Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Bjarne Laustsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. juni 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 11. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
388 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 388:
”I forlængelse af samråd om BEU alm. del - samrådsspørgsmål AS-AU bedes
ministeren redegøre for, hvorfor kurven for behovet for specialiseret arbejdskraft
er stigende, mens der er faldende tilgang til arbejdsmarkedskurserne.”
Svar:
Idet det antages, at spørgeren med stigende behov for specialiseret arbejdskraft
henviser til faglært arbejdskraft, har STAR oplyst mig følgende om behovet for
faglært arbejdskraft:
”Det fremgår af seneste arbejdsmarkedsbalance, at:
Rekrutteringsudfordringerne generelt er tiltagende om end fra et lavt niveau, an-
tallet af forgæves rekrutteringer stiger og udgør en større del af de beskæftigede.
Rekrutteringsudfordringerne er steget mest i brancher med en stor andel faglær-
te, såsom ’Bygge og anlæg’ og ’Hotel og restauration’.
Det indikerer, at der er et stigende, udækket behov for arbejdskraft – og særligt
faglært arbejdskraft.”
Samtidig har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyst, at den fal-
dende tilgang til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) skyldes flere forhold:
”Der er forskellige mulige forklaringer på den faldende tilgang til arbejdsmarkeds-
uddannelserne. Der findes både mere generelle samfundsmæssige forklaringer, li-
gesom der findes forklaringer, som knytter sig mere direkte til organiseringen og
udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelserne.
En væsentlig forklaring er, at tilgangen til arbejdsmarkedsuddannelserne historisk
set har været konjunkturafhængig, så aktiviteten har været højest under lavkon-
junktur. Når aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne fx ses over de seneste 10
år, fremgår det, at aktiviteten har været markant stigende i årene 2007, 2008 og
2009, hvorefter aktiviteten samlet set har været faldende frem til i dag.
En anden væsentlig forklaring er, at målgruppen for deltagelse i arbejdsmarkeds-
uddannelser, givet ved beskæftigede med grundskole eller erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse, er blevet mindre de senere år.