BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Analyse og data

Postboks 1228

Notat

0900 København C

Tlf. 70 12 12 88

Fax 70 12 12 89

[email protected]

www.at.dk

CVR nr. 21481815

01-09-2016

Forekomst af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på

certificerede virksomheder

Vores sag

20165000570

Vores ref.

Sammenfatning og diskussion

Opgørelsen viser, at antallet af anmeldt arbejdsulykker på certificerede

produktionsenheder varierer mellem 4.300 og 4.800 i 2011-2015. Det svarer til mellem

10 og 12 pct. af det årlige samlede antal anmeldte arbejdsulykker.

For erhvervssygdomme viser opgørelsen, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme på

certificerede produktionsenheder stiger fra ca. 1.200 i 2011 til 1.800 i 2015. Andelen af

samtlige anmeldte erhvervssygdomme registreret på certificerede produktionsenheder

stiger dermed fra 6,9 til 8,5 pct. En række af sygdommene har lang latenstid, og

påvirkningen eksisterer derfor ikke nødvendigvis i arbejdsmiljøet på

anmeldetidspunktet. Inden for de tre sygdomsgrupper, psykiske sygdomme,

muskelskelet- og hudsygdomme, hvor der er en større sandsynlighed for at

påvirkningen fortsat findes i arbejdsmiljøet på anmeldetidspunktet, øges også antallet

af anmeldelser på certificerede produktionsenheder fra ca. 800 i 2011 til 1.500 i 2015.

Det svarer til en stigning fra 7,6 til 9,8 pct. af samtlige anmeldte psykiske sygdomme,

muskelskelet- og hudsygdomme.

For antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på certificerede

produktionsenheder er der tale om et skøn. Det skyldes bl.a. at Arbejdstilsynets

tidligere registreringspraksis medfører, at antallet af certificerede produktionsenheder

overestimeres i opgørelsen. For antallet af anmeldte erhvervssygdomme må der

endvidere tages forbehold for, at antallet af anmeldte tilfælde på certificerede

produktionsenheder kan være for lavt. Det skyldes, at der ikke findes oplysninger om

produktionsenheden i Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister for ca. 1/4 af de

anmeldte tilfælde. For disse tilfælde kan det ikke afgøres, om de er anmeldte i relation

til en certificeret enhed, og de indgår derfor ikke i opgørelsen.

En deskriptiv analyse af hyppigheden (antal tilfælde i forhold til antal ansatte) af

anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på certificerede produktionsenheder

sammenlignet med ikke-certificerede viser at:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren



Certificerede produktionsenheder samlet set har en højere hyppighed af både

anmeldte arbejdsulykker og anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme end ikke-certificerede enheder.

For anmeldte alvorlige arbejdsulykker, med et forventet fravær over 3 uger, er

der også en højere hyppighed på certificerede enheder, men forskellen mellem

de certificerede og ikke-certificerede enheder bliver væsentlig mindre.

En højre hyppighed af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme for

certificerede produktionsenheder ses fortsat når der tages højde for

produktionsenhedernes størrelse.

For branchegrupper genfindes den højere hyppighed af anmeldte

arbejdsulykker i ni ud af 14 branchegrupper, mens den for erhvervssygdomme

genfindes i otte ud af de 14 branchegrupper.



I den deskriptive analyse af branchegrupper er der ikke taget højde for, at der kan være

forskelle i fordelingen mellem små og store produktionsenheder blandt de certificerede

produktionsenheder sammenlignet med de ikke-certificerede. Da den deskriptive

analyse viser, at hyppigheden af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme

afhænger af produktionsenhedens størrelse, er der også gennemført en

regressionsanalyse, hvor der tages højde for fordelingen mellem store og små enheder.

Regressionsanalysen viser at:



I syv ud af 14 branchegrupper har certificerede produktionsenheder en

signifikant højere hyppighed af anmeldte arbejdsulykker end ikke-

certificerede. For de øvrige syv branchegrupper er resultaterne ikke

signifikante, men for fem af de syv, peger resultaterne på en højere hyppighed

for de certificerede.

For erhvervssygdomme i grupperne psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme har certificerede produktionsenheder en signifikant højere

hyppighed i seks ud af 14 branchegrupper. For de øvrige otte branchegrupper

er resultaterne ikke signifikante, men for seks af de otte peger resultaterne på

en højere hyppighed blandt de certificerede.

For de anmeldte alvorlige ulykker er billedet mindre klart. I to ud af de 14

branchegrupper har certificerede produktionsenheder en signifikant højere

hyppighed. Før de øvrige branchegrupper er resultaterne ikke signifikante.



Analysen belyser ikke, om der er en effekt af certificeringen på hyppigheden af

anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme over tid i virksomheder, som vælger at

lade sig certificere. Der er alene set på, om virksomheder i et givet år hvor de er

certificeret, har en højere hyppighed end virksomheder, som ikke er certificeret.

Resultaterne skal tages med det forbehold, at det ikke kan udelukkes, at virksomheder,

der vælger at lade sig certificere, i udgangspunktet har en højere hyppighed af

anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme, end virksomheder, der ikke lader sig

certificere. Valg af certificering kan fx motivers af et ønske om mere aktivt at arbejde

med arbejdsmiljøet. Bevægegrundene herfor er dog ikke undersøgt nærmere.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

For certificerede virksomheder er det rimeligt at antage, at der ikke er underanmeldelse

af anmeldepligtige arbejdsulykker - eller at underanmeldelsen er væsentlig mindre end

på ikke certificerede virksomheder – og at det bidrager til den generelt set højere

hyppighed på certificerede virksomheder. For alvorlige arbejdsulykker, med et

forventet fravær over 3 uger, mindskes forskellen mellem certificerede og ikke

certificerede virksomheder, og det kan afspejle, at underanmeldelsen af de, efter

virksomhedens vurdering alvorlige tilfælde, er lavere end for de øvrige tilfælde. For

erhvervssygdomme er der ikke grundlag for at antage, at rapporteringen, som

hovedsageligt fortages af læger, skulle afhænge af, om en virksomhed er certificeret.

1. Formål

Analysens formål er at afdække antallet af anmeldte arbejdsulykker og

erhvervssygdomme på certificerede virksomheder de seneste fem år. Endvidere er

formålet at sammenligne forekomsten af anmeldte arbejdsulykker og

erhvervssygdomme på certificerede virksomheder med forekomsten på lignende ikke

certificerede virksomheder.

2. Analysedesign

Anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme anmeldt på certificerede

virksomheder belyses i perioden 2011-2015. Arbejdstilsynets registreringer af

certificerede virksomheder kobles med data om anmeldte arbejdsulykker til

Arbejdstilsynet og anmeldte erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring registreret på de pågældende virksomheder, og der

foretages en optælling af antallet af anmeldte arbejdsulykker henholdsvis

erhvervssygdomme på de certificerede enheder

I sammenligningen af forekomsten af arbejdsulykker og erhvervssygdomme på

certificerede virksomheder med ikke-certificerede sammenlignelige virksomheder

korrigeres for antallet af ansatte. Da forekomsten af anmeldte arbejdsulykker og

erhvervssygdomme varierer med branche og virksomhedens størrelse, og branche og

virksomhedens størrelse tilsvarende kan have betydning for hvorvidt en virksomhed

vælger at blive certificeret, sammenlignes forekomsten også afhængig af disse to

faktorer. Også andre faktorer, som andelen af medarbejdere med manuelt arbejde på

virksomheden og fx andelen af nyansatte og unge, har betydning for forekomsten af

arbejdsskader. Disse og eventuelle andre forhold, som fx om en virksomhed er

offentlig eller privat, er der ikke taget højde for i nærværende analyse.

Sammenligningen foretages for den treårige periode 2012-2014, da

brancheoplysninger i det anvendte datagrundlag alene findes for 2012 og frem.

Endvidere er året 2015 udeladt, fordi data om anmeldte arbejdsulykker sket i 2015

endnu ikke er fuldstændigt (se afsnit 4.3).

I sammenligningen af forekomsten af arbejdsulykker på certificerede med ikke-

certificerede virksomheder, indgår alle typer af anmeldte arbejdsulykker til

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet uanset skadens karakter. Der foretages endvidere en sammenligning for

alvorlige arbejdsulykker med et forventet fravær på over 3 uger.

For anmeldte erhvervssygdomme anvendes, i sammenligningen af certificerede med

ikke-certificerede virksomheder, alene de tre udvalgte sygdomsgrupper: Psykiske

sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme. Denne afgrænsning er fortaget fordi

påvirkningsperioden for en del af de anmeldte erhvervssygdomme kan ligge en

længere årrække tilbage i tid og dermed vedrøre arbejdsmiljøforhold på virksomheden

før certificeringen. Det gælder fx især kræftsygdomme, men også en del luftvejs-

sygdomme og øresygdomme, som har en lang latenstid og påvirkningen findes derfor

ikke nødvendigvis i arbejdsmiljøet på anmeldetidspunktet. Omvendt er der sygdomme

med kortere latenstid, for hvilke der er en forholdsvis stor sandsynlighed for, at

påvirkningen fortsat forekommer i arbejdsmiljøet på anmeldetidspunktet.

I analysen er virksomhederne kategoriseret i 14 branchegrupper (bilag A).

Kategoriseringen er sket med udgangspunkt i Arbejdstilsynets gruppering af

virksomhederne i ti branchegrupper, men hvor det er valgt at opdele tre af de ti

branchegrupper yderligere i fire branchegrupper, som hver især tegner sig for relativt

mange certificerede virksomheder.

Der er udarbejdet en beskrivende analyse, som belyser den generelle incidens (antal pr.

1.000 ansatte) af henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på

certificerede virksomheder og ikke certificerede virksomheder. Endvidere belyses

incidenser fordelt på produktionsenhedens størrelse og branchegruppe. Dertil er

gennemført en regressionsanalyse, hvor de to faktorer størrelse og branchegruppe

indgår samtidig.

3. Arbejdsmiljøcertificering af virksomheder

Siden 2001 har det været muligt at erhverve et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat i

Danmark. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås enten gennem certificering af

virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem

eller gennem inspektion af virksomheden

men der findes p.t. ingen virksomheder, der er certificeret efter sidstnævnte model.

Certifikatet udstedes af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK eller et

tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.

Et arbejdsmiljøcertifikat gælder for tre år ad gangen. Arbejdsmiljøcertifikatet kan

dække den samlede virksomhed (det vil sige den juridiske enhed, hvis alle

virksomhedernes produktionsenheder er certificerede) eller en eller flere

produktionsenheder.

Bekendtgørelse nr. 1191 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået

gennem DS/OHSAS 18001 m.v. og bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2013 om anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedernes

arbejdsmiljøledelsessystem.

Bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået

gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Certificeringsorganet forpligtiger sig til at give Arbejdstilsynet besked om, at en

virksomhed er blevet certificeret, endvidere skal certificeringsorganet oplyse

Arbejdstilsynet om certifikat er blevet frataget, suspenderet eller bortfaldet. Før 1.

november 2013 var det virksomheden selv, som skulle oplyse til Arbejdstilsynet, at

virksomheden var blevet certificeret.

For at få certificeret sit arbejdsmiljøledelsessystem stilles der krav om, at

virksomheden udformer og vedligeholder et system til styring af sit arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøledelsessystemet betyder bl.a., at virksomheden skal udforme og

vedligeholde procedurer, der sikrer efterlevelse af eksisterende og nye krav i

arbejdsmiljølovgivningen. Det betyder implicit bl.a. overholdelse af regler om

anmeldelse af anmeldepligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet.

4. Datagrundlag

Enheden i datagrundlaget er produktionsenheder. En produktionsenhed repræsenterer

det sted, hvor der drives virksomhed fra. En samlet virksomhed, kan bestå af flere

produktionsenheder, hvis der drives virksomhed fra flere adresser.

Til opgørelsen af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på certificerede

produktionsenheder er der ved hjælp af produktionsenhedsnumre foretaget en kobling

af anmeldte tilfælde i Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Erhvervssygdomsregister og

oplysninger om certificerede enheder i Arbejdstilsynet informationssystem (ATIS).

Til analysen af forekomsten på certificerede produktionsenheder sammenlignet med

ikke-certificerede er der endvidere etableret et datagrundlag bestående af alle

produktionsenheder i Danmark med ansatte, som kobles med Arbejdstilsynets

registrerede oplysninger om certificerede produktionsenheder. Derudover kobles der

med oplysninger fra Arbejdstilsynets Ulykkesregister og Erhvervssygdomsregister og

oplysninger om produktionsenhedens branchehistorik. De enkelte dele af data, tab af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme i koblingen af data samt trimning, som følge af

bl.a. manglende oplysninger om antal ansatte på produktionsenheden, beskrives i det

følgende.

4.1 Produktionsenheder med ansatte

Oplysninger om produktionsenheder med ansatte stammer fra Danmarks Statistik, som

leverer kvartalsvise data til Arbejdstilsynet til brug for tilsynsplanlægningen og udtag

af produktionsenheder til risikobaseret tilsyn (RT). Danmarks Statistiks primære kilde

for oplysninger om ansatte er SKAT’s Indkomstregister (eIndkomst). Data til dette

arbejdsgiveren indberetter korrekte produktionsenhedsnumre. For kommunernes og

regionernes vedkommende medfører ufuldstændige indberetninger af

produktionsenhedsnumre særligt usikkerhed

http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/maanedlig-

beskaeftigelse-for-loenmodtagere/praecision-og-paalidelighed

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

De anvendte data dækker perioden fra 1. kvartal 2010 til og med 2. kvartal 2015. Til

brug for analysen er antallet af ansatte opregnet til årsniveau som et gennemsnit af de

kvartaler, hvor der er oplysninger om antal ansatte. Antallet af ansatte i 2015, som

fremgår af beskrivelsen af datagrundlaget (afsnit 4.7), er derfor baseret på maksimalt to

kvartaler, mens beskæftigelsesoplysninger for de øvrige år er baseret på maksimalt fire

kvartaler. Når produktionsenhederne kategoriseres efter størrelse, tages der

udgangspunkt i det registrerede antal ansatte i året, som beregnes som beskrevet

ovenfor.

4.2 Certificeringshistorik

Fra Arbejdstilsynets Informations System (ATIS) er uddraget oplysninger om

produktionsenhedernes certificeringshistorik, nærmere bestemt datoer for certifikaters

gyldighedsperioder, der bl.a. anvendes til at aktivere den grønne kronesmiley på

Arbejdstilsynets hjemmeside i det omfang virksomheden ønsker dette.

Data om certificerede virksomheder har som udgangspunkt ikke været registreret og

lagret med analyseformål for øje, men derimod med det formål at vise den aktuelle

certificeringsstatus på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det er derfor ikke muligt at

genskabe en 100 pct. nøjagtig historik over certificeringsperioder for alle

produktionsenheder. I forhold til nærværende analyse betyder det, at antallet af

certificerede produktionsenheder i et givet år overestimeres, da udløbstidspunktet for

certifikatet ikke nødvendigvis fremgår af registreringen. Registreringspraksis er blevet

ændret da uhensigtsmæssigheden blev identificeret i 2016, og for aktuelle og

kommende certificerede produktionsenheder, vil det fremover være muligt at beskrive

den præcise certificeringsperiode

Ud fra data om certificeringsperioder er der for hver enkelt produktionsenhed dannet

en tidslinje med henblik på at definere hvilke produktionsenheder, der er certificeret

inden for et givet kalenderår i perioden 2011-2015.

4.3 Ulykkesregistret

Arbejdstilsynets Ulykkesregister indeholder alle anmeldte arbejdsulykker, der har ført

til fravær på én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, samt anmeldte tilfælde,

hvor det forventede fravær er uoplyst. Det er arbejdsgiverens pligt til at anmelde

arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet, der sker ved arbejde for

arbejdsgiveren, hvis hændelsen har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud

over tilskadekomstdagen

. Andre, fx tilskadekomne selv, dennes fagforening eller

læge, kan også foretage en anmeldelse.

På grund af underanmeldelse er antallet af anmeldelser lavere end det reelle antal

anmeldepligtige arbejdsulykker. Undersøgelser viser, at kun ca. halvdelen af de

anmeldepligtige arbejdsulykker anmeldes

567

. Underanmeldelsen kan variere afhængig

Bekendtgørelse nr. 615 af 8. juni 2010 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til

Arbejdstilsynet.

Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 - en registerbaseret

undersøgelse. Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø 2013. ISBN 978-87-7904-260-5

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

af skadelidtes alder, produktionsenhedens branche, størrelse og skadens alvorlighed og

analyseresultaterne må tages med forbehold herfor. Som nævnt tidligere, betyder

kravene til certificering implicit, at reglerne om anmeldelse af anmeldepligtige

arbejdsulykker til Arbejdstilsynet skal overholdes. Det er dermed rimeligt at antage, at

der ikke er en underanmeldelse af anmeldepligtige arbejdsulykker sket på certificerede

virksomheder – eller at underanmeldelsen på certificerede virksomheder som

minimum har et væsentlig mindre omfang end på ikke certificerede virksomheder.

De anvendte data om anmeldte arbejdsulykker er af tekniske årsager baseret på en

foreløbig årsopgørelse pr. 28. december 2015, frem for som i tidligere årsopgørelser pr.

31. december. Det vurderes at det endelige antal anmeldte arbejdsulykker i 2015 vil

ligge 1,0-1,2 pct. højere end de foreløbige. I analysen opgøres anmeldte arbejdsulykker

dog efter året de er sket (ulykkesår). Da en række arbejdsulykker anmeldes senere end

den ni dages frist i anmeldebekendtgørelsen, er antallet af arbejdsulykker sket i 2015

for lavt som følge af opgørelsestidspunktet ved årsskiftet. Baseret på erfaringer fra

tidligere år vurderes det, at der i løbet af 2016 anmeldes yderligere ca. 12 pct., som er

sket i 2015.

Oplysninger om produktionsenheden, hvor tilskadekomne er ansat, registreres i det

elektroniske anmeldesystem (EASY) via arbejdsgiverens eller anden anmelders login. I

en række tilfælde sker anmeldelsen fra en virksomheds hovedkontor og

produktionsenheden vil derfor være hovedkontoret frem for den produktionsenhed,

hvor tilskadekomne er ansat. Et typisk eksempel herpå er, at frem for hjemmepleje

eller et plejehjem, er produktionsenheden opgivet til at være en enhed inden for

kommunal administration. Det betyder, at koblingen af anmeldte arbejdsulykker med

data ansatte i produktionsenheder, i nogle tilfælde vil være fejlbehæftet.

I analysen indgår både samtlige anmeldte arbejdsulykker med forventet fravær på én

dag eller mere ud over tilskadekomstdagen samt tilfælde med uoplyst forventet fravær,

som udgør knap 5 pct. Endvidere foretages en opgørelse af alvorlige arbejdsulykker

defineret som tilfælde, hvor det forventede fravær ved anmeldelsen er tre uger eller

derover. Oplysningen om forventet fravær vurderes at være behæftet med usikkerhed,

da det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at vurdere fraværets længde på

anmeldetidspunktet.

4.4 Erhvervssygdomsregistret

Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister indeholder alle anmeldelser af

erhvervssygdomme. Læger og tandlæger, der gennem deres erhverv konstaterer eller

får mistanke om, at en person har pådraget sig en erhvervssygdom eller på anden måde

har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal anmelde dette til

Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Andre, fx fagforeninger,

arbejdsgiver eller skadelidte selv, kan også indgive anmeldelse. For nogle

sygdomstyper i bestemte job vides det, at det reelle antal erhvervssygdomstilfælde er

Underrapportering af arbejdsulykker. LO-rapport, version 2.0: En ny vinkel på

underrapportering. Lander F, Nielsen KJ, Rasmussen K, Lauritsen JM. Landsorganisationen i

Danmark, 2015. ISBN-elektronisk: 978-87-7735-348-2

Underanmeldelse for arbejdsulykker - beregning baseret på Danmarks Statistiks

Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2013. Notat. Arbejdstilsynet 2016.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

større end det antal, der anmeldes. Fx viste en nyere undersøgelse, at anmelde-

procenten blandt frisører med moderat til svær håndeksem var 51 pct.

For andre

sygdomsgrupper er omfanget af underrapportering fortsat ukendt, med undtagelse af to

typer kræft, lungehindekræft og næsekræft, som ofte skyldes arbejdsmæssige

udsættelse, og hvor der er aftalt en automatisk anmeldelse fra Statens Serum Institut til

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Fra første juli 2010 har læger og tandlæger haft pligt til at anmelde erhvervssygdomme

digitalt. Det er fortsat muligt at anmelde via en papirblanket, men for disse sker der

ikke en registrering af diagnose og påvirkninger i Arbejdstilsynets register over

erhvervssygdomme.

Oplysninger om arbejdsgiver stammer i dag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings

sagsbehandling, hvor der foretages en registrering af den produktionsenhed, hvor den

skadelige påvirkning har fundet sted. Denne oplysning overføres efterfølgende til

Arbejdstilsynet. Oplysninger om produktionsenheden mangler for de sager hvor den

skadelige påvirkning har fundet sted hos flere arbejdsgivere. Endvidere kan

oplysningen mangle i sager, der afvises efter indhentelse af ganske få oplysninger,

hvor der ikke i lige så høj grad bruges ressourcer på at identificere

produktionsenheden. I visse tilfælde er arbejdsstedet oplyst til at være hovedkontoret i

en større virksomhed frem for den produktionsenhed, hvor påvirkningen har fundet

sted. Et eksempel kan være, at frem for et plejehjem, er produktionsenheden opgivet til

at være en enhed inden for kommunal administration. Det betyder, at koblingen af

anmeldte erhvervssygdomme med data ansatte i produktionsenheder, i nogle tilfælde

vil være fejlbehæftet.

Anmeldte erhvervssygdomme opgøres i de år de er anmeldt, men de repræsenterer

forskellige påvirkningsperioder. En del påvirkningsperioder er af ældre data, da nogle

sygdomme, som fx især kræftsygdomme, men også en del luftvejssygdomme og

øresygdomme, har en lang latenstid og påvirkningen findes derfor ikke nødvendigvis i

arbejdsmiljøet på anmeldetidspunktet. Det betyder omvendt også, at for sygdomme

med kortere latenstid er der forholdsvis stor sandsynlighed for, at påvirkningen fortsat

forekommer i arbejdsmiljøet. Analyser af anmeldte erhvervssygdomme og den

registrerede påvirkningsperiode har vist, at især psykiske sygdomme markerer sig med

en aktuel påvirkning og sygdomstilfælde med en relativ kort latenstid, idet flere end to

tredjedele vedrører sådanne tilfælde

10.

For hudsygdomme er det godt halvdelen af de

anmeldte tilfælde og for muskelskeletsygdomme er den tilsvarende andel omkring fire

ud af 10 anmeldte tilfælde. For luftvejssygdomme drejer det sig om to ud af 10

tilfælde, og øresygdomme ca. tre procent.

4.5 Branchehistorik for produktionsenheder

Occupational hand eczema and its career consequences among trained hairdressers: a register

based questionnaire study. Lysdahl, SH m.fl.

Erhvervssygdomme. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2014 over anmeldte erhvervssygdomme og

sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. København, Arbejdstilsynet, december 2015.

Erhvervssygdomme. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2014 over anmeldte erhvervssygdomme

og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. København, Arbejdstilsynet, december

2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

I Arbejdstilsynets Informations System ATIS er registreret produktionsenheders

branchehistorik i Dansk Brancheklassifikation DB07. Oplysningerne stammer fra Det

Centrale Virksomhedsregister (CVR). For hver produktionsenhed er der dannet en

observation for hver sammenhængende periode med samme DB07 klassifikation i

årerne 2012-2015. Det er den periode, hvor Arbejdstilsynet aktuelt har etableret

historiske data om produktionsenhedens branche, der kan kobles med Danmarks

Statistiks data om ansatte på produktionsenheder, som ikke indeholder oplysninger

branche. Da branchehistorikken skal kobles til kvartalsvise data om antal ansatte på

produktionsenheden (se nedenfor) har Arbejdstilsynet valgt, at det er den branche, der

er gældende i starten af et kvartal, der kobles med øvrige data. Branchen for hele året

vælges som den branche, hvor virksomheden optræder i flest kvartaler indenfor året.

Hvis der stadig er tvivl, så er det den branche, der ligger tidligst på året, der bliver

branche for hele året.

4.6 Databehandling og validering

I forbindelse med analysen foretages en kobling af de enkelte datakilder og endelig en

validering af data, hvor produktionsenheder med ekstreme værdier sorteres fra.

Branche-, tilsyns- og ulykkesdata kobles vha. produktionsenhedsnummer og dato. Da

data ikke er fuldstændigt betyder det, at det eksempelvis ikke er alle ulykker, der kan

kobles på produktionsenhedsnummer niveau. Ligeledes er det ikke for alle de

produktionsenheder, der er registreret et certifikat, at der er registreret ansatte, og disse

vil derfor heller ikke indgå i beregninger af incidens for anmeldte arbejdsskader.

De væsentligste metodiske valg der er foretaget, som reducerer beregningsgrundlaget

er:



Ved manglende oplysninger om antal ansatte, indgår produktionsenhederne i

optællinger af antal certificerede enheder, men enhederne indgår ikke i

analysen af forekomsten af arbejdsskader, da der ikke kan beregnes en

incidens.



Hvis en ulykke eller erhvervssygdom ikke kan kobles til en produktionsenhed i

data om ansatte på produktionsenheder, som følge af mangelfulde oplysninger

om produktionsenheden, indgår den ikke i analysen.



I forbindelse med beregningen af incidenser på produktionsenhedsniveau, er

der identificeret produktionsenheder med en usandsynlig høj incidens – højst

sandsynligt pga. fejl i data. For arbejdsulykker gælder, at alle

produktionsenheder med en incidens over 99 pct.-percentilen inden for det

enkelte år er sorteret fra. Da data for anmeldte erhvervssygdomme i mindre

grad kan kobles med beskæftigelsesdata (grundet manglende registrering af

produktionsenhedsnummer) laves en mindre restriktiv trimning af dette data.

For anmeldte erhvervssygdomme fjernes observationer fra data, hvis

incidensen er større eller lig med én – svarende til at gennemsnitligt alle

ansatte har fået anmeldt en sygdom.

4.7 Beskrivelse af det etablerede datagrundlag

Tabel 1 viser antallet af produktionsenheder med et certifikat jf. Arbejdstilsynets

Administrative informationssystem i 2011-2015, samt hvor mange enheder der

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

forsvinder ved kobling med data om ansatte på produktionsenheder og efter trimning,

der sikrer, at ekstreme værdier ikke påvirker resultaterne i analysen.

Frafaldet af produktionsenheder ved kobling med data om ansatte på

produktionsenheder skyldes især, at nogle af de certificerede produktionsenheder med

åbne slutdatoer er ophørt som virksomhed og derfor ikke har oplysninger om ansatte.

Antallet af certificerede enheder efter trimning viser således ikke det eksakte antal

certificerede produktionsenheder i et givet år, men det etablerede datagrundlag for

analysen.

Tabel 1: Fordelingen af antal certificerede produktionsenheder, frafald ved kobling

med data om ansatte på produktionsenheder samt trimning 2011-2015

Certificerede

p-enheder

4.068

4.352

4.679

5.106

5.468

Certificerede p-enheder

efter kobling med

data ansatte på p-enheder

3.771

3.830

3.873

4.018

4.159

Certificerede p-enheder

efter trimning af data

3.692

3.751

3.804

3.961

4.107

År

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Arbejdstilsynet Administrative Informationssystem og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

I 2011 var der 3.692 certificerede produktionsenheder i det etablerede datagrundlag

med ca. 206.800 ansatte, mens der i 2015 var 4.107 certificerede produktionsenheder

med ca. 233.800 ansatte. Antallet af certificerede produktionsenheder udgør mellem 1

pct. og 2 pct. af det samlede antal produktionsenheder i datagrundlaget, og andelen af

ansatte på de certificerede enheder udgør mellem 7 og 9 procent af samtlige ansatte.

Årligt er der mellem 600 og 1000 produktionsheder med nul ansatte registreret i de

anvendte data om ansatte (tabel 2a, bilag B) og samlet for perioden er der ca. 3.800

produktionsenheder uden ansatte. Disse indgår i optællingen af certificerede enheder,

men ikke i sammenligningen af incidensen på certificererede produktionsenheder

sammenlignet med ikke-certificerede, da der ikke kan beregnes en incidens.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 2: Antallet af certificerede og ikke-certificerede produktionsenheder og antal

ansatte i trimmet data 2010-2015

År

Antal

p-enheder

3.692

3.751

3.804

3.961

4.107

Certificerede

Antal ansatte

206.794

202.398

208.686

226.318

233.836

Ikke-certificerede

Antal

p-senheder

247.590

241.893

237.320

233.922

216.403

Antal ansatte

2.620.749

2.541.564

2.490.994

2.522.916

2.475.253

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Arbejdstilsynet Administrative Informationssystem og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

Af de certificerede produktionsenheder har ca. to tredjedele under 35 ansatte, og

produktionsenheder med 10-34 ansatte udgør den største gruppe med ca. 40 pct. af de

certificerede enheder (tabel 2a, bilag B). I forhold til det samlede antal

produktionsenheder, så øges andelen af certificerede produktionsenheder med

størrelsen. For enheder med 1-9 ansatte er andelen af certificerede enheder under én

pct., mens ca. 12 pct. af enhederne med over 100 ansatte er certificeret.

Fordelingen af de certificerede produktionsenheder på de 14 branchegrupper fremgår

af tabel 3. Det højeste antal enheder er inden for branchegruppen Daginstitutioner, som

tegner sig for ca. ¼ af de certificerede enheder. Af tabel 3a i bilaget fremgår antal

produktionsenheder og antal ansatte på certificerede og ikke-certificerede enheder

fordelt på de 14 branchegrupper.

Tabel 3:Antal certificerede produktionsenheder i trimmet data fordelt på 14

branchegrupper 2012-2014*

2012

2013

2014

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

328

349

366

Forsyning, energi og råstoffer

246

270

295

Bygge og anlæg

206

220

214

Detail og engros

123

192

172

Rengøring

139

142

140

Restauranter og barer

162

166

Transport

348

351

323

Kontor og kommunikation

427

417

424

Daginstitutioner

1.028

893

944

Døgninstitutioner og hjemmepleje

413

340

332

Sundhedsområdet

103

144

Uddannelse og forskning

248

242

295

Anden offentlig service

106

Uoplyst og andet

* Brancheoplysninger findes i datagrundlaget for 2012 og frem.

Kilde: Arbejdstilsynet Administrative Informationssystem og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 4 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme i perioden

2011-2015, samt hvor mange tilfælde, der udgår af datagrundlaget ved kobling med

data om ansatte på produktionsenheder og efter trimning, der skal sikre, at ekstreme

værdier ikke påvirker resultaterne i analysen.

I forhold til arbejdsulykker resulterer kobling og trimning i, at mellem 82 og 85 pct. af

ulykkerne indgår i analysen. I koblingen med beskæftigelsesdata mistes mellem fem

og syv procent af ulykkerne hovedsageligt som følge af manglende oplysninger om

produktionsenhed. Yderligere omkring ti pct. udelukkes fra data under trimningen.

Ved koblingen af erhvervssygdomme ender en lavere andel med at indgå i analysen

end i tilfældet arbejdsulykker. I koblingen mistes mellem 36 og 41 pct. Dette skyldes

dels, at der for knap ¼ af de anmeldte tilfælde ikke findes oplysninger om

produktionsenhedsnummer i Erhvervssygdomsregistret, dels at der et givet år

anmeldes erhvervssygdomme på produktionsenheder, som er nedlagt på

anmeldetidspunktet. Det bemærkes, at for psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme er andelen der mistes mindre, mellem 26 og 36 pct. (tabel 4a, bilag

Tabel 4: Fordelingen af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på

ulykkesår/anmeldesesår og frafald ved kobling med data om ansatte på

produktionsenheder samt trimning af data 2011-2015

2011

Antal ulykker i alt

Antal koblede ulykker

41.465

38.568

2012

41.487

38.643

2013

40.416

37.684

2014

39.874

37.321

2015*

37.091

35.142

Andel

93 pct.

94 pct.

95 pct.

Antal koblede ulykker efter trimning

34.144

33.967

33.348

33.731

31.661

82 pct.

Andel

82 pct.

83 pct.

85 pct.

Antal erhvervssygdomme i alt

17.456

19.897

21.307

21.685

21.616

Antal koblede erhvervssygdomme

11.208

12.436

13.042

13.566

14.188

Andel

64 pct.

63 pct.

61 pct.

63 pct.

66 pct.

Antal koblede erhvervssygdomme

10.932

11.962

12.557

13.277

13.821

efter trimning

Andel

63 pct.

60 pct.

59 pct.

61 pct.

64 pct.

* Foreløbig opgørelse. Det endelige antal anmeldte arbejdsulykker sket i 2015 vurderes at blive ca. 12.

pct. højere. Data for anmeldte erhvervssygdomme er også foreløbige, men det endelige antal forventes

ikke at afvige væsentligt for de her anvendte.

Kilde: Arbejdstilsynets Ulykkesregister 2011-2015, Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister 2010-2015

og Danmarks Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

Antallet af erhvervssygdomme med uoplyst diagnose, reduceres fra ca. 2.900 i 2011 til ca.

1.300 tilfælde i 2015. Det skyldes færre papiranmeldelser for hvilke der ikke registreres

diagnoser i Erhvervssygdomsregistret bortset fra tilfælde af visse kræftsygdomme.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

5. Antal anmeldte arbejdsskader på certificerede produktionsenheder 2011-

2015

I det følgende præsenteres opgørelser af antallet af arbejdsskader på certificerede

produktionsenheder efter trimning af data.

Antallet af certificerede produktionsenheder i trimmet data øges ca. fra 3.700 i 2011 til

4.100 i 2015 (tabel 5), svarende til en stigning på 11 pct.

Det årlige antal anmeldte arbejdsulykker registreret på de certificerede enheder er

mellem 4.300 og 4.800 (tabel 5), svarende til mellem 10 og 12 pct. af det årlige

samlede antal anmeldte arbejdsulykker.

Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker og anmeldte alvorlige arbejdsulykker på

certificerede og ikke-certificerede registreret produktionsenheder i trimmet data 2011-

2015

År

Antal

certificerede

p-enheder

3.692

3.751

3.804

3.961

4.107

Anmeldte arbejdsulykker

Certificerede

p-enheder

4.679

4.257

4.262

4.790

4.602

Ikke-certificerede

p- enheder

29.465

29.710

29.086

28.941

27.059

Anmeldte alvorlige arbejdsulykker

Certificerede

p-enheder

527

556

539

631

628

Ikke-certificerede

p-enheder

6.528

6.402

6.243

5.955

5.191

2011

2012

2013

2014

2015

* Foreløbig opgørelse. Det endelige samlede antal anmeldte arbejdsulykker sket i 2015 vurderes at blive

ca. 12. pct. højere.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

For anmeldte erhvervssygdomme stiger antallet af anmeldte erhvervssygdomme på

certificerede produktionsenheder fra ca. 1.200 i 2011 til 1.800 i 2015 (tabel 6).

Andelen af samtlige anmeldte erhvervssygdomme registreret på certificerede

produktionsenheder stiger dermed fra 6,9 pct. til 8,5 pct. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at i ca ¼ af tilfældene findes der ikke registreret et

produktionsenhedsnummer for de anmeldte erhvervssygdomme, og disse kan derfor

ikke relateres til de henholdsvis certificerede og ikke certificerede enheder.

For de tre sygdomsgrupper psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme, som

vurderes bedst egnet til at beskrive arbejdsmiljøet aktuelt, øges antallet af anmeldte

tilfælde på certificerede produktionsenheder fra ca. 800 til 1.500 i 2015, og andelen af

samtlige anmeldte erhvervssygdomme registreret på certificerede produktionsenheder

stiger dermed fra 7,6 til 9,8 pct.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 6: Anmeldte erhvervssygdomme, herunder psykiske sygdomme, muskelskelet-

og hudsygdomme, på certificerede og ikke-certificerede produktionsenheder i trimmet

data 2011-2015

År

Antal

certificerede

p-enheder

3.692

3.751

3.804

3.961

4.107

Anmeldte erhvervssygdomme

Certificerede

p-enheder

1.207

1.265

1.527

1.637

1.833

Ikke-certificerede

p-enheder

9.725

10.697

11.030

11.640

11.988

Anmeldte psykiske sygdomme,

muskelskelet- og hudsygdomme

Certificerede

Ikke-certificerede

p-enheder

795

6.345

950

1.220

1.309

1.489

7.995

8.555

9.302

9.761

2011

2012

2013

2014

2015*

* Foreløbig opgørelse, det endelige antal forventes ikke at afvige væsentligt for de her anvendte.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Erhvervssygdomsregister samt Danmarks

Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

5.1 Vurdering af overestimering af antal arbejdsskader på certificerede

produktionsenheder i trimmet data

Som beskrevet i afsnit 4.2 betyder en til analysebrug uhensigtsmæssig registrering af

udløbsdatoer for certifikater i Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem, at

antallet af certificerede produktionsenheder og dermed også det absolutte antal

arbejdsskader anmeldt på certificerede enheder 2011-2015 overestimeres, også efter at

der er sket en trimning af data.

I 2016 er der foretaget en kvalitetssikring af udløbstidspunkter for

certificeringsperioder i data. Ved at anvende data fra 2016 kan det dermed belyses, i

hvilket omfang antal certificerede produktionsenheder og tilhørende arbejdsulykker og

erhvervssygdomme er overestimeret i trimmede data. Konkret er der foretaget en

opgørelse af produktionsenheder, der aktuelt er certificeret i 2016, og antallet af

arbejdsskader anmeldt på disse enheder i 2014 og 2015 i det omfang de også var

certificeret i de respektive år. Metoden fører til et for lavt antal arbejdsskader i det

omfang certificerede produktionsenheder i henholdsvis 2014 og 2015 ikke er også er

certificeret på opgørelsestidspunktet i 2016, men giver grundlag for at vurdere i hvilket

omfang antallet af certificerede enheder og antal arbejdsskader overestimeres.

Antallet af certificerede enheder i 2016 er på opgørelsestidspunktet

3.841 (tabel 7),

hvilket er ca. 250 færre end antallet af certificerede enheder i løbet af 2015 (tabel 6).

Yderligere ca. 200 produktionsenheder kan potentielt være certificeret. Der er tale om

enheder, som tidligere har været certificeret, men hvor Arbejdstilsynet på

opgørelsestidspunktet endnu ikke har opdaterede oplysninger om eventuel

recertificering i forbindelse med kvalitetssikringen af data. Af de 3.841 enheder var

3.480 også certificeret i 2015 og 3.080 også certificeret i 2014.

Af tabel 7 fremgår også antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme på

de certificerede enheder i 2016, som også er certificeret i henholdsvis 2014 og 2015.

Opgjort 18. august 2016.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tallene må antages at være for lave, da de ikke omfatter anmeldte arbejdsskader på

certificerede produktionsenheder i henholdsvis 2014 og 2015, som

ikke

er certificeret

på opgørelsestidspunktet i 2016.

Sammenlignes med antallet af anmeldte arbejdsulykker i trimmet data på certificerede

produktionsenheder i tabel 5 viser det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker i

henholdsvis 2014 og 2015 er ca. 7 pct. højere end for alene de enheder, som også er

certificeret i 2016.

For erhvervssygdomme viser det, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme i 2014 og

2015 er ca. 11 pct. højere i trimmet data (tabel 6), og tilsvarende 11 pct. for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme.

Det vurderes på den baggrund, at i trimmet data er antallet af anmeldte arbejdsulykker

ikke overestimeret med mere end 7 pct., og for erhvervssygdomme er det ikke over 11

pct.

Tabel

7: Antallet af anmeldte arbejdsulykker og erhvervssygdomme 2014-2015 på

certificerede produktionsenheder i 2016

Antal

Anmeldte

certificerede

arbejdsulykker

p-enheder**

3.080

3.480

3.841

4.453

4.278*

Anmeldte

psykiske sygdomme,

muskelskelet- og

hudsygdomme

1.170

1.323

År

Anmeldte

erhvervssygdomme

1.464

1.633*

2014

2015

2016

* Foreløbig opgørelse. Det endelige samlede antal anmeldte arbejdsulykker sket i 2015 vurderes at blive

ca. 12. pct. højere. Data for anmeldte erhvervssygdomme er også foreløbige, men det endelige antal

forventes ikke at afvige væsentligt for de her anvendte.

** Certificerede produktionsenheder i henholdsvis 2014 og 2015, som også er certificeret i 2016 pr. 18.

august.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem, Ulykkesregister og Erhvervssygdomsregister

samt Danmarks Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2013-4. kvartal 2014.

6. Incidensen af arbejdsskader på certificerede sammenlignet med ikke-

certificerede produktionsenheder

6.1 Incidens af anmeldte arbejdsskader

Incidensen af anmeldte arbejdsulykker på certificerede produktionsenheder er i 2012-

2014 knap dobbelt så høj (1,8), som på ikke-certificerede (tabel 8). For anmeldte

alvorlige arbejdsulykker reduceres forskellen, og incidensen på certificerede enheder er

ca. 10 procent højere end på ikke-certificerede enheder.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 ansatte på certificerede og ikke-

certificerede produktionsenheder 2012-2014

År

Anmeldte arbejdsulykker

Certificerede

p-enheder

21,0

20,4

21,2

Ikke-certificerede

p-enheder

11,7

11,5

Anmeldte alvorlige arbejdsulykker

Certificerede

p-enheder

2,7

2,6

2,8

Ikke-certificerede

p-enheder

2,5

2,4

2012

2013

2014

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Den højere incidens for alle anmeldte arbejdsulykker på certificerede enheder ses også

når produktionsenhederne kategoriseres efter antal ansatte, men forskellen ændrer sig

med størrelsen. For enheder med 1-9 ansatte er incidensen på certificerede enheder ca.

tre gange større, mens den er ca. 1,6 gange så stor for enheder med over 100 ansatte

(tabel 9). For alene alvorlige arbejdsulykker reduceres forskellen mellem certificerede

og ikke-certificerede for alle størrelsesgrupper, og resultaterne er mindre entydige, idet

forskellen i visse år enten forsvinder eller ændrer sig til en lavere incidens på

certificerede produktionsenheder sammenlignet med ikke-certificerede (tabel 10).

Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 ansatte på certificerede og ikke-

certificerede produktionsenheder 2012-2014 fordelt på produktionsenhedens størrelse

Størrelse

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

9,8

24,5

19,6

3,5

11,5

15,7

12,5

8,9

18,9

24,8

3,4

11,4

15,5

12,1

10,5

17,6

23,3

20,3

15,6

12,1

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Tabel 10: Anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 ansatte på certificerede og ikke-

certificerede produktionsenheder 2012-2014 fordelt på produktionsenhedens størrelse

Størrelse

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

1,3

2,8

2,6

1,2

2,9

3,3

2,1

1,4

2,7

3,6

2,2

1,2

2,8

3,2

0,8

3,3

3,1

2,5

2,6

3,1

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

En højere incidens af samtlige anmeldte arbejdsulykker på certificerede

produktionsenheder ses i 9 ud af 15 branchegrupper, jf. tabel 11. I branchegruppen

Industri ses en lavere incidens af anmeldte arbejdsulykker i certificerede sammenlignet

med ikke certificerede. I de resterende fire branchegrupper, Detail og engros,

Daginstitutioner, Døgninstitutioner og hjemmepleje samt Anden offentlig service er

billedet ikke entydigt år for år.

For branchegrupperne, hvor certificerede produktionsenheder har den højeste incidens

af anmeldte arbejdsulykker, varierer forskellen i incidensen mellem certificerede og

ikke certificerede enheder. I Bygge og anlæg er incidensen på certificerede

produktionsenheder ca. 1,5 gange så høj som på ikke-certificerede, mens den er godt

dobbelt så høj inden for Transport.

For alvorlige arbejdsulykker (tabel 11a, bilag B) bliver mønstret i om certificerede

eller ikke-certificerede enheder har den højeste incidens mindre tydelig. I de fire

branchegrupper Rengøring, Restauranter og barer, Kontor og kommunikation samt

Sundhedsområdet er incidensen af alvorlige arbejdsulykker højere i certificerede

sammenlignet med ikke-certificeret. I branchegrupperne Industri, Transport og

Daginstitutioner er billedet omvendt. I de restende seks branchegrupper er billedet ikke

entydigt.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 ansatte på certificerede og ikke-

certificerede produktionsenheder 2012-2014 fordelt på branchegrupper

Branchegruppe

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

Landbrug,

skovbrug og

fiskeri*

Industri

Forsyning,

energi og

råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og

barer

Transport

Kontor og

kommunikation

Daginstitutioner

Døgn-

institutioner og

hjemmepleje

Sundheds-

området

Uddannelse og

forskning

Anden offentlig

service

Uoplyst og andet

46,5

9,8

33,9

9,4

41,2

18,6

20,9

20,1

14,8

16,8

17,4

19,3

15,7

16,8

23,1

18,7

14,7

7,7

26,3

7,7

22,6

38,7

9,4

32,4

7,3

22,5

34,1

9,8

56,2

24,1

20,1

43,4

41,3

9,2

14,9

19,3

4,4

13,8

45,6

40,5

8,3

12,5

18,4

4,4

14,2

20,1

37,3

7,6

5,2

4,2

13,9

20,2

25,5

26,2

31,4

27,2

15,5

10,6

15,9

10,9

17,1

10,3

15,6

8,6

15,7

8,7

17,7

9,7

14,8

11,5

17,3

20,9

16,3

* Behæftet med usikkerhed som følge af få certificerede enheder.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Tabel 12 viser incidensen af anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme pr. 1.000 ansatte på de certificerede og ikke-certificerede

produktionsenheder. Tabellen viser, at der er en højere incidens blandt de certificerede

produktionsenheder end blandt de produktionsenheder, der ikke er certificerede.

Incidensen blandt de certificerede produktionsenheder er omkring halvanden gang

højere end incidensen blandt de produktionsenheder, der ikke er certificerede.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 12: Anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme pr. 1.000

ansatte på certificerede og ikke-certificerede produktionsenheder 2012-2014

2012

2013

2014

Certificerede p-enheder

4,7

5,8

Ikke-certificerede p-enheder

3,1

3,4

3,7

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Erhvervssygdomsregister samt Danmarks

Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Den højere incidens for anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme på certificerede produktionsenheder gælder uanset

produktionsenhedens størrelse (tabel 13). De certificerede produktionsenheder har en

incidens på ca. halvanden gang de ikke-certificerede produktionsenheder i alle

produktionsenheder med 10 eller flere ansatte. I de mindste produktionsenheder ændrer

incidensen sig mellem 3,2 og 12,7 for anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme pr. 1.000 ansatte på de certificerde produktionsenheder over de tre år.

Incidensen på de mindste certificerede produktionsenheder bliver hermed op til 5

gange højere end på de mindste ikke-certificerede produktionsenheder.

Tabel 13: Anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme og

sygdomme pr. 1.000 ansatte på certificerede og ikke-certificerede produktionsenheder

2012-2014 fordelt på størrelse

Størrelse

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

3,2

3,4

5,1

4,6

2,5

2,8

3,2

3,4

12,7

5,7

5,4

2,6

3,3

3,7

3,5

9,7

5,2

6,1

5,4

2,8

3,3

4,2

3,8

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Erhvervssygdomsregister samt Danmarks

Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

En højere incidens af anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme

ses også i 8 ud af 14 branchegrupper jf. tabel 14. I branchegruppen Industri ses, som

for arbejdsulykker, derimod en lavere incidens af de pågældende erhvervssygdomme

på certificerede enheder sammenlignet med ikke-certificerede. I de resterende fem

branchegrupper Landbrug, skovbrug og fiskeri, Bygge og anlæg, Daginstitutioner,

Sundhedsområdet samt Anden offentlig service er billedet ikke entydigt år for år.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 14: Anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og hudsygdomme pr. 1.000

ansatte på certificerede og ikke-certificerede produktionsenheder 2012-2014 fordelt

på branche

Branchegruppe

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

Landbrug,

skovbrug og

fiskeri*

Industri

Forsyning,

energi og

råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og

barer

Transport

Kontor og

kommunikation

Daginstitutioner

Døgn-

institutioner og

hjemmepleje

Sundheds-

området

Uddannelse og

forskning

Anden offentlig

service

Uoplyst og andet

15,5

4,6

2,8

5,3

5,1

3,3

5,3

2,1

4,8

3,7

5,5

3,1

3,6

2,4

4,2

2,8

4,8

2,6

11,1

5,1

5,4

5,8

2,5

4,8

2,5

5,3

2,5

3,2

2,3

3,2

6,6

5,4

12,4

6,9

7,7

4,8

2,7

4,9

2,4

3,5

2,7

3,8

6,5

4,7

16,2

8,5

5,7

4,9

5,4

2,8

5,2

2,5

3,4

2,5

4,1

5,6

4,6

5,6

7,2

6,4

4,4

4,7

5,5

4,7

6,9

5,3

2,8

2,3

4,3

2,8

5,5

3,4

1,1

2,5

2,6

1,8

3,1

* Behæftet med usikkerhed som følge af få certificerede enheder.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Erhvervssygdomsregister samt Danmarks

Statistiks data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Sammenfattende viser en deskriptiv analyse, at certificerede produktionsenheder

samlet set har en højere incidens af både anmeldte arbejdsulykker og anmeldte

psykiske, muskelskelet- og hudsygdomme end ikke-certificerede enheder. For

anmeldte alvorlige arbejdsulykker, med et forventet fravær over 3 uger, har

certificerede enheder fortsat en højere incidens, men forskellen mellem de certificerede

og ikke-certificerede enheder bliver mindre. En højre incidens for certificerede

produktionsenheder ses fortsat ved kategorisering af produktionsenhederne efter

størrelse. Forskellen i incidensen mellem de certificerede og ikke-certificerede varierer

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

ligeledes afhængigt af størrelse. For branchegrupper genfindes den højere incidens for

certificerede enheder i mere end halvdelen af i alt 14 branchegrupper, mens billedet

ikke er entydigt i de resterende, med undtagelse af Industri, hvor incidensen på

certificerede produktionsenheder er lavere end på ikke-certificerede for både

arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Resultater for branchegrupper kan til dels

afspejle variationer i fordelingen mellem små og store enheder i branchegruppen. Det

undersøges nærmere i det følgende.

6.2 Regressionsanalyse

For yderligere at undersøge forskelle i incidensen for sammenlignelige

produktionsenheder, foretages en regressionsanalyse. Til brug for denne er der blevet

opstillet en GLM model, der kan bruges, når antagelserne om normalfordeling i den

simple lineære regression ikke kan overholdes, som tilfældet er ved incidenser (se

bilag C). Resultaterne fra regressionsmodellen vil i det følgende blive sammenholdt

med resultaterne fra de deskriptive analyser. Det skal bemærkes, at incidenser i

regressionsanalysen udregnes for hver produktionsenhed, mens de deskriptive analyser

beregnes på de summerede incidenser for hele branchegruppen. Dette er beskrevet

yderligere i bilag C. Regressionsanalysen indeholder produktionsenhedens størrelse

(antal ansatte) og hvorvidt en produktionsenhed er certificeret eller ej som afhængige

variable. Disse kunne være suppleret af andre faktorer som fx andelen af nyansatte og

unge, og om produktionsenheden er offentlig eller privat. Det er dog ikke medtaget i

denne analyse, da disse oplysninger ikke er del af analysens datagrundlag.

Tabel 15 viser resultaterne af regressionsanalysen på incidensen for ulykker, alvorlige

ulykker og erhvervssygdomme på baggrund af data for 2014, der er det seneste

fuldstændige år i data. Tabellen viser, om resultaterne peger på en højere (+) eller

lavere (-) incidens for certificerede produktionsenheder i forhold til ikke-certificerede

produktionsenheder, og hvorvidt denne forskel er signifikant. Bilag C indeholder

yderligere resultater samt koefficienterne, der ligger til grund for tabel 15.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 15: Resultater af regressionsanalysen for de tre afhængige variable anmeldte

arbejdsulykker, anmeldte alvorlige arbejdsulykker og anmeldte psykiske sygdomme,

muskelskelet- og hudsygdomme.

Branchegruppe

Incidens for alle

arbejdsulykker

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Forsyning, energi og råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og barer

Transport

Kontor og kommunikation

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og

hjemmepleje

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Uoplyst og andet

(-)

(+)

(-)

(+)

Incidens for alvorlige

arbejdsulykker

(+)

(-)

(+)

(-)

(+)

(-)

(+)

Incidens for psykiske

sygdomme,

muskelskelet- og

hudsygdomme

(-)

(+)

(-)

Note: +/- indikerer en signifikant højere eller lavere incidens for certificerede produktionsenheder. (+ )/(-) indikerer en

ikke-signifikant højere eller lavere incidens for certificerede produktionsenheder.

Tabel 15 viser, at ulykkesincidensen indenfor syv branchegrupper og branchegruppen

Uoplyste og andet er signifikant højere for certificerede produktionsenheder, når der er

korrigeret for størrelse. Dette resultat bekræfter de deskriptive fund præsenteret i tabel

11 for de pågældende branchegrupper.

Blandt de ikke-signifikante resultater

bekræfter retningen i de fleste tilfælde de deskriptive resultater i tabel 11, dog med

undtagelse af de to branchegrupper Daginstitutioner og Døgninstitutioner og

hjemmepleje, hvor de deskriptive resultater i tabel 11 peger i den modsatte retning end

regressionsanalysen. Denne uoverensstemmelse kan skyldes de førnævnte forskelle i

metoden til udregning af incidens til brug for deskriptive tabeller og

regressionsberegningerne og fordelingen af produktionsenhederne efter størrelse.

For branchen Uoplyst og andet ville man forvente, at resultaterne ikke var signifikante, da

denne branche består af en broget gruppe af produktionsenheder i forskellige branchegrupper.

At resultatet i denne regressionsanalysen derfor ender som et signifikant resultat kan derfor

være et chancefund. Et resultat ud af 20 vil være et chancefund da regressionsanalysen bruger

95 pct. konfidensinterval. Det betyder, at der i analyser som disse kan opstå signifikante

resultater, som ikke ville holde ved nærmere granskning.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Det skal dog bemærkes, at regressionsmodellen i alle tilfælde peger på en positiv

sammenhæng mellem certificering og ulykkesincidens, idet ingen af estimaterne viser

en signifikant lavere incidens blandt certificerede produktionsenheder.

For de alvorlige ulykker er langt størstedelen af resultaterne ikke signifikante, og der er

derfor en stor usikkerhed forbundet med resultaterne. De eneste signifikante resultater

er for branchegrupperne Sundhedsområdet og Kontor og kommunikation, hvor

regressionen viser en signifikant højere ulykkesincidens for certificerede, hvilket også

bekræftes af den deskriptive tabel 11a i bilag B. Retningen på de øvrige resultater

bekræfter i hovedtræk de deskriptive resultater, med undtagelse af tre branchegrupper:

Detail og engros, Uddannelse og forskning samt Anden offentlig service, hvor

regressionsanalysen peger i den modsatte retning end de deskriptive resultater. Da der

her er tale om resultater, der ikke er signifikante er der en stor usikkerhed forbundet

med resultaterne, og det kan ikke afvises, at retningen ville kunne være omvendt.

For erhvervssygdomme finder regressionsanalysen signifikant højere incidens for

certificerede produktionsenheder for seks branchegrupper. For branchen Industri viser

de deskriptive analyser dog, at incidensen på de ikke-certificerede produktionsenheder

er højere. Denne forskel på de to resultater kan forklares ved fordelingen af

produktionsenhedens størrelse indenfor branchegruppen, idet resultaterne tyder på, at

branchen er domineret af mange produktionsenheder indenfor en produktionsenhedens

størrelse. For de øvrige otte branchegrupper bekræfter regressionsanalysen retningen

på forskellene i de deskriptive resultater, omend resultaterne ikke er signifikante, og

resultaterne derfor er forbundet med stor usikkerhed. Det skal bemærkes, at

regressionsmodellen peger på en positiv sammenhæng mellem certificering og

incidensen for erhvervssygdomme, da ingen af estimaterne peger på en signifikant

lavere incidens blandt certificerede produktionsenheder.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Bilag A: Brancheaggregering

Branchegruppe AT10

1 Landbrug, skovbrug og

fiskeri

2 Industri og forsyning

Branchegruppe AT

Certificering

1.0 Landbrug, skovbrug og

fiskeri

2.1 Industri

Branchegruppe AT36

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

6 Elektronik

8 Installation og reparation af maskiner og

udstyr

9 Kemi og medicin

10 Metal og maskiner

11 Plast, glas og beton

12 Tekstil og papir

13 Transportmidler

14 Træ og møbler

19 Slagterier

20 Nærings- og nydelsesmidler

7 Energi og råstoffer

23 Vand, kloak og affald

1 1 Anlægsarbejde

2 Opførelse og nedrivning af byggeri

3 Færdiggørelse af byggeri

4 Butikker

5 Engros

24 Frisører og anden personlig pleje

25 Hotel og camping

27 Rengøring

28 Restauranter og barer

29 Transport af gods

30 Transport af passagerer

15 Film, presse og bøger

16 IT og telekommunikation

17 Kontor

31 Daginstitutioner

32 Døgninstitutioner og hjemmepleje

Hospitaler

Læger, tandlæger og dyrlæger

Undervisning

Universiteter og forskning

Religiøse institutioner og

begravelsesvæsen

22 Politi, beredskab og fængsler

26 Kultur og sport

37 Uoplyst og andet

2.2 Forsyning, energi og

råstoffer

3 Bygge og anlæg

3.0 Bygge og anlæg

4 Detail og service

4.1 Detail og engros

5 Transport

6 Kontor og

kommunikation

7 Socialområdet

4.2 Rengøring

4.3 Restauranter og barer

5.0 Transport

6.0 Kontor og kommunikation

8 Sundhedsområdet

9 Uddannelse og forskning

10 Anden offentlig service

7.1 Daginstitutioner

7.2 Døgninstitutioner og

hjemmepleje

8.0 Sundhedsområdet

9.0 Uddannelse og forskning

10.0 Anden offentlig service

11 Uoplyst og andet

11.0 Uoplyst og andet

Definition af Arbejdstilsynets 36 branchegrupper kan findes her:

http://arbejdstilsynet.dk/da/brancher/arbejdstilsynets-36-branchegrupper

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Bilag B Tabeller

Tabel 2a: Antal certificerede og ikke certificerede produktionsenheder og antal

ansatte fordelt på størrelse 2011-2015 (antal og procent)

År

Certificerede

Antal

produktionsenheder

619

777

1.241

648

407

668

793

1.211

686

393

695

759

1.242

696

412

827

742

1.199

741

452

963

679

1.230

746

489

Antal ansatte

3.943

24.617

38.889

139.344

3.789

23.563

41.351

133.694

3.693

24.108

41.936

138.950

3.714

23.280

44.841

154.483

3.374

24.147

44.658

161.657

Ikke certificerede

Antal

produktionsenheder

40.014

156.813

37.450

9.838

3.475

36.073

155.993

36.860

9.661

3.306

33.374

154.634

36.580

9.534

3.198

29.981

154.174

36.761

9.698

3.308

26.363

140.435

36.527

9.758

3.320

Antal ansatte

496.181

668.128

554.505

901.934

489.776

659.811

542.317

849.661

484.678

657.690

534.562

814.064

481.940

662.979

545.997

832.001

446.125

653.750

548.746

826.632

2011

0 ansatte

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

2012

0 ansatte

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

2013

0 ansatte

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

2014

0 ansatte

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

2015

0 ansatte

1-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2011-2. kvartal 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 3a: Antal certificerede og ikke certificerede produktionsenheder og antal

ansatte fordelt på 14 branchegrupper i trimmet data 2012-2014

År

Certificerede

Antal

p-enheder

2012

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Forsyning, energi og råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og barer

Transport

Kontor og kommunikation

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Uoplyst og andet

2013

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Forsyning, energi og råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og barer

Transport

Kontor og kommunikation

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Uoplyst og andet

2014

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri

Forsyning, energi og råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

328

246

206

123

139

348

427

1.028

413

248

349

270

220

192

142

162

351

417

893

340

103

242

366

295

214

172

Antal

ansatte

194

65.295

6.986

12,052

3131

3699

1381

21.471

23.445

16.389

23.027

11.179

11.600

1.753

798

502

67.845

8.027

13.115

4.484

3.548

679

22.765

22.395

16.322

20.332

12.952

12.235

2.358

1128

485

71.982

6.495

13.244

5.321

Ikke certificerede

Antal

p- enheder

13.005

15.872

3.158

18.718

46.352

4.061

12.747

7.832

55.973

10.674

5.094

8.488

6.950

10.554

22.415

12.936

15.836

3.023

18.614

46.055

4.172

12.827

7.536

56.597

10.663

5.226

8.437

6.810

10.667

17.921

12.872

15.863

3.010

18.809

46.220

Antal

ansatte

46.165

243.187

27.327

131.741

442.067

35.157

87.801

101.366

558.923

127.921

141.374

154.190

258.224

135.340

50.781

47.684

236.725

22.084

129.139

438.463

34.767

89.883

93.717

544.652

124.131

143.027

154.543

254.913

129.839

47.428

48.034

235.111

20.720

130.891

439.594

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

År

Certificerede

Antal

p-enheder

Rengøring

Restauranter og barer

Transport

Kontor og kommunikation

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og hjemmepleje

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

140

166

323

424

944

332

144

295

106

Antal

ansatte

5.978

1.641

25.811

27.906

17.205

17.900

13.426

16.486

2.201

Ikke certificerede

Antal

p- enheder

4.406

13.195

7.313

57.561

10.459

5.279

8.597

6.806

10.796

Antal

ansatte

39.526

94.139

93.281

557.065

126.886

154.246

156.392

250.181

135.513

Uoplyst og andet

239

12.736

41.338

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

Tabel 4a: Fordelingen af anmeldte psykiske sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme på anmeldesesår og frafald ved kobling med data om ansatte på

produktionsenheder samt trimning af data 2011-2015

2011

2012

2013

2014

2015*

Antal psykiske sygdomme,

10.522

13.355

14.705

15.169

15.132

muskelskelet- og hudsygdomme i alt

Antal koblede sygdomme**

7.345

9.322

10.182

10.860

11.569

Andel

70 pct.

69 pct.

72 pct.

76 pct.

Antal koblede sygdomme efter

7.140

8.945

9.775

10.611

11.250

trimning

Andel

68 pct.

67 pct.

66 pct.

70 pct.

74 pct.

*Data for anmeldte erhvervssygdomme er foreløbige, men det endelige antal forventes ikke at afvige

væsentligt for de her anvendte.

Kilde: Arbejdstilsynets Erhvervssygdomsregister 2010-2015 og Danmarks Statistiks data om ansatte i

produktionsenheder 1. kvartal 2010-2. kvartal 2015.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel 11a: Anmeldte alvorlige arbejdsulykker pr. 1.000 ansatte på certificerede og

ikke-certificerede produktionsenheder 2012-2014 fordelt på branchegrupper

2012

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2013

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

2014

Certificerede

p-enheder

Ikke-

certificerede

p-enheder

Landbrug,

skovbrug og

3,1

8,2

fiskeri*

Industri

1,9

3,3

1,7

3,3

1,6

3,2

Forsyning,

energi og

2,3

2,5

2,7

2,5

3,2

2,7

råstoffer

Bygge og

6,9

6,3

5,9

5,1

5,5

anlæg

Detail og

1,3

1,7

1,6

1,3

1,4

engros

Rengøring

8,1

6,5

4,5

10,9

3,9

Restauranter

9,4

1,2

5,9

1,2

1,1

og barer

Transport

3,3

4,9

3,3

4,6

3,6

4,6

Kontor og

kommunikati

1,5

1,1

1,6

1,4

Dag-

2,1

2,6

1,8

2,6

2,4

institutioner

Døgn-

institutioner

3,3

5,3

3,6

4,9

hjemmepleje

Sundheds-

3,1

1,6

3,4

1,9

3,4

1,6

området

Uddannelse

2,3

1,7

1,8

2,2

1,7

og forskning

Anden

offentlig

3,4

4,2

2,5

5,1

4,1

4,8

service

Uoplyst og

andet

* Behæftet med usikkerhed som følge af få certificerede enheder.

Kilde: Arbejdstilsynets Administrative Informationssystem og Ulykkesregister samt Danmarks Statistiks

data om ansatte i produktionsenheder 1. kvartal 2012-4. kvartal 2014.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Bilag C: Regressionsanalyse med GLM (Generalized Linear Model)

De deskriptive resultater af sammenhængen mellem certificering og incidensen for

arbejdsulykker, alvorlige arbejdsulykker og erhvervssygdomme (psykiske sygdomme,

hudlidelser og muskel-skeletbesvær), som er beskrevet i notatet i tabellerne 11, 11a

(bilagstabel) og 14, er blevet testet, idet resultaterne indenfor de enkelte

branchegrupper kan afspejle forskelle i størrelsessammensætning, som ikke fanges i

almindelige krydstabeller. Til dette er benyttet en GLM-model. Fordelen ved GLM

regression sammenlignet med simpel linear regression er, at de strenge betingelser der

ligger til grund for troværdigheden af resultatet af den simple lineære regression ikke

er nødvendige i tilfældet GLM-regression.

Eksempelvis antages det i den simple lineære regression, at den afhængige variabel er

normalfordelt. I tilfældet incidenser er der meget sjældent tale om normalfordelinger.

Fordelingerne er ofte højre skæve, som det også ses i figuren nedenfor, der viser

fordelingen af ulykkesincidenser på produktionsenhedsniveau.

Figur C1: Fordeling af incidensen for arbejdsulykker på produktionsenhedsniveau

Pct.

Incidens af arbejdsulykker (antal ulykker pr. 1.000 ansatte)

Til gengæld er der i GLM-modellen antagelse om, at værdierne i den afhængige

variabel (i dette tilfælde incidensen) skal være uafhængigt fordelte. Dvs. én

produktionsenheds ulykkesincidens må ikke være påvirket af andre

produktionsenheders ulykkesincidens. Dette antages at være gældende.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Man bør dog være opmærksom på, at der er forskel på, hvordan incidensen beregnes i

regressionsanalysen og i den deskriptive analyse

. Forskellen på de to beregninger er,

at i regressionsanalysen tæller alle produktionsenheder lige meget – hver virksomhed

indgår som en observation i regressionsanalysen uafhængigt af virksomhedens

størrelse. I den deskriptive analyse kommer de store produktionsenheder til at vægte

mere end de små produktionsenheder, da de indgår med et større antal ansatte. Dette

bekræftes også af, at der er en tendens til, at de overordnede resultater i den deskriptive

analyse følger resultaterne for de større produktionsenheder.

Regressionanalysen

Initialt er der lavet tre regressionsanalyser for certificeringens betydning for

incidenserne: De afhængige variable er i de tre tilfælde 1) ulykkesincidensen, 2)

incidensen for alvorlige ulykker og 3) incidensen af erhvervssygdomme (psykiske

sygdomme, hudlidelser og muskel-skeletbesvær). I hver regression er der kontrolleret

for branchegruppe og produktionsenhedens størrelse (antallet af ansatte).

Referencegruppen er i denne regression branchegruppen Kontor og administration og

produktionsenhedsstørrelsen 10-34 ansatte. Den overordnede analyse indikerer, at

certificering leder til en signifikant højere incidens for ulykker og erhvervssygdomme,

mens sammenhængen ikke er signifikant for de alvorlige ulykker.

Da formålet med analyserne er at teste, hvorvidt der indenfor de forskellige

branchegrupper er en statistisk signifikant sammenhæng mellem certificering og

incidens, gentages den overordnede regression for hver enkelt branchegruppe

(kontrolleret for produktionsenhedens størrelse). Resultaterne ses for hver

branchegruppe nedenfor.

Det interessante for denne analyse er effekten af certificering. Sammenhængen mellem

certificering og incidens er markeret for hver enkelt branchegruppe i tabellerne C1-

C15. Man kan eksempelvis i tabel C1 (Landbrug, skovbrug og fiskeri) se, at

regressionerne viser, at certificering er associeret med en højere ulykkesincidens og

incidens for de alvorlige arbejdsulykker, samt en lavere incidens for de udvalgte

erhvervssygdomme. Det er dog kun sammenhængen med den første ulykkesincidens,

der er signifikant (markeret med * ved konfidensintervallet).

Når der laves regressionsanalyse for at teste de deskriptive resultater, laves analysen på

produktionsenhedsnummerniveau

– dvs. der beregnes incidenser for hver produktionsenhed.

Det er ikke samme metode som i den deskriptive analyse. Her beregnes incidensen på

brancheniveau ved at summere antallet af registrerede tilfælde (arbejdsulykker/alvorlige

arbejdsulykker/erhvervssygdomme) over alle virksomheder i branchen og dele med summen af

ansatte i branchen: Eksempelvis er incidensen for ulykker givet ved ∑

i,b

ulykker/∑

i,b

ansatte *

1.000, hvor i er alle virksomhederne i branchegruppe b.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel C1: Landbrug, skovbrug og fiskeri

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(5,8;1,5)**

(14,4;-18,0)

(1,5;-3,3)

(6,6;-7,8)

(26,3;-18,1)

estimat

13,4

(14,6;12,2)**

5,2

(6,0;4,4)**

3,7

Intercept

22,7

(31,3;14,3)**

0,2

(5,8;-5,5)

-1,8

Certificering

-11,9

(-13,1;-10,7)**

-4,5

(-3,7;-5,3)**

-0,9

1-9 ansatte

7,4

(11,1;3,7)**

-0,0

(2,5;-2,5)

0,6

35-99 ansatte

8,8

(0,4;-2,8)

-5,2

(2,6;-13,0)

4,1

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 12.003 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C2: Industri

Parameter/

Regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(6,3;4,3)**

(8,5;1,3)**

(-0,8;-3,2)**

(2,3;-2,1)

(1,5;-3,3)

estimat

16,0

(16,8;15,2)**

3,7

(4,1;3,3)**

5,3

Intercept

-2,1

(0,7;-4,9)

-1,2

(0,2;-2,6)

4,9

Certificering

-13,9

(-12,9:-14,9)**

-3,0

(-3,4;-2,6)**

-2,0

1-9 ansatte

7,3

(8,9;5,7)**

0,3

(1,1;-0,5)

0,1

35-99 ansatte

7,5

(9,7;5,3)**

-0,4

(1,6;-0,8)

-0,9

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 15.211 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C3: Forsyning, energi og råstoffer

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(5,1;2,7)**

(4,9;0,7)**

(-2,5;-4,9)**

(2,2;-2,6)

(2,2;-4,6)

estimat

16,1

(18,5;13,7)**

3,0

(4,0;2,0)**

3,9

Intercept

7,6

(10,8;4,4)**

0,7

(2,1;-0,7)

2,3

Certificering

-14,7

(-13,1;-17,3)**

-2,5

(-1,3;-3,7)**

-3,7

1-9 ansatte

9,2

(14,2;4,2)**

1,4

(3,6;-0,8)

-0,2

35-99 ansatte

-1,9

(5,3; -9,1)

-0,5

(2,7;-3,7)

-1,2

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 2.514 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C4: Bygge og anlæg

Parameter/

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

Incidens for psykiske

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

regressor

estimat

26,3

0,3

-23,3

8,9

13,1

(27,3;25,3)**

(2,3;-1,7)

(-22,3;-24,3)**

(11,5;6,3)**

(18,1;8,1)**

ulykker

estimat

7,2

-1,1

-6,1

0,8

-1,0

(7,8;6,6)**

(1,1;-3,3)

(-5,5;-6,7)**

(2,2;-0,6)

(1,8;-3,8)

Intercept

Certificering

1-9 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 18.024 observationer til grund for regressionerne.

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

6,1

(7,3;4,9)**

0,9

(5,7;-3,9)

-2,7

(-1,3;-4,1)**

-0,4

(2,6;-3,4)

-1,2

(4,8;-7,2)

Tabel C5: Detail og engros

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(3,0;1,8)**

(8,4;4,4)*

(0,7;-0,5)

(2,1;-0,7)

(2,9;-1,9)

estimat

6,6

(6,9;6,3)**

1,5

(1,7;1,3)**

2,4

Intercept

3,3

(5,7;0,9)**

0,3

(1,5;-0,9)

4,4

Certificering

-5,5

(-5,1;-5,9)**

-1,3

(-1,1;-1,5)**

0,1

1-9 ansatte

2,4

(3,2;1,6)**

0,3

(0,7;-0,1)

0,7

35-99 ansatte

3,8

(5,2;2,4)**

-0,0

(0,4;-0,4)

0,5

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 42,368 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C6: Rengøring

Parameter/

Regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(5,6;1,2)**

(9,4;-2,6)

(1,4;-3,4)

(7,2;-1,6)

(8,6;-4,2)

estimat

13,4

(15,0;11,6)**

3,4

(4,2;2,6)**

3,4

Intercept

4,2

(8,6;-0,2)

1,7

(3,7;-0,3)

3,4

Certificering

-12,3

(14,1;10,5)**

-3,0

(-2,2;-3,8)**

-1,0

1-9 ansatte

12,0

(15,2;8,8)**

1,5

(2,9;0,1)*

2,8

35-99 ansatte

15,9

(20,5;11,3)**

1,0

(3,2;-1,2)

2,2

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 3.958 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C7: Restauranter og barer

Parameter/

Regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

estimat

(3,2;1,2)**

(36,9;18,9)**

(0,5;-1,5)

(3,3;-1,9)

(6,6;-15,4)

4,9

(5,3;4,5)**

1,3

(1,5;1,1)**

2,2

Intercept

4,5

(9,3;-0,3)

-0,1

(2,7;-2,9)

27,9

Certificering

-4,2

(-3,6;-4,8)**

-1,0

(-0,6;-1,4)**

-0,5

1-9 ansatte

3,4

(5,8;2,0)**

0,2

(1,0;-0,6)

0,7

35-99 ansatte

6,2

(12,2;0,2)*

0,1

(3,3;-3,1)

-4,4

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 11.446 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C8: Transport

Parameter/

Regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(4,9;1,7)**

(10,3;3,1)**

(0,6;-3,0)

(1,9;-4,5)

(3,3;-5,5)

estimat

15,9

(17,1;14,7)**

6,7

(7,5;5,9)**

3,3

Intercept

14,2

(17,2;11,2)**

-1,7

(0,1;-3,5)

6,7

Certificering

-13,9

(-12,5;15,3)**

-5,7

(-4,9;-6,5)**

-1,2

1-9 ansatte

5,1

(7,7;2,5)**

-0,6

(1;-2,2)

-1,3

35-99 ansatte

7,5

(11,1;3,9)**

-2,2

(0,0;-4,4)*

-1,1

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 7.054 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C9: Kontor og kommunikation

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

1,0

1,3

-0,9

0,3

-0,0

(1,2;0,8)**

(1,6;1,0)**

(-0,7;-1,1)**

(0,5;0,1)*

(0,2;-0,2)

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

1,9

(2,3;1,5)**

5,1

(6,9;3,3)**

-1,0

(-0,6;-1,4)**

0,9

(1,7;0,1)*

1,4

(3,6;1,2)*

Intercept

Certificering

1-9 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 52.146 observationer til grund for regressionerne.

estimat

4,1

7,4

-3,8

1,8

0,3

(4,3;3,9)**

(8,4;6,4)**

(-3,6;-4,0)**

(2,4;1,2)**

(1,1;-0,5)

Tabel C10: Daginstitutioner

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

2,1

(2,4;1,8)**

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

4,2

(4,8;3,6)**

Intercept

estimat

14,0

(14,8;13,2)**

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

1,1

(3,1;-0,9)

-0,0

(0,6;-0,6)

1,2

Certificering

-10,9

(-9,7;-12,1)**

-1,6

(-1,2;-2,0)**

-1,4

1-9 ansatte

0,4

(2,8;-2,0)

0,2

(1,0;-0,6)

-0,8

35-99 ansatte

-1,6

(5,0;-8,2)

0,9

(2,2;-0,4)

-1,6

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 8.798 observationer til grund for regressionerne.

(2,8;-0,4)

(-0,4;-2,4)**

(1,0;-2,6)

(3,4;-6,6)

Tabel C11: Døgninstitutioner og hjemmepleje

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(7,2;4,8)**

(3,5;-2,9)

(1,0;-2,6)

(2,6;-1,4)

(2,9;-2,7)

estimat

17,3

(18,9;15,7)**

3,7

(4,3;3,1)**

6,0

Intercept

-0,9

(2,9;-4,7)

-0,2

(1,4;-1,8)

0,3

Certificering

-13,6

(-11,4;-15,8)**

-2,4

(-1,4;-3,4)**

-0,8

1-9 ansatte

11,8

(14,0;9,6)**

1,8

(2,8;0,8)**

0,6

35-99 ansatte

11,7

(15,1;8,3)**

0,6

(2,0;-0,8)

0,1

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 4.538 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C12: Sundhedsområdet

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

0,6

0,9

-0,6

0,9

2,1

(1,0;0,2)**

(1,9;-0,1)*

(-0,4;-0,8)**

(1,5;0,3)**

(2,9;1,2)**

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

5,7

(7,5;3,9)**

0,8

(8,0;-6,4)

-2,3

(-0,3;-4,3)*

-1,8

(3,0;-6,6)

1,2

(7,2;-4,8)

Intercept

Certificering

1-9 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 8.080 observationer til grund for regressionerne.

Estimat

4,9

6,0

-4,4

5,5

9,4

(5,5;4,3)**

(8,8;3,2)**

(-3,6;-5,2)**

(7,3;3,7)**

(11,6;7,2)**

Tabel C13: Uddannelse og forskning

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

2,2

-0,2

-2,0

0,2

-0,6

(2,6;1,8)**

(0,8;-1,2)

(-1,6;-2,4)**

(0,8;-0,4)

(0,2;-1,4)

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

4,0

(4,8;3,2)**

1,5

(4,1;-0,9)

-1,9

(-0,7;-3,1)**

0,4

(1,8;-1,0)

-1,2

(0,6;-3,0)

Intercept

Certificering

1-9 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

estimat

10,5

4,8

-9,4

2,5

-1,5

(11,3;9,7)**

(7,4;2,2)**

(-8,2;-10,6)**

(3,9;1,1)**

(0,3;-3,3)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 6.219 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C14: Anden offentlig service

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

estimat

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

(2,0;0,4)**

(6,3;-8,1)

(0,1;-1,5)

(2,1;-1,9)

(3,2;-4,4)

estimat

7,5

(8,3;6,7)**

2,5

(2,9;2,1)**

1,2

Intercept

3,7

(8,7;-1,3)

-1,0

(2,0;-4,0)

-0,9

Certificering

-6,3

(-5,5;-7,1)**

-2,0

(-1,4;-2,6)**

-0,7

1-9 ansatte

4,5

(6,3;2,7)**

1,4

(2,4;0,4)**

0,1

35-99 ansatte

9,1

(11,9;7,3)**

1,8

(3,4;0,2)*

-0,6

100+ ansatte

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 8.946 observationer til grund for regressionerne.

Tabel C15: Uoplyst og andet

Parameter/

regressor

Incidens for alle ulykker

Incidens for alvorlige

ulykker

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet- og

hudsygdomme

estimat

Intercept

Certificering

1-9 ansatte

35-99 ansatte

100+ ansatte

4,3

13,3

-3,9

3,8

-3,4

(5,1;3,5)**

(20,5;6,1)**

(-3,1;-4,7)**

(5,8;1,8)**

(0,4;-7,2)

estimat

1,4

0,2

-1,4

1,3

-1,2

(1,8;1,0)**

(3,8;-3,4)

(-1,0;-1,8)**

(0,3;2,3)**

(0,8;-3,2)

estimat

1,2

-0,9

-0,7

0,1

-0,6

(2,0;0,4)**

(6,3;-8,1)

(0,1;-1,5)

(2,1;-1,9)

(3,2;-4,4)

Note: ** betyder, at estimatet er signifikant på et 1 pct.-signifikansniveau, * betyder, at estimatet er

signifikant på et 5 pct.-signifikansniveau, og ingen stjerner betyder, at resultatet ikke er signifikant. Der

ligger 5.767 observationer til grund for regressionerne.

Analyserne er gennemført for året 2014 – det seneste år med så fuldstændigt

datagrundlag som muligt. Som det ses i tabel C16 er retningen af sammenhængen

mellem certificering (kontrolleret for produktionsenhedens størrelse) og incidenserne

ikke væsensforskellige i 2013 og 2014 (se evt. tabel 15 i notatet).

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 381: Spm. om antal arbejdsskader arbejdsmiljøcertificerede virksomheder har anmeldt de seneste 5 år, til beskæftigelsesministeren

Tabel C16: Resultater af regressionsanalysen for de tre afhængige variable for 2013

Branchegruppe

Incidens for alle

ulykker

(-)

(+)

(-)

(+)

(-)

(+)

Incidens for alvorlige

ulykker

(+)

(-)

(+)

(-)

(+)

(-)

(+)

(-)

Incidens for psykiske

sygdomme, muskelskelet-

og hudsygdomme

(-)

(+)

(-)

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Industri

Forsyning, energi og

råstoffer

Bygge og anlæg

Detail og engros

Rengøring

Restauranter og barer

Transport

Kontor og

kommunikation

Daginstitutioner

Døgninstitutioner og

hjemmepleje

Sundhedsområdet

Uddannelse og forskning

Anden offentlig service

Uoplyst og andet

Note: +/- indikerer en signifikant højere eller lavere incidens for certificerede produktionsenheder. ( ) betyder, at

sammenhængen ikke er signifikant.