikke altid er høj nok. Der er allerede iværksat en række initiativer,
der skal understøtte et godt indhold i ressourceforløb, herunder: opkvalificering af
kommunale sagsbehandlere, metodeudviklingsprojekter og vejledningsmateriale.
Med satspuljeaftalen for 2016 har vi desuden afsat 48,8 mio. kr. til projektet ’Bedre
Ressourceforløb’, som skal bidrage til at øge kvaliteten i ressourceforløbene og gi-
ve den enkelte borger mere ejerskab til indsatsen.
På det netop afholdte møde i forligskredsen bag reformen af førtidspension og
fleksjob blev det aftalt, at der skal laves en guide til kommunerne om det gode res-
sourceforløb, og en brugerundersøgelse, der skal afdække tilfredsheden med ind-
satsen blandt borgere i ressourceforløb.