BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 1/5-2016 fra James Yates om reglerne omkring hvileperiode og fridøgn samt deres anvendelsen indenfor persontransport, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Lennart Damsbo-Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

1. juni 2016

J.nr. 20165200137

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 373

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart

Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 373:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. maj 2016 fra James Yates om

reglerne omkring Hvileperiode og fridøgn samt deres anvendelsen indenfor person-

transport, jf. BEU alm. Del – bilag 191 ”

Svar:

I den vedlagte henvendelse fra borgeren James Yates af 1. maj 2016, redegør Ja-

mes Yates for, at det er hans oplevelse, at personbefordringsbranchen, som udfører

kørsel under Flextrafik, er under pres, idet chauffører angiveligt kører mere end 48

timer om ugen. James Yates mener, at der er behov for klare retningslinjer om,

hvad der er tilladt inden for lovens rammer, samt for at se om loven skal justeres

for at sikre arbejdstagerne.

Jeg kan oplyse, at lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, indeholder bestemmelser om pauser (§ 3)

og maksimal ugentlig arbejdstid (§ 4). Ifølge den sidstnævnte bestemmelse må der

ikke arbejdes mere end 48 timer i gennemsnit om ugen beregnet over en periode på

4 måneder. En lønmodtager, hvis rettigheder efter § 4 er krænket, kan tilkendes en

godtgørelse, jf. lovens § 8, stk. 1. I modsætning til, hvad tilfældet er med hensyn til

bestemmelsen om pauser i § 3, er mobile lønmodtagere omfattet af § 4, jf. § 1, stk.

3, modsætningsvist.

Der henvises i henvendelsen til overenskomsten mellem Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening og Krifa på transportområdet. Hertil kan det oplyses, at det i forhold til lov

om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet skal nævnes, at lovens bestem-

melser viger for kollektiv overenskomst, der sikrer lønmodtagerne de pågældende

rettigheder efter arbejdstidsdirektivet, hvilket fremgår af lovens § 1, stk. 1 og 2. I

arbejdstidsdirektivet (Direktiv 2003/88/EF) findes 48-timersreglen i artikel 6 og

bestemmelsen om pauser i artikel 4, mens adgangen til at undtage mobile lønmod-

tagere fra artikel 4 findes i direktivets artikel 20. Bestemmelserne i den danske lov-

givning om maksimal ugentlig arbejdstid og pauser, afspejler således den EU-

retlige regulering af området. En lønmodtager er således altid sikret disse rettighe-

der, enten som del af en overenskomst eller gennem lovgivningen.

I forhold til arbejdsmiljølovgivningens regler om hvileperiode og fridøgn bemær-

kes, at det er Arbejdstilsynet, der som den kompetente myndighed på området vur-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 1/5-2016 fra James Yates om reglerne omkring hvileperiode og fridøgn samt deres anvendelsen indenfor persontransport, til beskæftigelsesministeren

derer og tager konkret stilling til fortolkning af disse regler. Jeg har derfor til brug

for besvarelsen indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:

”Arbejdsmiljøreglerne stiller generelt krav om, at den enkelte ansatte skal sikres 11

timers sammenhængende hvile inden for en periode på 24 timer, samt et ugentligt

fridøgn inden for hver periode på syv døgn. I en række tilfælde er der imidlertid

mulighed for at nedsætte den daglige hvileperiode eller omlægge det ugentlige

fridøgn. Det gør sig blandt andet gældende inden for de former for arbejde, som er

omfattet af bilaget til bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn.

I henvendelse af 1. maj 2016 fra James Yates ønskes der svar på, hvorvidt kørsel

for Flextrafik er omfattet af bilaget til bekendtgørelse om fravigelse af hvileperiode

og fridøgn.

Hvorvidt kørsel under Flextrafik falder inden for de former for arbejde, der er om-

fattet af bilaget, afhænger af en række forudsætninger. Hvis kørsel under Flextrafik

er af uopsættelig karakter, og set fra et samfundsmæssigt perspektiv har en grad af

nødvendighed, kan det være omfattet af bilaget. Derudover kan kørsel under Flext-

rafik være omfattet af bilaget, hvis der er tale om egentlige afbrudte arbejdsperio-

der, eller om der er tale om forskellige arbejdsperioder og arbejdsopgaver fx kørsel,

vedligehold af bilen, administrative opgaver mv, som kontinuerligt afløser hinan-

den.

Det er således ikke muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger generelt at

besvare spørgsmålet om, hvorvidt Flextrafik er omfattet af de former for arbejde,

hvor der kan ske fravigelser ifølge bilag 1 i bekendtgørelsen.

Der ønskes desuden et svar på sondringen mellem arbejdstid og rådighedstjeneste i

arbejdsmiljølovgivningens forstand.

Ved rådighedstjeneste forstås, at den ansatte er forpligtet til at være til rådighed på

eller uden for arbejdsstedet og i sidstnævnte tilfælde kan tilkaldes. Af de arbejds-

miljøretlige regler fremgår, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som

hvileperiode eller fridøgn, mens rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes

som hvileperiode.

Det forhold, at den ansatte er forpligtet til at møde på et bestemt tidspunkt på et af

arbejdsgiveren bestemt sted, er væsentlige momenter i forhold til at vurdere, hvor-

vidt der er tale om rådighedstjeneste på eller uden for arbejdsstedet. Hvis arbejds-

giveren vælger, at den ansatte skal møde på et andet sted end det almindelige ar-

bejdssted, kan det bare betyde, at arbejdsgiveren har valgt at henlægge arbejdsste-

det til et andet sted, og det betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er tale om rå-

dighedstjeneste uden for arbejdsstedet.

Der redegøres endvidere i henvendelsen for, at mange chauffører ikke får kompen-

serende hvileperioder eller fridøgn som loven kræver.

Hvis en arbejdsgiver inden for lovgivningens rammer nedsætter eller udskyder den

daglige hvileperiode, eller hvis det ugentlige fridøgn omlægges, skal der ydes den

ansatte tilsvarende kompenserende hvil eller fridøgn. Hvis forholdene ganske und-

tagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvil eller

frihed, er arbejdsgiveren forpligtet til at yde den ansatte passende beskyttelse. Det

vil som den helt klare hovedregel have formodningen imod sig, at det ikke er mu-

ligt at yde senere kompenserende hvil.”

Jeg henholder mig til Arbejdstilsynets svar og mener, at tilsynets redegørelse for de

forskellige punkter i henvendelsen viser, at reguleringen på området sikrer den an-

satte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, ligesom reguleringen fastsætter klare rammer

for at en arbejdsgiver sammen med de forhandlingsberettigede lønmodtagerorgani-

sationer kan indgå aftaler om fravigelse af reglerne, hvorfor jeg på nuværende tids-

punkt ikke finder anledning til at ændre de gældende regler.

For så vidt angår et effektivt tilsyn med gældende regler, er det sådan, at Arbejds-

tilsynet har mulighed for at føre tilsyn med, om virksomhederne overholder hvile-

tidsreglerne på samme måde som andre områder i arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstil-

synet besøger virksomhederne og foretager konkrete undersøgelser ved selvsyn og

gennem dialog med virksomhedens ledelse og de ansatte. Ved kontrol med hvile-

tidsbestemmelserne beder Arbejdstilsynet fx om at se vagtplaner. På baggrund af

den samlede data-indsamling vurderer Arbejdstilsynet, om der foreligger overtræ-

delser af arbejdsmiljølovningen.

Jeg mener, at der i dag er tilstrækkelig mulighed for, at der kan føres effektivt til-

syn med den gældende lovgivning på området.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen