BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om den gennemsnitlige arbejdstid for danske mødre, fædre samt forældrepar samlet sammenlignet med den gennemsnitlige arbejdstid for danske kvinder, mænd og par uden børn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

13. juni 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 38 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-

medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan (S).

Spørgsmål nr. 38:

J.nr. 2016-2798

”Hvad kan ministeren oplyse om den gennemsnitlige arbejdstid for danske mødre,

fædre samt forældrepar samlet sammenlignet med den gennemsnitlige arbejdstid

for danske kvinder, mænd og par uden børn? Der ønskes om muligt tal for forældre

til børn under 7 år, forældre til børn under 13 år samt personer uden børn under 13

år.”

Svar:

Der er den 20. november 2015 afgivet et foreløbigt svar. Der svares hermed ende-

ligt.

Til svaret er den gennemsnitlige arbejdstid opgjort for mødre, fædre og forældrepar

i Danmark på baggrund af registeroplysninger. En sådan sammenligning kan være

påvirket af, at der er mange andre forhold end netop børn, der har betydning for ar-

bejdstiden som for eksempel alder, arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og ci-

vilstatus m.m. Hvis der er sammenhæng mellem forældreskab og sådanne andre

forhold, så kan registeropgørelserne give et fejlagtigt billede af, at det er børn frem

for fx alder, som har betydning for arbejdstiden. For at belyse dette indgår der i

svaret også resultater fra en mindre analyse lavet på baggrund af registeropgørel-

serne samt en større analyse fra Rockwoolfonden af arbejdstiden for forældre, som

er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

De to analyser peger i vid udstrækning på, at det er andre forhold end børn, der er

afgørende for en øget arbejdstid blandt personer med børn. Således viser størstede-

len af de to analysers resultater, at børn har ingen eller negativ virkning på arbejds-

tiden. De simple registeropgørelser skal derfor ses i lyset af de to analysers resulta-

ter, idet de overordnet viser, at forældre arbejder mere end personer uden børn.

Registeroplysninger om forældres arbejdstid

Data er opgjort på baggrund af registeroplysninger i 2014. Den gennemsnitlige ar-

bejdstid er opgjort for personer i Danmark, som er i den erhvervsaktive alder 16-64

år. Forældreskab er opgjort efter, om der er børn under 18 år i husstanden.

Der er lavet tre forskellige opgørelser, således at den gennemsnitlige arbejdstid er

opgjort henholdsvis for alle personer (med og uden beskæftigelse), for personer

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 38: MFU spm. om den gennemsnitlige arbejdstid for danske mødre, fædre samt forældrepar samlet sammenlignet med den gennemsnitlige arbejdstid for danske kvinder, mænd og par uden børn, til beskæftigelsesministeren

med minimum 20 timers beskæftigelse i måneden samt for personer, der er selvfor-

sørgede (dvs. ikke modtager offentlige ydelser) i alle årets måneder. Der er derud-

over for alle tre opgørelser lavet en opgørelse over den gennemsnitlige arbejdstid

for personer (kvinder eller mænd) med og uden børn samt fordelt på, om der er

børn under henholdsvis 7 og 13 år, eller om der ingen børn er i husstanden under

13 år (dvs. der kan være børn i aldersgruppen 13-18 år eller ingen børn).

Det generelle billede for alle i den erhvervsaktive alder er, at forældre i gennemsnit

arbejder mere end personer uden børn. Forældre arbejder således i gennemsnit 120

timer om måneden (svarende til 28 timer om ugen), mens personer uden børn i

gennemsnit arbejder 105 timer om måneden (svarende til 24 timer om ugen),

jf. ta-

bel 1.

Tabel 1 Gennemsnitlig månedlig arbejdstid ifølge registeroplysninger

Med

børn

Alle

Mindst 20

timer

Selvforsørgelse

107

144

139

Kvinder

Uden

børn

133

137

Med

børn

127

154

143

Mænd

Uden

børn

141

136

Med

børn

120

149

141

Par

Uden

børn

105

142

140

Børn un-

der 7 år

111

147

139

Personer

Børn under Ingen børn un-

13 år

der 13 år

115

148

140

141

138

Anm.: Data er opgjort på baggrund af registeroplysninger i 2014. Den gennemsnitlige arbejdstid er opgjort for per-

soner i Danmark, som er i den erhvervsaktive alder 16-64 år. Forældreskab er opgjort efter, om der er børn under

18 år i husstanden. Det betyder bl.a., at forældre med en anden bopælsadresse end deres børn i opgørelsen vil ind-

gå som en person uden børn. Tilsvarende vil personer, der ikke er forælder, men har bopæl med børn, indgå som

forælder i opgørelsen. De tre forskellige restriktioner i opgørelsen er den gennemsnitlige arbejdstid for henholds-

vis alle personer (med og uden beskæftigelse), for personer med minimum 20 timers beskæftigelse i måneden samt

for personer, der er selvforsørgede (dvs. ikke modtager offentlige ydelser) i alle årets måneder. For par skal re-

striktionen være opfyldt for begge personer. Personer med mere end 500 timer i måneden antages at være fejlregi-

streringer og tildeles 500 timer om måneden, korrektionen er dog uden væsentlig betydning for resultaterne. I op-

delingen af børn under hhv. 7 eller 13 år er yngste barn afgørende for, hvilken gruppe en person placeres i.

Kilde: Beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Opgørelsen for alle personer i den erhvervsaktive alder inkluderer både personer i

beskæftigelse, på offentlige ydelser og øvrige. Disse tal er derfor påvirket af be-

skæftigelsesfrekvensen for henholdsvis forældre og personer uden børn.

Hvis der i stedet udelukkende ses på måneder, hvor arbejdstiden er minimum 20

timer, er forældres gennemsnitlige arbejdstid fortsat højere, men forskellen mind-

skes således, at forældre i gennemsnit arbejder 149 timer om måneden (svarende til

34 timer om ugen) mod 142 timer om måneden (svarende til 33 timer om ugen) for

personer uden børn.

I disse tal indgår personer i den erhvervsaktive alder, som er delvist offentligt for-

sørgede og delvist beskæftigede inden for den samme måned. Det kan for eksempel

være personer på supplerende dagpenge eller studerende med studiejob, som indgår

i opgørelsen med deres arbejdstid, såfremt den er højere end 20 timer om måneden.

Hvis der i stedet udelukkende ses på den gennemsnitlige arbejdstid for personer,

der er selvforsørgede i hele 2014, og dermed ikke har modtaget offentlige ydelser i

alle måneder i året, udlignes forskellen i den gennemsnitlige arbejdstid mellem

forældre og personer uden børn næsten helt. Således er den gennemsnitlige arbejds-

tid for forældre, der er selvforsørgede i hele 2014, 141 timer om måneden mod 140

timer om måneden for personer uden børn (svarende til omkring 32,5 timer om

ugen).

Ifølge registeroplysningerne har kvinder generelt set en gennemsnitlig arbejdstid,

som er lavere end de tilsvarende mænds, uanset om de har børn eller ej. Dog viser

opgørelsen for personer, som er selvforsørgede i hele 2014, at kvinder uden børn

har en marginal højere arbejdstid end mænd uden børn.

Analyser af forældres arbejdstid

Sammenligningen af arbejdstiden for personer med og uden børn på baggrund af

registeropgørelser kan være påvirket af mange andre forhold med betydning for ar-

bejdstiden end børn, jf. ovenfor.

Der er derfor foretaget en simpel regressionsanalyse på baggrund af registeropgø-

relsen i tabel 1. Analysen undersøger, hvad der kan påvirke arbejdstiden. Effekten

er målt i forhold til en såkaldt referenceperson, som er en mand, under 30 år, uden

børn, ufaglært og ikke enlig.

Det er imidlertid vanskeligt at korrigere fuldstændigt for forskelle i personlige for-

udsætninger og andre uobserverbare forhold, som påvirker personernes arbejdstid.

Niveauerne af parameterestimaterne skal derfor tolkes med varsomhed.

Regressionsanalysen viser, at kvinder, i gennemsnit, arbejder mindre end mænd,

hvilket derfor bekræfter de tidligere deskriptive resultater,

jf. tabel 2.

Ifølge regres-

sionsanalysen arbejder kvinder 19 timer om måneden færre end mænd, hvis alle

personer betragtes. Forskellen falder dog til ca. 4 timer om måneden, hvis der kun

tages udgangspunkt i personer, der er selvforsørgende hele 2014.

Alle tre opgørelser indikerer, at arbejdstiden falder, hvis man har børn under 7 år,

mens det ikke er entydigt, hvordan børn over 7 år påvirker arbejdstiden.

Tabel 2 Resultater af simpel regressionsanalyse på baggrund af tabel 1

Alle

Estimat

(timer)

Kvinde

30-50 år

over 50 år

Antal børn under 7

år

Antal børn 7-13 år

Antal børn 13-18 år

Faglært

KVU

MVU

LVU

Uoplyst uddannelse

Enlig

-19,3

44,9

19,2

-3,9

0,6

6,7

54,2

71,3

68,2

79,9

-29,4

-38,5

Standard fejl

0,1

0,2

0,1

0,2

0,3

0,2

0,3

0,1

Mindst 20 timer

Estimat

(timer)

Standard fejl

-19,0

34,7

6,2

-1,6

-0,8

4,8

53,6

69,7

67,4

79,7

-25,8

-36,2

0,1

0,2

0,1

0,2

0,3

0,2

0,3

0,1

Selvforsørgelse

Estimat

(timer)

Standard fejl

-4,2

9,4

0,8

-4,0

-2,9

-1,2

14,4

24,4

25,1

20,3

-49,1

-6,5

0,1

0,3

0,1

0,2

0,3

0,2

0,3

0,4

0,2

Anm.: Se anmærkning til tabel 1 for nærmere beskrivelse af datagrundlag og definitioner m.m. Referencepersonen

er en mand, under 30 år, uden børn, ufaglært og ikke enlig. Alle estimater er signifikante på et 5 pct. niveau. Re-

gressionen er en simpel lineær regression givet ved y

=a + β

.+ ε

, hvor y angiver antal timer om måneden i

2014, β parameterestimaterne, X angiver de angivne baggrundsvariable og ε er fejlledet.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Resultaterne fra den simple regression bliver i nogen grad bekræftet af en ny, større

analyse af arbejdstiden for forældre lavet af Rockwoolfonden

. Analysen er foreta-

get på baggrund af spørgeskemaundersøgelser foretaget i 2001 og 2008 over per-

soners tidsforbrug fordelt på børneomsorg, husholdningsarbejde, betalt arbejde, fri-

tid og søvn. Der er altid usikkerhed forbundet med en spørgeskemaundersøgelse,

men et særligt kvalitetstræk ved analysen er, at den udnytter, at nogle personer har

deltaget i begge undersøgelser

. Analysen ser dermed på den dynamiske effekt for

de samme personer over forskellige livsstadier (fx ved at sammenligne perioden før

børn og perioden med hjemmeboende børn), mens metoden i registeranalysen

ovenfor er at se på forskellige personer i forskellige livsstadier (personer med og

uden børn). Registeranalysen ovenfor kan derfor være påvirket af uobserverbare

karakteristika hos personerne og mellem de forskellige livsstadier, dvs. af forskelle

i personlige træk (fx motivation) mellem personer med og uden børn og af mulig

sammenhæng mellem dette og valg truffet i forskellige livsstadier.

Rockwoolfondens analyse viser overordnet set, at mødre arbejder mindre, når de

får børn, svarende til at de på en almindelig dag (et gennemsnit af alle ugens syv

dage) arbejder godt en time mindre i gennemsnit,

jf. tabel 3.

Samlet viser analysen,

at når kvinder får børn, bruger de ca. 2�½ timer på børneomsorg, som tages i om-

trent lige stort omfang fra arbejde og fritid. Derudover viser analysen, at der bliver

brugt mindre tid på børneomsorg, når børnene bliver ældre, og at arbejdstiden for

mødre stiger igen med omkring tre kvarter, når børnene flytter hjemmefra.

For mænd finder Rockwoolfonden ikke en signifikant ændring af arbejdstiden, når

de får børn

. Mænds ekstra tid på børneomsorg på ca. 2 timer tages næsten rent fra

deres fritidsaktiviteter.

Har børn nogen betydning for mænd og kvinders arbejdstid? – mænd og kvinders tidsan-

vendelse i forskellige livsfaser, udgivet i Working Hours and the Family, Rockwoolfonden

2016 samt nyhedsartiklen ”Arbejde, skat og familien – er der nogen sammenhæng?, Rock-

woolfonden februar 2016.

Der er lavet en såkaldt fixed-effect analyse baseret på det balancerede paneldata, hvor

stikprøven består af 1.247 besvarelser fra mænd og 1.517 besvarelser fra kvinder.

Rockwoolfondens analyse viser bl.a. stor standardafvigelse for arbejdstiden for henholdsvis

mænd og kvinder, hvilket underbygger vigtigheden af at bruge paneldata for i analysen at

kontrollere for heterogenitet og selektion i forbindelse med skift mellem livsstadier. Rock-

woolfonden har i sin analyse også lavet en OLS-analyse på tværsnitdata fra spørgeskema-

undersøgelserne, som ligeledes viser, at kvinder har lavere arbejdstid, når de har børn under

7 år, mens mænds arbejdstid ikke påvirkes signifikant. Der henvises til Rockwoolfonden

(2016) for yderligere beskrivelse af OLS-analysen.

Ifølge Rockwoolfondens analyse påvirkes mænds arbejdstid svagt negativt af at få børn,

men effekten er som nævnt ikke signifikant, det vil sige at resultatet er for usikkert til at

konkludere på baggrund af.

Tabel 3 Tidsforbrug i forskellige livsfaser, Rockwoolfonden (2016)

Kvinder

Timer/dag

Fra uden

barn til barn

under 7 år

Børneomsorg

Husholdningsarbejde

Arbejde

Fritid

Søvn

-1,180+

-0,908+

0,823*

0,742*

-1,784***

0,322+

2,405***

Fra barn under 7 år

til barn mellem 7

og 17 år

-1,311***

Fra barn mellem 7-

17 år til ingen børn

hjemme

-0,402***

Fra uden

barn til barn

under 7 år

2,029***

Fra barn under 7 år

til barn mellem 7

og 17 år

-0,811***

Fra barn mellem 7-

17 år til ingen børn

hjemme

-0,285**

Mænd

Anm.: Fixes-effect estimation justeret for uddannelse og beskæftigelse. Alle variable indgår som koefficienter i fi-

xed-effect-analysen, men her er kun gengivet resultater for de estimater, der er signifikante på mindst 90 pct. signi-

fikansniveau. *** p< 0,001, ** p<0,01, * p<0,05, + p<0,1. For alle parameterestimater henvises til Rockwoolfon-

dens rapport.

Kilde: Rockwoolfonden (2016),

jf. fodnote 1.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen