BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvilke krav der er til certificeringsorganerne om at undersøge de arbejdsmiljøcertificerede virksomheders materielle arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

26. maj 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

385 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 385:

J.nr. 20165200140

”Hvilke krav er der til certificeringsorganerne om at undersøge de arbejdsmiljøcer-

tificerede virksomheders materielle arbejdsmiljø i forbindelse med certificering og

i forbindelse med audit?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejds-

tilsynet, som oplyser følgende:

”Der findes tre forskellige modeller, hvorefter en virksomhed kan erhverve et aner-

kendt arbejdsmiljøcertifikat. Det drejer sig om følgende modeller:



Arbejdsmiljøcertifikat efter den internationale standard DS/OHSAS 18001 samt

opfyldelse af to ekstra nationale krav



Arbejdsmiljøcertifikat gennem certificering af virksomhedens ledelsessystem



Arbejdsmiljøcertifikat gennem inspektion af virksomhedens arbejdsmiljø.

Ved de to første modeller opnår virksomheden et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

gennem certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem.

Ved den sidste model opnår virksomheden et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gen-

nem inspektion af virksomhedens arbejdsmiljø. Der er i øjeblikket ingen virksom-

heder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter denne model.

For alle tre modeller gælder, at virksomheder, som ønsker et anerkendt arbejdsmil-

jøcertifikat, ikke må have væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for følgende

områder: støj, vibrationer, stråling, termiske belastninger, bevægeapparatsbelast-

ninger, psykosociale belastninger, kemiske og biologiske belastninger, indeklima-

belastninger, ulykkesrisici samt unges arbejde.

Ved væsentlige problemer forstås arbejdsmiljøproblemer, som vil kunne medføre

et påbud fra Arbejdstilsynet.

Kravet om, at der ikke må være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på virksomhe-

den fremgår af Arbejdstilsynets regler om erhvervelse af anerkendte arbejdsmiljø-

certifikater.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om, hvilke krav der er til certificeringsorganerne om at undersøge de arbejdsmiljøcertificerede virksomheders materielle arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren

Herudover stilles der krav til certificeringsorganerne i internationale akkredite-

ringsstandarder og i danske akkrediteringsbestemmelser udstedt af DANAK (Den

Danske Akkrediteringsfond), som er det organ, der akkrediterer certificeringsorg-

anerne. Det drejer sig bl.a. om krav til kompetencerne hos certificeringsorganets

audithold og fastlæggelse af audittid.

Det fremgår, at det er certificeringsorganets opgave at bedømme, om virksomheden

lever op til de fastsatte krav.

Ved certificering af arbejdsmiljøledelsessystemet skal virksomheden have procedu-

rer, der viser, at den har identificeret kravene i lovgivningen og at den overholder

gældende lovgivning. Videre skal virksomheden have procedurer, der viser, at den

tager hensyn til lovgivningen ved etablering, implementering og vedligeholdelse af

arbejdsmiljøledelsessystemet. Desuden skal indholdet i lovgivningen kommunike-

res ud i virksomheden.

I forbindelse med certificering gennemfører certificeringsorganet audit på virk-

somhedens lokaliteter. Her undersøger certificeringsorganet ved interview af ledel-

se og ansatte, om ledelsessystemet er implementeret i praksis, og om systemet fun-

gerer. Certificeringsorganet undersøger ved stikprøve, om lovkravene bliver over-

holdt.

Certificeringsorganet skal som udgangspunkt anvende mellem 2 og 11 dage til at

certificere en typisk virksomhed. Antallet af dage afhænger af virksomhedens stør-

relse og kompleksiteten af arbejdsmiljøet i den pågældende branche. 80 % af tiden

skal anvendes på selve virksomheden, mens resten kan anvendes til fx planlæg-

ning, forberedelse og rapportering.

I forbindelse med en årlig audit skal certificeringsorganet på forskellig vis sikre

sig, at lovgivningen overholdes på virksomheden.

Ifølge de danske regler er der krav om, at certificeringsorganet inden for 6 år kon-

trollerer alle produktionsenheder omfattet af certifikatet.

Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat dokumenterer, at virksomheden gør en ekstra-

ordinær indsats for arbejdsmiljøet. Den ekstraordinære indsats består i, at virksom-

heden – via sit arbejdsmiljøledelsessystem – arbejder målrettet og systematisk med

arbejdsmiljøet, og at den fx følger op, hvis der sker en ulykke. Arbejdet med at for-

bedre arbejdsmiljøet er en løbende proces, og derfor vil et certifikat ikke kunne væ-

re en garanti for, at der aldrig er arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Jeg kan desuden oplyse, at på baggrund af den politiske aftale om en styrket ar-

bejdsmiljøindsats fra marts 2015 har Arbejdstilsynet igangsat en afdækning af, om

der er behov for at styrke kvaliteten af certificeringsorganernes certificering og au-

ditering af virksomhederne.

Herudover har jeg i 2015 – på baggrund af statsrevisorernes kritik af tilsynet med

det psykiske arbejdsmiljø – bedt Arbejdstilsynet om at igangsætte en opsamling på

de evalueringer, der er udarbejdet om certificeringsordningen i Danmark.

Jeg forventer, at resultaterne af disse undersøgelser vil foreligge i løbet af somme-

ren 2016. Når jeg kender resultaterne, vil jeg sammen med forligskredsen på ar-

bejdsmiljøområdet tage stilling til, om der skal ske ændringer i certificeringsord-

ningen.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen