Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
26.maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
387 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 387:
J.nr. 20165200140
”Hvor mange virksomheder har et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem, men ik-
ke ansøgt om kronesmiley? Og hvordan fordeler de sig på certificeringsorganer?
Hvor mange virksomheder er arbejdsmiljøcertificeret gennem et certificeringsor-
gan med en udenlandsk akkreditering?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Den 11. maj 2016 var der 4.030 arbejdspladser (produktionsenheder), der havde et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Heraf har 4.022 arbejdspladser søgt om en krone-
smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, mens otte arbejdspladser ikke har søgt om
en kronesmiley.
Pligten for certificeringsorganerne til at sende kopi af certifikatet til Arbejdstilsynet
og samtidig oplyse om, hvorvidt en certificeret virksomhed ønsker en kronesmiley
på Arbejdstilsynets hjemmeside, blev indført i november 2013.
Da et certifikat er gyldigt i tre år, kan der således være flere virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, som ikke har ansøgt om en kronesmiley.
Af de otte ovennævnte arbejdspladser, der ikke har søgt om en kronesmiley, er de
fire certificeret af Bureau Veritas, de tre er certificeret af Det Norske Veritas og en
er certificeret af Force Certifikation.
Disse certificeringsorganer er alle akkrediteret af det danske akkrediteringsorgan,
DANAK.
I forhold til udenlandsk akkreditering har det svenske akkrediteringsorgan
SWEDAC akkrediteret certificeringsorganerne Intertek og Lloyd’s Register til at
udstede anerkendte arbejdsmiljøcertifikater i henhold til de danske regler og danske
krav.
Disse certificeringsorganer har certificeret tilsammen 125 arbejdspladser (produk-
tionsenheder) i Danmark.”