Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
26. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 10. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
379 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 379:
J.nr. 20165200140
”Hvor mange af Arbejdstilsynets tilsyn de seneste 5 år skyldes anmeldelser af hen-
holdsvis; anmeldte alvorlige arbejdsulykker, anmeldte erhvervsbetingede lidelser
eller klager over arbejdsmiljøforholdene? I hvor mange af disse tilfælde har de på-
gældende virksomheders certificeringsorgan allerede påpeget de samme forhold
ved at give afvigelser til virksomhederne?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som har
oplyst følgende:
”Det forudsættes, at der med spørgsmålet menes tilsyn på virksomheder med et an-
erkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Arbejdstilsynet har i perioden fra 2011 til 2015 gennemført i alt 700 tilsynsbesøg
på virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat på grund af anmeldelse af
ulykker, både alvorlige og mindre alvorlige ulykker.
Arbejdstilsynet har ikke i perioden fra 2011 til 2015 registreret, om tilsynsbesøg på
virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skyldes anmeldte arbejdsbetin-
gede lidelser.
Med hensyn til tilsynsbesøg på baggrund af klager, kan Arbejdstilsynet oplyse, at
det fremgår arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, at Arbejdstilsynet ikke må oplyse over
for arbejdsgiveren eller over for andre, om Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at Arbejdstilsynet bl.a. ikke
må oplyse om, at der er modtaget en klage og heller ikke oplyse om, at tilsynsbe-
søg sker som følge af en klage.
Arbejdstilsynet registrer modtagne klager over arbejdsmiljøforholdene på certifice-
rede virksomheder og om disse giver anledning til tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet
kan imidlertid på grund af sin tavshedspligt ikke oplyse, hvor mange tilsynsbesøg
på virksomheder med anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der skyldes klager over ar-
bejdsmiljøforholdene.