BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Sygedagpengelovens § 7

om uarbejdsdygtighed

April 2016

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Hovedresultater og anbefalinger

2.1

2.2

3.1

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

6.3

6.4

Hovedresultater

Ankestyrelsen anbefaler

Lovgrundlag og praksis

Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed

Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis fordelt på årsager

Oplysningsgrundlag

Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 3

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 4

Stop efter § 7, stk. 3 og stk. 4, fordelt på beskæftigede og ledige

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 5

Standsningstidspunktet

Oplysningsskema

Lægelige oplysninger

Visitation, revisitation og opfølgning

Inddragelse af arbejdsgiver

Retssikkerhedslovens § 7a

Begrundelse

Klagevejledning

Partshøring

Andet til formaliteten

Bilag 1 Metode og baggrund

Bilag 2 Regelgrundlag

Bilag 3 Principafgørelser

Bilag 4 Kommunefordelte resultater

Bilag 5 Indkaldelsesbreve

Bilag 6 Måleskema

105

107

119

Regler og Ankestyrelsens praksis

Materiel vurdering

Særlige sagsbehandlingsregler (kommunernes opfølgning)

Formel vurdering

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Det har ikke været muligt at gøre sidehovederne tilgængelige for personer med et

synshandicap. Sidehovederne består blot af et billede og undersøgelsens titel.

Titel

Sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed

Udgiver

Ankestyrelsen, april 2016

ISBN nr

978-87-7811-322-1

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Forord

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre

en undersøgelse af kommunernes praksis ved anvendelsen af sygedagpengelovens § 7

om uarbejdsdygtighed.

Baggrunden for undersøgelsen er sygedagpengereformen, som trådte i kraft den 1. juli

2014 og som blandt andet har til mål at sikre, at sygemeldte er økonomisk sikrede i hele

perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Reformen medførte, at revurderingstidspunktet blev rykket frem, så kommunen skal

vurdere, om der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, når borgeren

har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder.

Udbetaling af sygedagpenge forudsætter bl.a., at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af

sygdom. Hvis borgeren er uarbejdsdygtig, men der ikke (længere) er grundlag for at

forlænge udbetalingen af sygedagpenge, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

På denne baggrund er vurderingen af uarbejdsdygtighed af afgørende betydning for

borgerens forsørgelsesgrundlag. Der blev alene foretaget en mindre redaktionel ændring

af § 7 i forbindelse med reformen, og det var med reformen ikke hensigten, at

vurderingen efter § 7 skulle være anderledes end før den 1. juli 2014.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes anvendelse af § 7 i praksis, og

om sagerne er tilstrækkeligt oplyste på afgørelsestidspunktet. Undersøgelsen har

fokuseret på følgende sagskategorier:



Sager, hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag efter

et af stykkerne i sygedagpengelovens § 7.

Sager, hvor kommunen standser udbetalingen til en lønmodtager, der er i

beskæftigelse, efter sygedagpengelovens § 7, stk. 3, fordi kommunen vurderer, at

borgeren kan stå til rådighed på det brede arbejdsmarked.

Sager,

hvor

kommunen

standser

udbetalingen

til

ledig

efter

sygedagpengelovens § 7, stk. 4, fordi kommunen vurderer, at borgeren kan

varetage arbejde inden for det arbejdsområde, vedkommende står til rådighed

for.

Sager, hvor kommunen standser udbetalingen efter sygedagpengelovens § 7, stk.

5, fordi kommunen vurderer, at borgerens helbredsmæssige tilstand er stationær,

og pågældende ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension.



SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Desuden har Ankestyrelsen undersøgt, hvornår kommunerne standser udbetalingen af

sygedagpenge efter en § 7-vurdering – sker det før, på eller efter

revurderingstidspunktet?

Undersøgelsen belyser også, i hvilket omfang kommunerne iagttager de særlige

sagsbehandlingsregler i sygedagpengeloven. Det vil sige reglerne om, at kommunen skal

indhente oplysningsskema, oplyse sagen lægeligt, foretage visitation, revisitation og

opfølgning samt inddrage og informere arbejdsgiver om relevante foranstaltninger.

Ankestyrelsen har desuden undersøgt, om kommunerne anvender retssikkerhedslovens §

7a korrekt, samt om kommunerne iagttager de generelle forvaltningsretlige regler om

især begrundelse, klagevejledning og partshøring.

Undersøgelsen belyser også, i hvilket omfang kommunerne træffer afgørelse over for

arbejdsgiver, når pågældende har modtaget sygedagpengerefusion og derfor er part i

sagen. I de sager har Ankestyrelsen desuden undersøgt, om de generelle

forvaltningsretlige regler er overholdt i forbindelse med afgørelsen til arbejdsgiver.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Hovedresultater og anbefalinger

Ankestyrelsen har undersøgt 16 kommuners praksis om anvendelse af

sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed.

Der er indgået 115 sager i undersøgelsen. Sagerne fordeler sig på følgende måde:

sager

afslag fra første sygedag efter et af stykkerne i § 7.

ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 3.

ophør efter § 7, stk. 4.

ophør efter § 7, stk. 5.

Kommunerne er udvalgt under hensyntagen til geografisk spredning og størrelse.

I dette kapitel gennemgås undersøgelsens hovedresultater og de anbefalinger, som

undersøgelsen giver anledning til.

2.1

Hovedresultater

Afsnittet omfatter de overordnede konklusioner om kommunernes praksis i afgørelser om

uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser.

85 procent af afgørelserne overholder sygedagpengelovens betingelser

I 98 ud af 115 sager er de materielle regler efter § 7 overholdt. Det svarer til, at

afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis i 85 procent af sagerne.

Afgørelsen er ikke i overensstemmelse med regler og praksis i 17 af 115 sager, hvilket

svarer til 15 procent. Det betyder, at 17 sager ville blive ændret eller hjemvist, hvis

afgørelserne havde været påklaget.

Ankestyrelsen vurderer, at 6 af de 17 sager ville være blevet hjemvist, hvis der var tale

om en klagesag.

I 11 af de 17 sager ville afgørelsen være blevet ændret, hvis den var påklaget til

Ankestyrelsen.

De 17 sager fordeler sig som følger:



6 sager vedrører afslag fra første fraværsdag efter et af stykkerne i § 7, hvor 3

sager ville blive ændret og 3 hjemvist.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED



4 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter § 7, stk. 3, hvor 1 sag

ville blive ændret og 3 hjemvist.

4 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter § 7, stk. 4, hvor alle

4 sager ville blive ændret.

3 sager vedrører afgørelse om ophør af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, hvor alle

3 sager ville blive ændret.



Undersøgelsen viser, at der mangler afgørende oplysninger på afgørelsestidspunktet i 14

sager. I 12 af de 14 sager er det afgørende lægelige oplysninger, der mangler.

Afgørelserne ville blive hjemvist eller ændret i alle 12 sager, hvis de havde været

påklaget.

Desuden viser undersøgelsen, at kommunerne ofte træffer afgørelse om ophør af

sygedagpenge efter § 7, stk. 3, i sager, hvor borgeren er ledig på

standsningstidspunktet. Uarbejdsdygtigheden for ledige skal vurderes efter § 7, stk. 4.

Ankestyrelsen har undersøgt 48 sager om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 3. I 14 af

de 48 sager var borgeren ledig på standsningstidspunktet, og kommunen kunne standse

udbetalingen efter § 7, stk. 4. Vi vurderer, at afgørelserne derfor i nogen grad er

korrekte, da borgeren er arbejdsdygtig, men kommunen har anvendt det forkerte stykke

i § 7.

I 11 ud af 31 sager om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, vurderer Ankestyrelsen,

at kommunen ikke kan standse udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, men at

borgeren er arbejdsdygtig efter § 7, stk. 1, stk. 3 eller stk. 4. Kommunen burde derfor

have standset udbetalingen efter en af disse bestemmelser.

Inddragelse og information af arbejdsgiver

Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set informerer arbejdsgiver om

relevante initiativer og træffer afgørelse over for arbejdsgiver i sager, hvor pågældende

modtager sygedagpengerefusion.

I 27 ud af 45 sager har kommunen ikke inddraget arbejdsgiver, hvor det er relevant.

Ankestyrelsen bemærker, at det er tilfældet i mange sager, hvor der er tale om

sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer, bl.a. på grund af stress og depression.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne i højere grad skal inddrage arbejdsgiveren.

Det gælder også i sager, hvor borgeren er sygemeldt pga. arbejdspladsproblemer.

Ankestyrelsen vurderer, at den manglende inddragelse af arbejdsgiveren ikke påvirker

afgørelsens resultat i nogen af sagerne.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Retssikkerhedslovens § 7a

Undersøgelsen viser, at kommunerne i alle sager, hvor det er relevant at tage stilling til

retssikkerhedslovens § 7a, har iagttaget bestemmelsen og foretaget en vurdering af

borgerens behov for hjælp.

I næsten halvdelen af de sager, hvor det er relevant at tage stilling til § 7a, er

vurderingen foretaget senere end to uger før ophør af udbetalingen af sygedagpenge.

Ankestyrelsen bemærker, at det ikke er relevant at tage stilling til § 7a i sager, hvor

kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Det skyldes, at

udbetalingen ikke er påbegyndt, og der er derfor ikke tale om ophør af en erhvervsrettet

foranstaltning.

I 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at anvendelsen af § 7a ikke er korrekt. I de sager er

vurderingen foretaget for sent, og kommunen har ikke inddraget borgeren forud for

vurderingen. Borgeren kan f.eks. inddrages ved et møde om, hvad der videre skal ske.

Den ene sag ville blive hjemvist på grund af manglende lægelige oplysninger, mens den

anden sag ville blive stadfæstet, hvis afgørelserne var påklaget.

Formel vurdering

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder forvaltningslovens regler om

begrundelse, klagevejledning og partshøring.

Ankestyrelsen bemærker dog, at kommunerne i højere grad bør oplyse, hvilke konkrete

forhold der er lagt vægt på i afgørelsen. Det gælder især i afgørelsen til arbejdsgiver.

Desuden skal kommunerne i højere grad henvise til det gældende lovgrundlag, ligesom

det skal fremgå klart, hvilket stykke i § 7 afgørelsen er truffet efter.



I 105 ud af de 114 sager, hvor partshøring af borgeren er relevant, er der

foretaget partshøring.

I 38 ud af 58 sager, hvor partshøring af arbejdsgiver er relevant, er der sket

partshøring.

I 58 ud af 115 sager opfylder begrundelsen til borgeren kun forvaltningslovens

krav i nogen grad. Der er typisk tale om manglende henvisning til de faktiske

oplysninger i sagen og/eller det relevante lovgrundlag. I 1 sag er begrundelsen

ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.



SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED



I 33 ud af 52 relevante sager opfylder begrundelsen til arbejdsgiver kun

forvaltningslovens krav i nogen grad. Også her er der typisk tale om manglende.

henvisning til de faktiske oplysninger i sagen og/eller det relevante lovgrundlag. I

5 sager er begrundelsen ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens krav.

I 1 ud af 115 sager har borgeren ikke modtaget klagevejledning. Arbejdsgiver har

modtaget klagevejledning i alle sager, hvor det er relevant.

Ankestyrelsen vurderer, at de formelle mangler ikke i sig selv fører til ugyldighed i

nogen af sagerne.



2.2

Ankestyrelsen anbefaler

Undersøgelsen danner grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne



Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente relevante oplysninger -

herunder lægelige oplysninger om den sygemeldtes tilstand, hvis der er tvivl om,

hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig.

I sager, hvor der gives afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, skal

kommunerne være opmærksomme på, om der kan være sket en afgørende

forværring i den helbredsmæssige tilstand siden en eventuel tidligere

sygemelding.

Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage arbejdsgiver i sagen –

herunder når borgeren er sygemeldt på grund af arbejdspladsproblemer.

Kommunerne skal ved begrundelsen af afgørelsen være opmærksomme på at

henvise til de faktiske forhold, der er lagt vægt på.

Kommunerne skal træffe afgørelse efter det relevante stykke i § 7. Det skal

desuden fremgå af afgørelsen, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter.



SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Regler og Ankestyrelsens praksis

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes anvendelse af reglerne om

uarbejdsdygtighed, der fremgår af sygedagpengelovens § 7.

Dette kapitel indeholder en gennemgang af de regler og principafgørelser, der er centrale

for undersøgelsen. For yderligere information er der i bilag 2 en oversigt over reglerne.

Af bilag 3 fremgår en oversigt over Ankestyrelsens principafgørelser på de områder,

undersøgelsen vedrører.

3.1

Lovgrundlag og praksis

Det er en grundlæggende betingelse for retten til sygedagpenge, at borgeren er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Vurderingen af, om en borger er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, sker på grundlag af

en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på borgerens arbejdsevne.

For borgere i beskæftigelse skal vurderingen af uarbejdsdygtighed som udgangspunkt

foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter tre måneders sygefravær

skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og

beskæftigelsesområde – den brede vurdering. Den brede vurdering kan foretages på et

tidligere eller senere tidspunkt, hvis der er særlige grunde, der taler for det.

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige skal fra første dag foretages i forhold til

det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.

Udbetalingen af sygedagpenge ophører delvist den dag, hvor borgeren er delvis

arbejdsdygtig, og helt den dag, hvor borgeren er helt arbejdsdygtig. Det er tilfældet,

uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene

kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen

efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den

sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob

eller førtidspension.

Den nye sygedagpengemodel indebærer bl.a., at sygemeldte er økonomisk sikret i hele

perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Den relevante indsats for at få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet skal sættes i gang

så hurtigt som muligt. Revurderingstidspunktet er på den baggrund rykket frem, så

kommunen skal foretage en vurdering af, om sygedagpengene kan forlænges, når der er

udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Hvis

mindst én af forlængelsesbetingelserne er opfyldte på dette tidspunkt, fortsætter den

sygemeldte med at modtage sygedagpenge. Hvis der derimod ikke er grundlag for at

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

forlænge udbetalingen, overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb. I begge tilfælde

er det en betingelse, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Med lovændringen er der ikke tilsigtet en ændret vurdering af uarbejdsdygtigheden.

Vurderingen har afgørende betydning for, hvorvidt en borger fortsat er berettiget til

sygedagpenge – eller eventuelt jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag

for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen.

Pr. 5. januar 2015 er reglerne om visitation og opfølgning ændret. De nye regler finder

anvendelse, første gang der efter den 5. januar eller senere skal følges op i

sygedagpengesagen.

3.1.1

Sygedagpengelovens kapitel 6 – Visitation og opfølgning

Generelt - §§ 8-10 (gælder uanset om visitation og opfølgning er sket før eller

fra 5. januar 2015)

Formålet med opfølgningsreglerne er først og fremmest at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt

som muligt.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en

raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal derfor

efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være arbejdsplads, læge,

arbejdsløshedskasse, den faglige organisation, revalideringsinstitutioner samt sygehuse

og -afdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de

praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller

delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en

samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats for at fremme

gradvis tilbagevenden til arbejde.

Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,

vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, og om der

foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Oplysningsskema - § 8, stk. 3, og § 11, stk. 2 (gælder uanset om visitation og

opfølgning er sket før eller fra 5. januar 2015)

Kommunen skal inden den første opfølgningssamtale indhente et oplysningsskema fra

den sygemeldte i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet. I forbindelse med

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

udfyldelse af oplysningsskemaet skal den sygemeldte svare på en række spørgsmål om

sygdommens betydning for arbejdet, herunder arbejde, behandling og eventuel forventet

raskmelding. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til den sygemeldtes

opholdskommune via NemRefusion. Det samme gælder for arbejdsløshedskassens

anmeldelse af fravær for et ledigt medlem.

Når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion, udsendes oplysningsskemaet automatisk

fra NemRefusion, og den sygemeldte har otte dage regnet fra afsendelsen af

oplysningsskemaet til at udfylde og returnere skemaet til kommunen. I andre tilfælde

skal den sygemeldte anmode kommunen om sygedagpenge. Det sker ved at udfylde en

blanket, som udleveres af kommunen, hvorefter kommunen sender oplysningsskemaet til

den sygemeldte.

Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at

foretage visitation og opfølgning samt forberede den første samtale.

Kommunen visiterer sagen til én af tre visitationskategorier. Det sker på baggrund af

oplysningsskemaet og sagens oplysninger i øvrigt.

I bilag 2 findes reglerne for visitationskategorier og opfølgning gældende før den 5.

januar 2015.

Der er ikke ved sygedagpengereformen sket væsentlige ændringer i reglerne om

oplysningsskema.

Inddragelse af arbejdsgiver - § 9 (gælder uanset om visitation og opfølgning er

sket før eller fra 5. januar 2015)

Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører, herunder den sygemeldtes

arbejdsgiver, hvis den sygemeldte er i ansættelse. Desuden skal kommunen have fokus

på at udvikle samarbejdet med arbejdspladserne.

Hvis den sygemeldte har givet samtykke hertil, skal kommunen informere arbejdsgiveren

om relevante initiativer, som kommunen iværksætter for den sygemeldte. Det vil være

relevant, hvis der er tale om initiativer, som har betydning i forhold til virksomheden.

F.eks. skal kommunen informere arbejdsgiver om iværksættelse af afklarende

foranstaltninger, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Visitationskategorier og opfølgning gældende fra den 5. januar 2015 - § 12, §

13, § 13 a, stk. 1-2, og § 13 b, stk. 1-3

Visitationskategorier

Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for otte uger regnet fra

første fraværsdag.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra

første fraværsdag.

Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end otte uger regnet fra

første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i

forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale

forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats.

De ændrede regler har virkning i forbindelse med den første opfølgningssamtale den 5.

januar 2015 eller senere. Sagen kan dog kun være i kategori 1 i de første otte uger af

sygefraværet. Det er ikke muligt senere i et længerevarende sygeforløb at revisitere til

kategori 1.

Sager i kategori 1

Sygemeldte visiteres til kategori 1, hvis en fuld raskmelding forventes inden for otte uger

regnet fra første fraværsdag. Visitationen sker, når kommunen har modtaget den

sygemeldtes oplysningsskema, og den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes

at ophøre inden for de første otte ugers sygefravær, og der ikke er omstændigheder, der

peger i anden retning.

Så snart en sygemelding forventes at gå ud over otte uger, skal kommunen visitere til

enten kategori 2 eller 3.

Opfølgning i sagskategori 1

Ud over den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. sygeuge er der ikke krav til

opfølgningen for sager i kategori 1.

Sager i kategori 2

Sygemeldte visiteres til kategori 2, hvis en fuld raskmelding forventes senere end otte

uger regnet fra første fraværsdag, og det samtidig vurderes, at der ikke er tale om en

kompleks sag, der kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det vil typisk være

sager med et forholdsvis klart og forudsigeligt forløb, hvor der kun er behov for en

sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats.

Opfølgning i sagskategori 2

Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. sygedag.

Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Sager i kategori 3

Sygemeldte visiteres til kategori 3, hvis en fuld raskmelding forventes senere end otte

uger regnet fra første fraværsdag, og hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er

andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

arbejde, herunder sociale forhold, samt at der vurderes at være behov for at iværksætte

en tværfaglig indsats. Disse betingelser skal alle være opfyldte.

Selv om der som udgangspunkt er tale om komplekse sager - typisk med et uklart og

diffust sygdomsbillede, der ofte inkluderer sociale barrierer – skal det også vurderes, at

der på visitationstidspunktet er behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. Hvis

jobcentret vurderer, at den sygemeldte vil være i stand til selv at klare udfordringerne,

vil betingelserne for visitation til kategori 3 ikke være opfyldte.

Opfølgning i sagskategori 3

Sager, der visiteres til kategori 3, skal behandles i rehabiliteringsteamet senest fire uger

efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes

sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til

indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende

udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren.

Der skal – som for kategori 2-sager - senest følges op første gang inden udgangen af 8.

uge regnet fra 1. sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Opfølgningens form - § 13 a, stk. 2 (kategori 1) og § 13 b, stk. 4-5 (kategori 2

og 3)

Kategori 1

Efter lovens § 13 a, stk. 2, er det op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen i sager,

hvor den sygemeldte er visiteret til kategori 1. Der er derfor ikke krav til, hvornår der

skal følges op, og hvordan der følges op eller indholdet af opfølgningen. Kommunen skal

sikre, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat og

dermed mere end 8 uger. Kommunen skal i den situation indkalde den sygemeldte til

samtale, hvor der visiteres til kategori 2 eller 3.

Kategori 2 og 3

Første opfølgning skal - ligesom alle øvrige opfølgninger - foregå som en personlig

samtale, medmindre sygdommen forhindrer det.

Samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Hvis den sygemeldte lider af en alvorlig sygdom, og kontakt til den pågældende ikke er

hensigtsmæssig eller mulig (f.eks. fordi den pågældende er indlagt), foregår

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte, f.eks. ved at kommunen tager kontakt til

sygehuset. Hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan deltage i en personlig samtale,

skal kommunen kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen. Lægens

anvisninger skal følges, medmindre der er helt særlige grunde til ikke at gøre det. Det

skal i øvrigt fremgå af kommunens breve og informationsmateriale, at opfølgningen

tilpasses den sygemeldtes helbredstilstand.

Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager, afsnit 9.1, indeholder

en diagnoseliste, som er udarbejdet i samarbejde med Lægeforeningen og større

patientforeninger. Patientgrupper på diagnoselisten har ret til at bestemme, at deres sag

sættes på stand by.

Revisitation - § 12, stk. 2 og 3

Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes

oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af

oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første

opfølgningssamtale. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning.

Lægeattesten - § 11a og 11b

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om en lægeattest (LÆ 285) fra

den sygemeldtes egen læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud

raskmeldt inden for otte uger regnet fra første fraværsdag, jf. sygedagpengelovens §

11a. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for

at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn. Kommunen skal anmode om

lægeattesten straks efter at have modtaget oplysningsskemaet fra den sygemeldte.

Kommunen skal ved anmodning om en lægeattest samtidig sørge for at videregive den

sygemeldtes oplysninger, og eventuelle oplysninger fra arbejdsgiveren. Det fremgår af

vejledning nr. 9261, pkt. 4.2.5, at kommunen stadig skal gennemføre

opfølgningssamtalen, selv om lægeattesten undtagelsesvist ikke foreligger på tidspunktet

for samtalen.

Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale anvendes også i det senere

opfølgningsforløb, og ved revurderingen ved 22. fraværsuge. Der skal i

opfølgningsforløbet kun indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlige

ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer med betydning for

arbejdsevnen.

Der indhentes en ny lægeattest i forbindelse med revurderingen ved 22. fraværsuge, hvis

det af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale fremgår, at der er tale om

et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i sundhedsvæsnet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

§ 11a er indsat i sygedagpengeloven med virkning fra den 5. januar 2015. Lægeattesten

skal indhentes inden første opfølgningssamtale ved sygdom i mere end otte uger.

Den sygemeldte har pligt til at medvirke til udfærdigelsen af lægeattesten, men der er

ikke sanktioner for den sygemeldte ved forsinkelse eller manglende medvirken ved

udarbejdelse af lægeattesten, jf. sygedagpengelovens §§ 11b og 21.

Generelt om betydningen af manglende overholdelse af opfølgningsreglerne

Opfølgningsreglerne er sagsbehandlingsregler, der har karakter af garantiforskrifter for,

at der træffes en indholdsmæssigt rigtig afgørelse. En manglende overholdelse af

opfølgningsreglerne indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse

indholdsmæssigt vil være påvirket heraf. Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det

konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat.

Manglende indkaldelse til personlig opfølgningssamtale inden ophør af udbetalingen af

sygedagpenge vil ikke i sig selv kunne bevirke, at afgørelsen er ugyldig, når der i øvrigt

er sket løbende opfølgning i sagen, jf. Ankestyrelsens principafgørelse

D-10-00.

Principafgørelse

D-4-02

om uarbejdsdygtighed og ugyldighed

De formelle sagsbehandlingsmangler havde konkret ikke haft betydning for kommunens

afgørelse om at standse sygedagpengene og skulle derfor ikke have ugyldighedsvirkning.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at der på afgørelsestidspunktet ikke

længere var materielt grundlag for fortsat udbetaling af sygedagpenge, idet

lønmodtageren ikke ud fra en bredere vurdering kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig på

grund af sygdom, da kommunen traf afgørelse.

Principafgørelse

D-20-05

om mangelfuld sagsbehandling

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at ændre eller ophæve

Ankestyrelsens afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge, fordi lønmodtager

ikke ud fra en bredere vurdering var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og

sagsbehandlingen havde været mangelfuld. Højesteret lagde til grund, at kommunen på

grundlag af flere opfølgningssamtaler med lønmodtager og af de foreliggende lægelige

oplysninger havde vurderet, at lønmodtager kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet

uden forudgående revalidering eller iværksættelse af andre erhvervsafklarende

foranstaltninger. Højesteret lagde samtidig til grund, at kommunens sagsbehandling

havde været mangelfuld, idet der ikke var udarbejdet en skriftlig helhedsvurdering efter

retssikkerhedsloven og opfølgningsplan efter den dagældende sygedagpengelov, ligesom

der ikke var blevet afholdt det foreskrevne antal opfølgningssamtaler med lønmodtager.

Højesteret fandt, at disse mangler ikke i sig selv kunne føre til, at kommunens afgørelse

var ugyldig, eller at de havde haft betydning for rigtigheden af kommunens afgørelse.

Højesteret fandt, at der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte myndighedernes

vurdering af, at lønmodtager ikke længere på grund af sygdom var afskåret fra at påtage

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

sig et passende arbejde - og dermed ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig. Højesteret

fandt derfor ikke grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse.

Indplacering i visitationskategori er en processuel beslutning, der ikke kan klages

særskilt over, jf. principafgørelse

181-09.

3.1.2

Generelt om uarbejdsdygtighed

Vurderingen af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand,

foretages på baggrund af sygdommen og den betydning, den har for den sygemeldtes

arbejdsevne.

Det er afgørende, at borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vil derfor

ikke medføre ret til sygedagpenge, hvis man ikke kan arbejde på grund af f.eks. sociale

forhold eller en anden persons sygdom. Desuden vil et misbrug ikke i sig selv være en

sygdom i sygedagpengelovens forstand. Misbruget kan derimod medføre sygdom, som

gør borgeren uarbejdsdygtig og dermed berettiget til sygedagpenge.

Se principafgørelserne

D-3-95

om alkoholisme,

D-16-00

om ludomani og

D-34-05

stofmisbrug.

En lønmodtager vil være delvist uarbejdsdygtig, når vedkommende kun kan udføre

arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller

tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. En lønmodtager er delvist

uarbejdsdygtig, hvis pågældendes fravær er på fire timer eller mere om ugen.

Betingelsen om mindst fire timers fravær om ugen gælder ikke for en person, der er

ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udbetalingen af

sygedagpenge til en borger ansat i fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats standser desuden, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. § 70 c i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats handler om bevilling af midlertidigt fleksjob, og

bestemmelsen blev indsat pr. 1. januar 2013.

Hvis en borger under sygemeldingen visiteres til fleksjob og overgår til ledighedsydelse,

er vedkommende ikke længere uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand og derfor

heller ikke berettiget til sygedagpenge. Se i denne forbindelse principafgørelse

D-5-06.

En selvstændig er delvist uarbejdsdygtig, når det skønnes, at vedkommende højst kan

udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Oplysningsgrundlaget

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at kommunen har ansvaret for, at sager, der

behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

afgørelse (officialprincippet). Bestemmelsen gælder for oplysningen af alle typer af sager

på det sociale område.

Det er som udgangspunkt kommunens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet

tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er

berettiget til. Er der tvivl om rigtigheden af en oplysning eller vurdering, hører det med

til oplysningen af sagen, at kommunen skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Kommunen

kan herefter ved en bevismæssig vurdering afgøre, om den pågældende oplysning eller

vurdering kan lægges til grund i forbindelse med afgørelsen.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger, kommunen skal

indhente. Det vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne for,

hvornår en borger er berettiget til at modtage hjælp.

Ifølge retssikkerhedslovens § 11a kan kommunen forlange at få oplysninger fra f.eks.

sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der

handler på disses ansvar. Bestemmelsen giver kun adgang til at indhente de oplysninger,

der er nødvendige for at behandle en sag. I sygedagpengesager er det oplysninger, som

har betydning ved vurderingen af den sygemeldtes aktuelle helbredstilstand og

arbejdsevne.

Kommunen skal vurdere konkret, hvorvidt der er behov for at indhente lægelige

oplysninger, og om det er nødvendigt at indhente disse på skrift. I nogle tilfælde vil det

være tilstrækkeligt at indhente oplysningerne ved en telefonsamtale med lægen og

notere oplysningerne i henhold til notatpligten. Det vil afhænge af oplysningernes

karakter, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at få dem. F.eks. kan det være

hensigtsmæssigt at indhente oplysningerne telefonisk, hvis der er brug for en uddybning

af en udtalelse.

Ifølge principafgørelse

232-11

om oplysningsgrundlag og oplysningspligt var

kommunens pligt til at oplyse sagen ikke opfyldt ved blot at konstatere, at en læge ikke

havde besvaret en henvendelse og ikke telefonisk havde ønsket at udtale sig til

kommunen om sygemeldtes psykiske lidelse.

Helhedsvurderingen

Det afhænger af en helhedsvurdering, om borgeren må anses for uarbejdsdygtig på

grund af sygdom. Sygdommens karakter, borgerens hidtidige tilknytning til

arbejdsmarkedet, resultater af eventuelle afklarende foranstaltninger og borgerens egne

oplysninger vil være forhold, der indgår i helhedsvurderingen af uarbejdsdygtigheden.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes

afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen

må vurdere i den enkelte sag, hvilke oplysninger det er nødvendigt at indhente.

De lægelige oplysninger er ofte et vigtigt element, men det vil ikke altid være nødvendigt

at indhente aktuelle lægelige oplysninger for at vurdere, om borgeren er uarbejdsdygtig.

Der vil f.eks. ikke være behov for lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige

tilstand, hvis sagens oplysninger om arbejdsevnen og/eller borgerens egne oplysninger

viser, at borgeren er arbejdsdygtig.

Nedenfor gennemgås de forskellige elementer, der indgår i vurderingen efter § 7.

Den lægelige dokumentation

Det er en konkret vurdering, om sagen er tilstrækkeligt lægeligt oplyst til, at der kan

træffes afgørelse om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Som beskrevet ovenfor under afsnittet om oplysningsgrundlaget er det ikke et krav, at

der foreligger lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis sagen

på anden vis er tilstrækkeligt oplyst.

Afhængig af sagens karakter kan der indhentes forskellige former for lægelig

dokumentation, ligesom der vil være forskellige behov for på hvilket tidspunkt, der skal

indhentes lægelige oplysninger til sagen. Det er vigtigt, at kommunerne er

opmærksomme på de krav, der kan stilles til de lægelige oplysninger, som indhentes.

Det er også vigtigt, at det er de rigtige spørgsmål, der stilles til lægen. Der skal være

fokus på at få belyst den helbredsbetingede funktionsevne og funktionsprognose.

En statusattest fra egen læge eller journaloplysninger fra sygehuset vil ikke altid give en

tilstrækkelig beskrivelse af borgerens aktuelle helbredsmæssige situation og

funktionsevne. Det gælder f.eks., hvis lægen ikke har set den sygemeldte i

konsultationen i længere tid, eller pågældende ikke har gået til kontrol eller lignende på

sygehuset. Lægen indkalder ikke borgeren til konsultation før udarbejdelse af en

statusattest. Attesten udarbejdes derimod på baggrund af det materiale, lægen allerede

har, og en statusattest vil derfor ikke give en retvisende beskrivelse af borgerens

aktuelle helbredsmæssige tilstand, hvis lægen ikke har set borgeren i længere tid.

De lægelige og øvrige helbredsfaglige oplysninger i sagen vil typisk indgå med stor vægt

ved vurderingen af, om borgeren er uarbejdsdygtig. Se principafgørelse

141-10,

hvor

kommunens afgørelse om, at borgeren kunne påtage sig andet arbejde, der tilgodeså

hendes skånehensyn, ikke var begrundet ud fra sagens oplysninger. Ankestyrelsen lagde

vægt på en specifik helbredsattest, hvoraf fremgik, at der var smerter ved mindste

belastning, f.eks. opvask eller løft af mere end to liter mælk. Lægen anbefalede, at

kommunen iværksatte foranstaltninger for at undgå kronificering af tilstanden.

Kommunen kunne derfor ikke træffe afgørelse om, at borgeren var arbejdsdygtig.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Selvom de lægelige oplysninger er af stor betydning i forhold til vurderingen af

uarbejdsdygtigheden, er der tale om en helhedsvurdering, hvori alle relevante elementer

må indgå. Sagens samlede oplysninger kan dermed tale i en anden retning end de

lægelige oplysninger.

I principafgørelse

D-2-02

om helhedsvurderingen fandt Ankestyrelsen, at det var en

væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes

uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor

var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige

oplysninger, den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de

seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne.

Det er borgerens tilstand på standsningstidspunktet, der er afgørende i forhold til

vurderingen af uarbejdsdygtigheden. De lægelige oplysninger i sagen bør derfor beskrive

tilstanden på standsningstidspunktet.

Se principafgørelse

D-16-04,

hvor kommunen ikke kunne standse sygedagpengene med

den begrundelse, at der ikke længere forelå fuld uarbejdsdygtighed, da det seneste

lægelige materiale var fire til seks måneder gammelt. Den sygemeldte havde ved et

senere møde i kommunen oplyst, at han fortsat havde mange smerter og

bevægeproblemer. Kommunen havde ikke foranlediget yderligere lægeundersøgelse.

Hvis en læge har oplyst, at borgeren forventes at blive raskmeldt inden for f.eks. tre

måneder, skal kommunen undersøge, om borgeren tre måneder senere rent faktisk er

blevet arbejdsdygtig. En ældre lægelig vurdering om fremtidig raskmelding kan ikke stå

alene.

Ud fra en konkret vurdering kan der i nogle tilfælde træffes afgørelse om, at borgeren er

arbejdsdygtig, selvom der ikke foreligger en opdateret lægelig vurdering. Det vil afhænge

af de øvrige oplysninger i sagen, om der er behov for at indhente en aktuel lægelig

vurdering af borgerens helbredsmæssige tilstand. I denne forbindelse vil bl.a. den

udviste arbejdsevne og borgerens egne oplysninger have betydning.

Det vil desuden ikke være nødvendigt at indhente en aktuel lægelig vurdering, hvis

tilstanden er velbeskrevet og stationær ifølge de foreliggende lægelige akter, og det i

øvrigt ikke er oplyst, at der skulle være sket en ændring i de helbredsmæssige forhold.

Oplyser borgeren i forbindelse med f.eks. partshøringen om en forværring af tilstanden,

skal kommunen indhente oplysninger om denne forværring til brug for vurderingen af

uarbejdsdygtigheden.

Hvis kommunen modtager oplysninger efter standsningstidspunktet, må kommunen

vurdere, om oplysningerne beskriver borgerens tilstand, som den var på

standsningstidspunktet, og om oplysningerne i så fald ændrer kommunens vurdering.

Det vil sige, at man ikke kan undlade at inddrage oplysninger alene med den

begrundelse, at oplysningerne er indkommet efter standsningstidspunktet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I tilfælde af at kommunen standser udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, og der

senere sker ændringer i borgerens tilstand, som medfører ny sygemelding, må

kommunen vurdere, om borgeren opfylder betingelserne for udbetaling af sygedagpenge

fra den nye første fraværsdag.

Arbejdsevnen

Borgerens udviste arbejdsevne under sygemeldingen vil også indgå med stor vægt i

vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

Hvis borgeren har genoptaget arbejdet delvist eller har deltaget i afklarende

foranstaltninger under sygemeldingen, skal det indgå i vurderingen, hvor mange timer

borgeren har kunnet arbejde, og hvor stor effektiviteten har været i disse timer. Det vil

også være en del af vurderingen, om de udførte opgaver har været i overensstemmelse

med skånebehovene, da en lav udvist arbejdsevne kan have sin baggrund i, at

opgaverne har været uforenelige med borgerens lidelse.

Hvis borgerens arbejdsevne på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen er

uafklaret, og der er behov for at gennemføre afklarende foranstaltninger, kan

udbetalingen af sygedagpenge ikke standses med den begrundelse, at borgeren er

arbejdsdygtig.

Principafgørelse

D-9-05

om uarbejdsdygtighed og afklaring af arbejdsevnen

Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, når der efter en

længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en

arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger.

Principafgørelse

D-23-05

om uarbejdsdygtighed og afklaring af arbejdsevnen

Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge

efter otte måneders sygemelding, da forholdene ikke havde ændret sig efter kommunens

beslutning om gennemførelse af en arbejdsprøvning.

Udbetalingen af sygedagpenge kan desuden ikke standses alene med den begrundelse,

at borgeren vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Se

principafgørelse

32-15

om uarbejdsdygtighed og stationær tilstand.

Raskmelding

Hvis en borger raskmelder sig til a-kassen, vil det indgå med stor vægt i vurderingen af,

om pågældende er uarbejdsdygtig. Der er tale om en konkret og individuel vurdering,

hvorfor borgeren ikke kan vurderes arbejdsdygtig alene på baggrund af, at

vedkommende har stillet sig til rådighed i sin a-kasse og modtaget

arbejdsløshedsdagpenge. Se principafgørelse

177-12

om uarbejdsdygtighed og

raskmelding til a-kassen.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Øvrige oplysninger

Den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet vil også være et kriterie af betydning for

vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Har borgeren indtil sygemeldingen haft en stabil og

langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det være et tegn på ressourcer, hvilket kan

tale for, at borgeren burde kunne stå til rådighed. Omvendt kan det tale imod, at

borgeren har haft en sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet med mange

sygemeldinger.

Desuden er borgerens egne oplysninger et element, der vil indgå i vurderingen af

uarbejdsdygtigheden. Det kan dreje sig om borgerens egne forventninger til den

fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet eller borgerens oplysninger om ressourcer.

Hvis borgeren har oplyst, at pågældende regner med at blive raskmeldt og er begyndt at

søge arbejde, vil det som udgangspunkt tillægges stor vægt. Der vil ikke nødvendigvis

være behov for at indhente lægelige oplysninger, der understøtter borgerens

oplysninger. Oplysninger om, at borgeren er begyndt at søge arbejde, er imidlertid ikke i

sig selv nok til at konkludere, at borgeren er arbejdsdygtig, hvis de samlede oplysninger i

sagen taler imod, at borgeren er arbejdsdygtig. Se principafgørelse

161-10,

hvor der

ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden blev lagt særlig vægt på borgerens egne

oplysninger om, at pågældende oplevede positiv fremgang, var begyndt at søge nyt job

og mente sig klar til at kunne varetage et job uden det samme ansvarsområde som hos

den aktuelle arbejdsgiver.

Se også principafgørelse

106-10,

hvor en oplysning fra borgerens egen læge om, at

borgeren søgte arbejde med skånehensyn, og at han ikke var fuldt uarbejdsdygtig ikke i

sig selv kunne medføre en standsning af sygedagpenge. Ved vurderingen lagde

Ankestyrelsen vægt på de øvrige oplysninger i sagen.

Borgerens egne tilkendegivelser kan føre til, at kommunen og borgeren indgår en aftale

om raskmelding og stop af udbetalingen af sygedagpenge. Der er ikke noget til hinder for

en aftale herom, hvis der ikke er oplysninger i sagen, der taler væsentligt imod, at

borgeren skulle være rask. Kommunen kan også aftale med borgeren, at udbetalingen

standser med henvisning til § 7, stk. 5, 2. pkt. En aftale om dette forudsætter imidlertid,

at betingelserne i § 7, stk. 5, 2. pkt. er opfyldte. Vi henviser til afsnit 3.1.6 om stop af

sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 5.

Stop af sygedagpenge

Udbetalingen af sygedagpenge ophører helt, den dag borgeren er fuldt arbejdsdygtig, og

delvist den dag borgeren er delvist arbejdsdygtig. Det fremgår af § 7, stk. 5, 1. pkt.

Ved delvis uarbejdsdygtighed har visse sygemeldte ret til fulde sygedagpenge, jf. § 53,

stk. 2.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Det er tilfældet for arbejdsløshedsdagpengemodtagere eller modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis

uarbejdsdygtighed. Det samme gælder for lønmodtagere, der er berettiget til

sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed og bliver ledige uden ret til løn.

Endelig gælder det for lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af

delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse.

Udbetalingen kan ophøre tidligere end det nævnte tidspunktet i § 7, stk. 5, 1. pkt., hvis

den helbredsmæssige tilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret

vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til

revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Det følger af §

7, stk. 5, 2. pkt., som beskrives nærmere under afsnit 3.1.6.

Desuden skal kommunen revurdere borgerens situation på revurderingstidspunktet, jf. §

24, stk. 1, og § 25, stk. 1. Udbetalingen kan forlænges efter dette tidspunkt, hvis en af

forlængelsesmulighederne i § 27, stk. 1, eller § 29 er opfyldt. Hvis borgeren er

uarbejdsdygtig uden at opfylde forlængelsesbetingelserne efter dette tidspunkt, vil

vedkommende være berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det skal bemærkes, at det fremgår af principafgørelse

32-15,

at vurderingen af

uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller

et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på

revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder

lægelige, som underbygger denne vurdering.

3.1.3

Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag

Som udgangspunkt skal kommunen påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når det

er konstateret, at de grundlæggende betingelser for sygedagpengeudbetaling – herunder

beskæftigelseskravet – er opfyldte. Det vil sige, at kommunen normalt ikke kan udsætte

udbetalingen, indtil der er indhentet oplysninger, der bekræfter, at borgeren er

uarbejdsdygtig som følge af sygdom.

Kommunen kan kun udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med

henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig

tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Se

principafgørelse

83-14

om dokumentation for uarbejdsdygtighed og

udbetalingstidspunkt.

Det kan være en særlig årsag, hvis borgeren ved ansøgningen har afgivet oplysninger,

som kan give anledning til væsentlig tvivl om, hvorvidt vedkommende er uarbejdsdygtig

på grund af sygdom. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det fremgår, at fraværet skyldes

personlige problemer.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Desuden kan det være en særlig årsag, at borgeren tidligere har været sygemeldt på

grund af den samme sygdom, og at borgeren kort tid før den nye sygemelding har

raskmeldt sig.

Selvom borgeren tidligere er blevet raskmeldt fra et sygeforløb forårsaget af samme

sygdom, foreligger der ikke nødvendigvis særlig årsag til at udsætte påbegyndelsen af

udbetalingen af sygedagpenge, da borgerens forhold kan være ændret i mellemtiden.

Det vil altid være en konkret vurdering, og udgangspunktet er, at kommunen ikke kan

udsætte udbetalingen.

I tilfælde af at kommunen ikke har påbegyndt udbetalingen på grund af særlige

omstændigheder, må kommunen vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig og berettiget

til sygedagpenge, når den nødvendige dokumentation er modtaget.

Hvis kommunen har påbegyndt udbetalingen, og efterfølgende lægelige akter viser, at

den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge

ophøre. Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af de udbetalte

sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er

opfyldte.

Der kan også være situationer, hvor kommunen allerede på baggrund af oplysningerne i

oplysningsskemaet kan give afslag fra første fraværsdag, og der dermed ikke er behov

for at indhente flere oplysninger med henblik på at vurdere, at borgeren ikke var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis borgeren har

oplyst, at fraværet skyldes barnets første sygedag.

3.1.4

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 3

§ 7, stk. 3, fastslår, at vurderingen af uarbejdsdygtigheden som udgangspunkt skal

foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Det vil sige, at en borger vil

være fuldt arbejdsdygtig, når pågældende på fuld tid kan varetage opgaver, som

arbejdsgiver tilbyder inden for det aktuelle fagområde.

Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes

uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for

andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.

Når sygemeldingen har været af en vis varighed, er der altså tale om en bred vurdering.

Efter den brede vurdering er borgeren arbejdsdygtig, hvis vedkommende kan varetage

passende arbejde. Passende arbejde skal forstås som arbejde, borgeren på baggrund af

sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere

oplæring. Det gælder, selvom borgeren ikke vil kunne få den slags arbejdsopgaver på sin

aktuelle arbejdsplads.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Det er udgangspunktet, at den brede vurdering sker efter tre måneders sygemelding, og

der skal særlige omstændigheder til, før det kan fraviges.

Udgangspunktet kan fraviges, hvis betingelserne for det er opfyldte i den konkrete sag.

Den brede vurdering vil f.eks. skulle ske senere, hvis borgeren fortsat er under

ansættelse og forventes at blive raskmeldt til arbejdspladsen.

Bred vurdering fra første fraværsdag

Kommunen kan som hovedregel ikke fra første fraværsdag bedømme

uarbejdsdygtigheden på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde.

Det vil dog være et helt særligt undtagelsestilfælde, hvis der er tale om en ny

sygemelding få dage efter, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af

sygedagpenge efter en bred vurdering, og hvis pågældende sygemeldes igen fra samme

eller lignende arbejde.

Se principafgørelse

3-15,

hvor kommunen kunne foretage en bred vurdering fra første

fraværsdag. Ved vurderingen af, at den brede vurdering kunne foretages fra første

sygedag, lagde Ankestyrelsen vægt på, at borgeren tidligere havde været sygemeldt på

grund af de samme helbredsmæssige problemer, og der var ikke dokumenteret

efterfølgende ændringer. Kommunen havde knap to uger før den nye sygemelding truffet

afgørelse om, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig efter en bred vurdering af

uarbejdsdygtigheden. Borgeren havde herefter genoptaget sit arbejde, som ikke var i

overensstemmelse med skånebehovene, og sygemeldt sig efter en uges arbejde.

Bred vurdering ved arbejdspladsproblemer

Hvis sygdommen er begrundet i arbejdspladsproblemer, og borgeren ikke forventes at

vende tilbage til arbejdspladsen, kan den brede vurdering i nogle tilfælde ske tidligere

end efter tre måneders fravær. Der skal dog have været tale om sygemelding i en vis

periode.

Se principafgørelse

D-4-05

om bredere vurdering, der fastslår, at der ved sygdom i en

kortvarig periode på grund af problemer på arbejdspladsen ikke var grundlag for at

bedømme en lønmodtagers uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag end det arbejde,

som lønmodtageren var sygemeldt fra og fortsat berettiget til at vende tilbage til. Dette

gjaldt som udgangspunkt uanset, om lønmodtageren kunne forventes at vende tilbage til

sit arbejde hos den aktuelle arbejdsgiver eller ej. Først efter en vis sygemeldingsperiode

var der grundlag for at foretage en bredere bedømmelse af en lønmodtagers

uarbejdsdygtighed. I sag nr. 1 havde borgeren været sygemeldt fra midten af april 2003.

Hun var fuldt uarbejdsdygtig i forhold til sin arbejdsplads, men ikke i forhold til enhver

arbejdsplads. Borgeren blev anset for opsagt med fratræden den 31. august 2003.

Kommunen kunne ikke foretage en bred vurdering allerede fra den 28. maj 2003. I sag

nr. 2 blev borgeren sygemeldt den 29. marts 2004. På sygemeldingstidspunktet var han

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

opsagt med fire måneders varsel. Lægen oplyste, at borgeren ville blive syg, hvis han

skulle arbejde på den aktuelle arbejdsplads, men at han kunne søge og søgte andet

arbejde. Kommunen kunne foretage en bred vurdering fra den 3. juni 2004.

Principafgørelse

D-8-00

om bredere vurdering – arbejdspladsproblemer

Der kan som udgangspunkt ikke fra starten af en sygeperiode stilles krav om, at en

lønmodtagers uarbejdsdygtighed skal bedømmes uafhængigt af den pågældendes

ansættelsesforhold. I disse tilfælde er der også behov for, at parterne kan tage stilling til,

hvorledes problemerne, der forårsager sygefraværet bedst kan løses, uden at retten til

sygedagpenge eller refusion heraf fortabes, fordi lønmodtageren findes at kunne påtage

sig arbejde andetsteds. I sagen blev borgeren sygemeldt den 11. november 1997, og

kommunen kunne ikke give afslag på refusion på baggrund af en bred vurdering allerede

fra den 26. november 1997, selvom borgeren kun var uarbejdsdygtig i forhold til sin

aktuelle arbejdsplads.

Principafgørelse

D-9-08

om forhold på virksomheden og bredere vurdering

Borgeren blev sygemeldt den 11. september 2006 og blev fritstillet den 30. oktober

2006. Arbejdsgiveren havde ret til refusion af sygedagpenge indtil den dato, hvor

lønmodtager var blevet ubetinget fritstillet, og hvor hun kunne påtage sig arbejde i en

anden virksomhed. Lønmodtageren var sygemeldt på grund af stress og nedkørthed på

grund af mobning, men ifølge lægeerklæring kun i forhold til den virksomhed, der

fritstillede hende. Der var i denne situation særlig grund til at anlægge en bredere

vurdering på et tidligere tidspunkt end efter tre måneders sygefravær.

Den brede vurdering i forhold til selvstændige

Principafgørelse

2-15

om bredere vurdering for en selvstændig

Vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal

foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager. Udbetalingen af sygedagpenge til

en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre

måneder, alene med henvisning til at den selvstændige kan varetage et andet arbejde.

Det vil dog for selvstændige, i lighed med lønmodtagere, i særlige tilfælde være muligt at

fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder.

Den brede vurdering ved specielt erhverv

Det forhold, at man er sygemeldt fra et specielt erhverv, kan ikke i sig selv føre til, at der

ikke skal ske en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden.

Principafgørelse

D-28-08

om bredere vurdering og professionelle sportsudøvere:

En professionel sportsudøver blev sygemeldt på grund af en knæskade. Efter knap et års

sygemelding traf kommunen afgørelse om stop af sygedagpengerefusionen ud fra en

bred vurdering. Ankestyrelsen vurderede, at en sygemeldt i et specielt erhverv skulle

vurderes i forhold til sit uddannelses- og beskæftigelsesmæssige område, når

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

sygdommen alene var hindrende i forhold til det specielle erhverv. Det kunne ikke føre til

et andet resultat, at der var tale om et specielt snævert erhvervsområde i form af

professionel sportsudøver med fuldtidskontrakt i det konkrete tilfælde.

3.1.5

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 4

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som

den pågældende står til rådighed for.

En ledig skal derfor fra første fraværsdag vurderes i forhold til passende arbejde og ikke

kun i forhold til det arbejdsområde, som vedkommende tidligere har varetaget. Det står i

modsætning til § 7, stk. 3, hvor der for lønmodtagere i ansættelse som udgangspunkt

gælder en periode, hvor deres uarbejdsdygtighed kun skal vurderes i forhold til

beskæftigelsen før sygemeldingen.

Det betyder, at en borger, som tidligere har arbejdet som tømrer og sygemeldes fra

ledighed, fra første fraværsdag skal vurderes bredt i forhold til passende arbejde og ikke

kun i forhold til tømrerarbejde. Hvis borgeren sygemeldes fra et job som tømrer, og

bliver ledig under sygemeldingen, skal uarbejdsdygtigheden også vurderes efter § 7, stk.

4, på standsningstidspunktet.

3.1.6

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 5

Udgangspunktet er, at udbetalingen af sygedagpenge ophører helt den dag, hvor

lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist

den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig.

§ 7, stk. 5, 2. pkt. fastsætter en særlig regel om, at udbetalingen kan ophøre tidligere,

når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel,

konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at borgeren ikke er berettiget til

revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Det vil sige, at hvis kommunen har konkluderet, at borgeren ikke er arbejdsdygtig efter

de øvrige stykker i § 7, må kommunen vurdere, hvorvidt betingelserne i § 7, stk. 5, 2.

pkt. er opfyldte. Det kunne eksempelvis være relevant at vurdere i en situation, hvor

borgeren er sygemeldt fra fuldtidsbeskæftigelse og under sygemeldingen kun har kunnet

arbejde 25 timer om ugen, samtidigt med at der ikke er udsigt til en bedring af helbred

og arbejdsevne.

Der er ikke noget til hinder for, at kommunen aftaler med borgeren, at vedkommende

går i arbejde med f.eks. 25 timer om ugen, og at udbetalingen af sygedagpenge stopper

med henvisning til § 7, stk. 5, 2. pkt. En aftale om dette forudsætter imidlertid, at

betingelserne i § 7, stk. 5, 2. pkt. er opfyldte.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Helbredsmæssigt stationær

Borgerens helbredsmæssige tilstand skal være stationær, før kommunen kan standse

udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, 2. pkt.

Det fremgår af Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og

forlængelse, at der lægeligt set er tale om en helbredsmæssigt stationær tilstand, når

følgende tre betingelser er opfyldte:

1. den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2. lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3. der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan

bedømmes.

Standsning af udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, 2. pkt., vil derfor

forudsætte, at der er tilstrækkelige helbredsfaglige oplysninger til at konkludere, at

ovenstående betingelser er opfyldt.

Det faktum, at borgerens lidelse er kronisk, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at

tilstanden er stationær. Hvis en lidelse er kronisk, vil det betyde, at den ikke kan

helbredes, men altid vil være til stede i et omfang. Selvom en lidelse ikke kan helbredes,

kan der stadig være behandlingsmuligheder, der kan medføre en helbredsmæssig

bedring og dermed en bedring af funktionsevnen. Så længe der er en realistisk udsigt til

bedring af tilstanden, er den helbredsmæssige tilstand ikke stationær.

Kommunens vurdering af arbejdsevnen

Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med den begrundelse alene, at den

helbredsmæssige tilstand er stationær. Kommunen skal også have vurderet, at borgeren

ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller

førtidspension, før § 7, stk. 5, 2. pkt. finder anvendelse.

Det er derfor afgørende for vurderingen, om borgerens endelige arbejdsevne er afklaret.

Det fremgår af Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og

forlængelse om uarbejdsdygtighed, at det, at en lidelse er stationær, og der derfor ikke

længere kan forventes en bedring i helbredstilstanden, ikke i alle tilfælde er

ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan udvikle sig. Kun en del af den sygemeldtes

arbejdsevne kan nemlig begrundes i helbredsforholdene. Andre forhold har også

betydning, herunder bl.a. faktorer som arbejdsmarkedstilknytning, pågældendes

arbejdsopgaver, personlighed, familie og netværk i øvrigt.

Hvis der fortsat er behov for at gennemføre foranstaltninger med henblik på at afklare

arbejdsevnen, kan udbetalingen af sygedagpenge ikke standses.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Se principafgørelse

D-2-02

om helhedsvurdering og afklarende foranstaltninger.

Principafgørelse

D-9-05

om arbejdsprøvning og arbejdsevne.

Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, når der efter en

længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en

arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Borgeren havde dermed fortsat

ret til sygedagpenge.

Principafgørelse

D-14-08

om yderligere foranstaltninger

Sagen omhandlede en 28-årig kvinde, der var uddannet som smørrebrødsjomfru. Hun

havde været ledig siden marts 2005. I september 2006 blev hun sygemeldt fra sin A-

kasse på grund af smerter i det ene knæ. MR-scanning af knæet havde antydet en delvis

korsbåndslæsion. Hun gik til behandling på hospital med henblik på optræning af knæet

og var indstillet til en kikkertundersøgelse af knæet i august 2007. Kommunen standsede

udbetalingen af sygedagpenge med virkning fra den 18. juli 2007, da man vurderede, at

kvinden kunne påtage sig ikke knæbelastende arbejde. Ankestyrelsen vurderede, at

kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud

for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at

bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen.

Hvis det ud fra de foreliggende oplysninger om arbejdsevnen er usikkert, om der bliver

behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, kan kommunen ikke

standse udbetalingen af sygedagpenge med den begrundelse, at borgeren vil kunne

forsørge sig selv ved deltidsarbejde, hvis vedkommende tidligere har stået til rådighed på

fuld tid.

Principafgørelse

32-15

om uarbejdsdygtighed og stationær tilstand

Kommunen kan ikke standse udbetalingen af sygedagpenge alene med den begrundelse,

at borgeren vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det

er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret,

at borgeren ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob

eller førtidspension. I sag nr. 1 havde borgeren kunnet arbejde ca. 20 timer om ugen i en

virksomhedspraktik. Kommunen vurderede, at borgeren ikke var fuldt uarbejdsdygtig på

baggrund af de lægelige oplysninger og den udviste arbejdsevne. Kommunen

bemærkede, at det ikke var et krav for arbejdsdygtighed, at borgeren skulle arbejde 37

timer om ugen, men udelukkende det timetal, der gav mulighed for at være

selvforsørgende. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen om ophør af sygedagpenge, da

borgeren ikke havde været i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på

ordinære vilkår i hidtidigt omfang, og da det var uafklaret, om arbejdsevnen kunne øges.

I sag nr. 2 havde borgeren været i stand til at arbejde 24 timer om ugen i en praktik.

Kommunen vurderede, at borgeren kunne stå til rådighed for ordinær beskæftigelse

inden for sit uddannelsesområde med skånehensyn i form af nedsat tid på 24 timer om

ugen. Ankestyrelsen hjemviste sagen, da der manglede oplysninger om den

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

helbredsmæssige tilstand, og da det derfor ikke var muligt at vurdere, om borgeren var

arbejdsdygtig. Ankestyrelsen bemærkede i begge sager, at en borger først kan anses for

fuldt arbejdsdygtig, hvis vedkommende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på

ordinære vilkår i hidtidigt omfang. I den forbindelse blev der henvist til, at en

lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer

pr. uge. Først når den helbredsmæssige tilstand er stationær, og kommunen har

konkluderet, at borgeren ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension, kan udbetalingen standses efter § 7, stk. 5, 2. pkt.

3.1.7

Retssikkerhedslovens § 7a

Det følger af retssikkerhedslovens § 7a, stk. 1, at kommunen, senest to uger før en

erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal tage stilling til, om der er behov for

yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Principafgørelse

D-14-03

fastslår, at stop af udbetalingen af sygedagpenge indebærer

ophør af en erhvervsrettet foranstaltning.

Kommunen skal derfor forud for stop af udbetalingen af sygedagpenge tage stilling til,

om der er behov for foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet.

Ved vurderingen skal den sygemeldte og - i det omfang, det er nødvendigt - egen læge,

eventuelt faglig organisation, arbejdsgiver og andre relevante parter inddrages. Det

fremgår af lovbemærkningerne, at inddragelsen har til formål at sikre, at borgeren er

enig i den pågældende foranstaltning, og at det er den mest hensigtsmæssige

foranstaltning for borgeren.

Kommunen skal foretage en helhedsvurdering af pågældendes situation for bl.a. at

undgå afbrydelser i indsatsen over for sygemeldte med behov for hjælp.

Der er ikke formkrav til § 7a vurderingen eller noget krav om, at borgeren skal indkaldes

til en personlig samtale. Af pkt. 61 i Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om

retssikkerhed og administration på det sociale område fremgår, at det skal fremgå af

kommunens journal eller anden registrering, at kommunen forud for

sygedagpengeophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske i sagen.

Retssikkerhedslovens § 7a er en garantiforskrift, der skal sikre, at der træffes en

indholdsmæssig rigtig afgørelse. Manglende overholdelse indebærer, at der er en

formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Kan det i en konkret sag

ikke afvises, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, er afgørelsen ugyldig.

Har kommunen ikke inddraget § 7a i sagsbehandlingen, vil Ankestyrelsen hjemvise

sagen, medmindre det kan påvises, at afgørelsens resultat er korrekt. Det betyder, at

manglende overholdelse af § 7a ikke kan give ret til udbetaling af sygedagpenge, hvis

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

det af sagens oplysninger fremgår, at borgeren ikke opfylder betingelsen om

uarbejdsdygtighed.

Principafgørelse

D-14-08

om garantiforskrift og ugyldighed.

Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud

for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at

bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Det fremgik desuden ikke, at kommunen

havde drøftet med borgeren, hvad der skulle ske, for at borgeren kunne blive bedre til at

udnytte sin arbejdsevne. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af

sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Bestemmelsen i

retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har karakter af en

garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garantiforskrift er der en formodning

for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvirket.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Materiel vurdering

Undersøgelsen omfatter i alt 115 afgørelser. Ankestyrelsen vurderer, at i alt 98 ud af de

115 sager er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 17 afgørelser ville blive

ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. Det svarer til, at 85 % af de

undersøgte sager er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 15 % ikke er, jf.

tabel 4.1.

4.1

Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed

De 17 sager, som ikke er i overensstemmelse med regler og praksis

I 6 ud af de 17 sager om afslag på udbetaling af sygedagpenge fra første fraværsdag var

afgørelsen ikke korrekt. 3 sager ville blive ændret og 3 hjemvist, hvis der var tale om

klagesager.

For så vidt angår sagerne om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 3, var

4 ud af 48 afgørelser ikke korrekte. 1 sag ville blive ændret og 3 hjemvist, hvis der var

tale om klagesager.

I 4 ud af 19 sager om stop af udbetaling af sygedagpenge efter § 7, stk. 4, var

afgørelserne ikke korrekte. Alle 4 sager ville blive ændret, hvis de var påklaget.

I sagerne om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, var 3 ud af 31 afgørelser ikke

korrekte. Alle 3 sager ville blive ændret, hvis de var påklaget.

4.2 Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis

fordelt på årsager

Ankestyrelsen vurderer, at 17 afgørelser ud af de 115 sager ville blive ændret eller

hjemvist, hvis der havde været tale om en klagesag.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I 14 sager manglede der afgørende oplysninger. Ankestyrelsen har vurderet konkret, om

den manglende oplysning af sagerne ville medføre hjemvisning eller ændring, hvis

afgørelsen var påklaget.

Ankestyrelsen vurderer, at den utilstrækkelige oplysning i 6 af de 17 sager ville have

medført hjemvisning, hvis sagen var påklaget. I 8 sager ville den utilstrækkelige

oplysning have medført en ændring, hvis der var tale om en klagesag.

I samlet 11 af 17 sager ville afgørelsen være blevet ændret, hvis den var påklaget til

Ankestyrelsen.

Det omtales nærmere nedenfor under de relevante afsnit, hvilke fejl der var tale om

inden for de forskellige sagstyper.

4.3

Oplysningsgrundlag

I 12 af de sager, hvor afgørende oplysninger manglede, var der tale om lægelige

oplysninger. Der manglede i 1 af de 12 sager oplysninger om borgerens funktionsniveau

under sygemeldingen og i 1 sag uddybende oplysninger om sygdommens betydning for

borgerens funktionsevne, og om tilstanden var stationær.

Ankestyrelsen bemærker, at der manglede afgørende oplysninger på

afgørelsestidspunktet i 5 sager, hvor kommunen gav afslag på sygedagpenge fra første

fraværsdag. I 4 af disse sager, havde kommunen ikke indhentet lægelige oplysninger i

forbindelse med den nye sygemelding.

I 1 sag om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag havde kommunen efter

afgørelsestidspunktet modtaget de lægelige oplysninger, som manglede, da afgørelsen

blev truffet. Der manglede derfor ikke oplysninger ved Ankestyrelsens vurdering af

sagen, og kommunens afgørelse ville i denne sag blive ændret, da borgeren på baggrund

af oplysningerne var uarbejdsdygtig – og ikke fordi der manglede oplysninger.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt

Sagsnr. 62:

En 53-årig borger blev sygemeldt den 8. september 2014 fra sit job som kunderådgiver

på grund af senfølger efter kræftbehandling i 2011.

Kommunen traf afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge efter § 7, stk. 5, med

virkning fra den 1. februar 2015. Begrundelsen var, at borgerens tilstand var stationær,

og at pågældende kunne varetage anden beskæftigelse med skånehensyn over for

komplekse opgaver.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Det fremgår af en undersøgelse

af den 17. august 2014 fra neuropsykolog, at borgeren havde oplevet kognitive

vanskeligheder i forbindelse med kemobehandlingen i 2011. Neuropsykologen vurderede,

at borgeren formentlig havde helt reelle stressreaktioner på arbejde på grund af de lette

kognitive svigt. Borgeren blev mentalt overudtrættet og oplevede yderligere kognitiv

forringelse efterfølgende. Desuden pegede neuropsykologen på behov for afprøvning med

henblik på ændring af arbejdsindsatsen.

Kommunen oplyste desuden i afgørelsen, at kommunen tilbød borgeren at få udarbejdet

en psykiatrisk speciallægeerklæring for at udelukke anden sygdom.

Borgeren havde delvist genoptaget arbejdet med svingende timetal, som typisk lå

omkring 15 timer om ugen. Der var ingen aktuelle oplysninger om borgerens

helbredsmæssige situation på afgørelsestidspunktet, og der var derfor ikke grundlag for

at standse udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5.

Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget, da det på

baggrund af den udviste arbejdsevne var uafklaret, om borgeren var berettiget til

revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Desuden var der ikke

dokumentation for, om borgerens helbredsmæssige tilstand var stationær.

Sagsnr. 104:

Borgeren blev sygemeldt den 9. oktober 2014 fra arbejde som operatør på grund af

operation for karpaltunnelsyndrom og efterfølgende komplikationer. Kommunen

standsede udbetalingen af sygedagpenge efter den 24. april 2015 med henvisning til § 7,

stk. 3, da borgeren burde kunne arbejde med skånehensyn i forhold til sit håndled.

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke længere kunne betragtes som uarbejdsdygtig

for så vidt angår håndleddet, da pågældende burde kunne varetage arbejde med

skånebehov i forhold til håndleddet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst. Borgeren havde

i flere år haft problemer med ryggen, og i februar 2015 havde pågældende henvendt sig

til sin læge med pludselige smerter i hele ryggen, specielt i lænd og balder med

udstråling til venstre ben. Der var ved tidligere scanninger fundet kroniske forandringer,

der gjorde ryggen stiv, og der var udtalte ændringer i muskulaturen. Borgeren blev

henvist til fysioterapeut, og det var svært at vurdere fremtidige skånebehov og

behandlingsmuligheder.

Fysioterapeuten oplyste den 4. marts 2015, at det var svært at udtale sig om

tidsperspektivet i forhold til ryggen, og der ville gå en lille måneds tid, før pågældende

kunne udtale sig om resultatet af træningen.

Der forelå ingen oplysninger om, hvad den aktuelle status for ryggen var på

standsningstidspunktet, og om hvorvidt rygsmerterne påvirkede borgeren i en sådan

grad, at borgeren var uarbejdsdygtig som følge heraf.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den var påklaget, da det ikke var muligt at

vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig uden de ovenfor nævnte oplysninger.

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt

Sagsnr. 18:

En 41-årig borger blev sygemeldt den 18. november 2014. Årsagen var ifølge

oplysningsskemaet depression som følge af mobning. Der forelå ikke lægelige

oplysninger i sagen.

Kommunen traf afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 14. juni

2015, da borgeren burde kunne varetage andet arbejde end det aktuelle.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Borgeren var sygemeldt

for depression på grund af mobning på arbejdspladsen. På standsningstidspunktet havde

borgeren i forbindelse med partshøringen erklæret sig enig i, at hun kunne varetage

andet rimeligt arbejde. Der var på afgørelsestidspunktet ikke behov for lægelige

oplysninger. Det kan ikke udelukkes, at det har haft betydning for sagen, at der ikke var

indhentet lægelige oplysninger på et tidligere tidspunkt, således at udbetalingen af

sygedagpenge kunne have været standset tidligere.

Sagsnr. 30:

Sagen vedrørte en 21-årig borger, der blev sygemeldt fra sit job som social- og

sundhedshjælper den 27. oktober 2014 på grund af arbejdsrelateret stress. Borgeren

mente, at det havde udviklet sig til en depression.

Kommunen traf afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge ophørte med virkning fra

den 6. maj 2015. Begrundelsen var, at borgerens tilstand skyldtes livsomstændigheder,

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

og at der i de lægelige oplysninger ikke var indikation for, at borgeren fortsat skulle være

sygemeldt.

Af statusattest fra egen læge af den 20. april 2015 fremgik det, at borgeren var ny

patient hos lægen, og lægen alene havde set borgeren en enkelt gang. Borgeren var

udeblevet fra aftalt konsultation, og lægen kendte ikke pågældende.

Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Vi har lagt vægt på, at borgeren stillede

sig til rådighed i a-kassen allerede fra den 6. maj 2015, og at der efter sagens

oplysninger var tale om belastende livsomstændigheder og ikke sygdom. Det havde

derfor ingen betydning, at der ikke forelå aktuelle lægelige oplysninger om borgerens

tilstand.

4.4

4.4.1

Afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag

Udsættelse af udbetaling

For 12 af de 17 sager, hvor kommunen har udsat påbegyndelsen af udbetalingen af

sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger, var betingelserne for at udsætte

udbetalingen i høj grad opfyldt.

I 4 sager vurderer Ankestyrelsen, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne

begrunde udsættelse af udbetalingen. I 2 af disse sager havde kommunen begrundet den

manglende påbegyndelse af udbetalingen med, at kommunen ikke havde modtaget

oplysningsskemaet, og at der derfor ikke var dokumentation for uarbejdsdygtighed.

For 1 afslagssag var det ikke relevant at vurdere, om der var grundlag for udsættelse af

udbetalingen, da kommunen havde givet afslag allerede dagen efter, at borgeren havde

anmodet om sygedagpenge.

4.4.2

Vurdering efter § 7 i sager om afslag fra første fraværsdag

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I 3 af de 6 sager, hvor afslaget ikke var korrekt, ville afgørelserne blive ændret, hvis de

var påklaget. Kommunen havde i de 3 sager givet afslag med henvisning til § 7, stk. 1. I

2 af de 3 sager havde kommunen ikke indhentet lægelige oplysninger.

I 3 af 6 sager ville Ankestyrelsen have hjemvist sagerne til fornyet behandling, hvis

afgørelserne havde været påklaget. I 1 af sagerne var vurderingen efter § 7, stk. 1, ikke

korrekt, og i 2 var vurderingen efter § 7, stk. 3, ikke korrekt. Der manglede lægelige

oplysninger i 2 af sagerne. I 1 af sagerne manglede der oplysninger om, hvor meget

borgeren havde arbejdet op til sygemeldingen, hvorfor det ikke var muligt at vurdere,

om borgeren var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen og

efterfølgende afslag ikke var korrekt

Sagsnr. 43

Sagen vedrørte en 56-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 21. august 2014.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Kommunen traf afgørelse om afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Ved

afgørelsen blev der lagt vægt på statusattest fra borgerens læge, som havde oplyst, at

lægen ikke vidste, at borgeren var sygemeldt, og at borgeren ikke havde kontaktet

lægen de sidste to måneder. Borgeren led af jernmangel, som skyldtes alkoholmisbrug,

og at pågældende ville få det bedre, hvis misbruget ophørte.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt. Kommunen var ikke

berettiget til at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge med henblik på

at indhente lægelige akter. Det fremgik af oplysningsskemaet, at fraværet skyldtes virus,

svimmelhed, maveproblemer og træthed, da borgeren ikke optog jern. Der forelå på

denne baggrund ikke særlige årsager, der medførte væsentlig tvivl om, hvorvidt den

sygemeldte var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Desuden vurderer Ankestyrelsen, at borgeren var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Det fremgik af oplysningerne, der indgik efter kommunens afgørelse, at borgeren den 25.

september 2014 var blevet indlagt til afrusning for livstruende alkoholisme. Borgeren led

af underernæring, KOL, begyndende hjertesygdom og blodmangel, som i forsommeren

2014 blev vurderet til at skyldes alkoholmisbrug og fejlernæring.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 55:

Sagen vedrørte en 26-årig borger, der blev sygemeldt fra sit arbejde den 29. april 2015.

Kommunen påbegyndte ikke udbetalingen, da den sygemeldte ikke returnerede

oplysningsskema. Desuden traf kommunen den 18. juni 2015 afgørelse om afslag på

sygedagpenge med den begrundelse, at kommunen ikke havde dokumentation for, at

borger var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Kommunen oplyste dog i

afgørelsen, at udbetalingen kunne genoptages efter § 21, stk. 4, hvis den sygemeldte

indsendte oplysningsskemaet inden fire uger fra afgørelsestidspunktet.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt. Kommunen skulle på

baggrund af arbejdsgivers anmodning om sygedagpenge have udbetalt sygedagpenge,

da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde udsættelse af

udbetalingen. Der forelå desuden ingen oplysninger i sagen om borgerens

helbredsmæssige forhold, hvorfor det ikke var muligt at vurdere, om borgeren var

uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Efter påbegyndelsen af udbetalingen af sygedagpenge, burde kommunen i stedet have

standset udbetalingen efter § 21, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen fastslår, at retten til

sygedagpenge bortfalder, så længe borgeren uden rimelig grund undlader at medvirke

ved kommunens opfølgning. Fristen for indlevering af oplysningsskema var den 1. juni

2015. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage

sygedagpenge ikke længere er opfyldt, jf. § 21, stk. 3. Udbetalingen af sygedagpenge

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

kunne derfor først standses fra den 2. juni 2015, hvor borgeren på grund af den

manglende indlevering af oplysningsskemaet ikke medvirkede til kommunens opfølgning.

Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen og

efterfølgende afslag var korrekt

Sagsnr. 8

Sagen vedrørte en 45-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 19. marts 2013

på grund af rygsmerter. Kommunen traf afgørelse om afslag på sygedagpenge fra første

fraværsdag, da borgeren ikke var uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen var berettiget til at udsætte udbetalingen med

henblik på indhentelse af oplysninger. Borgeren havde været sygemeldt med samme

lidelse tidligere og blev vurderet arbejdsdygtig kort tid før den nyeste sygemelding. I

forbindelse med den seneste sygemelding fremgik det af statusattest af den 7. februar

2013, at lægen mente, at der ikke på noget tidspunkt havde været tale om en lidelse,

som skulle medføre en så langvarig fuldtidssygemelding. Lægen vurderede desuden, at

borgeren burde kunne varetage ikke-rygbelastende arbejde.

Derudover vurderer Ankestyrelsen, at borgeren kunne stå til rådighed for det ordinære

arbejdsmarked med skånehensyn over for rygbelastende arbejde, hvorfor kommunen var

berettiget til at give afslag på sygedagpenge. I denne forbindelse har Ankestyrelsen lagt

vægt på statusattest fra egen læge af den 30. april 2013, hvori lægen vurderede, at

borgeren ikke var syg. Det fremgår desuden af sagen, at borger selv havde raskmeldt sig

med virkning fra den 9. april 2013.

Sagsnr. 70:

Sagen vedrørte en 55-årig borger, der blev sygemeldt den 2. juni 2014 fra ledighed på

grund af ryg- og hoftesmerter. Borgeren var opsagt pr. 1. juni 2014.

Kommunen traf den 22. august 2014 afgørelse om afslag på udbetaling af sygedagpenge

fra første fraværsdag.

Ankestyrelsen vurderer, at betingelserne for at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen

af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger var opfyldte. Borgeren havde

tidligere været sygemeldt af samme årsag. Kommunen havde den 18. december 2013

truffet afgørelse om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 3, da kommunen vurderede, at

borgeren ville kunne varetage anden beskæftigelse end den hidtidige med skånehensyn i

forhold til ryggen. Borgeren havde i en praktik, der overholdt skånebehovene, været i

stand til at arbejde fuld tid. I forbindelse med den aktuelle sygemelding oplyste borger,

at der ikke var sket en forværring af tilstanden siden tidligere sygemelding.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Ankestyrelsen er desuden enig i kommunens afgørelse om afslag på sygedagpenge efter

§ 7, stk. 3, da borgeren ved sin tidligere sygemelding havde været i stand til at arbejde

37 timer om ugen i en praktik. Borgerens læge havde desuden oplyst ved den nye

sygemelding, at tilstanden fortsat var den samme, og at borgeren burde kunne stå til

rådighed med skånehensyn.

Sagsnr. 111:

Sagen vedrørte en 49-årig borger, der sygemeldte sig den 26. april 2015 med virkning

fra den 10. april 2015. Fraværsårsagen var svær overvægt, rygproblemer, smerter i

højre skulder, sukkersyge, social fobi og for højt blodtryk.

Kommunen traf den 10. juni 2015 afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til

udbetaling af sygedagpenge fra den 10. april 2015, jf. § 7, stk. 5.

Ankestyrelsen vurderer, at det var korrekt at udsætte udbetalingen. Borgeren havde

tidligere været sygemeldt ad flere omgange - senest i perioden fra den 28. januar 2015

til den 10. april 2015. Kommunen traf den 7. april 2015 afgørelse om stop af udbetaling

af sygedagpenge fra den 11. april 2015. Kommunen havde vurderet, at borgeren kunne

stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet eventuelt med nedsat timetal, jf. § 7, stk. 5.

Tilstanden var fortsat den samme ved den nye sygemelding.

Desuden vurderer Ankestyrelsen, at det var korrekt at give afslag på sygedagpenge efter

§ 7, stk. 5, da tilstanden måtte vurderes stationær, da arbejdsevnen tidligere var

afklaret, og da der ikke var sket ændringer i tilstanden siden sidste sygemelding.

Eksempler på sager, hvor kommunens udsættelse af udbetalingen var korrekt,

men hvor det efterfølgende afslag ikke var korrekt

Sagsnr. 81:

Borgeren blev sygemeldt på grund af rygsmerter den 4. februar 2015. Kommunen

påbegyndte ikke udbetalingen, da borgeren tidligere havde været sygemeldt på grund af

samme forhold. Kommunen traf den 1. april 2015 afgørelse om afslag på sygedagpenge,

da kommunen vurderede, at borgeren var i stand til at påtage sig passende arbejde

inden for sit hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesområde.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen var berettiget til at udsætte afgørelsen om

påbegyndelse af sygedagpenge, da borgeren flere gange havde været sygemeldt på

grund af samme forhold – senest fra den 2. januar 2015 til og med den 4. januar 2015.

Der forelå speciallægeerklæring fra november 2014, som fastslog, at der alene var tale

om lettere degenerative forandringer, og at der kun var behov for sygemelding ved

udtalte smerteforværringer. Under anfald af mere moderat grad burde borgeren kunne

arbejde. Der var ikke i forbindelse med ansøgningen oplyst om forværring siden sidste

sygemelding. Der var derfor af særlige årsager væsentlig tvivl om, hvorvidt borgeren var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Desuden vurderer Ankestyrelsen, at sagen efterfølgende ikke var tilstrækkeligt oplyst til

at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig. Kommunen havde ikke indhentet lægelige

oplysninger om, hvorvidt der var sket ændringer i borgerens helbredsmæssige tilstand –

herunder om der var sket udtalte smerteforandringer som beskrevet i

speciallægeerklæringen. Kommunen er forpligtet til at oplyse sagen fyldestgørende, og

det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen konstaterede, at borgeren ikke havde henvendt

sig til læge under sygemeldingen.

Desuden skal det bemærkes, at kommunen ikke kunne give forhåndsafslag på

sygedagpenge ved fremtidige sygemeldinger som følge af en bestemt lidelse, da det altid

er en konkret vurdering, om borgeren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen

havde desuden foretaget en bred vurdering fra første fraværsdag. Ankestyrelsen

bemærker, at kommunen som udgangspunkt ikke kan foretage en bred vurdering efter §

7, stk. 3, fra første fraværsdag.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 84:

En 24-årig mand sygemeldte sig den 18. december 2013.

Kommunen gav den 28. januar 2014 afslag på sygedagpenge med den begrundelse, at

det ikke havde været muligt at få bekræftet, at sygemeldingen gav ret til sygedagpenge.

Borgeren havde ikke reageret på partshøringsbrevet, og det fremgik af

oplysningsskemaet, at borgeren ikke var i behandling. Kommunen vurderede på den

baggrund, at borger ikke var uarbejdsdygtig.

Ankestyrelsen vurderer, at betingelserne for at udsætte påbegyndelsen af udbetalingen

af sygedagpenge med henblik på at indhente oplysninger var opfyldt, da borgeren havde

angivet i oplysningsskemaet, at pågældende havde haft svært ved at finde arbejde og få

økonomien til at hænge sammen. Det medførte væsentlig tvivl om, hvorvidt borgeren var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Ankestyrelsen vurderer desuden, at kommunen skulle have indhentet yderligere

oplysninger i sagen forinden afslag på udbetaling af sygedagpenge, da kommunen ikke

på det foreliggende grundlag kunne vurdere, hvorvidt borgeren var uarbejdsdygtig efter

sygedagpengelovens § 7. Kommunen var forpligtet til at oplyse sagen fyldestgørende, og

det var ikke tilstrækkeligt at konstatere, at borgeren ikke havde henvendt sig til sin læge

under sygemeldingen.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

4.5

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 3

I 30 ud af 48 sager var kommunens vurdering efter § 7, stk. 3, i høj grad korrekt.

For 14 af de 48 sager var vurderingen i nogen grad korrekt. Kommunen har i alle 14

sager truffet afgørelse efter § 7, stk. 3, selvom borgeren på standsningstidspunktet var

ledig, og vurderingen derfor burde have været foretaget efter § 7, stk. 4. Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse i nogen grad var korrekt, da udbetalingen af

sygedagpenge kunne standses efter § 7, stk. 4.

Ud af de 48 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunens vurdering i 4 sager ikke var

korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at 3 af de 4 sager ville blive hjemvist, hvis afgørelsen

var påklaget, da sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst. I alle sager drejede det sig om, at

der manglede lægelige oplysninger. I 1 af de 3 sager havde kommunen truffet afgørelse

efter § 7, stk. 3, selvom borgeren var ledig på standsningstidspunktet.

Ankestyrelsen vurderer, at 1 ud af de 4 sager ville blive ændret. Sagen er gennemgået

nedenfor under sagsnr. 86.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Eksempler på sager, hvor stop efter § 7, stk. 3, ikke er korrekt

Sagsnr. 33:

Sagen vedrørte en 49-årig borger, der blev sygemeldt den 11. november 2014 på grund

af stress fra sit job som underviser. Borgeren blev opsagt med virkning fra den 30.

september 2015.

Kommunen traf afgørelse om, at borgeren ikke længere var uarbejdsdygtig efter § 7, stk.

3, og at sygedagpengene ville ophøre efter den 31. marts 2015. Kommunen begrundede

afgørelsen med, at borgeren var sygemeldt på grund af arbejdsrelateret stress, og at

pågældende ville kunne varetage anden beskæftigelse, der var forenelig med

skånebehovene.

Ankestyrelsen vurderer, at der manglede oplysninger om, hvorvidt borgeren kun var

uarbejdsdygtig i forhold til arbejdet på sin aktuelle arbejdsplads. Det fremgår af

oplysningsskemaet, at borgeren var sygemeldt på grund af stress. Det fremgår af

statusattest fra februar 2015, at borgeren kunne raskmeldes delvist, hvis

skånehensynene blev overholdt, og efterfølgende kunne borgeren arbejde sig op på fuld

tid. Det fremgik ikke, hvad tidshorisonten var, eller om borgeren kunne stille sig til

rådighed for andet arbejde end det aktuelle. Der var heller ikke oplysninger fra den

psykolog, som borgeren havde været i forløb hos. Borgeren havde oplyst, at psykologen

mente, situationen var uvis.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 86:

En 34-årig borger blev den 30. maj 2014 sygemeldt grundet tilbagevendende depression.

Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge med virkning fra den 30. november

2014 med henvisning til sygedagpengelovens § 7, stk. 3.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt, da der efter det

foreliggende materiale ikke var indtrådt ændringer i borgerens tilstand, som kunne

begrunde, at pågældende var arbejdsdygtig.

Borgeren var sygemeldt grundet tilbagevendende depression. Kommunen traf afgørelse

på baggrund af journaloplysninger fra psykiatrien for perioden den 26. maj 2014 til den

19. august 2014 samt et journalnotat fra egen læge fra den 31. august 2014, hvoraf

fremgik, at borgeren fortsat var sygemeldt, i forløb hos det psykiatriske akutteam og i

antidepressiv behandling, som var øget den 20. august 2014. Der forelå ikke aktuelle og

opdaterede helbredsmæssige oplysninger på afgørelsestidspunktet.

Det fremgik desuden af sagens oplysninger, at borgeren ikke kunne overskue at deltage i

et særligt tilrettelagt tilbud på et idrætscenter fire timer ugentligt samtidig med en

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

flytning i oktober 2014. Det fremgik også, at borgeren i forbindelse med kommunens

raskmelding oplyste, at pågældende havde hukommelsesbesvær.

Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget.

Eksempler på sager, hvor stop efter § 7, stk. 3, er korrekt

Sagsnr. 32:

En 26-årig borger blev sygemeldt fra sit arbejde den 20. marts 2015 på grund af stress

forårsaget af dårligt arbejdsmiljø.

Kommunen traf afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 1. juni

2015. Kommunen vurderede, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Kommunen kunne foretage

en bred vurdering, selvom borgeren endnu ikke havde været sygemeldt i tre måneder.

Borgeren oplyste i oplysningsskemaet, at pågældende ville blive opsagt og ville modtage

opsigelsen inden for et par uger. Borgeren havde også oplyst, at pågældende var i gang

med at søge andet arbejde.

Ud fra de foreliggende oplysninger var der dermed ikke udsigt til, at borgeren ville vende

tilbage til sin aktuelle arbejdsplads, og der var gået mere end to måneder fra første

sygedag. Desuden var borgeren ifølge de lægelige oplysninger arbejdsdygtig på det

brede arbejdsmarked.

Sagsnr. 87:

Sagen vedrørte en 39-årig borger, der blev sygemeldt den 20. juni 2013 på grund af

arbejdsrelateret stress.

Kommunen traf afgørelse om standsning af udbetalingen af sygedagpenge efter den 1.

august 2014.

Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Ifølge statusattest af den 23. maj 2014 fra

borgerens praktiserende læge var det de hjemlige forhold, der påvirkede borgeren

meget. Borgeren var i bedring og havde ikke været set i lægens regi siden den 9. april

2014. Lægen vurderede, at raskmelding fortsat var realistisk inden for en til to måneder,

hvis borger blev skånet for tilbagefald.

Det fremgår af opfølgningssamtale den 12. juni 2014, at det største problem for

borgeren på daværende tidspunkt var de private forhold. Borgeren udtalte under

samtalen, at vedkommende regnede med at være fuldt raskmeldt efter ferien,

medmindre der skete noget uforudset.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Ankestyrelsen bemærker, at retten til sygedagpenge forudsætter, at borgeren er

uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Uarbejdsdygtighed på grund af hjemlige

forhold eller andre personers sygdom kan derfor ikke medføre ret til sygedagpenge.

Eksempel på sag, hvor kommunen skulle have anvendt § 7, stk. 4

Sagsnr. 7:

Borgeren blev sygemeldt den 6. januar 2015 fra sit arbejde på grund af depression.

Pågældende havde sidste ansættelsesdag den 31. maj 2015, og kommunen traf

afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge efter den 8. juli 2015, da kommunen

vurderede, at borgeren burde kunne stå til rådighed med skånebehov. I afgørelsen

henviste kommunen til § 7, stk. 3.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke skulle have truffet afgørelsen efter § 7, stk.

3, da borgeren på standsningstidspunktet ikke længere var under ansættelse.

Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at udbetalingen af sygedagpenge ville kunne standses

efter § 7, stk. 4. Ved opfølgningssamtale af den 1. juni 2015 oplyste borgeren, at

pågældende havde det bedre, og borgeren og sagsbehandleren talte om, at det var

planen, at borgeren skulle raskmeldes inden den 31. juli 2015.

Ved opfølgningssamtale af den 26. juni 2015 oplyste borgeren, at pågældende var

begyndt at søge arbejde i form af vikariater. Borgeren var ikke sikker på, at

vedkommende var helt klar til raskmelding. Helbredsmæssigt havde borgeren det bedre,

men havde stadig dage, hvor det svingede lidt op og ned.

Desuden fremgår det af rapport af den 18. juni 2015 vedrørende kursusforløb, at

borgeren havde deltaget i holdforløb fra den 26. maj 2015. Borgeren beskrev selv

skånebehov i form af, at pågældende skulle undgå for meget skriftligt arbejde samt for

mange bolde i luften. Desuden skulle borgeren ikke have opgaver, der varede mere end

en dag, og arbejdsugen skulle maksimalt være på 32 timer. Der måtte derudover ikke

være for mange mennesker i lokalet ved kontorarbejde.

På kursusstedet havde man ikke set noget i praksis, der kunne være arbejdshindrende.

Kursusstedet vurderede, at borgeren ville kunne vende tilbage til sit fagområde, og man

anbefalede støtte i raskmelding. Borgerens faglige, praktiske og sociale ressourcer

vurderedes at kunne give gode muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet på

ordinære vilkår.

Det kunne ikke føre til et andet resultat, at det fremgik af statusattest af den 15. juni

2015, at lægen ikke havde set borgeren siden den 16. marts 2015, da borgeren på

baggrund af de øvrige oplysninger i sagen var arbejdsdygtig.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

4.6

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 4

Kommunens vurdering efter § 7, stk. 4, er i høj grad korrekt i 14 ud af 19 sager.

I 1 ud af 19 sager er kommunens vurdering i nogen grad korrekt. Kommunen har i denne

sag truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge efter § 7, stk. 4, selvom borgeren fortsat

var under ansættelse på standsningstidspunktet, og vurderingen derfor burde have

været foretaget efter § 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i

nogen grad er korrekt, da udbetalingen af sygedagpenge kunne standses efter § 7, stk.

Kommunens vurdering var i 4 ud af 19 sager ikke korrekt. Ankestyrelsen vurderer i de 4

sager, at afgørelsen ville blive ændret, hvis det var klagesager, da borgeren var

uarbejdsdygtig. I 2 af sagerne manglede der desuden oplysninger. Der var i 1 af de 2

sager tale om lægelige oplysninger.

Eksempler på sager, hvor stop efter § 7, stk. 4, ikke var korrekt

Sagsnr. 22:

En 44-årig borger blev sygemeldt fra ledighed den 30. oktober 2014 på grund af

depression, der var opstået som følge af moderens uventede død to år tidligere.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Kommunen traf afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den

31. maj 2015.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke var korrekt, da borgeren ud fra de

samlede oplysninger måtte anses for uarbejdsdygtig på grund af depression. Det fremgår

af sagen, at borgeren i forbindelse med møde den 11. maj 2015 oplyste, at tilstanden

svingede meget. Borgeren tog medicin, som virkede sløvende, samt oplevede

hukommelses- og koncentrationsproblemer, havde en søvnproblematik og svært ved at

komme op til tiden. Det, som umiddelbart fyldte mest for borgeren, var, at pågældende

skulle tilbagebetale et større beløb.

Det fremgik af statusattest af den 22. maj 2015 fra borgerens læge, at borgeren længe

havde været i en stresssituation på grund af gæld til det offentlige. Desuden led borgeren

af hashmisbrug i perioder samt depression og sorg over tabet af sin mor. Borgeren var

under medicinsk behandling og gik til samtaler hos lægen samt hos psykolog. Lægen

vurderede, at borgeren ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af

depression, stress og sorgtilstand, som blev forværret af hashmisbruget.

Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 103:

Sagen vedrørte en 34-årig borger, der blev sygemeldt efter endt barsel den 10.

december 2014 på grund af colitis ulcerosa, en betændelsessygdom i tarmen.

Kommunen traf afgørelse om stop af sygedagpenge efter den 26. juni 2015. Kommunen

vurderede, at borgeren kunne stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet med

skånehensyn i form af let adgang til toilet, ikke stressende arbejdsforhold og reduceret

arbejdstid.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Borgeren arbejdede i den

seneste ansættelse 37 timer om ugen, dog med en § 56 aftale. I en virksomhedspraktik

før borgerens barsel arbejdede pågældende ca. 18 timer om ugen. Der manglede på

standsningstidspunktet aktuelle oplysninger om borgerens funktionsniveau. Det fremgik

af statusattest af den 1. juni 2015 fra egen læge, at borgeren havde behov for nedsat

arbejdstid, hvilket også fremgik af kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen ville have ændret sagen, hvis den havde været påklaget.

Ankestyrelsen bemærker, at det følger af principafgørelse

32-15,

at udbetalingen af

sygedagpenge ikke kan standses, med den begrundelse alene, at borgeren vil kunne

stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet på nedsat tid. En borger kan først anses for

fuldt arbejdsdygtig, hvis pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på

ordinære vilkår i hidtidigt omfang. Vi henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er

delvist uarbejdsdygtig, hvis den pågældendes fravær overstiger fire timer pr. uge.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Eksempler på sager, hvor stop efter § 7, stk. 4, var korrekt

Sagsnr. 9:

Sagen vedrørte en 29-årig borger, der blev sygemeldt fra sit arbejde som gulvsliber den

28. juli 2014 på grund af anfaldsvise mavesmerter. Borgeren var ledig på

standsningstidspunktet.

Kommunen standsede udbetalingen af sygedagpenge efter den 19. december 2014, da

det blev vurderet, at borgeren kunne stille sig til rådighed for passende arbejde.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt på baggrund af oplysninger

fra gastromedicinsk regi. Borgeren var grundigt udredt, uden at det havde ført til en

diagnose, og de hidtidige undersøgelser tydede på irritabel tyktarm, hvilket var ufarligt

og ikke forventedes at påvirke arbejdsevnen. Der havde desuden alene været tale om

anfaldsvise smerter, og borgeren havde virket klinisk upåvirket på Kirurgisk

Ambulatorium. Den 14. oktober 2014 oplyste borgeren endvidere, at det samlet gik

bedre, efter at pågældende var begyndt at forsøge at efterleve kostrådene i forhold til

irritabel tyktarm.

Sagsnr. 39:

En 55-årig borger blev sygemeldt den 25. september 2014 på grund af tiltagende

mavesmerter. Borgeren led af kronisk betændelse i bugspytkirtlen. Under sygemeldingen

viste det sig, at borgeren også led af diabetes, som var uden komplikationer.

Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge efter den 31. marts 2015, jf.

sygedagpengelovens § 7, stk. 4.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. Det fremgik af statusattest

af den 3. marts 2015 fra borgerens læge, at borgerens diabetes var uden komplikationer.

Lægen bemærkede, at borgeren, ifølge det sidste ambulante notat midt februar 2015,

ikke havde haft anfald af mavesmerter i ca. to måneder. Lægen vurderede, at der ikke

forelå aktuelle oplysninger, der indikerede, at borgeren ikke kunne arbejde på grund af

mavesmerter.

Lægen oplyste, at borgeren gennem den seneste måned havde oplevet diffuse

ledsmerter, men der var ikke fundet hverken rødme eller hævelse. Hvis ledsmerterne

blev et tilbagevendende problem, kunne det måske begrænse borgeren i forhold til f.eks.

arbejde som køkkenhjælp.

Desuden havde borgeren den 5. marts 2015 oplyst, at pågældende kun oplevede

mavesmerter i forbindelse med varetagelse af fysisk krævende rengøring af

vedkommendes store bolig.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

4.7 Stop efter § 7, stk. 3 og stk. 4, fordelt på

beskæftigede og ledige

I 15 ud af de 48 sager, hvor kommunen havde truffet afgørelse efter § 7, stk. 3, var

borgeren ledig på standsningstidspunktet. Vurderingen skulle derfor have været

foretaget efter § 7, stk. 4. I 14 sager kunne udbetalingen standses efter stk. 4, mens 1

af sagerne ville blive hjemvist, hvis den var påklaget.

Borgeren var i beskæftigelse på standsningstidspunktet i 1 ud af de 19 sager, hvor

kommunen havde truffet afgørelse efter § 7, stk. 4. Vurderingen skulle derfor have været

foretaget efter § 7, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer, at udbetalingen i sagen kunne

standses efter § 7, stk. 3.

På baggrund af den inkonsekvente brug af § 7, stk. 3 og stk. 4, har Ankestyrelsen lavet

et samlet overblik over, i hvilket omfang det var korrekt at standse udbetalingen efter §

7, stk. 3 eller stk. 4, over for borgere, der var henholdsvis i beskæftigelse og ledige på

standsningstidspunktet. Det er kun afgørelser truffet efter § 7, stk. 3 eller stk. 4, der

indgår i dette overblik.

I 31 ud af de 34 sager, hvor borgeren var i beskæftigelse som lønmodtager eller

selvstændig på standsningstidspunktet, var det korrekt at standse udbetalingen af

sygedagpenge. Dette svarer til 91 % af de pågældende sager.

I 28 ud af de 33 sager, hvor borgeren var ledig på standsningstidspunktet, var det

korrekt at standse udbetalingen af sygedagpenge. Dette svarer til 85 % af de

pågældende sager.

Det viser, at antallet af korrekte og forkerte afgørelser er forholdsvist ligeligt fordelt,

uanset om borgerne var i beskæftigelse eller ledige på standsningstidspunktet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

4.8

Stop af sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk. 5

Kommunens vurdering er i 16 ud af 31 sager i høj grad korrekt.

I 12 ud af 31 sager er vurderingen i nogen grad korrekt. Ankestyrelsen vurderer i 11 af

de 12 sager, at kommunen ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter § 7,

stk. 5, men at borgeren var arbejdsdygtig efter § 7, stk. 1, stk. 3 eller stk. 4. Kommunen

ville derfor have kunnet standse udbetalingen efter en af disse bestemmelser.

Ankestyrelsen vurderer i 1 af de 12 sager, at kommunens afgørelse kun i nogen grad var

korrekt, da kommunen havde begrundet afgørelsen med, at borgerens helbredsmæssige

tilstand var stationær, samt at der ikke var overensstemmelse mellem de objektive fund

og den udviste arbejdsevne. Kommunen havde dermed ikke taget stilling til, om

borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at betingelserne for ophør efter § 7, stk. 5, var

opfyldte.

I 3 af 31 sager vurderer Ankestyrelsen, at afgørelsen ikke var korrekt. I alle 3 sager

vurderer Ankestyrelsen, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kunne standses efter § 7,

stk. 5, og afgørelsen ville være blevet ændret, hvis det var en klagesag.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I 1 af de 3 sager manglede der lægelige oplysninger om funktionsevnen, og det var

uafklaret, om borgeren var berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension. I 1 af de 3 sager manglede der afgørende aktuelle lægelige oplysninger. I

1 sag var borgerens helbredsmæssige tilstand ikke stationær.

Eksempel på sag, hvor stop efter § 7, stk. 5, ikke var korrekt

Sagsnr. 21:

Sagen vedrørte en 51-årig borger, der blev sygemeldt fra ledighed den 16. marts 2015

på grund af smerter i hænder og ben. Borgeren havde tidligere erfaring som

rengøringsassistent.

Kommunen traf afgørelse efter § 7, stk. 5, om ophør af sygedagpenge efter den 20. maj

2015.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke var korrekt. Det fremgik af LÆ 285, at

diagnosen var arvelig motorisk-sensorisk neuropati. Borgeren blev fulgt på hospitalet,

som efter det oplyste havde sendt status den 3. juni 2015 (denne forelå ikke i sagen).

Det fremgik videre af LÆ 285, at borger fik B12 indsprøjtning hver tredje måned samt

smertebehandling. Der var tale om en kronisk lidelse, som var progredierende.

Der var ingen oplysninger i sagen om, i hvilket omfang lidelsen påvirkede borgerens

funktionsevne. På denne baggrund var det heller ikke muligt at vurdere, om borgeren var

berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Ankestyrelsen ville have ændret afgørelsen, hvis den havde været påklaget.

Eksempler på sager, hvor stop efter § 7, stk. 5, var korrekt

Sagsnr. 98:

En 55-årig borger blev sygemeldt fra en stilling som koordinator grundet følger efter en

trafikulykke, hvor borgeren forstuvede halshvirvelsøjlen.

Kommunen traf afgørelse efter § 7, stk. 5, om ophør af sygedagpengeudbetaling med

virkning fra den 27. marts 2015.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse var korrekt. På afgørelsestidspunktet

havde borgeren været i specialiseret smertebehandling på smerteklinikken siden oktober

2014 uden yderligere bedring af arbejdsevnen, og den helbredsmæssige tilstand måtte

på den baggrund anses for stationær. Borgeren var desuden ikke berettiget til

revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, da borgeren siden starten af

januar 2014 havde været delvist raskmeldt med 30 timer om ugen.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Sagsnr. 99:

Sagen vedrørte en 35-årig borger, der efter endt barsel blev sygemeldt den 17. januar

2014 på grund af knæ- og håndledssmerter. Borgeren havde tidligere været sygemeldt

flere gange af samme årsag.

Kommunen traf den 13. november 2014 afgørelse om ophør af udbetalingen af

sygedagpenge. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den helbredsmæssige tilstand

måtte betragtes som stationær, samt at de objektive lægelige fund ikke stemte overens

med en effektiv arbejdstid på 12 til 15 timer pr. uge, som borgeren havde udvist i en

virksomhedspraktik.

Ankestyrelsen vurderer, at det var korrekt at standse udbetalingen af sygedagpenge

efter § 7, stk. 5. Den helbredsmæssige tilstand måtte betragtes som stationær på

baggrund af de helbredsmæssige oplysninger.

Borgeren var desuden ikke berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension. Dette på baggrund af de begrænsede helbredsmæssige fund. En

speciallæge i arbejdsmedicin havde udtalt, at det var noget uforståeligt, hvad der lå bag

de vedvarende problemer, når man tog de relativt sparsomme strukturelle og

undersøgelsesmæssige fund i betragtning. Eneste forklaring kunne være, at borgeren var

belastet af hypermobilitetssyndrom. Desuden havde borgeren under tidligere sygeforløb

været i stand til at arbejde op til 30 timer i virksomhedspraktik, og der var ikke sket

helbredsmæssige ændringer efterfølgende.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunens afgørelse ikke indeholdt en konkret vurdering

af, hvorfor borger ikke var berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til

fleksjob og førtidspension.

Eksempler på sager, hvor kommunen skulle have anvendt en anden

bestemmelse

Sagsnr. 49:

En 54-årig borger blev sygemeldt den 19. januar 2015 fra fleksjob. Borgeren var i 2001

tilkendt fleksjob og havde frem til sygemeldingen arbejdet 25 timer om ugen. Arbejdet

blev delvist genoptaget med 15 timer om ugen fra den 20. februar 2015.

Kommunen traf den 4. maj 2015 afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge

efter den 7. maj 2015, jf. § 7, stk. 5.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i nogen grad var korrekt. Kommunen kunne ikke

standse udbetalingen efter § 7, stk. 5, da det allerede var afklaret, at borgeren var

berettiget til fleksjob. Udbetalingen kunne dog standses efter § 7, stk. 3, da borgeren

ikke nødvendigvis kunne genoptage arbejdet i sit aktuelle fleksjob på 25 timer ugentligt,

men kunne varetage et andet fleksjob, hvor skånehensynene var overholdt. Det skal

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

særligt ses på baggrund af, at borgeren havde været i stand til at arbejde 15 timer om

ugen i sit aktuelle fleksjob.

Sagsnr. 97:

En 44-årig borger blev sygemeldt den 1. september 2014 fra sit arbejde på 32 timer om

ugen. Borgeren led af følger af hypermobiltetssyndrom.

Kommunen traf afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skulle standse efter den

18. januar 2015, jf. § 7, stk. 5.

Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen i nogen grad var korrekt. Kommunen kunne ikke

standse udbetalingen efter § 7, stk. 5, da denne bestemmelse først kan anvendes, hvis

borgeren er uarbejdsdygtig efter de øvrige stykker i § 7.

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren var arbejdsdygtig efter § 7, stk. 3, da pågældende

burde kunne varetage ordinær beskæftigelse med skånehensyn. Borgeren arbejdede 32

timer om ugen ved sygemeldingen. Det fremgik af statusattest af den 11. december

2014 fra borgerens læge, at der var tale om en kronisk smerteproblematik på grund af

langvarig overbelastning. Evnen til at udføre fysisk krævende opgaver var varigt

reduceret. Det var vigtigt med ergoterapeutisk assistance, og borgeren skulle undgå

gentagne belastninger og havde brug for varierende arbejdsstillinger. Lægen vurderede,

at borgerens tilstand var stationær, og at borgeren kunne stå til rådighed med

skånehensyn. En arbejdsuge på 30 timer var et realistisk mål.

4.9

Standsningstidspunktet

Ankestyrelsen har undersøgt, hvornår kommunen standser udbetalingen af

sygedagpenge efter § 7. I denne forbindelse har undersøgelsen fokuseret på, om

kommunen har standset udbetalingen før, på eller efter revurderingstidspunktet

(varighedsbegrænsningen).

Ved indkaldelsen af sagerne har Ankestyrelsen bedt kommunerne oplyse

revurderingstidspunktet, hvis udbetalingen er standset efter en § 7-vurdering på

revurderingstidspunktet eller kort tid før dette. Kort tid før skal forstås som op til en

kalendermåned før den dato, revurderingstidspunktet ville være indtrådt.

Hvis det ikke har fremgået af sagen, at revurderingstidspunktet (eller

varighedsbegrænsningen) var indtrådt på standsningstidspunktet, har Ankestyrelsen lagt

til grund, at kommunen har standset udbetalingen før revurderingstidspunktet (eller

varighedsbegrænsningens indtræden).

Det har ikke været muligt at finde frem til revurderingstidspunktet (eller

varighedsbegrænsningen), hvis det ikke har fremgået af sagens oplysninger. Det

skyldes, at der kan have været forudgående sygemeldinger, som ikke har fremgået af

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

sagens oplysninger. Desuden kan der have været perioder med ferie under

sygemeldingen, hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, uden at det fremgår af sagen.

På denne baggrund har det ikke været muligt at regne ud, hvornår tidsbegrænsningen

for udbetaling af sygedagpenge ville indtræde.

I 17 sager har kommunen givet afslag fra første fraværsdag. Det var derfor kun var

relevant at undersøge standsningstidspunktet i 98 sager.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 62 sager har standset udbetalingen før

revurderingstidspunktet (eller den generelle varighedsbegrænsnings indtræden). I 11 af

de 62 sager er udbetalingen standset kort tid før revurderingstidspunktet. Ankestyrelsen

ville ændre eller hjemvise 9 af de 62 sager, hvis der var tale om klagesager. I 3 af de 9

sager blev udbetalingen af sygedagpenge standset kort tid før revurderingstidspunktet.

I 16 sager har kommunerne standset udbetalingen på revurderingstidspunktet (eller ved

den generelle varighedsbegrænsnings indtræden). Ankestyrelsen ville ændre 2 af

afgørelserne, hvis de var påklaget.

Kommunerne har standset udbetalingen efter revurderingstidspunktet (eller

varighedsbegrænsningens indtræden) i 20 sager. I 10 ud af de 20 sager standsede

kommunen udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5. I 11 af 20 sager var

udbetalingen af sygedagpenge på standsningstidspunktet forlænget efter § 27, stk. 1, nr.

3, om lægebehandling og sikker lægelig vurdering. Ankestyrelsen ville stadfæste alle 20

afgørelser, hvis de var påklaget.

Det kan konkluderes, at kommunerne oftest standser udbetalingen af sygedagpenge

efter § 7 før revurderingstidspunktet (eller varighedsbegrænsningens indtræden). I de

sager, hvor sygedagpengene først standses efter dette tidspunkt, er udbetalingen ofte

forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3. Det er i overensstemmelse med formålet med § 27,

stk. 1, nr. 3, som netop finder anvendelse i sager, hvor der er udsigt til raskmelding

inden for en fastsat tidsgrænse.

Desuden standser kommunerne ofte udbetalingen efter § 7, stk. 5, efter

revurderingstidspunktet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

5 Særlige sagsbehandlingsregler

(kommunernes opfølgning)

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder sygedagpengelovens regler om

oplysningsskema, visitation, revisitation og opfølgning samt information af arbejdsgiver.

Ankestyrelsen bemærker, at der manglede afgørende lægelige oplysninger på

afgørelsestidspunktet i 12 af de 115 sager, og at afgørelsen i alle sager ville blive

hjemvist eller ændret, hvis den var påklaget.

Desuden bemærker Ankestyrelsen, at kommunerne ofte ikke inddrager arbejdsgiver.

Ankestyrelsen bemærker særligt, at det ofte er tilfældet i sager, hvor der er tale om

sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer.

Generelt iagttager kommunerne retssikkerhedslovens § 7a, men § 7a-vurderingen

foretages ofte for sent.

5.1

Oplysningsskema

Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at

foretage den første visitation og den efterfølgende opfølgning, herunder blandt andet til

at forberede den første samtale, samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte

sygedagpenge.

Der forelå oplysningsskema i 111 sager. I 4 sager forelå der ikke oplysningsskema. I 2 af

de 4 sager forelå oplysningsskemaet ikke, da der var tale om sager, hvor fraværet

skyldtes barnets første sygedag. Borgeren havde oplyst dette i forbindelse med

anmodningen om sygedagpenge, og kommunen kunne derfor allerede på baggrund af

disse oplysninger træffe afgørelse om afslag på sygedagpenge. Der forelå ikke

oplysningsskema i 1 sag, da borgeren var tilflyttet kommunen under sygeforløbet.

I 1 sag fremgik det ikke, at der var indhentet oplysningsskema. Borgeren havde

imidlertid været tilflyttet en anden kommune i en periode under sygemeldingen,

hvorefter borgeren flyttede tilbage til den oprindelige kommune. Kommunen havde

indsendt oplysningsskemaet fra den kommune, som borgeren havde været tilflyttet i en

periode. Det fremgik dog ikke, at kommunen oprindeligt havde indhentet

oplysningsskema ved starten af sygemeldingen. Ankestyrelsen vurderer, at det

manglende oplysningsskema ikke havde påvirket afgørelsens resultat.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

5.2

Lægelige oplysninger

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke var et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag i 12

sager. I 10 af sagerne manglede der aktuelle oplysninger om borgerens

helbredsmæssige tilstand på afgørelsestidspunktet. I 2 af de 12 sager manglede der

oplysninger om, hvordan borgerens funktionsevne var påvirket af sygdommen.

Afgørelsen ville blive hjemvist eller ændret i alle 12 sager. I 11 af sagerne skyldtes det

blandt andet det utilstrækkelige lægelige oplysningsgrundlag.

I 1 af de 12 sager havde kommunen efter afgørelsestidspunktet modtaget de lægelige

oplysninger, som manglede, da afgørelsen blev truffet. Der manglede derfor ikke

oplysninger ved Ankestyrelsens vurdering af sagen, og kommunens afgørelse ville i

denne sag blive ændret, da borgeren på baggrund af oplysningerne var uarbejdsdygtig –

og ikke fordi der manglede oplysninger.

I kapitel 3 afsnit 3.1.2 er regler og praksis om den lægelige dokumentation gennemgået.

Se også kapital 4 afsnit 4.3, hvor der fremgår eksempler på, hvornår

oplysningsgrundlaget er vurderet til at være så utilstrækkeligt, at kommunernes

afgørelser ville være blevet hjemvist eller ændret, hvis der var tale om en klagesag.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

5.3

Visitation, revisitation og opfølgning

I 19 sager har Ankestyrelsen ikke vurderet, om kommunen har overholdt reglerne om

visitation, revisitation og opfølgning (herefter betegnet opfølgningsreglerne), da de

pågældende kommuner som følge af bekendtgørelse om frikommuneforsøg på

beskæftigelses- og sygedagpengeområdet selv fastlægger rammerne for

tilrettelæggelsen af opfølgningsforløbet.

Opfølgningsreglerne har desuden ikke været relevante i 19 øvrige sager. Der er tale om

sager, hvor kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag eller standser

udbetalingen af sygedagpenge ganske kort tid efter første fraværsdag.

Ankestyrelsen vurderer, at opfølgningsreglerne er overholdt i ringe grad i 8 sager. I disse

sager er der typisk tale om, at første opfølgningssamtale er foretaget meget sent i

forløbet. I 4 af sagerne er første opfølgning foretaget flere måneder for sent. I enkelte af

sagerne har der ikke været foretaget opfølgning i 4 til over 5 måneder, hvorfor fristerne

for opfølgning ikke har været overholdt.

I 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunen ikke har overholdt opfølgningsreglerne. I

disse sager foreligger der ingen oplysninger om, at kommunen skulle have foretaget

visitation, revisitation og opfølgning.

I en af de 115 sager vurderer Ankestyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at kommunen

kunne have truffet afgørelse om stop af sygedagpenge efter § 7, stk. 3, på et tidligere

tidspunkt, hvis kommunen havde foretaget rettidig opfølgning. I en af sagerne, hvor

kommunens afgørelse blev vurderet ugyldig, vurderer Ankestyrelsen desuden, at den

mangelfulde opfølgning kan have påvirket afgørelsens resultat.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Den mangelfulde overholdelse af opfølgningsreglerne har ifølge Ankestyrelsens vurdering

ikke haft betydning for afgørelsens resultat i de øvrige sager.

Ankestyrelsen bemærker, at borgeren ikke blev visiteret til kategori 3 den 5. januar eller

senere i nogen af sagerne. Der har derfor ikke indgået sager i undersøgelsen, hvor

kommunen har været forpligtet til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet efter

sygedagpengelovens § 13 d, stk. 3.

5.4

Inddragelse af arbejdsgiver

Borgeren var i ansættelse som lønmodtager ved sygemeldingen i 77 af sagerne.

Ankestyrelsen har undersøgt, om arbejdsgiver er blevet inddraget og informeret om

relevante initiativer.

I 32 af de 77 sager var det ikke relevant at inddrage arbejdsgiver. Der var i disse sager

typisk tale om, at borgerens ansættelsesforhold var ophørt ganske kort tid efter

sygemeldingen, at kommunen gav afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag eller

standsede udbetalingen af sygedagpenge ganske kort tid efter første fraværsdag.

Ud af de resterende sager blev arbejdsgiver ikke inddraget i 27 ud af 45 sager.

Det fremgår, at arbejdsgiver ikke er blevet inddraget i flere sager, hvor der er tale om

sygemelding på grund af arbejdspladsproblemer, bl.a. på grund af stress og depression. I

en af sagerne fremgik det, at kommunen havde vurderet, at der ikke var behov for at

inddrage arbejdsgiver, da sygemeldingsårsagen var depression som følge af mobning på

arbejdspladsen.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunen skal inddrage arbejdsgiveren efter behov. Der vil

være forstærket årsag til at inddrage arbejdsgiveren, hvis borgeren er sygemeldt på

grund af problemer på arbejdspladsen. I disse tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at

forsøge at løse problemerne ved at inddrage arbejdsgiveren. Kommunerne kan derfor

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

ikke undlade at inddrage arbejdsgiver alene med den begrundelse, at sygemeldingen

skyldes arbejdspladsproblemer.

Ankestyrelsen har undersøgt, hvorvidt der var iværksat initiativer, der var behov for at

informere arbejdsgiver om. Det vil kun være relevant at informere arbejdsgiver, hvis

initiativet har betydning i forhold til virksomheden. Ankestyrelsen har ikke undersøgt,

hvorvidt initiativerne var relevante at iværksætte, men alene om det var relevant at

informere arbejdsgiver om dem.

I 68 af de 77 sager, hvor borgeren var i ansættelse som lønmodtager ved

sygemeldingen, var der ingen relevante initiativer at informere arbejdsgiver om. I disse

68 sager indgår også sager, hvor ansættelsesforholdet var ophørt under sygemeldingen,

og der først efterfølgende var iværksat initiativer.

Der var i 9 sager iværksat initiativer, som Ankestyrelsen vurderer, det var relevant at

informere arbejdsgiver om. Kommunen har i 6 af disse sager informeret arbejdsgiver om

initiativerne. Der var tale om 5 virksomhedspraktikker og et aktivt forløb gennem anden

aktør.

I 1 sag har kommunen til dels informeret arbejdsgiver om relevante initiativer. Borgeren

har i denne sag deltaget i to virksomhedspraktikker under sygemeldingen, og kommunen

har informeret arbejdsgiver om én af praktikkerne. I 2 sager har kommunen ikke

informeret arbejdsgiver. I de 2 sager var der tale om henholdsvis en koordineret

tværfaglig indsats på jobrehabiliteringscenter og en virksomhedspraktik, som var

iværksat, mens borgeren var under ansættelse.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Hvis arbejdsgiver modtager refusion i en sygedagpengesag, er vedkommende part og

har partsrettigheder. Det vil bl.a. sige, at kommunen skal træffe afgørelse over for

arbejdsgiver, hvis sygedagpengerefusionen standses.

I 8 ud af 77 sager, hvor borger var under ansættelse på standsningstidspunktet, har

kommunen ikke truffet afgørelse om stop af sygedagpengerefusion over for arbejdsgiver.

Arbejdsgiver modtog ikke refusion i 5 af sagerne, hvorfor kommunen ikke var forpligtet

til at træffe afgørelse over for arbejdsgiver. I 3 sager fremgik det ikke af de foreliggende

oplysninger, at der var truffet afgørelse over for arbejdsgiver.

I en af sagerne, hvor kommunen har standset sygedagpengeudbetalingen efter § 7, stk.

4, har kommunen truffet afgørelse over for arbejdsgiver. Det skyldes, at kommunen i

sagen har anvendt § 7, stk. 4, selvom borgeren var under ansættelse på

standsningstidspunktet.

Se også kapitel 6 for redegørelse for, i hvilket omfang kommunerne overholder reglerne

om begrundelse, partshøring og klagevejledning over for arbejdsgiver.

5.5

Retssikkerhedslovens § 7a

Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang kommunerne har overholdt reglerne om

helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 7a. I denne forbindelse har Ankestyrelsen

undersøgt, om borgeren eller andre har været inddraget i kommunens vurdering.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I 17 sager har det ikke været relevant at foretage en § 7a-vurdering. Der er i disse sager

tale om, at kommunen giver afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag. Da der ikke

er tale om stop af en ydelse i disse sager, er det ikke relevant at foretage en § 7a

vurdering.

På baggrund af ordlyden i retssikkerhedslovens § 7a, og vejledningen dertil, samt praksis

på området finder Ankestyrelsen, at den optimale måde at inddrage borgeren på, for at

det kan anses for at være i overensstemmelse med § 7a, er, at borgeren indkaldes til en

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

personlig samtale. På mødet bør kommunen drøfte med borgeren, hvad der fremadrettet

skal ske, for at borgeren kan udnytte sin arbejdsevne for at vende tilbage til

arbejdsmarkedet. Inddragelsen behøver ikke ske ved en samtale, der kun vedrører

denne regel, men kan godt ske ved opfølgningssamtaler eller lignende.

Ankestyrelsen finder, at borgeren ikke kan anses for at være blevet tilstrækkeligt

inddraget efter retssikkerhedslovens § 7a ved, at kommunen alene vedlægger kopi af §

7a i forbindelse med partshøringen, eller ved at vurderingen fremgår af kommunens

afgørelse.

Det fremgår af undersøgelsen, at kommunen ofte har foretaget § 7a-vurderingen i

forbindelse med partshøringen. Det betyder, at vurderingen og inddragelsen af borgeren

ofte er foretaget senere end 2 uger før ophør af udbetalingen af sygedagpenge.

Kommunen vurderer i denne forbindelse, hvilke foranstaltninger borgeren har behov for

med henblik på at varetage beskæftigelse i form af f.eks. skånehensyn, hjælpemidler

eller § 56-aftale.

I sagerne, hvor Ankestyrelsen vurderer, at § 7a-vurderingen er sket for sent, ville det

ikke i sig selv føre til en ændring eller hjemvisning af afgørelsen. Det har sin baggrund i,

at kommunen – på trods af en forsinket vurdering – har lavet en vurdering af det

fremtidige behov for foranstaltninger og inddraget borgeren heri.

Desuden fremgår det af undersøgelsen, at kommunen sjældent inddrager andre end

borgeren i § 7a-vurderingen.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke har anvendt § 7a korrekt i 2 sager, hvor

vurderingen var foretaget for sent, og borgeren ikke var inddraget før vurderingen. Den

ene sag ville blive hjemvist på grund af manglende lægelige oplysninger. Det var derfor

ikke den mangelfulde § 7a-vurdering i sig selv, der førte til hjemvisningen. Den anden

sag ville være blevet stadfæstet, hvis det var en klagesag. Den mangelfulde § 7a-

vurdering havde ikke påvirket sagens resultat, da det på baggrund af sagens oplysninger

fremgik, at borgeren var arbejdsdygtig.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Formel vurdering

Ved undersøgelsen har Ankestyrelsen vurderet, om kommunerne har iagttaget de

formelle sagsbehandlingsregler om begrundelse for afgørelsen, klagevejledning og

partshøring. Ankestyrelsen har desuden undersøgt, om der i sagerne er begået andre

sagsbehandlingsfejl, som ville være blevet påtalt i en klagesag.

Hvis arbejdsgiver på standsningstidspunktet modtager refusion i en sygedagpengesag, er

pågældende part med partsrettigheder. Det vil sige, at kommunen skal partshøre

arbejdsgiver forud for afgørelsen. Desuden skal kommunen begrunde afgørelsen i samme

omfang, som hvis der havde været tale om en afgørelse til lønmodtageren, og

kommunen skal iagttage reglerne om klagevejledning.

Ankestyrelsen har ved undersøgelsen vurderet, om arbejdsgiver i tilstrækkelig grad har

modtaget partshøring, begrundelse og klagevejledning.

Ankestyrelsen bemærker, at arbejdsgivers ret til refusion er afledt af borgerens ret til

sygedagpenge. Hvis det fremgår af oplysningerne i sagen, at borgeren er arbejdsdygtig

og dermed ikke opfylder betingelserne for sygedagpenge, vil manglende iagttagelse af

ovennævnte sagsbehandlingsregler over for arbejdsgiver ikke kunne føre til, at

arbejdsgiver er berettiget til refusion.

Kommunen havde i 9 sager ikke medsendt afgørelsen til enten borgeren eller

arbejdsgiveren, hvorfor det ikke var muligt at vurdere, om kommunen havde iagttaget

reglerne om begrundelse og klagevejledning i disse afgørelser. Det skyldes, at det ikke

har været muligt at undersøge, om begrundelsen var tilstrækkelig, eller om der var givet

klagevejledning, når der ikke forelå kopi af afgørelsen. I 1 af de 9 sager var borgeren

ansat hos kommunen, hvorfor arbejdsgiver (kommunen) ikke var klageberettiget. Det

var derfor ikke relevant at give arbejdsgiver en klagevejledning i denne sag.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder forvaltningslovens regler om

begrundelse, klagevejledning og partshøring. Ankestyrelsen bemærker dog, at

kommunerne i højere grad bør oplyse, hvilke konkrete forhold der er lagt vægt på i

afgørelserne. Det gælder især i afgørelserne til arbejdsgiveren. Desuden bør

kommunerne i højere grad henvise til det gældende lovgrundlag, ligesom det bør fremgå

mere klart, hvilket stykke i § 7 afgørelsen er truffet efter.

6.1

Begrundelse

Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens §§ 22 til 24. Afgørelsen skal

være begrundet, hvis den er til ugunst for borgeren, og kommunen skal henvise til de

retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Hvis kommunen har foretaget et skøn i

afgørelsen, skal det desuden fremgå, hvilke hovedhensyn kommunen har lagt vægt på.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Hvis det er nødvendigt, skal det også fremgå, hvilke faktiske oplysninger, kommunen har

lagt vægt på.

Manglende eller mangelfuld begrundelse vil kun sjældent medføre, at Ankestyrelsen

anser en afgørelse for ugyldig. Ankestyrelsen vil anse en afgørelse for ugyldig og

hjemvise sagen, hvis kommunen har truffet afgørelse uden at begrunde hverken i

afgørelsen eller i genvurderingen, og grundlaget for afgørelsen ikke fremgår helt klart af

sagen i øvrigt. Normalt vil Ankestyrelsen ikke kunne rette op på sådan en fejl. Det

samme gælder ved en meget mangelfuld eller vildledende begrundelse.

I 58 sager vurderer Ankestyrelsen, at begrundelsen opfyldte forvaltningslovens krav i

nogen grad. Kommunen havde i disse sager typisk ikke henvist i tilstrækkelig grad til de

relevante retsregler. Der var i sagerne ofte henvist til en historisk lovbekendtgørelse.

Desuden var der i disse sager ofte tvivl om, hvilket stykke i § 7 afgørelsen var truffet

efter. F.eks. havde kommunen i nogle sager henvist til § 7, stk. 1, men brugt en

argumentation, der tydede på, at afgørelsen var truffet efter § 7, stk. 3.

I en del af sagerne havde kommunen desuden ikke angivet, hvilke faktiske oplysninger

der var tillagt vægt ved vurderingen. Kommunen havde i afgørelsen ofte henvist til

begrundelsen i partshøringsbrevet. Ankestyrelsen bemærker, at en afgørelse ikke er

tilstrækkeligt begrundet ved at henvise til begrundelsen i partshøringsbrevet.

Ankestyrelsen vurderer, at begrundelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav i 2 sager. I

den ene sag havde kommunen henvist til partshøringen og i øvrigt ikke begrundet

afgørelsen. Desuden henviste kommunen til § 7, stk. 5 i afgørelsen, mens der i

partshøringsbrevet var henvist til § 7, stk. 1. I den anden sag fremgik det ikke, hvilke

hovedhensyn og konkrete forhold, der lå til grund for afgørelsen. Ankestyrelsen vurderer,

at begge afgørelser var gyldige på trods af den mangelfulde begrundelse, da borgeren på

baggrund af sagens oplysninger måtte anses for arbejdsdygtig.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

I en række sager var det ikke relevant at vurdere, om begrundelsen til arbejdsgiveren

var fyldestgørende, da pågældende ikke modtog sygedagpengerefusion, og der derfor

ikke skulle træffes afgørelse over for arbejdsgiveren. Borgeren var desuden ikke længere

under ansættelse på standsningstidspunktet i en stor del af sagerne, hvorfor der ikke

blev truffet afgørelse over for en arbejdsgiver.

Ud af de resterende sager opfyldte kommunens begrundelse i 33 sager

forvaltningslovens krav i nogen grad. I en stor del af disse sager fremgik det ikke af

afgørelsen, hvilke faktiske forhold kommunen havde lagt vægt på. Desuden var der

generelt en mangelfuld henvisning til retsgrundlaget, ligesom det var tilfældet i

afgørelserne til borgeren, jf. afsnittet ovenfor.

I de 5 sager, hvor afgørelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelsen,

gjaldt det generelt, at kommunen ikke oplyste, hvilke hovedhensyn der var tillagt vægt.

Kommunen havde henvist til partshøringsbrevet i 2 af sagerne uden at give en nærmere

begrundelse i afgørelsen.

6.2

Klagevejledning

Af forvaltningslovens § 25 fremgår, at afgørelser, der kan påklages til en anden

forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang, når de

meddeles skriftligt. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om klageinstans og

fremgangsmåden ved indgivelse af klage samt om eventuel tidsfrist.

Der er ingen formkrav til klagen, og en klage kan derfor være mundtlig eller skriftlig. Der

er heller ikke noget krav om, at borgeren skal begrunde klagen.

Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke bevirke, at en afgørelse bliver

ugyldig, men vil medføre at en eventuel klage ikke kan afvises alene med den

begrundelse, at klagefristen er overskredet.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad overholder reglerne om

klagevejledningen.

I 6 sager var klagevejledningen kun i nogen grad korrekt. Kommunen havde i disse sager

fastsat en konkret dato for, hvornår klagen skulle være modtaget hos kommunen. I 1 af

sagerne var der også vejledt om den lovbestemte klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af

afgørelsen.

Det fremgår af loven, at fristen på 4 uger først begynder at løbe fra den dag, hvor

borgeren har modtaget afgørelsen. Kommunen kan ikke fastsætte en konkret dato for,

hvornår klagen skal være modtaget, da borgeren kan have modtaget afgørelsen senere

end påregnet, og klagefristen dermed også forrykkes.

I kun 1 sag var der ikke givet klagevejledning i afgørelsen til borgeren.

Generelt overholder kommunerne i høj grad reglerne om klagevejledning over for

arbejdsgiveren.

I en række sager var det ikke relevant at vurdere, om klagevejledning til arbejdsgiveren

var fyldestgørende, da pågældende ikke modtog sygedagpengerefusion, og der derfor

ikke skulle træffes afgørelse over for arbejdsgiveren. Desuden var det ikke relevant at

klagevejlede i en række sager, hvor borgeren var under ansættelse hos den samme

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

kommune, som traf afgørelse. Arbejdsgiver (kommunen) var ikke klageberettiget i disse

sager. Vi henviser til principafgørelse

122-11.

Kommunerne har klagevejledt i alle øvrige sager. I 4 sager var vejledningen kun i nogen

grad korrekt. Det drejede sig i 3 af disse sager om, at kommunen havde fastsat en

konkret dato for, hvornår klagen skulle være modtaget i kommunen. I 1 sag havde

kommunen sendt kopi af borgerens afgørelse (med dertilhørende klagevejledning) uden

at vejlede arbejdsgiveren særskilt om dennes mulighed for at klage.

6.3

Partshøring

Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens § 19. Før kommunen træffer

afgørelse i en sygedagpengesag, skal kommunen partshøre de relevante parter i

væsentlige oplysninger, som vedkommende ikke kan antages at være bekendt med, at

kommunen er i besiddelse af. Dette er kun et krav, hvis oplysningerne er til ugunst for

parten.

Formålet med partshøringen er at give parterne mulighed for at kommentere på sagens

oplysninger.

Manglende partshøring er en væsentlig sagsbehandlingsmangel, der som udgangspunkt

fører til afgørelsens ugyldighed. Manglen fører ikke til ugyldighed, hvis den ikke har

påvirket afgørelsens resultat, hvilket afgøres ud fra en konkret vurdering.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt iagttager kravet om partshøring af

borgeren.

I 7 sager har kommunen kun foretaget partshøring i nogen grad. I 1 af de 7 sager

fremsendte kommunen alle akter uden at oplyse, hvilke oplysninger der var af betydning

for afgørelsen.

Kommunen havde foretaget mundtlig partshøring i 2 af de 7 sager. I disse sager fremgik

det ikke, at borgeren var oplyst om, at der var tale om en partshøring og havde ret til at

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

fremsætte sine bemærkninger. Partshøring kan ske mundtligt, men kommunen skal være

opmærksom på at informere borgeren om, at der er tale om en partshøring, og at

borgeren har ret til at fremsætte sine bemærkninger til oplysningerne. Det skal fremgå af

et notat, at borgeren er oplyst om dette. Hvis der er tale om partshøring i en større

mængde eller komplicerede akter, bør partshøringen desuden ske skriftligt.

Der var i 1 af de 7 sager foretaget partshøring, hvor det ikke fremgik, at der var tale om

en partshøring.

I 1 af de 7 sager fremgik det ikke af partshøringsbrevet, at kommunen påtænkte at

træffe afgørelse efter § 7. Det var derfor ikke muligt for borgeren at forholde sig til

oplysningernes betydning for afgørelsen.

Desuden foretog kommunen i 2 af de 7 sager partshøring om stop efter § 21, men endte

med at træffe afgørelse om afslag efter § 7. Borgeren havde derfor reelt ikke haft

mulighed for at forholde sig til oplysningernes betydning for den konkrete afgørelse.

Det skal ikke fremgå af partshøringsbrevet, hvilket resultat kommunen påtænker at nå

frem til. Imidlertid bør det fremgå af partshøringsbrevet, hvilken bestemmelsen

kommunen påtænker at træffe afgørelse efter, da borgeren skal have mulighed for at

forholde sig til, hvilken betydning oplysningerne kan have for den fremtidige afgørelse.

F.eks. vil det være tilstrækkeligt, hvis kommunen i partshøringsbrevet oplyser, at

kommunen påtænker at træffe afgørelse efter § 7, stk. 3, og efterfølgende træffer

afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge, jf. § 7, stk. 3.

Der var ikke foretaget partshøring i 9 sager. Efter en konkret vurdering vurderer

Ankestyrelsen, at 2 af sagerne ville blive ændret, da borgeren på det foreliggende

grundlag måtte anses for uarbejdsdygtig. Den manglende partshøring ville ikke i sig selv

have ført til en ændring af afgørelsen i sagerne.

I 1 sag, hvor kommunen gav arbejdsgiver afslag på refusion af sygedagpenge fra første

fraværsdag, var partshøring af borgeren ikke aktuel. I sagen havde arbejdsgiver

anmodet om refusion, hvorefter borgeren havde oplyst over for kommunen, at

pågældende ikke var syg, men fritstillet. Da borgeren havde raskmeldt sig selv over for

kommunen, var der ikke behov for at partshøre borgeren forud for afgørelsen.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt partshører arbejdsgiver forud for, at der

træffes afgørelse efter § 7.

Kommunen har kun partshørt arbejdsgiver i nogen grad i 5 sager. I 2 af disse sager

havde kommunen sendt et orienteringsbrev til arbejdsgiver om den påtænkte afgørelse.

Det fremgik ikke af brevet, at der var tale om en partshøring, og at arbejdsgiver havde

mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Kommunen havde i 2 sager foretaget

partshøring om stop efter § 21, men endte med at træffe afgørelse om afslag efter § 7.

Arbejdsgiver havde derfor reelt ikke haft mulighed for at forholde sig til oplysningernes

betydning for den konkrete afgørelse. I 1 sag var der sendt meddelelse til arbejdsgiver,

hvoraf det ikke fremgik, at der var tale om en partshøring.

I 14 sager foreligger der ikke oplysninger om, at kommunen har partshørt

arbejdsgiveren. I 6 sager var partshøring ikke relevant, da arbejdsgiver ikke modtog

refusion. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre arbejdsgiveren i disse

sager. I de øvrige sager kunne den manglende partshøring ikke føre til, at arbejdsgiveren

havde ret til sygedagpengerefusion. Vi henviser til det indledende afsnit i kapitel 6, hvor

sagsbehandlingsreglernes betydning for arbejdsgivers ret til refusion er omtalt.

6.4

Andet til formaliteten

Ankestyrelsen har undersøgt, om der i sagerne er begået andre sagsbehandlingsfejl, som

ville være blevet påtalt i en ankesag.

Kommunen havde i 3 sager før revurderingstidspunktet orienteret om, at afgørelsen

vedrørende muligheden for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge ville blive

udsat. Efterfølgende traf kommunen afgørelse om stop af udbetalingen af sygedagpenge

efter § 7. Ankestyrelsen bemærker, at kommunen skal have foretaget en revurdering af

borgerens situation inden revurderingstidspunktet, og kommunen kan ikke træffe

afgørelse om, at den endelige afgørelse er udsat. Hvis en kommune først efter

revurderingstidspunktet træffer afgørelse om, at udbetalingen af sygedagpenge skal

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

ophøre, må kommunen konkret vurdere, hvor længe borgeren var berettiget til

sygedagpenge. Se i denne forbindelse principafgørelse

75-15.

Kommunens journalnotater var udaterede i 1 sag, og det var ikke muligt at se, hvornår

kommunen havde fået nogle af oplysningerne. Kommunen havde dermed ikke overholdt

notatpligten i sagen. Den manglende overholdelse af notatpligten havde ikke haft

betydning for resultatet i sagen.

I 1 sag har kommunen i den endelige afgørelse om stop af sygedagpenge efter § 7, stk.

3, også taget stilling til forlængelsesmulighederne. Ankestyrelsen bemærker, at

kommunen ikke skal tage stilling til forlængelsesmulighederne, hvis kommunen vurderer,

at borgeren er arbejdsdygtig.

I 1 sag inddrog kommunen ikke de indsendte partshøringsbemærkninger med den

begrundelse, at de var modtaget efter partshøringsfristens udløb. Ankestyrelsen

bemærker, at kommunen ved afgørelsen skal inddrage alle partshøringsbemærkninger,

der er modtaget før afgørelsestidspunktet. Hvis bemærkningerne kommer ind efter

afgørelsestidspunktet, må kommunen vurdere, om de giver anledning til at genoptage

sagen. Efter en konkret vurdering finder Ankestyrelsen, at det ikke havde påvirket

afgørelsens resultat i den pågældende sag.

I 1 sag havde kommunen vejledt borgeren om, at han efter raskmeldingen ville kunne

holde fri hver onsdag ved hjælp af en § 56-aftale. Ankestyrelsen bemærker, at en § 56-

aftale ikke kan anvendes til en fast ugentlig fridag.

Der var i 1 sag tvivl om, hvorvidt borgeren opfyldte nogle af de grundlæggende

betingelser for sygedagpenge. Borgeren havde tidligere været sygemeldt, og ved den

nye sygemelding var det usikkert, om borgeren var fri af tidsbegrænsningen, jf. § 24,

stk. 1, og opfyldte beskæftigelseskravet. Det fremgik ikke af de foreliggende akter, at

kommunen havde forholdt sig til spørgsmålene. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen,

hvis det havde været en klagesag, da det på det foreliggende grundlag desuden ikke var

muligt at vurdere, om borgeren var uarbejdsdygtig.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed

April 2016

BILAG

Bilag 1 Metode og baggrund

1.1 Generelt om praksisundersøgelsen

Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om

lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 1052 af den 8. september

2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og

kapitel 11 i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1128 af 24. september

2015 om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse, om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes

afgørelser.

Titel

Sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed_Bilag

Kontakt

Ankestyrelsen

Udgiver

Ankestyrelsen, april 2016

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

ISBN nr

978-87-7811-322-1

Layout

Identitet & Design AS

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Legalitetsvurdering

I en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

1.2 Udvælgelse af sager

De deltagende kommuner

I alt 16 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen, jf. bilag 5.

De 16 kommuner er blevet bedt om at indsende i alt 10 sager fordelt som følger:



To sager, hvor kommunen har givet afslag på ansøgning om sygedagpenge fra

første fraværsdag efter et af stykkerne i § 7.

To sager, hvor kommunen har standset udbetalingen til en lønmodtager, der er i

beskæftigelse, efter sygedagpengelovens § 7, stk. 3.

To sager, hvor kommunen har standset udbetalingen efter sygedagpengelovens §

7, stk. 4.

Fire sager, hvor har kommunen standset udbetalingen efter sygedagpengelovens

§ 7, stk. 5.

Antal sager

Ankestyrelsen har anmodet om at få i alt 160 sager tilsendt til brug for undersøgelsen.

For, at sagerne kan indgå i praksisundersøgelsen, må de ikke være anket og videresendt

til Ankestyrelsen med henblik på behandling.

I forbindelse med planlægningen af praksisundersøgelsen blev det aftalt at indkalde i alt

120 sager fra 12 kommuner.

I forbindelse med første sagsindkaldelse til kommunerne den 11. august 2015 er

følgende kriterie lagt til grund:



De seneste ti afgørelser, som er truffet før den 1. juli 2015, udvælges.

I forbindelse med den første indkaldelse indsendte kommunerne i alt 90 sager, og fire ud

af i alt 90 indsendte sager opfyldte ikke kriterierne for målingen. En af kommunerne

havde desuden indsendt to sager for meget, som måtte udgå. Efter fristen for

indsendelse af sager var der derfor alene 84 sager, som kunne anvendes til

undersøgelsen. Ud af disse 84 sager var der ti sager, som ikke faldt direkte inden for en

af de indkaldte kategorier. I disse sager var det hovedsageligt tilfældet, at kommunen

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

havde anvendt § 7, stk. 3, selvom borgeren på standsningstidspunktet var ledig.

Ankestyrelsen vurderede dog, at sagerne burde inddrages i undersøgelsen for at give et

korrekt billede af kommunernes praksis.

Det er hovedsageligt kategorierne, der omhandler afslag ved ansøgning og stop af

udbetalingen af sygedagpenge efter § 7, stk. 5, som kommunerne havde vanskeligheder

med at finde sager indenfor.

På baggrund af, at fire sager umiddelbart måtte udgå grundet manglende kriterie-

opfyldelse, og da otte kommuner ikke kunne samle i alt ti sager, blev det besluttet at

indkalde i alt yderligere 40 sager fra fire kommuner. Det blev besluttet for at sikre, at

undersøgelsen fik en tilstrækkelig sagsvolumen at måle på.

Mod slutningen af indkaldelsesprocessen ultimo september 2015 blev kriteriet udvidet

overfor de fire ny-indkaldte kommuner. Kriteriet var:



At afgørelser truffet efter d. 30. juni 2015, men inden indkaldelsen, blev accepteret.

I forbindelse med den nye indkaldelse modtog Ankestyrelsen i alt 37 sager, og seks af

disse sager opfyldte ikke kriterierne for målingen.

På bagrund af de indsendte sager vil der være en skævvridning i forhold til fordelingen af

sager, da ikke alle kommuner har kunnet imødekomme antallet af sager inden for de

forskellige kategorier.

Nogle kommuner har indsendt mere end to sager inden for kategorien om § 7, stk. 3, og

vi har inddraget alle sagerne, hvis kommunerne ikke har kunnet finde ti sager i alt. Dette

har vi gjort af hensyn til, at der ikke var indsendt nok sager, der opfyldte kriterierne for

målingen. Desuden vurderede vi, at det giver et godt billede af kommunernes praksis, da

der viser sig en tendens til, at de oftest anvender § 7, stk. 3.

Generelt har kommunerne haft vanskeligheder med at finde sager inden for kategorierne,

der omhandler afslag ved ansøgning og stop af udbetalingen af sygedagpenge efter § 7,

stk. 5.

Hvis kommunerne har haft vanskeligheder med at finde sager inden for bestemte

sagskategorier, har vi bedt kommunerne redegøre for baggrunden for, at der ikke

foreligger sager inden for de pågældende kategorier. For så vidt angår sagerne om afslag

på sygedagpenge fra første fraværsdag har kommunerne forklaret, at udbetalingen

næsten altid påbegyndes, når det er konstateret, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Kommunerne stiller derfor ikke spørgsmålstegn ved borgerens oplysninger om, at

pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Med hensyn til sagerne om § 7, stk. 5, har kommunerne forklaret, at de fleste afgørelser

efter § 7, stk. 5, bliver påklaget til Ankestyrelsen. Desuden når kommunen og borgeren

oftest til enighed i disse sager om for eksempel raskmelding til 25 timer om ugen, og der

bliver derfor ikke truffet en afgørelse i sagen. Endeligt har kommunerne oplyst, at de

finder, at bestemmelsen er vanskelig at anvende, hvorfor man ofte forsøger at træffe

afgørelse efter en anden bestemmelse.

I alt har Ankestyrelsen modtaget 127 sager, hvoraf 115 er indgået i målingen. Sagerne

fordeler sig som følgende på de fire sagskategorier, jf. tabel 1.

1.3 Måleskemaer og vurderingsgrundlag

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et

måleskema med de måleelementer, som er relevante for undersøgelsen.

For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for

en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede

svarmuligheder i vurderingerne, jf. bilag 6.

Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med styrelsens

vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen.

Relevante sagsakter

Kommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, jf. bilag

5, med dertil hørende afkrydsningsliste.

Ankestyrelsen har i nogle få sager rettet henvendelse til kommunerne om eventuelle

manglende akter, da det var åbenlyst, at de ikke var medsendt, f.eks. journalrapporter.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og

at Ankestyrelsen derfor kan bedømme sagerne på samme grundlag, som kommunerne

har haft.

Vurderingskriterier

De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de

deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante, der er

alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager.

1.4 Kønsfordeling

Der indgår i alt 115 sager i denne praksisundersøgelse. Heraf vedrører 60 sager kvinder,

hvilket svarer til 52 procent, og 55 sager vedrører mænd hvilket svarer til 48 procent,

der er derfor stort set lige mange kvinder og mænd repræsenteret, jf. figur 1.

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

Bilag 2 Regelgrundlag

Regelgrundlag til brug for praksisundersøgelsen

Der blev foretaget en mindre redaktionel ændring i sygedagpengelovens § 7 pr. 1. juli

2014 som følge af, at sygedagpengelovens § 24 blev ændret, og revurderingstidspunktet

fremrykket. Nedenfor fremgår § 7, som bestemmelsen så ud før og fra den 1. juli 2014.

Reglerne i sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning er ændret pr. 5.

januar 2015, hvor en ny bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager også er

trådt i kraft. Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter ændringerne til § 12,

§ 13 og § 13 a, indsættelsen af §§ 13 b-d, ændringerne til §§ 14 og 15 og ophævelsen af

§§ 15 a og 16 finder anvendelse, første gang der den 5. januar 2015 eller senere skal

følges op.

Regelgrundlaget for opfølgningsreglerne er derfor delt op i 3 afsnit:

1. Gældende opfølgningsregler før den 5. januar 2015

2. Gældende opfølgningsregler fra den 5. januar 2015

3. Gældende regler i hele perioden undersøgelsen vedrører.

Der er alene medtaget regler, der er relevante for undersøgelsen.

Sygedagpengelovens § 7 før den 1. juli 2014

Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 653

af 26. juni 2012 med senere ændringer

§ 7. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af

en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes

arbejdsevne.

Stk. 2. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes,

at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere behandlinger,

der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er

en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår

befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers

fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis

uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit

normale arbejde.

Stk. 3. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages

i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal

SYGEDAGPENGELOVENS § 7 OM UARBEJDSDYGTIGHED

vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,

medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for

vurderingen.

Stk. 4. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det

arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.

Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller

den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den

pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2.

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær

og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner,

at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til

fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved

varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse

af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.

Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.

Sygedagpengelovens § 7 fra den 1. juli 2014

Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 833

af 27. juni 2014 med senere ændringer

Kapitel 5.

Uarbejdsdygtighed