BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Revurdering og

forlængelse af

sygedagpengeperioden

November 2015

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Hovedresultater og anbefalinger

2.1

2.2

2.3

3.1

Hovedresultater

Ankestyrelsen anbefaler

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

Lovgrundlag og praksis

3.1.1 Sygedagpengelovens kapitel 6 - Visitation og opfølgning

3.1.2 Sygedagpengelovens § 24 - Revurderingstidspunkt (tidsbegrænsning)

3.1.3 Jobafklaringsforløb

3.1.4

Sygedagpengelovens § 27 - Generelt om forlængelse af sygedagpengeperioden

afklarende foranstaltninger

3.1.6 Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3 – Genoptagelse af erhvervsmæssig

beskæftigelse via behandling inden for 134 uger

3.1.7 Retssikkerhedslovens § 7a

3.1.5 Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 – Det anses for nødvendigt at gennemføre

Regler og Ankestyrelsens praksis

Materiel vurdering

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed

Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis fordelt på årsager

Oplysningsgrundlag

Henvisning til jobafklaringsforløb

Forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

Forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

Oplysningsskema

Lægelige oplysninger

Visitation og revisitation

Opfølgning

Retssikkerhedslovens § 7a

Begrundelse

Klagevejledning

Partshøring

Andet til formaliteten

Kommunernes arbejdsgange som følge af det fremrykkede revurderingstidspunkt

Kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne

Særlige sagsbehandlingsregler (kommunernes opfølgning)

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Formel vurdering

6.1

6.2

6.3

6.4

Kommunernes besvarelse af spørgeskema (survey)

7.1

7.2

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

7.3

Kommunernes arbejdsgange som følge af indførelsen af jobafklaringsforløb

Bilag 1 Metode og baggrund

Bilag 2 Regelgrundlag

Bilag 3 Principafgørelser

Bilag 4 Kommunefordelte resultater

Bilag 5 Indkaldelsesbreve

Bilag 6 Måleskema

Bilag 7 Spørgeskema (survey)

115

117

125

131

Titel

Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden

Udgiver

Ankestyrelsen, november 2015

ISBN nr

978-87-7811-306-1

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Forord

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet Ankestyrelsen om at

gennemføre en undersøgelse af udvalgte kommuners praksis om revurdering efter

sygedagpengelovens § 24 og anvendelsen af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Baggrunden for praksisundersøgelsen er ændringerne af reglerne i forbindelse med

reformen af sygedagpengesystemet, der blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014.

Ved reformen blev der introduceret en ny sygedagpengemodel, som bl.a. indebærer



en ændring af ydelsesperioden i form af en fremrykning af revurderingstidspunkt til

der er modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger (5 måneder),

overgang til jobafklaringsforløb, hvis der ikke kan ske forlængelse af

sygedagpengeperioden,

økonomisk sikkerhed for den sygemeldte under hele sygeforløbet og

en tidligere og mere målrettet indsats for de sygemeldte, der har størst behov for

støtte til at vende tilbage til arbejdet.

Formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne ved

revurderingstidspunktet forstår og anvender forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, nr. 2 og

3, samt jobafklaringsforløb, herunder om kommunerne har haft et tilstrækkeligt grundlag

til at kunne træffe kvalificerede afgørelser på revurderingstidspunktet.

Undersøgelsen belyser desuden, om kommunerne har indhentet oplysningsskema, om

det lægelige grundlag har været tilstrækkeligt, og om der er sket visitation, revisitation

og opfølgning i overensstemmelse med de herom gældende regler i sygedagpengeloven

på opfølgningstidspunktet.

Ankestyrelsen har i undersøgelsen foretaget en formel og materiel vurdering af, om

afgørelserne er i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

I alle sager, der er indgået i undersøgelsen, har første opfølgning været inden den 5.

januar 2015, hvor reglerne i sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning

blev ændret. Kravet om, at der skal foreligge en lægeattest (LÆ 285) allerede ved den

første opfølgningssamtale har derfor ikke været relevant for de sager, der er indgået i

undersøgelsen.

Ankestyrelsen har som supplement til undersøgelsen bedt kommunerne om at besvare et

antal spørgsmål om deres administration af reglerne. I spørgeskemaundersøgelsen er

indgået spørgsmål om kommunernes anvendelse af lægeattest LÆ 285. Kommunernes

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

besvarelser vedrører også brugen af LÆ 285, når første opfølgning er efter den 5. januar

2015.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Hovedresultater og anbefalinger

Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om revurdering efter

sygedagpengelovens § 24 og anvendelsen af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1, nr. 2 og 3, efter lovændringerne pr. 1. juli 2014. I undersøgelsen indgår 125

sager, heraf 39 sager om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, og

37 sager om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, samt 49 sager om

afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden og henvisning til jobafklaringsforløb.

Kommunerne er udvalgt under hensyntagen til geografisk spredning og størrelse.

Herudover har Ankestyrelsen stillet supplerende spørgsmål til de 13 deltagende

kommuner om deres administration af reglerne, og om kommunerne oplever

vanskeligheder med at vurdere forlængelsesmulighederne i forhold til det fremrykkede

revurderingstidspunkt.

I kapitlet præsenteres undersøgelsens hovedresultater og de anbefalinger, som

undersøgelsen danner baggrund for, samt de overordnede resultater af

spørgeskemaundersøgelsen.

2.1

Hovedresultater

Hovedresultaterne omfatter undersøgelsens overordnede konklusioner i forhold til

kommunernes praksis om revurdering efter sygedagpengelovens § 24 og

forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3.

Undersøgelsen viser, at kommunerne træffer afgørelse om forlængelse af

sygedagpengeperioden inden revurderingstidspunktet, og at kommunerne overordnet set

træffer rigtige afgørelser.

69 procent af afgørelserne overholder sygedagpengelovens betingelser

De materielle regler i sygedagpengeloven er overholdt i 86 af de i alt 125 sager, hvilket

svarer til 69 procent. I disse sager er afgørelsen i overensstemmelse med regler og

praksis.

I 39 af de i alt 125 sager er reglerne i sygedagpengeloven ikke overholdt, hvorfor

sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager. Det svarer til

31 procent af sagerne.

De 39 sager, der vurderes at være materielt forkerte, fordeler sig sådan:

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN



20 sager vedrører anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 2. I 12 af de 20 sager har

kommunerne ikke haft et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag til at kunne

træffe en kvalificeret afgørelse.

8 sager vedrører anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 3. I 6 af de 8 sager har

kommunerne ikke haft et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag til at kunne

træffe en kvalificeret afgørelse.

11 sager vedrører afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge og

henvisning til jobafklaringsforløb. I 8 af de 11 sager har kommunerne ikke haft et

tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag til at kunne træffe en kvalificeret

afgørelse.



Af tallene fremgår, at i alt 26 af de 39 sager ikke er tilstrækkeligt lægeligt oplyste til, at

der kunne træffes en materiel rigtig afgørelse. Det svarer til 21 procent af de 125 sager,

der er indgået i undersøgelsen.

I 22 af sagerne er der tale om manglende aktuelle lægelige oplysninger. I flere af disse

sager har der været en udvikling i sygdomsforløbet, eller det er oplyst, at der er sket en

forværring af den sygemeldtes helbredstilstand eller funktionsniveau.

De resterende 13 sager, der vurderes at være materielt forkerte, fordeler sig sådan:



I 5 sager har Ankestyrelsen vurderet, at betingelserne for at forlænge

sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldte.

I 1 sag om forlængelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2, har

Ankestyrelsen vurderet, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig i

sygedagpengelovens forstand.

I 2 sager har Ankestyrelsen vurderet at sygedagpengeperioden burde være

forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3, i stedet for nr. 2.

I 1 sag har Ankestyrelsen vurderet, at betingelserne for at forlænge

sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldte.

I 1 sag om forlængelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3, har

Ankestyrelsen vurderet, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig i

sygedagpengelovens forstand.

I 1 sag om jobafklaringsforløb har Ankestyrelsen vurderet, at der var grundlag for

at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3.



REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN



I 2 sager om jobafklaringsforløb har kommunerne ikke forholdt sig til

forlængelsesmulighederne.

Visitation, revisitation og opfølgning

Undersøgelsen viser, at reglerne om visitation, revisitation og opfølgning i det store hele

følges i kommunerne. Reglerne om visitation og revisitation er overholdt i 88 procent af

sagerne. I 92 procent af sagerne har kommunerne overholdt reglerne om opfølgning.



I 15 af de 125 sager, svarende til 12 procent, er der ikke foretaget visitation og

revisitation efter sygedagpengelovens kapitel 6. Det skyldes overvejende, at

kommunerne enten ikke har overholdt tidsfristen for første samtale og visitation, eller

at der i kategori 2 sagerne ikke har været opfølgning i 1�½ til 2 måneder eller mere

under sygeforløbet. Der er derfor ikke sket opfølgning og dermed heller ikke

revisitation inden for de fastsatte tidsfrister.

I enkelte sager er der ikke sket revisitation ved opfølgningen.

I 10 af de 125 sager, svarende til 8 procent, har kommunerne ikke foretaget

opfølgning efter sygedagpengelovens kapitel 6.



Retssikkerhedslovens § 7a

Undersøgelsen viser, at kommunerne i alle 125 sager har været opmærksomme på

retssikkerhedslovens § 7a om en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp og

inddraget bestemmelsen i sagsbehandlingen.



I 29 sager, svarende til 23 procent, er vurderingen foretaget senere end 2 uger før

sygedagpengeophøret.

I 26 sager, svarende til 21 procent, har borgeren ikke været inddraget før ophør af

udbetalingen af sygedagpenge.

I 6 sager har kommunen foretaget vurderingen for sent og uden at inddrage

borgeren. Ankestyrelsen har derfor vurderet, at § 7a ikke er anvendt korrekt i disse

sager. I alle 6 sager er sygedagpengeperioden forlænget.



Formel vurdering

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad iagttager forvaltningslovens regler om

afgørelsens form og krav til begrundelse, klagevejledning og partshøring.



I 60 ud af de 61 sager, hvor partshøring er relevant, er der foretaget partshøring.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN



I 53 af de 125 sager, svarende til 43 procent, er begrundelsen i nogen grad i

overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven. I hovedparten af sagerne har

kommunerne ikke nærmere begrundet, hvorfor der er sket forlængelse efter § 27,

stk. 1, nr. 2 eller 3.

I 3 af de 125 sager, svarende til 2 procent, er begrundelsen for afgørelsen ikke i

overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.

Klagevejledningen er korrekt i 116 af sagerne, svarende til 93 procent, mens

klagevejledningen ikke er vedlagt i 9 sager, og det i øvrigt ikke fremgår af sagerne,

at der er givet klagevejledning.

I ingen af de 125 sager er afgørelsen vurderet ugyldig udelukkende på grund af en

formel mangel.



2.2

Ankestyrelsen anbefaler

Undersøgelsen danner grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne



Kommunerne skal sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt lægeligt

oplysningsgrundlag i sagerne, således at kommunerne kan træffe en

kvalificeret afgørelse om forlængelsesmulighederne. Se afsnit 4.3, 5.2 og

6.4.

Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente lægelige

oplysninger om den sygemeldtes aktuelle helbredstilstand i sager, hvor

der har været en udvikling i sygdomsforløbet, eller hvor den sygemeldte

f.eks. har oplyst om en forværring i tilstanden eller funktionsniveauet. Se

afsnit 4.3 og 5.2.

Kommunerne skal være opmærksomme på tidsfristerne i

sygedagpengelovens kapitel 6. Se afsnit 5.3 og 5.4.

Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage borgeren i § 7a

vurderingen, før der træffes afgørelse i sagen, og på at 2 ugers fristen i

retssikkerhedslovens § 7a er overholdt. Se afsnit 5.5.

Kommunerne skal i sager, hvor der træffes afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden, være opmærksomme på at begrunde, hvorfor der

sker forlængelse efter den valgte forlængelsesgrund. Se afsnit 6.1.



REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

2.3

Resultater af spørgeskemaundersøgelsen

De 13 kommuner, som har deltaget i praksisundersøgelsen, er supplerende blevet bedt

om at besvare et antal spørgsmål om deres forståelse og anvendelse af reglerne om

henholdsvis forlængelse og jobafklaringsforløb.

Spørgeskemaundersøgelsen viser overordnet, at



11 af de 13 kommuner som følge af implementeringen af sygedagpengereformen har

foretaget ændringer i sagsgangene i sygedagpengesager eller taget særlige initiativer

for at imødekomme det fremrykkede revurderingstidspunkt, mens 2 kommuner ikke

har. Der er blandt andet tale om, at kommunerne har fremrykket tidspunktet for,

hvornår de begynder at belyse sagerne, samt tidspunktet for hvornår, de anmoder

om lægelige oplysninger. Nogle kommuner har nu mere fokus på § 7 i

sygedagpengeloven.

9 af de 13 kommuner vurderer, at det ikke altid er muligt inden

revurderingstidspunktet at nå at fremskaffe de fornødne oplysninger i sagerne. 4

kommuner vurderer, at det er muligt at nå at fremskaffe oplysningerne.

Udfordringerne for de 9 kommuner knytter sig især til indhentning og kvalificering af

lægeattest LÆ 285, der ofte er mangelfuldt udfyldt. Det er endvidere i mange sager

nødvendigt at indhente lægelige oplysninger som supplement til LÆ 285.

Kommunerne oplever, at der ofte er ventetid i det øvrige sundhedsvæsen.

7 kommuner finder, at det er vanskeligt at vurdere forlængelsesmulighederne efter

fremrykningen af revurderingstidspunktet, mens 6 kommuner ikke finder det

vanskeligt. Vanskelighederne knytter sig blandt andet til helbredsmæssigt uafklarede

borgere, og til borgere, som har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere

periode. Der er tale om borgere med psykiske problemstillinger, misbrug, svære

livsstilsproblemer og øvrige sociale problemstillinger, eventuelt i en kombination.

4 kommuner anvender lægeattest LÆ 285 i forbindelse med revurderingen. De

resterende 9 kommuner anvender andre former for attester, herunder statusattester

samt specifikke og generelle helbredsattester.



REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Regler og Ankestyrelsens praksis

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes anvendelse af reglerne om revurdering og

forlængelse i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, samt jobafklaringsforløb.

Dette kapitel indeholder en gennemgang af reglerne og de principafgørelser, der er

centrale for undersøgelsen. For yderligere information er der i bilag 2 en oversigt over

reglerne. Bilag 3 indeholder en oversigt over Ankestyrelsens principafgørelser på de

områder, undersøgelsen vedrører.

3.1

Lovgrundlag og praksis

Med den nye sygedagpengemodel er der i sygedagpengelovens § 24 indført en

fremrykning af revurderingstidspunktet, hvorefter udbetalingen af sygedagpenge ophører

efter 22 uger. Bestemmelsen gælder for alle - med undtagelse af sygemeldte omfattet af

sygedagpengelovens § 25 (den særlige tidsbegrænsning for pensionister). Opgørelsen af

de 22 uger sker på samme måde som opgørelsen af de 52 uger efter de tidligere regler.

Ved revurderingen skal kommunen vurdere, om den sygemeldte er berettiget til at få

sygedagpengeperioden forlænget efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens

§ 27. Sygemeldte, der opfylder betingelserne for forlængelse, vil fortsat være berettiget

til sygedagpenge efter 22 uger.

Sygemeldte, hvis udbetaling af sygedagpenge ikke kan forlænges efter en af

forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, vil overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen er på niveau med kontanthjælp uden

hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og

formueforhold.

Ifølge pkt. 2 i Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og

forlængelse har det ikke været hensigten med fremrykningen af tidspunktet for

vurderingen af, om sygedagpengene kan forlænges, at der skal ske en begrænsning i

anvendelsen af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1.

De tidsbegrænsede forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, er udvidet med

30 uger fra henholdsvis 39 uger til 69 uger og fra 2 gange 52 uger til 134 uger. Den

samlede sygedagpengeperiode ved en forlængelse er dermed uændret i forhold til

tidligere lovgivning.

Hvis kommunen efter revurderingen – eller efter anvendelsen af en eller flere

forlængelsesregler - konstaterer, at ingen af forlængelsesreglerne er opfyldt, skal den

sygemeldte overgå til jobafklaring med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12b i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er efter sygedagpengelovens § 24, stk. 2, et krav, at

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, herunder at

helbredstilstanden ikke er stationær.

Ved § 4 i ændringslov nr. 1486 af 23. december 2014, er der indsat en ny bestemmelse i

sygedagpengelovens § 24a, som skal sikre, at en person, der på første fraværsdag (den

1. juli 2014 eller senere) ville have ret til sygedagpenge, men som er omfattet af

tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Reglerne om visitation og opfølgning er ændret pr. 5. januar 2015. De nye regler finder

anvendelse første gang, at der den 5. januar 2015 eller senere, skal følges op i

sygedagpengesagen.

3.1.1 Sygedagpengelovens kapitel 6 - Visitation og opfølgning

Generelt - §§ 8-10

(gælder uanset om visitation og opfølgning er sket før eller fra den

5. januar 2015)

Formålet med opfølgningsreglerne er først og fremmest at medvirke til, at den

sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt

som muligt.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en

raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter samt sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret. Kommunen skal derfor

efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan være arbejdsplads, læge,

arbejdsløshedskasse, den faglige organisation, revalideringsinstitutioner samt sygehuse

og -afdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de

praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller

delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale, foretage en

samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats for at fremme

gradvis tilbagevenden til arbejde.

Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,

vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, og om der

foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Opfølgningsreglerne er sagsbehandlingsregler, der har karakter af garantiforskrifter for,

at der træffes en indholdsmæssigt rigtig afgørelse. En manglende overholdelse af

opfølgningsreglerne indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse

indholdsmæssigt vil være påvirket heraf. Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det

konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat.

Principafgørelserne

D-10-00

D-11-02

om opfølgning

Manglende indkaldelse til personlig opfølgningssamtale inden ophør af

sygedagpengeudbetalingen vil ikke i sig selv kunne bevirke, at afgørelsen er ugyldig, når

der i øvrigt er sket løbende opfølgning i sagen.

Principafgørelse

181-09

om klageadgang

Indplacering i visitationskategori er en processuel beslutning, som der ikke kan klages

særskilt over.

Oplysningsskema - § 8, stk. 3, og § 11, stk. 2

(gælder uanset om visitation og

opfølgning er sket før eller fra 5. januar 2015)

Kommunen skal inden den første opfølgningssamtale indhente et oplysningsskema fra

den sygemeldte i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet. I forbindelse med

udfyldelse af oplysningsskemaet skal den sygemeldte svare på en række spørgsmål om

sygdommens betydning for arbejdet, herunder arbejde, behandling og eventuel forventet

raskmelding. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet til den sygemeldtes

opholdskommune via NemRefusion. Det samme gælder for arbejdsløshedskassens

anmeldelse af fravær for et ledigt medlem.

Når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion, udsendes oplysningsskemaet automatisk

fra NemRefusion, og den sygemeldte har 8 dage, regnet fra afsendelsen af

oplysningsskemaet, til at udfylde og returnere skemaet til kommunen. I andre tilfælde

skal den sygemeldte anmode kommunen om sygedagpenge. Det sker ved at udfylde en

blanket, som udleveres af kommunen, hvorefter kommunen sender oplysningsskemaet til

den sygemeldte.

Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at

foretage visitation og opfølgning samt forberede den første samtale.

Kommunen visiterer sagen til én af tre visitationskategorier. Det sker på baggrund af

oplysningsskemaet og sagens oplysninger i øvrigt.

I bilag 2 findes reglerne for visitationskategorier og opfølgning gældende før den 5.

januar 2015.

Der er ikke ved sygedagpengereformen sket væsentlige ændringer i reglerne om

oplysningsskema.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Visitationskategorier og opfølgning gældende fra den 5. januar 2015 - § 12, §

13, § 13 a, stk. 1-2, og § 13 b, stk. 1-3

De ændrede regler har virkning i forbindelse med den første opfølgningssamtale den 5.

januar 2015 eller senere.

Visitationskategori 1

Sygemeldte visiteres til kategori 1, hvis en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger

regnet fra første fraværsdag. Visitationen sker, når kommunen har modtaget den

sygemeldtes oplysningsskema, og den sygemeldte har oplyst, at sygefraværet forventes

at ophøre inden for de første 8 ugers sygefravær, og der ikke er omstændigheder, der

peger i anden retning.

Så snart en sygemelding forventes at gå ud over 8 uger, skal kommunen visitere til

enten kategori 2 eller 3. Det er ikke muligt senere i et længerevarende sygeforløb at

revisitere til kategori 1.

Opfølgning i kategori 1

For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår

og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være.

Visitationskategori 2

Sygemeldte visiteres til kategori 2, hvis en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger

regnet fra første fraværsdag, og det samtidig vurderes, at der ikke er tale om en

kompleks sag, der kræver en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det vil typisk være

sager med et forholdsvis klart og forudsigeligt forløb, hvor der kun er behov for en

sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats.

Opfølgning i kategori 2

Der skal senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første

sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Visitationskategori 3

Sygemeldte visiteres til kategori 3, hvis en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger

regnet fra første fraværsdag, og hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre

udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde,

herunder sociale forhold, samt at der vurderes at være behov for at iværksætte en

tværfaglig indsats. Disse betingelser skal alle være opfyldte.

Selv om der som udgangspunkt er tale om komplekse sager - typisk med et uklart og

diffust sygdomsbillede, der ofte inkluderer sociale barrierer – skal det også vurderes, at

der på visitationstidspunktet er behov for at iværksætte en tværfaglig indsats. Hvis

jobcentret vurderer, at den sygemeldte vil være i stand til selv at klare udfordringerne,

vil betingelserne for visitation til kategori 3 ikke være opfyldte.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Opfølgning i kategori 3

Sager, der visiteres til kategori 3, skal behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger

efter visitationen. Forinden skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes

sammen med den sygemeldte. Rehabiliteringsteamet skal komme med indstilling til

indsatsen, og den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal efterfølgende

udarbejde planens indsatsdel sammen med borgeren

Der skal – som for kategori 2-sager - senest følges op første gang inden udgangen af 8.

uge regnet fra første sygedag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.

Opfølgningens form - § 13 a, stk. 2

(kategori 1)

og § 13 b, stk. 4-5

(kategori 2 og

Kategori 1

Efter lovens § 13 a, stk. 2, er det op til kommunen at tilrettelægge opfølgningen i sager,

hvor den sygemeldte er visiteret til kategori 1. Der er derfor ikke krav til, hvornår der

skal følges op, og hvordan der følges op, eller indholdet af opfølgningen. Kommunen skal

sikre, at der bliver fulgt op, hvis sygefraværsperioden varer længere end forudsat, og

dermed mere end 8 uger. Kommunen skal i den situation indkalde den sygemeldte til

samtale, hvor der visiteres til kategori 2 eller 3.

Kategori 2 og 3

Første opfølgning skal - ligesom alle øvrige opfølgninger - foregå som en personlig

samtale, medmindre sygdommen forhindrer det.

Samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Hvis den sygemeldte lider af en alvorlig sygdom og kontakt til den pågældende ikke er

hensigtsmæssig eller mulig, (f.eks. fordi den pågældende er indlagt), foregår

opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte f.eks. ved, at kommunen tager kontakt til

sygehuset. Hvis der er tvivl om, hvorvidt personen kan deltage i en personlig samtale,

skal kommunen kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen. Lægens

anvisninger skal følges, medmindre der er helt særlige grunde til ikke at gøre det. Det

skal i øvrigt fremgå af kommunens breve og informationsmateriale, at opfølgningen

tilpasses den sygemeldtes helbredstilstand.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udsendt en skrivelse af 28. april 2011 om stand by

ordningen. Skrivelsen indeholder en diagnoseliste, som er udarbejdet i samarbejde med

Lægeforeningen og større patientforeninger. Patientgrupper på diagnoselisten har ret til

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

at bestemme, at deres sag sættes på stand by. Se nu pkt. 9 i Vejledning nr. 9261 om

visitation og opfølgning af 30. april 2015.

Revisitation - § 12, stk. 2 og 3

Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes

oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af

oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første

opfølgningssamtale. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning.

Lægeattesten - § 11a og 11b

Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning om en lægeattest (LÆ 285) fra

den sygemeldtes egen læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud

raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde

lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for

skånehensyn. Kommunen skal anmode om lægeattesten straks efter at have modtaget

oplysningsskemaet fra den sygemeldte.

Kommunen skal ved anmodning om en lægeattest samtidig sørge for at videregive den

sygemeldtes oplysninger, og eventuelle oplysninger fra arbejdsgiveren, til lægen.

Det fremgår af Vejledning nr. 9261, pkt. 4.2.5, at kommunen stadig skal gennemføre

opfølgningssamtalen, selv om lægeattesten undtagelsesvist ikke foreligger på tidspunktet

for samtalen.

Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale anvendes også i det senere

opfølgningsforløb, og ved revurderingen ved 22. fraværsuge. Der skal i

opfølgningsforløbet kun indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om væsentlige

ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer med betydning for

arbejdsevnen.

Der skal desuden indhentes en ny lægeattest i forbindelse med revurderingen ved 22.

fraværsuge, hvis det af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale fremgår,

at der er tale om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i

sundhedsvæsnet.

§ 11a er indsat i sygedagpengeloven med virkning fra den 5. januar 2015. Lægeattesten

skal indhentes inden første opfølgningssamtale ved sygdom i mere end 8 uger.

Den sygemeldte har pligt til at medvirke til udfærdigelsen af lægeattesten, men der er

ikke sanktioner for den sygemeldte ved forsinkelse eller manglende medvirken ved

udarbejdelse af lægeattesten.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

3.1.2 Sygedagpengelovens § 24 - Revurderingstidspunkt

(tidsbegrænsning)

Senest ved revurderingstidspunktet skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt

sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om den sygemeldte skal henvises til et

jobafklaringsforløb.

Revurderingstidspunktet indtræder ved udgangen af den måned, hvor arbejdsgiveren

og/eller kommunen har udbetalt løn/sygedagpenge i mere end 22 uger inden for de

forudgående 9 kalendermåneder på grund af sygdom.

Ved beregningen af revurderingstidspunktet ses på antallet af sygedagpengeuger i de

forudgående 9 kalendermåneder. Ved optællingen af de forudgående 9 kalendermåneder,

kan der ikke ses bort fra nogen perioder, f.eks. fængselsophold eller lignende. Begrebet

'død periode' findes ikke i denne beregning.

I de 22 uger medregnes perioder, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge eller

arbejdsgiverrefusion efter 2 ugers/30 kalenderdages sygdom. Det gælder også i tilfælde,

hvor en arbejdsgiver har udbetalt løn, men ikke modtaget refusion, f.eks. fordi

arbejdsgiveren ikke har overholdt anmeldelsesreglerne.

Derimod medregnes de 2 første ugers/30 kalenderdages sygdom af hver sygeperiode

ikke. Det gælder uanset, om det er kommunen eller arbejdsgiveren, der har ydet

sygedagpengene. Heller ikke perioder, hvor der er udbetalt dagpenge på grund af

graviditet, barsel eller adoption, medregnes.

Perioder med nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed medregnes.

Revurderingstidspunktet kan derfor ikke udskydes forholdsmæssigt med den

begrundelse, at der er udbetalt nedsatte sygedagpenge i en periode.

Da der skal være udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de forudgående 9

kalendermåneder, indtræder revurderingstidspunktet helt præcist ved udgangen af den

måned, hvor der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag.

Kommunen skal oplyse sagen og træffe afgørelse inden revurderingstidspunktet

Kommunen har pligt til at undersøge, om der er grundlag for en forlængelse af

sygedagpengeperioden, inden der træffes beslutning om at standse en

sygedagpengeudbetaling.

Er den sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig på grund af sygdom, men uden at opfylde en

af forlængelsesreglerne, har den pågældende ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel

12b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6b i

lov om aktiv socialpolitik.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Er sagen ikke tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen indhente

de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Principafgørelse

16-15

om oplysningsgrundlaget

Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation,

inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1.

Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træffes inden

udløbet af sygedagpengeperioden.

På revurderingstidspunktet skal kommunen sikre, at der foreligger et tilstrækkeligt

grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden

(undersøgelsesprincippet). Kommunen kan derfor som den absolutte hovedregel alene

inddrage oplysninger, der foreligger på revurderingstidspunktet.

Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, skal

kommunen indhente de oplysninger, der er nødvendige for at oplyse sagen tilstrækkeligt.

De indhentede oplysninger skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på

revurderingstidspunktet. Det vil derfor ofte være oplysninger, som burde have foreligget

på revurderingstidspunktet.

I tilfælde, hvor borgeren har klaget over kommunens afgørelse, og oplysningerne indgår

hos kommunen inden genvurderingen af afgørelsen, skal de indhentede oplysninger

indgå i grundlaget for kommunens genvurdering.

I sager, hvor borgeren ikke har klaget over afgørelsen, skal kommunen vurdere, om

oplysningerne er af så væsentlig betydning, at sagen skal genoptages med henblik på at

træffe en ny afgørelse.

3.1.3 Jobafklaringsforløb

Fra den 1. juli 2014 har en sygemeldt, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden,

og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, ret til at overgå til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det fremgår af sygedagpengelovens

§ 24, stk. 2, og § 27, stk. 3.

De nye regler skal sikre, at den sygemeldte har økonomisk tryghed under hele

sygeforløbet. Udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke

stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sygemeldte, der ikke kan få forlænget

sygedagpengeperioden, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at

overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Et jobafklaringsforløb skal give den sygemeldte en tilpasset tværfaglig og

helhedsorienteret indsats med henblik på, at pågældende bringes tilbage i beskæftigelse

eller i gang med en uddannelse. Forløbet skal tage udgangspunkt i den sygemeldtes

forudsætninger, behov og helbredstilstand. Forløbet skal som udgangspunkt være så kort

som muligt og forløbet kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen. Jobafklaringsforløbet

ophører, når den sygemeldte ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når tilstanden er

stationær.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9b-12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan

endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske

og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan deltage i tilbud

efter loven og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på

arbejdsmarkedet. Sygemeldte i et ansættelsesforhold kan også tilbydes et

jobafklaringsforløb.

I kapitel 4.4 er der givet eksempler på sager, hvor der er sket henvisning til

jobafklaringsforløb.

3.1.4

Sygedagpengelovens § 27 - Generelt om forlængelse af

sygedagpengeperioden

Det er forholdene på revurderingstidspunktet, der er afgørende for, om der kan ske

forlængelse af sygedagpengeperioden, eller om den sygemeldte skal tilbydes et

jobafklaringsforløb. Kommunen bør derfor ikke træffe afgørelse længe før

revurderingstidspunktet. Se sagsnr. 26 omtalt i kapitel 4 afsnit 4.5.

Principafgørelse

142-10

om forrang

Ingen af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, har forrang i forhold

til de øvrige regler i bestemmelsen.

Kommunen skal ved forlængelse af sygedagpengeperioden anvende den regel, som på

tidspunktet for beslutning om forlængelse, er mest relevant at benytte i det konkrete

tilfælde.

Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af

forlængelsesbestemmelserne udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske

forlængelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige

oplysninger til sagen.

Sygedagpengeudbetalingen ophører ved revurderingstidspunktet, medmindre

der er en forlængelsesgrund

Hovedreglen er, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre ved revurderingstidspunktet.

Det er en forudsætning for udbetaling af sygedagpenge ud over denne dato, at mindst en

af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengelovens § 27 er opfyldt. Hvis det er tilfældet,

skal kommunen begrunde, hvorfor sygedagpengeudbetalingen fortsætter ud over datoen

for revurderingstidspunktet.

Når kommunen træffer afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden,

skal det fremgå af afgørelsen, at alle 7 muligheder for forlængelse har været vurderet.

Det skal også fremgå, at der er foregået en individuel, konkret vurdering af den

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

sygemeldtes arbejdsevne og af, om pågældende på dette grundlag er berettiget til

revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Ved afgørelse om forlængelse af sygedagpengeperioden skal kommunen som

udgangspunkt tage hensyn til, om der eksisterer behandlingsmuligheder af den

sygemeldtes lidelse. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne

medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og må aldrig efter al

erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for den sygemeldtes liv og førlighed.

Se principafgørelserne

68-12

om behandling med antidepressiv medicin,

154-12

vægttab og

108-13

om operation i forbindelse med diskusprolaps.

Den lægelige dokumentation

Det afhænger af en konkret vurdering, om der er behov for at indhente yderligere

lægelig dokumentation i forbindelse med vurderingen af, om udbetalingen af

sygedagpenge kan forlænges.

Kommunen skal anvende de foreliggende lægeoplysninger, herunder attester, og

eventuelt rådføre sig med sundhedskoordinatoren/lægekonsulenten, jf. pkt. 6.3 og 6.4 i

Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og forlængelse.

Der skal kun indhentes nye lægelige akter, hvis det er relevant for kommunens

vurdering, fordi der er tale om væsentlige ændringer i de helbredsmæssige forhold,

herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen.

De lægelige oplysninger skal beskrive den sygemeldtes aktuelle helbredstilstand. Ældre

lægeakter kan anvendes, hvis der ikke er sket en udvikling af de helbredsmæssige

forhold. Se sagsnr. 9 omtalt i kapitel 4 afsnit 4.5.

Principafgørelse

D-16-04

om manglende lægelig dokumentation

En sag kan ikke afgøres på gamle akter, hvis den sygemeldte har oplyst om en

forværring i tilstanden eller om fortsat at have mange smerter og nedsat

funktionsniveau.

Hvis en læge har givet en prognose om raskmelding om f.eks. 1-2 måneder, skal

kommunen følge op på, om tilstanden har udviklet sig som forventet, inden der træffes

afgørelse i sagen.

Sagen er tilstrækkeligt oplyst, når den sygemeldtes lidelse og aktuelle helbredstilstand,

samt behandlingsmuligheder og prognose er velbelyst.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Hvis der er en udvikling i sygdomsbilledet frem mod revurderingstidspunktet, skal

oplysningerne være af nyere dato, ligesom det bør undersøges, hvis den sygemeldte

kommer med nye oplysninger/indvendinger til det oplyste om helbredet.

Ældre oplysninger kan lægges til grund, hvis der er tale om en mere stationær tilstand.

Stationær tilstand

Af pkt. 4 i Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om sygedagpengeperioden og

forlængelse fremgår, hvornår der er tale om en stationær tilstand. Lægeligt set er der

tale om en helbredsmæssig stationær tilstand, når følgende tre betingelser er opfyldt:

1) den eller de behandlende læger ikke finder behov for yderligere diagnostik,

2) lægerne vurderer, at tilstanden er fyldestgørende behandlet, og

3) der er gået den tid, lægen har angivet for, at behandlingens fulde virkning kan

bedømmes.

Det, at en lidelse er stationær, og der ikke længere kan forventes en bedring i

helbredstilstanden, er ikke i alle tilfælde ensbetydende med, at arbejdsevnen ikke kan

udvikles. Kun en del af den sygemeldtes arbejdsevne kan begrundes i

helbredsforholdene. Andre forhold har også betydning for arbejdsevnen, herunder blandt

andet faktorer som arbejdsmarkedstilknytningen, borgerens arbejdsopgaver,

personlighed, familie, netværk mv.

Arbejdsevnen er det centrale

Det er arbejdsevnen, der er det centrale i vurderingen af, om en person er

uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for

uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens

indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne, jf. § 7, stk. 1, i sygedagpengeloven.

Hvad der forstås ved arbejdsevne er ikke defineret i sygedagpengelovgivningen. Af § 4 i

den tidligere gældende bekendtgørelse om arbejdsevnemetoden fremgår, at der ved

arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for

at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå

en indtægt til hel eller delvis selvforsørgelse (Bekendtgørelse nr. 1402 af 13. december

2007).

Retten til sygedagpenge er efter sygedagpengelovens § 7, stk. 1, betinget af, at den

sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Vurderingen foretages i første

omgang i forhold til det arbejde, pågældende er sygemeldt fra. Det betyder, at

pågældende er afskåret fra at varetage de hidtidige arbejdsfunktioner.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ved sygdom af mere end 3 måneders varighed, er det ikke tilstrækkeligt for at opfylde

sygedagpengelovens betingelse om uarbejdsdygtighed, at den sygemeldte ikke er i stand

til at varetage det arbejde, som den pågældende bestred umiddelbart før sygemeldingen.

Bedømmelsen skal da ske efter en bred vurdering på grundlag af den sygemeldtes

uddannelses- og beskæftigelsesområde, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 3. Det betyder,

at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som den

sygemeldte på baggrund af sin uddannelse eller arbejdsområde ville kunne varetage, evt.

efter en kortere oplæring.

Den sygemeldte kan herefter kun betragtes som uarbejdsdygtig, når sygdommen

afskærer pågældende fra at påtage sig et passende arbejde, hvilket i praksis vil sige et

arbejde, som pågældende helbredsmæssigt kan bestride.

Reglen, om at den bredere vurdering skal foretages efter 3 måneder, kan fraviges, hvis

der er særlige grunde, der taler herfor. I så fald skal der lægges vægt på, om den

sygemeldte stadig er ansat på den arbejdsplads, hvorfra pågældende blev sygemeldt, og

om pågældende kan forventes at vende tilbage dertil.

For arbejdsledige er bedømmelsesgrundlaget det arbejdsområde, som den

arbejdssøgende står til rådighed for, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 4. Det betyder i

praksis, at den ledige skal stå til rådighed for alt passende arbejde, hvilket vil sige det

arbejde, som den ledige kan bestride.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om uarbejdsdygtigheden er begrundet

i egen sygdom. Der er ikke ret til sygedagpenge, hvis den sygemeldte er uarbejdsdygtig

alene på grund af sociale forhold, f.eks. ophold på krisecenter, uacceptabel adfærd eller

andre lignende problemer.

Principafgørelse

32-15

om arbejdsevnen

Der kan ikke udelukkende lægges vægt på de lægelige oplysninger om den sygemeldtes

helbredstilstand, men der skal ske en nærmere vurdering af den sygemeldtes

arbejdsevne.

Principafgørelse

D-2-02

om uarbejdsdygtighed

Det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den

sygemeldtes uarbejdsdygtighed på grundlag af de lægelige oplysninger alene. Afgørelsen

var derfor ugyldig.

Forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, kan ikke på forhånd tidsbegrænses

Kommunen kan ikke på forhånd tidsbegrænse forlængelse af sygedagpengeperioden

efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, til en bestemt dato inden for de i loven fastsatte

forlængelsesperioder, f.eks. til den dato hvor den sygemeldte forventes at kunne

raskmeldes eller genoptage arbejdet.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Forlængelsen efter § 27, stk. 1, nr. 2, løber i 69 uger, og forlængelsen efter § 27, stk. 1,

nr. 3, løber i 134 uger, medmindre betingelserne for forlængelsen inden da ikke længere

er opfyldte. Se sagsnr. 93 omtalt i kapitel 4 afsnit 4.5 og sagsnr. 64 omtalt i kapitel 4

afsnit 4.6.

Sygedagpengelovens § 21a

Forsøget i sygedagpengelovens § 21a med muligheden for at sige nej til behandling

betyder ikke, at den sygemeldte kan sige nej til behandling og få udbetalingen af

sygedagpenge forlænget i tilfælde, hvor forlængelsesbestemmelserne – eventuelt på

grund af afvisningen af at modtage behandling – ikke er opfyldt. Der kan derfor ikke

forlænges efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, hvis den sygemeldte ikke ønsker at tage

imod relevant behandling, der vil kunne forbedre helbredstilstanden/arbejdsevnen.

Hvis det vurderes, at den sygemeldte i de omhandlede tilfælde ikke opfylder

betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlænget, men heller ikke vil kunne vende

tilbage til arbejdsmarkedet, vil den pågældende skulle overgå til et jobafklaringsforløb.

3.1.5 Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 – Det anses for

nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2, når der er

behov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne, og dette vurderes at kunne ske inden

for 69 uger. Det overordnede formål med bestemmelsen er at forlænge

sygedagpengeperioden, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til

brug for kommunens beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes.

Der skal som udgangspunkt være tale om en bred afklaring af arbejdsevnen i en

situation, hvor det endnu ikke er sikkert hvilken form for indsats, der eventuelt er behov

for efterfølgende. Det er til forskel fra forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 4, som

anvendes, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet

med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension.

Det er ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2, alene,

fordi der mangler lægelige oplysninger i sagen, (se sagsnr. 47 omtalt i kapitel 4 afsnit

4.3), eller sagen ønskes forelagt rehabiliteringsteamet eller klinisk funktion. Der skal

også være et aktuelt behov for afklaring af arbejdsevnen, og afklaring skal være

realistisk inden for tidsgrænsen på 69 uger.

Vurderes det, at der ikke kan skabes klarhed over den sygemeldtes arbejdsevne inden

for 69 uger, f.eks. fordi den sygemeldtes helbredsmæssige situation er helt uafklaret,

og/eller der foruden de helbredsmæssige problemer er sociale problemer, skal den

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

sygemeldte tilbydes et jobafklaringsforløb, medmindre der er andre

forlængelsesmuligheder.

Principafgørelse

153-12

om uafklaret helbredstilstand og indhentelse af lægelige

oplysninger

Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan anvendes i tilfælde, hvor der er tale om en

uafklaret helbredsmæssig situation. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter dog, at

både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for 69 uger.

Principafgørelsen fastslår også, at indhentelse af nye lægelige oplysninger ikke kan

betragtes som en afklarende foranstaltning, men indhentning af lægelige oplysninger og

en afklaring af arbejdsevnen ville efter en konkret vurdering kunne nås inden for fristen i

bestemmelsen, hvorved § 27, stk. 1, nr. 2, kunne anvendes.

Kommunen havde inden varighedsbegrænsningens indtræden den 31. august 2010 (nu

revurderingstidspunktet) anmodet om en generel helbredsattest fra den sygemeldtes

læge og om en speciallægeerklæring.

Kommunen modtog den generelle helbredsattest den 7. september 2010, og den 9.

oktober 2010 modtog kommunen speciallægeerklæringen. Den sygemeldte havde et

alkoholoverforbrug og en depression. Borgerens tilstand varierede.

Kommunen traf ikke ny afgørelse om sygedagpenge efter modtagelsen af de lægelige

oplysninger.

Ankestyrelsen fandt, at der ved varighedsbegrænsningens indtræden forelå et

tilstrækkeligt beslutningsrundlag til vurdering af spørgsmålet om forlængelse af

sygedagpengeperioden.

Ankestyrelsen fandt desuden, at sygedagpengeperioden ikke kan forlænges, alene på

baggrund af manglende lægelige oplysninger, eller fordi der er behov for en

helbredsmæssig afklaring.

Når der afventes yderligere undersøgelser eller en attest/erklæring fra læge eller

speciallæge, kan sygedagpengeperioden kun forlænges, hvis det samtidigt vurderes, at

der vil være behov for en afklaring af arbejdsevnen. Hertil kommer, at arbejdsevnen kan

afklares inden for forlængelsesperioden.

Principafgørelse

D-5-03

om behov for afklaring af arbejdsevnen

Hvis det er usikkert, om der er behov for en afklaring af arbejdsevnen, kan

sygedagpengeperioden ikke forlænges.

Principafgørelse

152-12

om afklaring af arbejdsevnen

Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, omfatter både afklaring i forhold til det ordinære

arbejdsmarked og i forhold til fleksjob og førtidspension.

I kapitel 4 afsnit 4.5 er der givet eksempler på sager, hvor der er sket forlængelse efter

§ 27, stk. 1, nr. 2.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ventetid på afklaring

Efter forarbejderne til den tidligere gældende § 27, stk. 1, nr. 2, er det ikke muligt at

forlænge sygedagpengeperioden i mere end 2 x 13 uger (nu 69 uger). Der kan derfor

ikke ses bort fra ventetid på iværksættelse af virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger. Det er heller ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden, fordi

afklaringen ikke kan afsluttes inden for 69 ugers perioden. Se principafgørelse

D-8-03.

Beregning af 69 ugers fristen ved klagesag

Hvis en afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden er blevet påklaget,

og borgeren senere får medhold i, at sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 27,

stk. 1, nr. 2, beregnes 69 ugers-perioden fra tidspunktet for standsning af

sygedagpengene. Det vil som udgangspunkt sige fra revurderingstidspunktet, eller - når

der allerede er forlænget efter en anden regel - fra det tidspunkt, hvor der ikke længere

er grundlag for at forlænge efter den pågældende forlængelsesregel.

Optræning og/eller optrapning af arbejdsevnen

Er der alene tale om optræning af arbejdsevnen eller optrapning af arbejdet med henblik

på tilbagevenden til arbejdsmarkedet, vil der ikke kunne ske forlængelse efter § 27, stk.

1, nr. 2, men eventuelt efter nr. 3. Se sagsnr. 48 og 93 om forlængelse efter § 27, stk.

1, nr. 2, omtalt i kapitel 4 afsnit 4.5, samt sagsnr. 45 om forlængelse efter § 27, stk. 1,

nr. 3, omtalt i kapitel 4 afsnit 4.6.

Principafgørelse

216-09

om optrapning

Sygedagpengeperioden kunne forlænges efter § 27, stk. 1, nr. 3, selv om der var behov

for en langsom optrapning til det almindelige arbejdsmarked sideløbende med lægelig

behandling med medicin og samtaler for periodisk depression.

Den behandlende psykiater vurderede, at den sygemeldte ville kunne komme på

arbejdsmarkedet igen, men at det krævede en langsom optrapning. Tidshorisonten var

svær at vurdere, men psykiateren vurderede den til 1/2 til 1 år. Ved afgørelsen blev også

lagt vægt på, at den sygemeldte havde en langvarig stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Principafgørelse

216-09

er nu kasseret og indarbejdet i principafgørelse

28-15.

Der skal være behov for afklaring af arbejdsevnen

Principafgørelse

D-5-03

om behov for afklaring af arbejdsevnen

Forudsætningen for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, er at det er konstateret, at det

er nødvendigt at gennemføre en afklaring af arbejdsevnen eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Der er ikke

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

grundlag for at forlænge, hvis der ikke er et sikkert behov for afklaring af den endelige

arbejdsevne.

Varighedsbegrænsningen (nu revurderingstidspunktet) var den 28. februar 2002. Det

fremgik af statusattest af den 8. januar 2002 fra det behandlende sygehus, at det var

umuligt at sige noget om, hvorvidt sygdommen ville påvirke arbejdsevnen. Der var

derfor ikke noget sikkert behov for afprøvning eller andre foranstaltninger med henblik

på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne på længere sigt.

Uafklaret helbredsmæssig situation

Principafgørelse

D-12-03

om uafklaret helbredstilstand

Der kan ikke ske forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, når den

sygemeldtes helbredsmæssige tilstand er så uafklaret, at det ikke er muligt at afgøre,

hvad der videre skal ske i sagen, herunder om der vil være behov for at gennemføre en

afprøvning eller iværksætte andre foranstaltninger.

Ved varighedsbegrænsningens indtræden (nu revurderingstidspunktet) var den

sygemeldte fortsat uarbejdsdygtig på grund af en skulderlidelse og mulig epilepsi. Den

sygemeldte var ikke i nogen behandling, men der var mulighed for behandling af

epilepsien og mulighed for en forbedring af skulderlidelsen.

Principafgørelse

D-6-08

om tilstrækkelig sikkerhed

Sygedagpengeperioden kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om afklaring af

arbejdsevnen. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed eller

sandsynlighed for, at en afklaring af arbejdsevnen ville kunne ske inden for højst 2 x 13

uger (nu 69 uger).

Den sygemeldte var i psykologbehandling, og den behandlende psykolog vurderede, at

tilstanden måtte betragtes som stationær, hvis behandlingen ikke var begyndt at virke

inden for ca. 3 måneder. Psykologen vurderede desuden, at det i forhold til en afprøvning

ville blive afgørende, hvorvidt det af psykologisk vej kunne lykkes at give ansøgeren

redskaber til at håndtere sin angst, endsige blive overbevist om, at der var tale om en

angsttilstand.

3.1.6 Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

– Genoptagelse af

erhvervsmæssig beskæftigelse via behandling inden for 134 uger

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden ud over revurderingstidspunktet, når

den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en

lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Forlængelsesbestemmelsen gælder for sygemeldte, der lider af en sygdom, der kræver

behandling efter revurderingstidspunktet, men hvor der er en forventning om, at

pågældende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Bestemmelsen har til formål

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

at sikre personer med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet økonomisk tryghed i en i

forvejen belastende situation.

Det kan være personer i et længerevarende behandlingsforløb, hvor det kan være

tidskrævende at finde frem til den rette medicin, eller for alvorligt tilskadekomne efter

trafikulykker, for hvem der er en god beskæftigelsesprognose, hvis der er den fornødne

tid til genoptræning.

Principafgørelse

D-19-06

om yderligere forlængelse

Forlængelse af sygedagpengeperioden efter § 27, stk.1, nr. 3, kan også finde sted efter

revurderingstidspunktet, hvis der forinden er sket forlængelse af sygedagpengeperioden

efter en af de øvrige forlængelsesmuligheder.

Det betyder, at den sygemeldte kun er berettiget til sygedagpenge i den del af

forlængelsesperioden, der er tilbage, når der regnes fra revurderingstidspunktet.

Principafgørelse

D-11-00

om sygdommens art

I forhold til forlængelse er det afgørende ikke, om det er samme sygdom gennem hele

sygeperioden, eller om den fortsatte sygemelding skyldes en ny sygdom.

Det er en betingelse for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, at det efter en lægelig

vurdering skønnes, at arbejdsevnen kan genskabes, og at den pågældende kan

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på samme vilkår som inden sygemeldingen

inden for 134 uger, regnet fra datoen for revurderingstidspunktets indtræden. Det beror

på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, om en sådan

forventning er til stede.

Det er ikke noget krav, at den sygemeldte skal vende tilbage til hidtidig beskæftigelse –

blot at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i samme omfang

som før sygemeldingen.

Bestemmelsen gælder også for personer, der er ansat i et fleksjob. En sygemeldt fra et

fleksjob skal vurderes i forhold til fleksjob. Ankestyrelsen har ikke taget principiel stilling

til i hvilket omfang, den sygemeldte skal kunne vende tilbage til et fleksjob. Der er ikke

krav om, at den sygemeldte skal vende tilbage til det fleksjob, pågældende er sygemeldt

fra.

I kapitel 4 afsnit 4.6 er der givet eksempler på sager, hvor der er sket forlængelse efter

§ 27, stk. 1, nr. 3.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Lægebehandling

Principafgørelse

102-12

om fysioterapeutisk behandling

Lægeordineret behandling kan anses for at være lægebehandling, uanset om

behandlingen faktisk foretages af en læge. Fysioterapeutisk behandling på baggrund af

en lægehenvisning kan derfor betragtes som lægebehandling i lovens forstand.

Principafgørelse

D-22-00

om psykologbehandling

Ankestyrelsen lagde vægt på en erklæring fra den behandlende psykolog. Af erklæringen

fremgik, at der ville blive tale om et meget langvarigt behandlingsforløb, men psykologen

kunne ikke udtale sig om, hvornår behandlingen kunne forventes afsluttet.

Principafgørelse

99-09

om kendt indgreb

Operation betragtes som lægelig behandling, og en sygemeldt, som venter på en

operation, er derfor omfattet af personkredsen i bestemmelsen. Sygedagpengeperioden

kan forlænges, selv om operationen ikke er gennemført, hvis der er tale om et kendt

indgreb, og der foreligger lægeerklæring om, hvornår den sygemeldte kan forventes at

genoptage arbejdet efter indgrebet.

Principafgørelse

99-09

er nu kasseret og indarbejdet i principafgørelse

28-15.

Principafgørelse

D-19-06

om henvisning til behandling efter revurderingstidspunkt

Hvis henvisning til behandling på sygehus er sket efter revurderingstidspunktet, kan

sygedagpengeperioden ikke forlænges, medmindre sygedagpengeperioden allerede er

forlænget efter en af de andre forlængelsesbestemmelser. Perioden skal blot beregnes

fra revurderingstidspunktet.

Ventetid for behandling på offentligt sygehus

Når det skal afgøres, om den sygemeldte kan forventes at kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger, skal kommunen i visse tilfælde se

bort fra perioder, hvor den pågældende venter på behandling på offentligt sygehus.

Der kan kun ses bort fra ventetid på behandling og f.eks. ikke ventetid på undersøgelser.

Dette gælder selv om undersøgelsen skal tage stilling til, om der senere skal ske

behandling.

Formuleringen af § 27, stk. 1, nr. 3, udelukker, at der kan bortses fra ventetid på private

klinikker, og at ventetiden er begrundet i den sygemeldtes personlige forhold. Der kan

derfor ikke ses bort fra ventetid, der er begrundet i pågældendes eget ønske om at

udsætte behandlingen. I pkt. 6.4 i Vejledning nr. 9042 af 26. januar 2015 om

sygedagpengeperioden og forlængelse er det dog antaget, at ventetid på behandling på

et privathospital, som skyldes udnyttelse af en eventuel behandlingsgaranti, kan

medregnes. Ankestyrelsen har ikke taget principiel stilling til spørgsmålet.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Rimelig sikker lægelig vurdering

Den lægelige vurdering kan f.eks. foreligge i form af en statusattest, specifik

helbredsattest, erklæring fra speciallæge eller journaludskrift fra hospital.

Når kommunen indhenter lægelige oplysninger, skal kommunen tydeligt angive, at der

ønskes en vurdering af varigheden af uarbejdsdygtigheden.

Der kan kun ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, hvis kommunen på baggrund af en

rimelig sikker lægelig vurdering skønner, at den sygemeldte vil kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. Vurderingen skal være konkret i hvert

enkelt tilfælde, og den kan ikke basere sig på en generel prognose. I vurderingen indgår

også, om det er et kendt indgreb eller almindelig operation, som sædvanligvis vil betyde

en bedring af helbredstilstanden, og der foreligger en lægelig vurdering herom.

Principafgørelse

D-10-08

om prognose

Sygemeldte led af kronisk leverbetændelse, hvor der var en generel prognose for

helbredelse på 50 procent.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne lægges vægt på en generel prognose for alle

under samme behandling, men at den sygemeldte ud fra en konkret vurdering opfyldte

betingelserne for at få sygedagpengeperioden forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Der blev lagt vægt på, at det var en let til moderat kronisk leverbetændelse, som ville

betinge vedvarende almensymptomer og heraf følgende let til moderat

funktionsnedsættelse i alle arbejdsfunktioner. Uanset behandlingens resultat ville den

sygemeldte derfor efter endt behandling kunne vende tilbage til beskæftigelse i samme

omfang som før sygemeldingen, hvor pågældende havde arbejdet som

regnskabsassistent.

Principafgørelse

99-09

om kendt indgreb

Sygemeldte ventede ved varighedsbegrænsningens indtræden (nu

revurderingstidspunktet) på at få foretaget en stivgørende rygoperation. Det er et kendt

indgreb, som ifølge speciallægeerklæringen indhentet i sagen, efter minimum 1/2 år

kunne forventes at bringe den sygemeldte tilbage til ikke fysisk belastende arbejde, selv

om der var en risiko for restsymptomer. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at den

sygemeldte havde været beskæftiget som lægesekretær 30 timer ugentligt, og at

arbejdspladsen ville kunne indrettes ergonomisk herunder med mulighed for hyppige

stillingsskift, således at den sygemeldtes skånehensyn blev tilgodeset.

Principafgørelserne

D10-08

99-09

er nu kasseret og indarbejdet i principafgørelse

28-

15.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Helhedsvurdering

Principafgørelse

28-15

om helhedsvurderingen

Der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, selvom der ikke foreligger en præcis

lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse

i hidtidigt omfang. Dette er tilfældet, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens

oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Af principafgørelsen fremgår desuden, at det ikke er udelukket at forlænge efter

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, selv om der kan være behov for en langsom

optrapning eventuelt med skånehensyn.

Ved helhedsvurderingen skal der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes

helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden

sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden

lægges vægt på behandlingens art f.eks., om der er tale om et kendt indgreb, der

forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse.

I sag nr. 1 i principafgørelsen kunne sygedagpengeudbetalingen forlænges efter en

helhedsvurdering af sagens oplysninger. Der blev lagt vægt på, at den sygemeldte kort

før revurderingstidspunktet var blevet opereret for en diskusprolaps, og at der ikke var

oplysninger om efterfølgende komplikationer. Lægen forventede sygemelding i to til tre

måneder, hvorefter den sygemeldte formentlig kunne begynde langsomt på arbejde. Den

sygemeldte havde desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

I sag nr. 2 var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om den

sygemeldte havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, da der manglende en

udtalelse fra den behandlende psykolog. Derudover havde egen læge foretaget en

ubegrundet ændret vurdering af prognosen og tidspunktet for raskmelding. Kommunen

skulle derfor bede lægen om en konkret begrundelse for den nye vurdering. Sagen blev

hjemvist til kommunen.

Principafgørelse

D-4-07

om lægelig vurdering

Lægen havde i den indhentede statusattest tilføjet, at det kunne blive nødvendigt at

arbejdsprøve borgeren med henblik på afklaring af, hvor meget borgeren kunne holde til.

Det ændrede ikke ved den samlede vurdering, hvorefter borgeren forventedes at blive

arbejdsdygtig inden for tidsfristen. Lægen havde vurderet, at arbejdsdygtigheden ville

være genskabt inden for et par måneder.

At der skal foretages en helhedsvurdering af, om den sygemeldte kan vende tilbage til

arbejdsmarkedet inden for fristen, indebærer, at den lægelige vurdering skal

sammenholdes med den sygemeldtes forhold i øvrigt.

Principafgørelse

18-09

om helhedsvurderingen

Der var ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt

borger med følger efter whiplash.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Begrundelsen var, at det ikke med tilstrækkeligt sikkerhed kunne forventes, at den

sygemeldte ville genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår inden for 2

gange 52 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden (nu 134 uger fra

revurderingstidspunktet).

Af de lægelige oplysninger fremgik, at den sygemeldte dagligt havde ondt i nakke,

mellem skulderblade, i skuldre og i hovedet, og at der næppe var udsigt til betydende

bedring. Under et hensyntagende afklaringsforløb magtede den sygemeldte at arbejde 2

timer dagligt. Den sygemeldte havde været smerteplaget og ude af stand til at klare

opgaverne hjemme, og observationen var, at pågældende havde smerter hver dag og

ikke magtede mere end 2 timers arbejde. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at den

sygemeldte søgte om førtidspension.

Beskæftigelsesankenævnet havde ændret kommunens afgørelse om afslag på

forlængelse og lagt vægt på, at de objektive helbredsmæssige fund var beskedne, samt

at den beskrevne skade måtte betegnes at være i den lettere kategori af whiplash-

skader. Det var Beskæftigelsesankenævnets vurdering, at der var et generelt

erfaringsgrundlag for, at disse relativt lette/begrænsede tilfælde, som den sygemeldtes

skade hørte under, dæmpedes over tid, sådan at det blev muligt at genoptage

fuldtidsbeskæftigelse med relevante skånehensyn.

Helhedsvurderingen gælder også for sygemeldte i fleksjob. Når en person er sygemeldt

fra et fleksjob, skal lægens vurdering også sammenholdes med den sygemeldtes forhold i

øvrigt ved vurderingen af, om pågældende kan vende tilbage på arbejdsmarkedet inden

for fristen. En fast tilknytning til arbejdsmarkedet før sygdommens indtræden er et af de

elementer, kommunen kan tillægge betydning i en sag om fleksjob.

Om helhedsvurderingen se også sagsnr. 31 omtalt i kapitel 4 afsnit 4.1.

Lægen ændrer sin vurdering

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være

begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende lægelig udtalelse, hvis lægen

ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Se principafgørelse

28-15.

En tilsidesættelse af en lægeerklæring forudsætter, at kommunen har et sikkert grundlag

herfor.

3.1.7 Retssikkerhedslovens § 7a

Det fremgår af sygedagpengelovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge

ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end

22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og at kommunen forinden skal have

foretaget revurdering af den sygemeldtes situation.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Principafgørelse

D-14-03

om ophør af erhvervsrettet foranstaltning

Ophør af sygedagpengeudbetalingen betragtes som ophør af en erhvervsrettet

foranstaltning, og er derfor omfattet af retssikkerhedslovens § 7a.

Efter retssikkerhedslovens § 7a skal kommunen senest to uger før ophør af

sygedagpengeudbetalingen tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen. Det gælder

både ved revurderingstidspunktet og ved udløbet af en forlængelsesperiode.

Kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges efter en af

bestemmelserne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, eller om den sygemeldte fortsat er

uarbejdsdygtig og dermed har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse. Ved vurderingen skal den sygemeldte og - i det omfang, det er

nødvendigt - egen læge, eventuelt faglig organisation, arbejdsgiver og andre relevante

parter inddrages. Kommunen skal foretage en helhedsvurdering af pågældendes situation

for blandt andet at undgå afbrydelser i indsatsen over for sygemeldte med behov for

hjælp.

Om inddragelse af andre end den sygemeldte se Ankestyrelsens principafgørelse

R-1-06.

Ankestyrelsen fandt, at den sygemeldtes faglige organisation burde have været inddraget

i kommunens vurdering, inden afgørelsen om ophør af sygedagpengeudbetalingen blev

truffet. Kommunen havde tidligere under sygeforløbet inddraget organisationen.

Der er ikke formkrav til § 7a vurderingen eller noget krav om, at borgeren skal indkaldes

til en personlig samtale. Af pkt. 61 i Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om

retssikkerhed og administration på det sociale område fremgår, at det skal fremgå af

kommunens journal eller anden registrering, at kommunen forud for

sygedagpengeophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske i sagen.

Retssikkerhedslovens § 7a er en garantiforskrift, der skal sikre, at der træffes en

indholdsmæssig rigtig afgørelse. Manglende overholdelse indebærer, at der er en

formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket. Kan det i en konkret sag

ikke afvises, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat, er afgørelsen ugyldig.

Manglende overholdelse af § 7a kan ikke i sig selv give ret til forlængelse af

sygedagpengeperioden, hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden i øvrigt

ikke er opfyldte. Se principafgørelserne

D-8-03

D-22-03.

Har kommunen ikke inddraget § 7a i sagsbehandlingen, vil Ankestyrelsen hjemvise

sagen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Materiel vurdering

Undersøgelsen omfatter i alt 125 afgørelser. Ankestyrelsen vurderer, at 86 ud af de 125

afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 39 afgørelser ville blive

ændret eller hjemvist, hvis der havde været tale om klagesager. Det svarer til, at 69

procent af de undersøgte sager er i overensstemmelse med regler og praksis, mens 31

procent ikke er, jf. tabel 4.1.

4.1

Samlet vurdering af afgørelsernes korrekthed

Tabel 4.1

Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Antal

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været

en klagesag

I alt

125

100

Procent

De 39 afgørelser, som ikke overholder sygedagpengelovens betingelser

I 26 af de 39 sager er kommunernes afgørelser truffet på så mangelfuldt et

oplysningsgrundlag, at Ankestyrelsen vurderer, at afgørelserne er ugyldige. Afgørelserne

ville derfor blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. I 8 af de 26

sager er der ud over et mangelfuldt oplysningsgrundlag andre fejl. Det drejer sig om 1

sag vedrørende henvisning til jobafklaringsforløb, 3 sager vedrørende forlængelse efter

§ 27, stk. 1, nr. 2, og 4 sager vedrørende forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3.

I 6 sager, hvor sygedagpengeperioden er forlænget, er Ankestyrelsen uenig med

kommunerne i, at der kan ske forlængelse.

I 2 sager om forlængelse vurderer Ankestyrelsen, at kravet om uarbejdsdygtighed ikke

er opfyldt, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

I 2 sager vurderer Ankestyrelsen, at der burde være sket forlængelse efter § 27, stk. 1,

nr. 3, i stedet for efter § 27, stk. 1, nr. 2.

I 1 sag om henvisning til jobafklaringsforløb mener Ankestyrelsen, at betingelserne for at

forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3, er opfyldte.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

I de sidste 2 sager har kommunerne truffet afgørelse om ophør af

sygedagpengeudbetalingen ved revurderingstidspunktet, men ikke forholdt sig til alle

forlængelsesmuligheder, og i den ene sag har kommunen heller ikke truffet afgørelse om

henvisning til et jobafklaringsforløb.

I alle 26 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at oplysningsgrundlaget ikke er

tilstrækkeligt, mangler der relevante lægelige oplysninger. Se tabellerne 4.3 og 5.1.

4.2 Afgørelser, der ikke lever op til regler og praksis

fordelt på årsager

Tabel 4.2

Opgørelse over fejl og/eller utilstrækkelige oplysninger i de 39 sager

Antal sager

Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens §

27, stk. 1

Manglende henvisning til jobafklaringsforløb

Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens § 7a

Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Revurderingstidspunkt er beregnet forkert

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst

Andet

I alt

Note: Tallene i tabellen summerer ikke til 39 afgørelser med fejl, da de enkelte sager kan have flere typer af fejl.

I 10 af de sager, hvor sygedagpengeperioden er forlænget, vurderer Ankestyrelsen, at

betingelserne for at forlænge ikke er opfyldte. I 4 af disse sager er der yderligere tale om

et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag, hvorfor afgørelserne alene af den grund ville være

blevet ændret eller hjemvist.

For 2 afgørelser om ophør af sygedagpengeudbetalingen ved revurderingstidspunktet

gælder det, at der ikke er taget stilling til en eller flere af forlængelsesmulighederne i

sygedagpengelovens § 27, stk. 1. I den ene afgørelse er der heller ikke sket henvisning

til jobafklaringsforløb.

For 8 sager gælder andre typer af fejl, som beskrives nærmere i forhold til tabellerne 4.5

og 4.6 nedenfor. I 4 af disse sager er oplysningsgrundlaget desuden utilstrækkeligt.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

4.3

Oplysningsgrundlag

Tabel 4.3

I hvilket omfang er sagen oplyst?

Antal

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Væsentlige oplysninger mangler

I alt

125

Procent

100

I alle 26 sager, hvor væsentlige oplysninger mangler, drejer det sig om helbredsmæssige

oplysninger. I 22 af de 26 sager mangler der aktuelle lægelige oplysninger om den

sygemeldtes helbredsmæssige forhold på revurderingstidspunktet. 4 ud af de 26 sager er

ikke tilstrækkeligt oplyst med de indhentede helbredsmæssige oplysninger.

Retssikkerhedslovens § 10 (officialprincippet) og § 11a

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at kommunen har ansvaret for, at sager, der

behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen kan træffe

afgørelse (officialprincippet). Bestemmelsen gælder for oplysningen af alle typer af sager

på det sociale område.

Det er som udgangspunkt kommunens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet

tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er

berettiget til. Er der tvivl om rigtigheden af en oplysning eller vurdering, hører det med

til sagsoplysningen, at kommunen skal forsøge at få denne tvivl afklaret. Kommunen kan

herefter ved en bevismæssig vurdering afgøre, om den pågældende oplysning eller

vurdering kan lægges til grund i forbindelse med afgørelsen.

Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger, kommunen skal

indhente. Dette vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne

for, hvornår en borger er berettiget til at modtage hjælp.

Ifølge retssikkerhedslovens § 11a kan kommunen forlange at få oplysninger fra f.eks.

sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der

handler på disses ansvar. Bestemmelsen giver kun adgang til at indhente de oplysninger,

der er nødvendige for at behandle en sag. I sygedagpengesager er det oplysninger, som

har betydning ved vurderingen af den sygemeldtes aktuelle helbredstilstand og

arbejdsevne.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Principafgørelse

232-11

om oplysningsgrundlag og oplysningspligt

Kommunens pligt til at oplyse sagen var ikke opfyldt ved blot at konstatere, at en læge

ikke havde besvaret en henvendelse og ikke telefonisk havde ønsket at udtale sig til

kommunen om sygemeldtes psykiske lidelse.

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt

I de følgende eksempler ville Ankestyrelsen have ændret eller hjemvist sagerne, hvis de

havde været påklaget.

Sagsnr. 5

– henvisning til jobafklaringsforløb

Sagen vedrører en 61-årig borger, der blev sygemeldt den 14. juli 2014 på grund af

smerter i hænder og fødder. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i

beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.

Revurderingstidspunktet var den 31. januar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen og henvisning til

jobafklaringsforløb. Afgørelsen er begrundet med, at borgerens helbredsmæssige og

arbejdsmæssige situation er uafklaret.

Borgeren har været til neurologisk undersøgelse og udredning på sygehuset og i

medicinsk og fysioterapeutisk behandling. I sagen foreligger lægelige oplysninger i form

af journaloplysninger fra sygehus med seneste notat af den 12. november 2014. Af

notatet fremgår, at borgerens kræfter er stabiliseret, og at tilstanden objektivt må

betegnes som stationær. Borgeren har dog haft infektion i et sår efter biopsier, og såret

er endnu ikke helt lægt. Næste konsultation er angivet til medio januar 2015.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Det kan ikke ud fra journaloplysningerne fra sygehuset konkluderes,

at borgerens helbredstilstand er uafklaret. Kommunen skulle derfor have indhentet

lægelige oplysninger om borgerens aktuelle helbredstilstand på revurderingstidspunktet.

Det fremgår desuden ikke af kommunens afgørelse, på hvilken baggrund, kommunen har

vurderet, at borgerens helbredsmæssige situation var uafklaret.

Sagsnr. 115

– henvisning til jobafklaringsforløb

Sagen vedrører en 45-årig borger, der blev sygemeldt den 11. februar 2014 på grund af

belastningsreaktion som følge af problemer på arbejdspladsen. Borgeren var på

tidspunktet for sygemeldingen i beskæftigelse som pædagog.

Revurderingstidspunktet var den 31. august 2014, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om, at sygedagpengeperioden ikke kunne forlænges, men at

borgeren skulle tilbydes et jobafklaringsforløb. Afgørelsen er begrundet med, at ingen af

forlængelsesmulighederne er opfyldte, men at borgeren stadig er uarbejdsdygtig.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Egen læge har i statusattest af den 6. juni 2014 vurderet, at borgeren vil være

sygemeldt i en måned (til den 13. juli 2014), hvorefter borgeren forventedes at kunne

arbejde ”efter formåen” i en periode. Lægen har endvidere oplyst, at borgeren er i

psykologbehandling. Ifølge lægen vil borgeren kunne omplaceres til andet lignende job.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunes afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Kommunen har ikke fulgt op på oplysningerne i statusattesten fra

egen læge. Det fremgår derfor ikke, hvorfor prognosen for raskmelding ikke holdt.

Derudover kunne kommunen med fordel have indhentet oplysninger fra den behandlende

psykolog. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen uden disse oplysninger ikke var i stand

til at foretage en vurdering af, hvorvidt der var grundlag for forlængelse af

sygedagpengeperioden.

Sagsnr. 47

– forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2

Sagen vedrører en 31-årig borger, der blev sygemeldt den 25. juli 2014 fra ledighed.

Sygemeldingen skyldtes bækkensmerter efter graviditet, samt mistanke om søvnapnø og

stress.

Borgeren var under sygemeldingen i et forløb hos en reumatolog og var af reumatologen

henvist til en fysioterapeut med speciale i bækkenproblemer. Derudover havde borgeren

problemer med afbrudt nattesøvn. Borgeren var derfor under (fortsat) udredning for

søvnapnø.

Revurderingstidspunktet var den 31. januar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Afgørelsen er begrundet med, at borgerens helbredstilstand er uafklaret, og at

kommunen afventer oplysninger fra søvnklinikken, som er nødvendige for at kunne

afklare det videre forløb.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunen ikke havde et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag

til at træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpengeperioden. Der er i sagen ingen

aktuelle lægelige oplysninger om bækkensmerterne, og borgeren er desuden henvist til

yderligere undersøgelse for søvnproblematikken. Hertil kommer, at borgeren har oplyst

at lide af stress/belastningsreaktion. Det er ikke beskrevet nærmere siden statusattest af

den 30. august 2014.

Kommunen kunne desuden ikke forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2,

alene med den begrundelse, at der manglede lægelige oplysninger i sagen.

Ankestyrelsen

bemærker, at der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, også i

tilfælde, hvor der er tale om en uafklaret helbredsmæssig situation. Det forudsætter, at

både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for 69 uger. Se

principafgørelse

153-12.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Sagsnr. 75

– forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2

Sagen vedrører en 53-årig borger, der blev sygemeldt den 10. september 2014 fra sit

arbejde som bygningsmaler på grund af slidgigt i begge knæ.

Borgeren blev opereret den 10. september 2014 og fik indsat en ny knæskal i venstre

knæ. Borgeren var herefter under genoptræning. Under sygeforløbet har borgeren fået

psykiske problemer. Det er vurderet, at borgeren har behov for træning af mere almen

karakter og langsom opbygning.

Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Afgørelsen er begrundet med, at det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik

eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge borgerens arbejdsevne. Af

afgørelsen fremgår ikke, hvilke faktiske forhold kommunen har lagt vægt på ved

vurderingen.

De seneste lægelige oplysninger i sagen er sygehusjournalen med notat af den 24.

september 2014 efter knæoperationen, samt outputskema af den 19. november 2014 til

psykiater og arbejdsmediciner. Borgeren var medio november 2014 begyndt i

antidepressiv behandling hos psykiater.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Der er ingen aktuelle oplysninger om borgerens helbredsmæssige

forhold på revurderingstidspunktet, eller om behovet for en afklaring af arbejdsevnen.

Kommunen havde derfor ikke et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at træffe afgørelse

om forlængelse af sygedagpengeperioden.

Sagsnr. 56

– forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3

Sagen vedrører en 44-årig borger, der blev sygemeldt den 11. august 2014 fra ledighed

på grund angst, stress og belastningsreaktion. Borgeren modtog under sygemeldingen

behandling hos en psykolog.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden. Der forelå ikke

tilstrækkelig dokumentation for en forlængelse, idet kommunen afventede lægelige

oplysninger i form af en statusattest fra borgerens læge.

Efter modtagelsen af attesten traf kommunen den 25. marts 2015 afgørelse om at

forlænge sygedagpengeperioden fra revurderingstidspunktet efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er begrundet med, at borgerens læge i attesten, dateret den 26. februar

2015, formoder, at borgeren vil kunne raskmeldes i løbet af nogle måneder. Lægen har

dog ikke set borgeren siden den 1. december 2014, og der er ingen oplysninger om den

iværksatte behandling hos psykolog.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Der mangler oplysninger om borgerens helbredsmæssige situation

på revurderingstidspunktet fra den behandlende psykolog.

Sagsnr. 108

– forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3

Sagen vedrører en 38-årig borger, der blev sygemeldt den 2. oktober 2014 på grund af

knæsmerter. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i beskæftigelse som social-

og sundhedshjælper.

Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er begrundet med, at borgeren er under eller venter på lægebehandling, og at

borgeren efter en sikker lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage

erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

I sagen foreligger en status, dateret den 19. februar 2015, fra den behandlende

fysioterapeut. Fysioterapeuten anser det for realistisk, at borgeren kan begynde at

arbejde inden for 4-6 uger. Fysioterapeuten anbefaler 1�½-2 timers arbejde 4 gange

ugentligt. Seneste lægelige oplysninger er brev af den 13. november 2014 med svar på

MR-scanning af venstre knæ.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Der er ingen aktuelle lægelige oplysninger i sagen, men alene en

vurdering fra borgerens fysioterapeut. Der foreligger derfor ikke en sikker lægelig

vurdering om, at borgeren kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked i samme

omfang som før sygemeldingen. Kommunen kunne med fordel have indhentet en

statusattest/specifik helbredsattest fra egen læge til belysning af borgerens

helbredsmæssige forhold på revurderingstidspunktet.

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt

Sagsnr. 87

– henvisning til jobafklaringsforløb

Sagen vedrører en 35-årig borger, der blev sygemeldt den 5. august 2014 på grund af

depression og rygsmerter. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om ophør af sygedagpenge og ret til jobafklaringsforløb. Afgørelsen

er begrundet med, at den helbredsmæssige tilstand er uafklaret.

Kommunen har inden revurderingstidspunktet indhentet statusattest af den 21. januar

2015 fra borgerens læge og psykiatrisk speciallægeerklæring af den 16. februar 2015 til

belysning af borgerens aktuelle helbredsmæssige tilstand. Af statusattesten fra egen

læge fremgår, at borgeren er begyndt genoptræning af ryggen, men at der er mistanke

om gigt i rygsøjlen. Ifølge den psykiatriske speciallægeerklæring er borgerens psykiske

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

tilstand betydeligt værre end antaget, og borgeren er ikke tilstrækkeligt behandlet. Først

når behandlingen er afsluttet, kan der siges noget sikkert om prognosen.

Ankestyrelsen

vurderer, at sagen er godt lægeligt belyst, og at kommunens afgørelse

er korrekt. Helbredstilstanden er uafklaret, da der fortsat er uafprøvede

behandlingsmuligheder for den psykiske tilstand. Derudover er der tale om

rygproblemer, som ikke er stationære. Der er dermed ikke mulighed for forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen.

Sagsnr. 34

– forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2

Sagen vedrører en 55-årig borger, der blev sygemeldt den 12. august 2014 på grund af

nakke-, skulder- og knæsmerter. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen

selvstændig chauffør.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens §

27, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er begrundet med, at helbredstilstanden er stationær, og at

en afklaring vil give et retvisende billede af arbejdsevnen, samt at denne afklaring kan

finde sted inden for 69 uger fra revurderingstidspunktet.

Kommunen har inden revurderingstidspunktet indhentet en generel helbredsattest af den

11. februar 2015 fra borgerens læge til belysning af borgerens aktuelle helbredsmæssige

tilstand. Af attesten fremgår, at borgen lider af diskusprolaps i nakke og lænd, samt

slidgigt i knæ. Der er ingen udsigt til, at borgerens helbredsmæssige tilstand vil bedres

væsentligt. Det er usikkert, hvad borgeren kan klare arbejdsmæssigt.

Ankestyrelsen

vurderer, at sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at kommunens

afgørelse er korrekt. Tilstanden skønnes stationær uden væsentlige muligheder for

bedring. Det vurderes, at der er behov for en afklaring af arbejdsevnen og at den

afklaring kan finde sted inden for tidsfristen.

Sagsnr. 23 –

forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3

Sagen vedrører en 36-årig borger, der blev sygemeldt den 3. september 2014 på grund

af smerter i venstre skulder efter faldulykke. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2015 og i forbindelse hermed traf kommunen

afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1,

nr. 3. Afgørelsen er begrundet med, at der foreligger en sikker lægelig vurdering for

tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Borgeren blev opereret i skulderen den 6. februar 2015 (rotator cuff operation).

Kommunen har derfor indhentet en specifik helbredsattest af den 19. februar 2015 fra

borgerens læge og journaloplysninger fra sygehuset. Det fremgår heraf, at det forventes,

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

at borgeren vil genvinde fuld funktion i skulderen efter rehabilitering og genoptræning,

som vil vare 3-4 måneder. Ved opfølgningssamtale den 27. marts 2015 oplyser borgeren

fortsat at have mange smerter, men at der nu er flere gode dage, og at den behandlende

fysioterapeut mener, at det går den rigtige vej.

Ankestyrelsen

vurderer, at sagen er tilstrækkeligt lægeligt belyst, og at kommunens

afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen er korrekt. En rotator cuff

operation er et kendt indgreb, og der er ikke oplyst om komplikationer efter operationen.

Borgerens læge vurderer, at borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet efter

3-4 måneder.

4.4

Henvisning til jobafklaringsforløb

Tabel 4.4

Type og antal af fejl i afgørelser vedrørende henvisning til jobafklaringsforløb

Antal sager

Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1

Manglende henvisning til jobafklaringsforløb

Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens § 7a

Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Revurderingstidspunkt er beregnet forkert

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst

Andet

I alt

Note: Tallene i tabellen summerer ikke til 11 afgørelser, da de enkelte sager kan have flere typer af fejl.

For 2 sager gælder, at der er tale om manglende stillingtagen til én eller flere af

forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1. For den ene af disse sager

er der tillige tale om manglende afgørelse om henvisning til jobafklaringsforløb samt

”Andet”. Disse 2 sager er atypiske for undersøgelsen, og er derfor ikke omtalt nærmere.

I 1 sag vurderer Ankestyrelsen, at sygedagpengeperioden burde være forlænget efter

§ 27, stk. 1, nr. 3. Se sagsnr. 31.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Eksempler på sager, hvor kommunernes henvisning til jobafklaringsforløb ikke

er korrekt

Sagsnr. 31

Sagen vedrører en 46-årig borger, der blev sygemeldt den 11. august 2014 på grund af

depression, angst og stress. Borgeren var på dette tidspunkt i beskæftigelse i et vikariat

som pædagogmedhjælper.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om ophør af sygedagpenge og bevilling af jobafklaringsforløb.

Afgørelsen er begrundet med, at borgeren er i medicinsk behandling via egen læge, og at

prognosen er god. Kommunen vurderer dog, at tidsperspektivet er usikkert, ligesom

borgeren er begyndt i optrænende virksomhedspraktik. I sagen foreligger statusattest af

den 16. januar 2015 fra egen læge, hvoraf det fremgår, at borgeren kan deltage i

virksomhedspraktik, når mindfulness-kursus er afsluttet (den 5. februar 2015). Borgeren

vil herefter kunne stille sig til rådighed for andet arbejde.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt.

Ud fra en helhedsvurdering af sagen opfylder borgeren betingelserne for forlængelse af

sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3. Borgeren er i

relevant behandling, og prognosen for tilbagevenden til hidtidig erhvervsmæssig

beskæftigelse vurderes at være god. Borgeren er inden revurderingstidspunktet begyndt

i en optrænende praktik med gradvis øgning af arbejdstiden. Hertil kommer, at borgeren

har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden sygemeldingen.

Ankestyrelsen

vurderer, at der ikke er grundlag for at antage, at borgeren ikke ville

kunne vende tilbage til hidtidig erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet

fra revurderingstidspunktet. Der foreligger dermed en tilstrækkelig sikker lægelig

vurdering i sagen.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 102

Sagen vedrører en 29-årig borger, der blev sygemeldt den 7. august 2014 på grund af en

diskusprolaps. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i ufaglært beskæftigelse.

Under hele sygeforløbet har borgeren deltaget i træning af ryggen.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetalingen og

henvisning til jobafklaringsforløb. Afgørelsen er begrundet med, at borgeren er under

genoptræning, og det er uvist, om borgeren skal opereres.

Da kommunen traf afgørelse i sagen forelå ingen aktuelle lægelige oplysninger om

borgerens helbredsmæssige tilstand, men kommunen havde forinden anmodet borgerens

læge om en statusattest. Kommunen modtog attesten umiddelbart efter afgørelsen og

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

inden revurderingstidspunktet. Ifølge lægen bliver tilstanden langsomt bedre og bedre,

og det forventes, at borgeren vil kunne påtage sig et ikke rygbelastende arbejde inden

for et par måneder.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er truffet på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag. Kommunen skulle have vurderet sagen på ny efter modtagelsen af

statusattesten fra egen læge den 20. februar 2015. På revurderingstidspunktet var der

ingen aktuelle lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand, herunder

oplysninger om effekten af træningen, eller om borgeren skulle tilbydes operation.

Kommunen havde derfor først efter modtagelsen af statusattesten et tilstrækkeligt

grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden kunne forlænges.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget.

Eksempler på sager, hvor kommunernes henvisning til jobafklaringsforløb er

korrekt

Sagsnr. 51

Sagen vedrører en 38-årig borger, der blev sygemeldt den 1. august 2014 på grund af

svær depression. Borgeren var på tidspunkt for sygemeldingen ansat som personlig

hjælper på fuld tid.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden og henvisning

til jobafklaringsforløb. Afgørelsen er begrundet med, at prognosen for tilbagevenden til

det ordinære arbejdsmarked er god, men at der ikke kan siges noget om i hvilket omfang

eller om tidshorisonten.

På revurderingstidspunktet var der ikke sket nogen væsentlig bedring i borgerens

helbredsmæssige tilstand, og borgeren var netop begyndt i et nyt behandlingsforløb.

Borgerens tilstand var desuden forværret kort før revurderingstidspunktet, og borgeren

var angst for at være sammen med andre mennesker. En planlagt delvis genoptagelse af

arbejdet måtte derfor opgives. I sagen er indhentet en statusattest af den 26. januar

2015 fra den behandlende psykiater.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. På

revurderingstidspunktet led borgeren fortsat af depression af svær grad, og der var sket

en forværring i tilstanden umiddelbart før revurderingstidspunktet. Der var fortsat

behandlingsmuligheder, men der kunne ikke siges noget om prognosen eller

mulighederne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Sagsnr. 78

Sagen vedrører en 32-årig borger, der blev sygemeldt den 29. september 2014 fra sit

arbejde som social- og sundhedshjælper, på grund af smerter i det højre knæ. Borgeren

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

er tidligere opereret i knæet og blev opereret igen den 17. december 2014 og den 4.

marts 2015.

Borgeren var på revurderingstidspunktet den 31. april 2015 netop startet på

genoptræning af knæet. Derudover var borgeren efter et selvmordsforøg under

behandling med psykologsamtaler, samt under yderligere udredning i psykiatrien på

grund af mistanke om en personlighedsforstyrrelse. Af statusattest, dateret den 10.

marts 2015, fra psykiatrien fremgår, at det ikke er muligt at sige, hvornår borgeren vil

være klar til et almindeligt arbejde, men at dette afhænger af det videre

behandlingsforløb. Behandlingsforløbet kan strække sig over 1�½ til 2 år.

Den 9. april 2015 traf kommunen afgørelse om afslag på forlængelse af

sygedagpengeperioden med den begrundelse, at det videre forløb er usikkert.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Borgerens

helbredsmæssige situation er helt uafklaret, hvortil kommer en del psykosociale

problemer. Der er derfor usikkerhed om det videre forløb, og dermed heller ikke noget

grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Borgeren skal derfor tilbydes et

jobafklaringsforløb.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

4.5 Forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1,

nr. 2

Tabel 4.5

Type og antal af fejl i afgørelser vedrørende forlængelse efter

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

Antal sager

Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1

Manglende henvisning til jobafklaringsforløb

Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens § 7a

Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Revurderingstidspunkt er beregnet forkert

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst

Andet

I alt

Note: Tallene i tabellen summerer ikke til 20 afgørelser, da de enkelte sager kan have flere typer af fejl.

For 2 af de 7 sager, hvor det er vurderet, at ingen af forlængelsesmulighederne er

opfyldte, gælder, at kommunerne ikke har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at

træffe afgørelse, hvorfor afgørelserne alene af den grund er ugyldige. For de øvrige 5

sager gælder, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldte, herunder betingelserne

for at forlænge efter § 27, stk. 1, nr. 2.

I 2 af de 4 sager under ”Andet” vurderer Ankestyrelsen, at sygedagpengeperioden i

stedet burde være forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 3.

I 1 af de 4 sager vurderer Ankestyrelsen, at borgeren ikke er uarbejdsdygtig i

sygedagpengelovens forstand og derfor af den grund ikke har ret til sygedagpenge.

Eksempler på sager, hvor forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, ikke er korrekt

Sagsnr. 26

Sagen vedrører en 47-årig borger, der blev sygemeldt den 19. september 2015 på grund

af smerter i lænderyggen. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen selvstændig

inden for skovbrug.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Revurderingstidspunktet var den 31. marts 2015, og i den forbindelse traf kommunen

den 25. februar 2015 afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1,

nr. 2. Afgørelsen er begrundet med, at det er nødvendigt, at borgeren gennemfører en

virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at arbejdsevnen kan

klarlægges. Det fremgår ikke, hvilke faktiske forhold, der ligger til grund for afgørelsen,

herunder hvorfor der skønnes at være behov for en afprøvning.

I sagen foreligger statusattest af den 18. februar 2015 fra egen læge, hvorefter borgeren

er anbefalet fysioterapi og (fortsat) træning for at forbedre muskelstabilitet og funktion i

lænd og bækken. Lægen anbefaler sygemelding i tre måneder, men at raskmelding i

øvrigt må afhænge af effekten af den iværksatte træning. Borgeren skal fremadrettet

undgå fikserede arbejdsstillinger og tunge løft. Det er endvidere oplyst, at borgeren har

fået en smerteblokade, og at der er planlagt yderligere to blokader.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Borger var ved

revurderingstidspunktet i et behandlingsforløb med blokader og fysioterapi, samt i et

træningsforløb. Effekten af behandlingen og træningen var usikker. Det var dermed ikke

muligt at vurdere, hvorvidt der var et behov for afklaring af arbejdsevnen eller andet.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse og henvist borgeren til et

jobafklaringsforløb, hvis den havde været påklaget.

Ankestyrelsen

bemærker, at kommunens afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden er truffet mere end en måned før revurderingstidspunktet, og at

afgørelsen således ikke er truffet på så aktuelt et grundlag som muligt. Borgerens

helbredsmæssige og arbejdsmæssige situation har ikke ændret sig væsentligt op til

revurderingstidspunktet.

Sagsnr. 48

Sagen vedrører en 56-årig borger, der blev sygemeldt den 4. august 2014 på grund af

følgevirkninger efter en blodprop i hjernen. Borgeren var på tidspunktet for

sygemeldingen i beskæftigelse som lærer.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Afgørelsen er begrundet med, at det er nødvendigt, at borgeren gennemfører en

virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for, at arbejdsevnen kan

klarlægges. Det fremgår ikke hvilke faktiske forhold, der er lagt til grund for afgørelsen.

Af kommunens interne journalnotat fremgår imidlertid, at kommunen konkret lægger

vægt på, at borgeren har oplyst at ville begynde at arbejde delvist fra den 23. februar

2015.

Egen læge anfører i statusattest af den 24. februar 2015, at borgeren forventes at kunne

genvinde sit normale funktionsniveau, og at borgeren langsomt vil kunne optrappe

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

timeantallet, således at målet er, at borgeren efter sommerferien vil kunne arbejde på

fuld tid. Borgeren er i fysioterapeutisk behandling.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Det er ved

revurderingstidspunktet planen, at borger skal genoptage arbejdet delvist, og at

borgeren efter sommerferien skal arbejde på fuld tid. Ankestyrelsen vurderer på denne

baggrund, at der på revurderingstidspunktet ikke var et afklaringsbehov, men at der

alene var et behov for optrapning i arbejdstid. Betingelserne for forlængelse af

sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, er dermed ikke

opfyldte.

Sagen er dog ikke tilstrækkeligt oplyst til, at Ankestyrelsen kan vurdere, om der er

grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3, herunder om

det er realistisk, at borgeren vil kunne genoptage arbejdet på fuld tid. Af statusattesten

fra egen læge fremgår, at borgeren udtrættes hurtigt mentalt, og at borgeren har svært

ved at være sammen med andre mennesker samt at bevare overblikket.

Ankestyrelsen ville have hjemvist sagen, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 49

Sagen vedrører en 35-årig borger, der blev sygemeldt den 8. august 2014 på grund af

emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline-type. Borgeren var på tidspunktet

for sygemeldingen ansat som sekretær, og borgeren har haft stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i den forbindelse traf kommunen

afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden. Afgørelsen er begrundet med, at det er

nødvendigt, at der gennemføres en virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger, for at afklare hvilke jobfunktioner, der er forenelige med de

helbredsmæssige skånehensyn samt timetallet. Det fremgår ikke hvilke faktiske forhold,

der ligger til grund for afgørelsen, herunder hvorfor der skønnes behov for en afklaring.

Borgeren har gode og dårlige perioder, og helbredstilstanden har ikke ændret sig. Der er

derfor ikke specielle skånehensyn andet end, at borgeren ikke må presses ind i

uoverskuelige situationer. Egen læge har anbefalet mulighed for fleksibel arbejdstid.

Psykiatrisk Afdeling har i statusattest af den 24. november 2014 oplyst, at der ikke

aktuelt er noget behandlingsbehov, og at funktionsniveauet har været stabilt det sidste

�½ år. I statusattest af den 5. marts 2015 har egen læge oplyst, at borgeren har det

bedre og er inde i en stabil fase.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Borgeren var på

revurderingstidspunktet ikke i nogen behandling, men var efter det oplyste inde i en god

stabil fase. På grund af personlighedsstrukturen vil borgeren altid have gode perioder og

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

dårlige perioder, hvor funktionsniveauet er nedsat. Borgeren vil have behov for fleksibel

arbejdstid, uanset hvilket arbejde borgeren bestrider. Borgeren har ikke andre psykiske

lidelser eller fysisk sygdom. Der er ikke dokumenteret noget behov for at iværksætte

afklarende foranstaltninger eller lignende, og der ses ikke at have været noget i vejen

for, at borgeren kunne påtage sig et passende arbejde. Borgeren var derfor ikke

uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 73

Sagen vedrører en 62-årig borger, der blev sygemeldt den 25. august 2014 på grund af

følger efter en blodprop i den venstre hjernehalvdel. Borgeren var på tidspunktet for

sygemeldingen i beskæftigelse som ejendomsadministrator.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2.

Afgørelsen er begrundet med, at det er nødvendigt, at borgeren gennemfører en

virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for, at arbejdsevnen kan

klarlægges. Det fremgår ikke, hvilke faktiske forhold kommunen har lagt til grund for

afgørelsen.

I sagen foreligger oplysninger af den 5. februar 2015 fra et rehabiliteringscenter. Heraf

fremgår, at det ikke er relevant at have fokus på afklaring af arbejdsevnen ved

udskrivelse (antageligt den 21. april 2015). Det forventes, at der i en lang periode vil

være fokus på helt basale behov i hverdagen, samt på kommunal genoptræning og

hjemmerehabilitering. Det fremgår desuden, at endelig vurdering af arbejdsevnen bedre

vil kunne vurderes ultimo 2015. Derudover fremgår, at der pt. ikke er nogen arbejdsevne

til stede, og at prognosen er ret usikker.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Borgeren havde på

revurderingstidspunktet fortsat massive kognitive problemer efter en blodprop i hjernen,

og der var ikke umiddelbart udsigt til nogen bedring af tilstanden, men et langt

genoptræningsforløb. Der var dermed ikke grundlag for at forlænge

sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, eller efter de øvrige

forlængelsesbestemmelser.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse og henvist borgeren til et

jobafklaringsforløb, hvis den havde været påklaget.

Sagsnr. 93

Sagen vedrører en 35-årig borger, der blev sygemeldt den 25. august 2014 på grund af

kræft i lymfeknude. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i beskæftigelse på et

slagteri.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens §

27, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er begrundet med, at kommunen forventer, at der kan ske

en klarlægning af borgerens arbejdsevne inden for 69 uger. Kommunen har lagt vægt

på, at der er lavet en optrapningsplan til genoptagelse af arbejde på fuld tid, som er

godkendt af arbejdsgiver.

Borgeren er i kemoterapi, og hospitalet vurderer den 28. januar 2015, at det skønnes

forsvarligt, at borgeren begynder at arbejde igen 3-4 uger efter sidste kemobehandling,

som er planlagt til den 11. marts 2015. Egen læge vurderer i specifik helbredsattest af

den 12. februar 2015, at prognosen er rigtig god, og at borgeren vil genvinde fuld

arbejdsevne.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Efter det oplyste vil

borgeren genvinde fuld arbejdsevne og kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på

normale vilkår. Derudover er der fastlagt en plan for tilbagevenden til arbejde i fuldt

omfang, som er godkendt af arbejdsgiver. Der er derfor ikke behov for en afklaring af

arbejdsevnen, men derimod er betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden efter

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, opfyldte. Der er en sikker lægelig vurdering af,

at borgeren vil genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang inden for 134

uger fra revurderingstidspunktet.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget.

Ankestyrelsen

bemærker, at forlængelsen er gjort tidsbegrænset til den 3. juli 2015,

hvor borgeren ifølge planen skal have genoptaget arbejdet med 30 timer ugentligt.

Forlængelsen løber i 69 uger, eller indtil betingelserne ikke længere er opfyldte.

Forlængelsen kan derfor ikke på forhånd tidsbegrænses til en bestemt dato inden for de

69 uger. Den sygemeldte kan først anses for fuldt arbejdsdygtig, hvis pågældende kan

genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på ordinære vilkår i hidtidigt omfang.

Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til, at en lønmodtager er delvist uarbejdsdygtig,

hvis den pågældendes fravær overstiger 4 timer pr. uge. Se principafgørelse

32-15.

Eksempler på sager, hvor forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, er korrekt

Sagsnr. 9

Sagen vedrører en 58-årig selvstændig fisker, der blev sygemeldt den 4. august 2014 på

grund af smerter i ryg, knæ, ankel og skulder. Borgeren har altid arbejdet som fisker.

Borgeren har tidligere været sygemeldt. Revurderingstidspunktet var den 31. december

2014, og i forbindelse hermed traf kommunen afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er begrundet med, at det er

nødvendigt med en afklaring af arbejdsevnen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Der er konstateret slidgigt i ryg, knæ og skulderen. Derudover lider borgeren af

nervepåvirkning i højre ankel efter en operation. Af attest om mulighed for at varetage et

arbejde, dateret den 4. august 2014, fremgår, at borgeren har skånehensyn i forhold til

ryg, knæ, skulder og ankel. Der er ikke behandlingsmuligheder for tilstanden ud over

smertestillende medicin efter behov.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Der er ikke yderligere

behandlingsmuligheder, og borgeren kan ikke længere bestride arbejdet som fisker. Det

er derfor relevant med en afprøvning, hvilket kan finde sted inden for 69 uger.

Ankestyrelsen

bemærker, at der ikke er indhentet andre lægelige oplysninger end

mulighedsattest af den 8. september 2014. Af attesten fremgår imidlertid, at tilstanden

er stationær, og at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. I øvrigt har borgeren

tidligere været sygemeldt på grund af smerter, og helbredstilstanden har ikke ændret

sig. Der har derfor ikke været behov for at indhente yderligere oplysninger.

Sagsnr. 136

Sagen vedrører en 58-årig borger, der blev sygemeldt den 21. juli 2014 på grund af

lungekræft med spredning til knoglerne. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen

ansat som økonomidirektør.

Revurderingstidspunktet var den 31. januar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens §

27, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen er begrundet med, at det anses for nødvendigt at

gennemføre afklarende foranstaltninger.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Borgeren er (foreløbigt)

færdigbehandlet, og kræftsygdommen har ikke udviklet sig. Borgeren vil blive fulgt med

kontroller på hospitalet. Borgeren er motiveret for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Det fremgår af statusattest af den 17. november 2014 fra onkologisk afdeling, at der

umiddelbart ikke er noget i vejen herfor, når tilstanden er stabil, og der ikke er tilstødt

andre problematikker. På baggrund af sygdommens karakter, herunder at borgeren på

revurderingstidspunktet fortsat hurtigt blev træt, er der tvivl om restarbejdsevnen. Det

er uvist, hvad borgeren kan klare arbejdsmæssigt. Der er derfor behov for en afklaring af

arbejdsevnen, og dette vurderes realistisk inden for 69 uger.

Ankestyrelsen

bemærker, at borgeren efter det oplyste ikke kan helbredes for

kræftlidelsen, og at egen læge vurderer, at sygdommen er livstruende. Forlængelse efter

§ 27, stk. 1, nr. 5, kunne derfor også være relevant, men der er ingen oplysninger om,

hvorvidt sygdommen aktuelt er livstruende. Se principafgørelse

30-15.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

4.6 Forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1,

nr. 3

Tabel 4.6

Type og antal af fejl i afgørelser vedrørende forlængelse efter

sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

Antal sager

Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1

Manglende henvisning til jobafklaringsforløb

Manglende stillingtagen til retssikkerhedslovens § 7a

Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt

Revurderingstidspunkt er beregnet forkert

Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst

Andet

I alt

Note: Tallene i tabellen summerer ikke til 8 afgørelser, da de enkelte sager kan have flere typer af fejl.

For 2 af de 3 sager, hvor det er vurderet, at ingen af forlængelsesmulighederne er

opfyldte, gælder, at kommunerne ikke har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag til at

træffe afgørelse, hvorfor afgørelserne alene af den grund er ugyldige. For den sidste sag

gælder, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldte, herunder betingelserne for at

forlænge efter § 27, stk. 1, nr. 3.

I 1 af 3 sager under ”Andet” vurderer Ankestyrelsen, at borgeren ikke er uarbejdsdygtig i

sygedagpengelovens forstand og derfor af den grund ikke har ret til sygedagpenge.

Eksempler på sager, hvor forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, ikke er korrekt

Sagsnr. 64

Sagen vedrører en 37-årig borger, der blev sygemeldt den 25. august 2014. Borgeren

havde psykiske problemer på grund af følger efter en ulykke, blandt andet med en

omfattende tandskade til følge. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens §

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

27, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er begrundet med, at borgeren ifølge lægelige oplysninger

forventes at blive raskmeldt den 28. april 2015.

Borgerens psykiske problemer i form af socialfobi skyldes den dårlige tandstatus, og

borgeren har valgt at få nye tandproteser. Forløbet forventes ifølge attest af den 21.

januar 2015 fra egen læge at vare i 3 måneder, hvorefter borgeren kan raskmeldes.

Borgeren ses ikke at være i nogen behandling for de psykiske problemer.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, da borgeren ikke kan

anses for uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, jf. § 7, stk. 1. På

revurderingstidspunktet var borgeren påbegyndt et selvbetalt forløb med isætning af nye

tandproteser. Borgeren var ikke i nogen behandling for den psykiske tilstand.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse, hvis den havde været påklaget.

Ankestyrelsen

bemærker, at der ved fravær som følge af tandbehandling som

udgangspunkt kun er ret til sygedagpenge i de dage, hvor pågældende, efter en

(tand)lægelig vurdering, kan betragtes som uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Har

pågældende f.eks. fået fjernet tænderne for at få tandprotese, er der kun ret til

sygedagpenge i den periode, det tager gummerne at hele. I tilfælde af at der er ventetid

på levering af tandprotesen, er der derfor ikke ret til sygedagpenge.

Ankestyrelsen

bemærker endvidere, at kommunen har tidsbegrænset forlængelsen af

sygedagpengeperioden til den 28. april 2015, hvor borgeren forventes at kunne

raskmeldes. Kommunen kan ikke i forvejen tidsbegrænse forlængelsen. Forlængelsen

løber i 134 uger, eller indtil betingelserne ikke længere er opfyldte.

Sagsnr. 83

Sagen vedrører en 32-årig borger, der blev sygemeldt den 14. august 2014 på grund af

skuldersmerter efter smæld i højre skulder. Borgeren var på tidspunktet for

sygemeldingen i beskæftigelse i landbruget.

Revurderingstidspunktet var den 28. februar 2015, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er begrundet med, at den behandlende fysioterapeut oplyser, at en

skulderskade typisk kræver behandling i 6 måneder. Borgeren begyndte behandling den

11. december 2014, hvorfor kommunen forventer, at borgeren vil kunne raskmeldes

omkring den 1. juli 2015.

I sagen foreligger en statusattest af den 27. januar 2015 fra egen læge. Ifølge attesten

forventes borgerens tilstand at kunne bedres betydeligt ved specialiseret fysioterapi. Det

er endnu for tidligt at sige noget om hvor meget, og om varigheden af sygemeldingen,

ligesom det er uvist, om der vil være behov for skånehensyn.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, da betingelserne for

at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldte. Borgeren

var ved revurderingstidspunktet under specialiseret fysioterapeutisk behandling med

henblik på genoptræning af skulderen, men der er ingen rimelig sikker lægelig vurdering

af muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden 134 uger regnet fra

revurderingstidspunktet

Behandlende fysioterapeut udtaler sig alene om en generel prognose i forhold til

patienter med denne type skulderskade. Egen læge kan ikke udtale sig om prognosen.

Ankestyrelsen ville have ændret kommunens afgørelse og henvist borgeren til et

jobafklaringsforløb, hvis den havde været påklaget.

Eksempler på sager, hvor forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, er korrekt

Sagsnr. 45

Sagen vedrører en 37-årig borger, der blev sygemeldt den 21. juli 2014 på grund af

depression. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen i arbejde som laborant.

Borgeren har genoptaget arbejdet på deltid og er i behandling hos egen læge og

psykolog. Egen læge vurderer i statusattest af den 16. februar 2015, at borgeren kan

genoptage arbejdet i fuldt omfang inden for de kommende måneder regnet fra

revurderingstidspunktet den 28. februar 2015. Kommunens afgørelse om at forlænge

sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, er begrundet

med, at borgeren er i relevant behandling, og at der er en sikker lægelig vurdering af, at

borgeren vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra

revurderingstidspunktet. Kommunen lægger desuden vægt på, at borgeren ifølge sin

optrapningsplan forventes at blive raskmeldt inden for 134 uger.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Der er en tilstrækkelig

sikker lægelig vurdering af, at borgeren kan vende tilbage til erhvervsmæssig

beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Borgeren har

desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden sygemeldingen.

Sagsnr. 138

Sagen vedrører en 44-årig borger, der blev sygemeldt den 3. april 2014 på grund af

skade i højre knæ pådraget under en færdselsulykke. Borgeren er efterfølgende opereret

i knæet og har senest fået fjernet de indsatte skruer i knæet. Borgeren var på

tidspunktet for sygemeldingen i beskæftigelse som social- og sundhedshjælper.

Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2014, og i forbindelse hermed traf

kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er begrundet med, at borgeren var begyndt genoptræning 3 gange ugentligt,

samt at egen læge i attest af den 7. oktober 2014 vurderer, at borgeren kan genoptage

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

arbejdet delvist omkring den 1. november 2014. Sygeperioden forventes at være 2-3

måneder, hvorefter borgeren vil være fuldt arbejdsdygtig.

Ankestyrelsen

vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Egen læge vurderer, at

arbejdsevnen vil kunne blive genskabt inden for 2-3 måneder, og at borgeren da vil

kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejde som social- og sundhedshjælper. Borgeren er

endvidere i et genoptræningsforløb med fysioterapeut tilknyttet, og det er planen, at

borgeren skal genoptage arbejdet delvist, når knæet er stabilt nok hertil.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

5 Særlige sagsbehandlingsregler

(kommunernes opfølgning)

Undersøgelsen viser, at kommunerne i vid udstrækning følger sygedagpengelovens regler

om oplysningsskema, visitation, revisitation og opfølgning, men at det lægelige

oplysningsgrundlag er utilstrækkeligt i ca. 20 procent af sagerne.

Undersøgelsen viser også, at kommunerne i samtlige 125 sager har været

opmærksomme på retssikkerhedslovens § 7a. Dog foretager kommunerne ofte

vurderingen senere end 2 uger før sygedagpengeophøret og uden at inddrage borgeren.

Kun i 5 af de 125 sager, der indgår i undersøgelsen, har der været inddraget andre end

borgeren i kommunens vurdering. Det svarer til 4 procent af sagerne. Ankestyrelsen har i

ingen af de resterende 120 sager vurderet, at kommunen burde have inddraget andre

end borgeren. Afsnit 5.5 om retssikkerhedslovens § 7a omhandler derfor alene, hvorvidt

kommunerne har foretaget vurderingen inden for fristen, og om borgeren har været

inddraget.

5.1

Oplysningsskema

Oplysningsskemaet skal bidrage til, at kommunen har et tilstrækkeligt grundlag til at

foretage den første visitation og den efterfølgende opfølgning, herunder blandt andet til

at forberede den første samtale, samt til at vurdere retten til fulde eller nedsatte

sygedagpenge.

I 115 af sagerne foreligger der oplysningsskema. I 6 sager er skemaet ikke medsendt

sagsakterne, men af kommunernes journalnotater fremgår, at skemaet er modtaget

retur. Kommunerne har dermed indhentet oplysningsskema i 121 af de 125 sager. I 4 af

sagerne fremgår det ikke, om kommunerne har indhentet oplysningsskema.

Ankestyrelsen vurderer, at oplysningsskemaet ikke konkret har haft nogen betydning for

opfølgningen i de 4 sager eller for afgørelsernes resultat. Der er herved lagt vægt på, at

opfølgningen i øvrigt i alle 4 sager er vurderet at være foretaget efter reglerne i

sygedagpengelovens kapitel 6.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

5.2

Lægelige oplysninger

Tabel 5.1

Har kommunen haft et tilstrækkeligt lægeligt oplysningsgrundlag?

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

henvisning til

jobafklaringsforløb

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

manglende

stillingtagen til

jobafklaringsforløb

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge efter

§ 27, stk. 1, nr. 2

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 3

Antal

Procent

I høj grad

I nogen grad

Nej

I alt

125

100

I 22 af de 26 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at det lægelige oplysningsgrundlag er

utilstrækkeligt, mangler der aktuelle lægelige oplysninger om borgerens

helbredsmæssige situation på revurderingstidspunktet. I de resterende 4 sager burde

kommunen have indhentet supplerende oplysninger om prognosen, tidsperspektivet og

mulighederne for tilbagevenden til arbejdet.

Ankestyrelsen vurderer, at der i alle 26 sager mangler så væsentlige oplysninger, at

afgørelserne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag.

Afhængig af sagens karakter kan der indhentes forskellige former for lægelig

dokumentation, ligesom der vil være forskellige behov for på hvilket tidspunkt, der skal

indhentes lægelige oplysninger til sagen. Det er vigtigt, at kommunerne er

opmærksomme på de krav, der kan stilles til de lægelige oplysninger, der indhentes. Det

er også vigtigt, at det er de rigtige spørgsmål, der stilles til lægen. Der skal være fokus

på at få belyst den helbredsbetingede funktionsevne og funktionsprognose. En

statusattest fra egen læge eller journaloplysninger fra sygehuset vil ofte ikke give en

tilstrækkelig beskrivelse af borgerens aktuelle helbredsmæssige situation og

funktionsevne. Det gælder f.eks., hvis lægen ikke har set den sygemeldte i

konsultationen i længere tid, eller pågældende ikke har gået til kontrol eller lignende på

sygehuset.

I kapitel 4 afsnit 4.3 fremgår eksempler på, hvornår oplysningsgrundlaget er vurderet til

at være så utilstrækkeligt, at kommunernes afgørelser er ugyldige.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

5.3

Visitation og revisitation

Tabel 5.2

Har kommunen foretaget visitation og revisitation efter reglerne i

sygedagpengelovens kapitel 6?

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

henvisning til

jobafklaringsforløb

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

manglende

stillingtagen til

jobafklaringsforløb

Forlængelse af

udbetaling af syge-

dagpenge efter §

27, stk. 1, nr. 2

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 3

Antal

Procent

I høj grad

I nogen grad

Nej

I alt

125

100

I de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne ikke har foretaget visitation

og revisitation i overensstemmelse med reglerne, er der typisk tale om, at kommunerne

ikke har overholdt tidsfristen for første samtale og visitation, eller at der ikke har været

opfølgning i 1 �½ til 2 måneder eller mere under sygeforløbet, således at der ikke er sket

opfølgning og dermed heller ikke revisitation inden for de fastsatte tidsfrister. I enkelte

sager ses der ikke at være sket revisitation ved opfølgningen.

Ankestyrelsen har i vurderingen af sagerne accepteret, hvis (re)visitationen er blevet

udskudt, f.eks. fordi borgeren er indlagt på hospital, eller borgeren har afventet en

operation, eller fordi borgeren har ønsket samtalen flyttet til senere.

I ingen af de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at reglerne ikke er overholdt, er

det vurderet, at dette har haft nogen betydning for afgørelsens resultat.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

5.4

Opfølgning

Tabel 5.3

Har kommunen foretaget opfølgning efter reglerne i sygedagpengelovens

kapitel 6?

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

henvisning til

jobafklaringsforløb

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

manglende

stillingtagen til

jobafklaringsforløb

I høj grad

I nogen grad

Nej

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 2

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 3

Antal

Procent

125

100

I alt

I de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne ikke har foretaget

opfølgning i overensstemmelse med reglerne, er der typisk tale om, at kommunerne ikke

har overholdt tidsfristen for første samtale, eller at der ikke har været opfølgning i 1 �½ til

2 måneder eller mere under sygeforløbet, således at der ikke er sket opfølgning inden for

de fastsatte tidsfrister.

Ankestyrelsen har accepteret, hvis en opfølgningssamtale er blevet udskudt, f.eks. fordi

borgeren er indlagt på hospitalet, borgeren har afventet en operation, eller fordi

borgeren har ønsket samtalen flyttet til senere.

I ingen af de sager, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at reglerne ikke er overholdt, er

det vurderet, at dette har haft nogen betydning for afgørelsens resultat.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

5.5

Retssikkerhedslovens § 7a

Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om kommunerne har foretaget § 7a

vurderingen rettidigt, det vil sige om vurderingen er foretaget senest 2 uger før

sygedagpengeophøret, samt om kommunerne i tilstrækkelig grad har inddraget borgeren

og eventuelt andre relevante parter eller institutioner.

Tabel 5.4

Har kommunen efter retssikkerhedslovens § 7a senest 2 uger før ophør af

sygedagpengeudbetalingen taget stilling til, om der er behov for yderligere

foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet?

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

henvisning til

jobafklaringsfor-

løb

Afslag på

forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge og

manglende

stillingtagen til

jobafklaringsfor-

løb

Tidligere eller

senest 2 uger

før ophør

Senere end 2

uger før ophør

Ikke taget

stilling

I alt

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 2

Forlængelse af

udbetaling af

sygedagpenge

efter § 27, stk. 1,

nr. 3

Antal

Procent

125

100

Tabel 5.5

Hvornår er inddragelsen af borgeren efter retssikkerhedslovens § 7a sket før

ophør af udbetalingen af sygedagpenge?

Antal

Tidligere eller senest 2 uger før ophør

Senere end 2 uger før ophør

Borgeren ikke inddraget

I alt

125

Procent

100

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Undersøgelsen viser, at kommunerne især ved den sidste opfølgningssamtale eller i

forbindelse med partshøringen foretager en vurdering af den sygemeldtes fremtidige

situation. Kommunerne vurderer, om det er muligt for borgeren at vende tilbage til

arbejdsmarkedet, og om der eventuel er behov for iværksættelse af yderligere

foranstaltninger, herunder om sygedagpengeperioden kan forlænges, eller om borgeren

skal tilbydes et jobafklaringsforløb.

På baggrund af ordlyden i retssikkerhedslovens § 7a, og vejledningen dertil, samt praksis

på området, finder Ankestyrelsen, at den optimale måde at inddrage borgeren på, for at

det kan anses for at være i overensstemmelse med § 7a, er, at borgeren indkaldes til en

personlig samtale. På mødet bør betydningen af retssikkerhedslovens § 7a blandt andet

diskuteres. Inddragelsen behøver ikke ske ved en samtale, der kun vedrører denne regel,

men kan sagtens ske ved opfølgningssamtaler eller lignende, hvilket også har været

tilfældet i mange af de sager, der er indgået i undersøgelsen.

Ankestyrelsen finder, at borgeren ikke kan anses for at være blevet tilstrækkeligt

inddraget efter retssikkerhedslovens § 7a ved, at kommunen alene vedlægger § 7a i

forbindelse med partshøringen, eller ved at vurderingen fremgår af kommunens

afgørelse.

Undersøgelsen viser også, at vurderingen ofte foretages senere end 2 uger før

sygedagpengeophøret, og at borgeren ofte ikke er inddraget i vurderingen, men at

vurderingen først foretages i forbindelse med afgørelsen.

I 6 sager har kommunerne foretaget § 7a vurderingen for sent og uden at inddrage

borgeren. I alle 6 sager er sygedagpengeperioden forlænget.

Der er ikke indgået sager i undersøgelsen, hvor Ankestyrelsen har vurderet, at

afgørelsen ville være blevet ændret eller hjemvist på grund af manglende eller

mangelfuld inddragelse af § 7a.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Formel vurdering

Ankestyrelsen har vurderet sagerne i forhold til de generelle sagsbehandlingsregler, der

fremgår af forvaltningsloven. Det drejer sig om, hvorvidt afgørelserne er i

overensstemmelse med forvaltningslovens regler om begrundelse, klagevejledning og

partshøring.

Ankestyrelsen har også vurderet, om der i øvrigt er begået sagsbehandlingsfejl, som ville

være blevet påtalt i en ankesag, jf. kapitel 6.4.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad iagttager forvaltningslovens regler om

afgørelsens form og krav til begrundelse, klagevejledning og partshøring. Dog bør

kommunerne i højere grad i sager om forlængelse af sygedagpengeperioden begrunde,

hvorfor den bestemte forlængelsesgrund er valgt, ligesom kommunerne i lovgrundlaget

også bør henvise til sygedagpengelovens § 24.

Når en kommune træffer afgørelse om sygedagpenge, skal borgeren have en meddelelse

herom. Der er ikke noget krav om skriftlighed, men Ankestyrelsen mener, at det følger af

god forvaltningskik, at afgørelsen meddeles borgeren skriftligt.

Den skriftlige afgørelse skal være begrundet og ledsaget af en klagevejledning. Forinden

skal der være foretaget partshøring, hvis oplysningerne er til ugunst for borgeren, og

borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af oplysningerne.

6.1

Begrundelse

Tabel 6.1

Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med forvaltningslovens §§

22-24?

Antal

I høj grad

I nogen grad

Nej

I alt

125

Procent

100

Reglerne om kommunernes pligt til at begrunde en skriftlig afgørelse, herunder at

henvise til de retsregler i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, fremgår af

forvaltningslovens §§ 22-24. Kommunerne har efter forvaltningsloven pligt til at

begrunde en afgørelse, når afgørelsen ikke giver borgeren fuldt ud medhold. Der er ikke

nogen pligt til at begrunde begunstigende afgørelser, det vil sige afgørelser, hvor

borgeren får medhold.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ankestyrelsen finder, at der også i afgørelser om forlængelse bør gives en begrundelse i

overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder en begrundelse for den

valgte forlængelsesbestemmelse. Det er ikke en tilstrækkelig begrundelse for at forlænge

efter § 27, stk.1, nr. 2, at kommunen f.eks. anfører, at det efter de lægelige oplysninger

og sagens oplysninger i øvrigt vurderes nødvendigt med en afklaring af arbejdsevnen.

Kommunen skal konkret anføre, hvilke oplysninger der er lagt vægt på. Det er derfor

heller ikke tilstrækkeligt f.eks. at anføre, at ”der er lagt vægt på din helbredsmæssige

situation og din fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet”.

I de 53 sager i undersøgelsen, hvor Ankestyrelsen vurderer, at begrundelsen kun i nogen

grad opfylder forvaltningslovens krav, drejer det sig typisk om sager, hvor

sygedagpengeperioden er forlænget, men hvor det ikke af afgørelserne klart fremgår,

hvilke faktiske oplysninger, der konkret er lagt vægt på ved valg af

forlængelsesbestemmelse. Endvidere er der i flere af afgørelserne ikke henvist til

sygedagpengelovens § 24, hvilket Ankestyrelsen finder er relevant for borgernes

forståelse af reglerne og den konkrete afgørelse.

Ankestyrelsen har i 3 sager vurderet, at reglerne om begrundelse ikke er opfyldte. I 2 af

sagerne om jobafklaringsforløb er der ikke konkret taget stilling til

forlængelsesmulighederne. I den ene sag er der heller ikke anført, hvorfor den

sygemeldte ikke længere har ret til sygedagpenge. I 1 sag om forlængelse af

sygedagpengeperioden fremgår ikke af afgørelsen, hvorfor der er sket forlængelse eller

efter hvilken bestemmelse, forlængelsen er sket.

Manglende eller mangelfuld begrundelse vil kun sjældent medføre, at Ankestyrelsen

anser en afgørelse for ugyldig. Ankestyrelsen vil anse en afgørelse for ugyldig og

hjemvise sagen, hvis kommunen har truffet afgørelse uden at begrunde hverken i

afgørelsen eller i genvurderingen, og grundlaget for afgørelsen ikke fremgår helt klart af

sagen i øvrigt. Normalt vil Ankestyrelsen ikke kunne rette op på sådan en fejl. Det

samme gælder ved en meget mangelfuld eller vildledende begrundelse.

6.2

Klagevejledning

Tabel 6.2

Er klagevejledningen korrekt?

Antal

I høj grad

I nogen grad

Nej

I alt

116

125

Procent

100

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Af forvaltningslovens § 25 fremgår, at afgørelser, der kan påklages til en anden

forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang, når de

meddeles skriftligt. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om klageinstans og

fremgangsmåden ved indgivelse af klage samt om eventuel tidsfrist.

Der er ingen formkrav til klagen, og en klage kan derfor være mundtlig eller skriftlig. Der

er heller ikke noget krav om, at borgeren skal begrunde klagen.

Hvis klagen skal være indgivet senest den sidste dag i fristen ved kontortids ophør, skal

dette fremgå af klagevejledningen, og kontortiden skal derfor også være oplyst. Ellers vil

Ankestyrelsen anse en klage som rettidig, hvis den bliver modtaget inden dagens udgang

(kl. 00.00). Se principafgørelse

U-19-03.

I flere af sagerne har kommunerne ikke i forhold til klagefristen på 4 uger angivet,

hvornår kontortid ophører, og at klage skal være indgivet inden dette tidspunkt. Det kan

være et bevidst valg fra kommunernes side, og klagevejledningen er derfor vurderet at

være i høj grad korrekt i disse sager.

I de 9 sager, hvor klagevejledningen ikke er korrekt, skyldes det, at klagevejledningen

ikke er vedlagt, og det ikke fremgår af sagen i øvrigt, at der er givet klagevejledning. I 2

af de 9 sager, er der alene truffet en mundtlig afgørelse. Det følger af den almindelige

vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, at der bør gives en skriftlig

klagevejledning.

Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke bevirke, at en afgørelse bliver

ugyldig, men vil medføre at en eventuel klage ikke kan afvises alene med den

begrundelse, at klagefristen er overskredet.

6.3

Partshøring

I 62 af de i alt 125 sager, der indgår i undersøgelsen, er partshøring ikke relevant. Af

den grund indgår der kun 64 sager i tabel 6.3 nedenfor, hvilket er de sager, hvor

partshøring er relevant.

Tabel 6.3

Har der været foretaget partshøring i sagen?

Antal

I høj grad

I nogen grad

Nej

I alt

Procent

100

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens § 19. Formålet med partshøringen

er at give borgeren mulighed for at kommentere sagens oplysninger, herunder

oplysninger, som borgeren ikke kan vide, at kommunen har.

Inden der træffes afgørelse i en sag, skal kommunen partshøre borgeren over

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som det må antages, at

borgeren ikke er bekendt med, at kommunen er i besiddelse af. Oplysningerne skal være

væsentlige og til ugunst for borgeren.

Der er ingen formkrav til partshøringen, som derfor kan ske ved brev, telefonisk eller

personligt fremmøde. Kommunen kan ikke – som i en enkelt sag i undersøgelsen –

kræve, at borgeren skal bruge en bestemt blanket til partshøringsbemærkningerne.

Kommunen kan fastsætte en frist for partshøringsbemærkningerne, men den

omstændighed, at bemærkningerne fremkommer efter fristens udløb, kan ikke i sig selv

begrunde, at bemærkningerne ikke skal indgå i sagen.

Borgeren skal have rimelig tid til at sætte sig ind i sagens oplysninger og overveje

udtalelsens form og indhold. Hvad der er en rimelig tid afhænger af, hvor kompliceret

sagen er og omfanget af oplysningerne, som borgeren skal forholde sig til. Se

principafgørelse

F-5-01.

I alle 62 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at partshøring ikke har været relevant, er

der tale om forlængelse af sygedagpengeperioden.

I den ene sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at reglerne om partshøring i nogen grad er

blevet fulgt, har kommunerne ikke partshørt over lægelige oplysninger

(statusattest/journaloplysninger fra sygehus), der er modtaget umiddelbart efter

partshøringsbrevet er afsendt. Oplysningerne indgik i kommunens afgørelsesgrundlag,

men der var som sådan ikke tale om nye væsentlige oplysninger. Ankestyrelsen mener

derfor, at den manglende partshøring var uden betydning for afgørelsens resultat.

Kun i 1 sag i undersøgelsen er der ikke foretaget partshøring, inden afgørelsen blev

truffet. Den manglende partshøring var dog uden betydning for afgørelsens resultat, da

borgeren ved sygemeldingen fortsat var omfattet af tidsbegrænsningen i

sygedagpengelovens § 24 og derfor ikke havde ret til sygedagpenge men et

jobafklaringsforløb.

Hvis kommunen har undladt at partshøre, før den træffer afgørelse, er der tale om en

generelt væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som udgangspunkt medfører, at afgørelsen

er ugyldig. Ankestyrelsen vurderer altid konkret, om det har haft nogen betydning for

afgørelsens resultat, eller om fejlen kan repareres i stedet for at hjemvise sagen til ny

behandling i kommunen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Se principafgørelse

F-2-01,

hvor manglende partshøring over en specifik helbredsattest

medførte ugyldighed.

Se principafgørelse

F-3-06,

hvor manglende partshøring over redegørelse om det

psykiske arbejdsmiljø i Folkeskolen, hentet fra nettet, ikke medførte ugyldighed, men

kritik. Ankestyrelsen havde partshørt over redegørelsen og således repareret fejlen.

6.4

Andet til formaliteten

Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om der er begået andre fejl i kommunernes

sagsbehandling, som ville være blevet påtalt i en ankesag.

I 5 sager om henvisning til jobafklaringsforløb har kommunerne anmodet om yderligere

oplysninger i form af statusattest fra egen læge/speciallæge eller journaloplysninger fra

sygehus, som dog først er indgået efter, at afgørelse er truffet, og uden at kommunerne

har taget sagerne op igen.

I 2 af de 5 sager vurderer Ankestyrelsen, at det ikke har haft nogen betydning for

afgørelsens resultat, da kommunerne allerede havde et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag

til at træffe afgørelse.

I 3 af de 5 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunerne ikke har haft et tilstrækkeligt

oplysningsgrundlag til at vurdere, om der kunne ske forlængelse af

sygedagpengeperioden ved revurderingstidspunktet, og at kommunerne derfor burde

have taget sagerne op igen efter modtagelsen af oplysningerne. Afgørelserne i disse 3

sager ville derfor være blevet ændret eller hjemvist.

I 1 sag om henvisning til jobafklaringsforløb har kommunen partshørt borgeren over de

nye lægelige oplysninger med henblik på eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden,

men ikke efterfølgende truffet nogen afgørelse herom.

I enkelte sager i undersøgelsen har kommunerne fastsat en frist for, hvornår de nye

oplysninger skal være modtaget i kommunen, for at de kan indgå i oplysningsgrundlaget.

Det er der ikke hjemmel til. Kommunerne skal altid konkret vurdere, om de nye

oplysninger giver grundlag for en genoptagelse af sagen og dermed en ny afgørelse.

I 10 sager om forlængelse af sygedagpengeperioden har kommunerne tidsbegrænset

forlængelsen efter § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, til en bestemt dato eller periode inden for de

i loven fastsatte forlængelsesperioder. Det er i strid med reglerne, da det ikke er muligt

på forhånd at tidsbegrænse forlængelsen. Forlængelsen efter § 27, stk. 1, nr. 2, løber i

69 uger, og forlængelsen efter § 27, stk. 1, nr. 3, løber i 134 uger, medmindre

betingelserne for forlængelsen inden da ikke længere er opfyldte.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

I 5 af sagerne om forlængelse af sygedagpengeperioden har kommunerne truffet

afgørelse mere end 1 måned før revurderingstidspunktet. Ankestyrelsen vurderer, at det

som udgangspunkt ikke længe før revurderingstidspunktet er muligt at tage stilling til,

om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Det har dog ikke haft

selvstændig betydning i nogen af sagerne. Sagsnr. 26 er omtalt under tabel 4.5.

I 2 sager om forlængelse af sygedagpengeperioden er afgørelse først truffet efter

revurderingstidspunktet. I den ene sag var borgeren netop tilflyttet kommunen, hvorfor

kommunen ikke kunne nå at træffe afgørelse, og i den anden sag blev afgørelsen truffet

straks efter revurderingstidspunktet.

I 1 sag om henvisning til jobafklaringsforløb har kommunen ikke truffet nogen skriftlig

afgørelse om henvisningen. I 1 sag om henvisning til jobafklaringsforløb er der alene

truffet en skriftlig afgørelse over for arbejdsgiveren. I begge sager vurderer

Ankestyrelsen, at den manglende skriftlighed ikke har nogen betydning for afgørelsernes

resultat.

I 1 sag har kommunen truffet afgørelse om henvisning til jobafklaringsforløb og anført, at

der vil blive truffet afgørelse om forlængelsesmulighederne, når der er modtaget lægelige

oplysninger om borgerens aktuelle helbredstilstand. Kommunen har ikke truffet en sådan

afgørelse efter at de lægelige oplysninger var modtaget. Oplysningerne synes ikke på

forhånd at udelukke forlængelse af sygedagpengeperioden, og sagen ville derfor være

blevet hjemvist af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen finder, at en afgørelse af vidtgående betydning for borgerens

forsørgelsesgrundlag efter god forvaltningsskik bør meddeles skriftligt, med begrundelse

og klagevejledning efter forvaltningslovens regler. Dette gælder også ved overgang til en

anden (lavere) forsørgelsesydelse.

Se principafgørelse

F-1-08,

hvor det fremgår, at kommunen bør træffe en skriftlig

afgørelse, selv om borgeren er enig i sygedagpengeophøret.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

7 Kommunernes besvarelse af

spørgeskema

(survey)

Ankestyrelsen har gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de 13

kommuner, som deltager i praksisundersøgelsen for at få indblik i, hvordan kommunerne

forstår og anvender reglerne om forlængelse og jobafklaringsforløb.

7.1 Kommunernes arbejdsgange som følge af det

fremrykkede revurderingstidspunkt

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt om, hvorvidt de har

foretaget ændringer i sagsgangene på sygedagpengeområdet, eller har taget særlige

initiativer for at imødekomme det fremrykkede revurderingstidspunkt. 11 kommuner har

oplyst, at de har ændret arbejdsgange eller taget andre initiativer for at imødekomme

det fremrykkede revideringstidspunkt.

Nogle kommuner har oplyst, at de blandt andet har fremskudt en rækker processer,

herunder tidspunktet for hvornår kommunerne begynder at belyse sagerne, samt

tidspunktet for hvornår kommunerne anmoder om lægelige oplysninger.

Flere kommuner beskriver, at de har fremskudt den forberedende del af

sagsbehandlingen. En kommune beskriver eksempelvis, at de gennemgår alle deres

sager ca. 7 uger før revurderingstidspunktet for at sikre, at de har tid til at anmode om

de relevante oplysninger. Flere kommuner angiver i forlængelse heraf, at de nu har fokus

på at anmode om lægelige oplysninger tidligere i forløbet end inden reformen. Enkelte

kommuner gør brug af telefonopkald til de sygemeldte borgere med henblik på at få

bekræftet den forventede raskmeldelsesdato i god tid forud for opfølgningstidspunktet.

Hertil kommer, at flere kommuner har foretaget en række organisatoriske ændringer

som følge af det fremrykkede revurderingstidspunkt. En enkelt kommune har

eksempelvis ændret teamstrukturen blandt sagsbehandlerne, sådan at de nu er

organiseret med henholdsvis en visitation, et fastholdelsesteam og et udredningsteam.

Andre kommuner har ansat faglige koordinatorer til at hjælpe med at indhente de

fornødne oplysninger for at fremskynde sagsbehandlingen.

Flere kommuner beskriver et ændret og forøget arbejdspres i de indledende dele af

sagsbehandlingen som følge af det fremrykkede revurderingstidspunkt, hvilket flere

kommuner har søgt at imødekomme eksempelvis gennem en ændret organisering og

fordeling af ressourcer samt bemanding.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Endeligt beskriver flere kommuner, at ændringerne har medført en øget fokus på § 7 i

sygedagpengeloven og muligheden for hel eller delvist genoptagelse af arbejde samt

fokus på arbejdsfastholdelse og brug af hjælpemidler.

Det fremrykkede revurderingstidspunkt betyder, at kommunerne, sammenlignet med

tidligere, har en kortere frist til at fremskaffe de relevante oplysninger i borgernes sager.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne derfor blevet spurgt, om de vurderer, at de

har mulighed for at nå at fremskaffe de fornødne oplysninger i borgernes sager inden for

det nye revurderingstidspunkt. Her angiver 4 kommuner, at de kan nå at fremskaffe de

fornødne oplysninger, mens 9 kommuner angiver, at de ikke kan nå det.

Nogle af de 9 kommuner, der har oplyst, at de ikke kan nå det, har fremhævet

udfordringer i forhold til at få indhentet og kvalificeret lægeattest LÆ 285. Flere af de

adspurgte kommuner angiver blandt andet, at de praktiserende læger kan være længe

om at svare på anmodninger om lægeattester, hvilket udfordrer kommunernes mulighed

for at indhente yderligere oplysninger fra andre instanser i sundhedsvæsnet inden for

tidsfristen.

Flere kommuner peger desuden på, at lægeattesten LÆ 285 alene bidrager med et

begrænset informationsgrundlag, og at de derfor ofte må indhente supplerende

oplysninger fra det øvrige sundhedsvæsen.

En yderligere problemstilling, som kommunerne peger på som en udfordring i forhold til

lægeattesterne er, at blanketterne ofte er mangelfuldt udfyldt, når kommunerne

modtager dem, hvilket vanskeliggør kommunernes vurderingsarbejde yderligere. Der

bliver i den forbindelse peget på, at lægerne ikke nødvendigvis er klar over, at

kommunerne træffer afgørelser om borgernes sygedagpenge på baggrund af de

oplysninger, lægerne angiver i LÆ 285.

Flere kommuner peger også på ventetid, når det øvrige sygehusvæsen er involveret i

sagerne, som en forklaring på, at de ikke altid kan nå at fremskaffe de fornødne

oplysninger på revurderingstidspunktet. Endeligt bliver sene anmeldelser også

fremhævet som en forklaring på, hvorfor det kan være vanskeligt at nå at indhente de

relevante oplysninger inden revurderingstidspunktet.

Flere kommuner peger på, at borgerne sjældent er helbredsmæssigt afklarede, når

revurderingstidspunktet indtræder. Det skyldes, at der ved revurderingstidspunktet ofte

pågår en behandling, hvor effekten endnu er uvis.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

7.2

Kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne

Ankestyrelsen har spurgt kommunerne, om de har udfordringer i forhold til at vurdere i

hvilke sager, der skal ske forlængelse af sygedagpengeperioden på

revurderingstidspunktet, og i hvilke sager der ikke skal forlænges. 7 kommuner svarer,

at vurderingen er vanskelig, mens 6 kommuner angiver, at de ikke har nogen

vanskeligheder i forhold til vurderingen.

Flere kommuner oplyser, at vanskelighederne skyldes, at de er i tvivl om gældende

praksis forbundet med håndteringen af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, nr. 2, nr. 3 og

nr. 4. Eksempelvis angiver en kommune i sin besvarelse: ”Der er stadig en vis uklarhed i

forhold til brugen af forlængelserne, specielt de mere diffuse som 2, 3 og 4”.

En kommune oplyser uddybende, at der hersker tvivl om, hvornår borgeren er i

målgruppen for de respektive forlængelsesregler, og hvornår borgeren ikke er.

En anden kommune angiver, at borgerne ofte er helbredsmæssigt uafklarede på det

fremrykkede revurderingstidspunkt, hvilket fører til, at mange borgere overgår til et

jobafklaringsforløb.

Herudover nævner flere kommuner, at det begrænsede oplysningsgrundlag i sagerne,

herunder sparsomt udfyldte lægeattester, udgør en udfordring i forhold til at vurdere

sagerne. Enkelte kommuner peger også på, at det er vanskeligt at foretage en vurdering

af behovet for beskæftigelsesmæssig afklaring, som følge af at sygdomsforløbet ikke har

stået på særlig længe.

Kommunernes revurdering beror på en række oplysninger, herunder lægeattester.

Kommunerne er derfor blevet spurgt om, hvilke lægeattester, de benytter. 4 kommuner

har oplyst, at de benytter lægeattesten LÆ 285 i forbindelse med revurderingen, mens

de resterende 9 kommuner ikke benytter denne attest.

1 ud af 9 kommuner anvender andre lægeattester, 5 kommuner oplyser, at de ikke

indhenter andre attester, og de sidste 3 kommuner oplyser, at de indhenter ’andet’.

Andet-besvarelserne dækker over andre former for tests (eksempelvis fra

hjerneskadekoordinator), skemaer (eksempelvis fra træningscenter) og attester,

herunder statusattester samt specifikke og generelle helbredsattester. Af en enkelt

besvarelse fremgår, at LÆ 105 fra sygehuse og LÆ 125 fra egen læge også bliver

anvendt.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

7.3 Kommunernes arbejdsgange som følge af

indførelsen af jobafklaringsforløb

Der blev med sygedagpengereformen indført en ret til jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse for den gruppe af sygemeldte borgere, som på

revurderingstidspunktet fortsat er uarbejdsdygtige, men ikke kan få forlænget

sygedagpengeperioden efter forlængelsesreglerne.

Kommunerne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at karakterisere de sager,

hvor borgere overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

En overvejende del af de adspurgte kommuner peger på, at det ofte er helbredsmæssigt

uafklarede borgere, som overgår til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Der

kan her både være tale om sager, som er uafklarede grundet den forkortede tidshorisont

og sager, som er uafklarede grundet komplekse og/eller konkurrerende lidelser, hvor

diagnosen er uklar. l denne gruppe af sager hører også de sager, hvor tidsperspektivet

for en raskmelding er usikkert og/eller effekten af en igangværende behandling er uvis.

En anden type sager, som overgår til jobafklaringsforløb i kommunerne, er borgere, som

har stået uden for arbejdsmarkedet i en længere periode og har udfordringer i forhold til

at opnå en stabil tilknytning hertil og med tilbagevendende sygedagpengeforløb til følge.

Der kan her være tale om borgere med psykiske problemstillinger, misbrug, svære

livsstilsproblemer og øvrige sociale problemstillinger, eventuelt i en kombination.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Revurdering og forlængelse af

sygedagpengeperioden

November 2015

BILAG

Bilag 1 Metode og baggrund

1.1 Generelt om praksisundersøgelsen

Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om

lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og §§ 42-46

i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse, om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes

afgørelser.

Titel

Revurdering og forlængelse af

Kontakt

Ankestyrelsen

sygedagpengeperioden_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, november 2015

ISBN nr

978-87-7811-306-1

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Legalitetsvurdering

I en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

1.2 Udvælgelse af sager

De deltagende kommuner

I alt 13 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen, jf. bilag 5.

De 13 kommuner er blevet bedt om at indsende i alt 10 sager fordelt som følger:



3 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

3 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

4 afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb

Antal sager

Ankestyrelsen har anmodet om at få i alt 130 sager tilsendt til brug for undersøgelsen.

For, at sagerne kan indgå i praksisundersøgelsen, må de ikke være anket og videresendt

til Ankestyrelsen med henblik på behandling.

Ankestyrelsen har som led i udarbejdelsen af undersøgelsen indkaldt sager af to

omgange med henblik på at opnå et tilstrækkeligt antal sager i undersøgelsen.

I forbindelse med første sagsindkaldelse udsendt til kommunerne den 15. april 2015 er

følgende kriterier lagt til grund:



Sygemeldingen skal være sket efter den 1. juli 2014 med henblik på at sikre, at de

undersøgte sager kun omfatter sygemeldte, som er omfattet af de nye

forlængelsesregler.

Sagerne skal udvælges sådan, at den første afgørelse vedrørende den nyeste

afgørelse skal være truffet før den 1. marts, den anden sag vedrørende den

næstnyeste afgørelse før den 1. marts 2015 og så fremdeles.

Ankestyrelsen modtog som følge af første sagsindkaldelse 123 sager fra kommunerne,

hvoraf 38 sager måtte udgå, fordi sagerne ikke opfyldte kriterierne for at indgå i

undersøgelsen. Det betød, at kun 85 af de 123 sager kunne anvendes i undersøgelsen på

baggrund af ovenstående kriterier.

Med henblik på at opnå et tilstrækkeligt antal sager i undersøgelsen blev kriterierne for

hvilke sager, der kunne indgå i undersøgelsen, udvidet. I forbindelse med anden

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

sagsindkaldelse udsendt den 29. maj 2015 blev udvælgelseskriterierne udvidet til

følgende:



Sygemeldingen må godt være sket inden den 1. juli 2014 så længe, at

revurderingstidspunktet indtræder efter 22 uger.

Der skal være truffet afgørelse inden den 15. april 2015, (hvilket er datoen for det

første indkaldelsesbrev udsendt til kommunerne)

Justeringen af kriterierne betød, at det kun var 14 af de først indkomne 123 sager, der

ikke opfyldte de justerede kriterier, således at der nu indgik 109 sager i undersøgelsen.

Kommuner der herefter ikke havde bidraget med 10 sager til undersøgelsen, blev

anmodet om at indsende de resterende 21 sager.

Af de i alt 130 sager, som Ankestyrelsen har modtaget på baggrund af de udvidede

kriterier, er 5 sager udgået, da de ikke opfylder kriterierne for deltagelse i

undersøgelsen. Der indgår derfor 125 sager i praksisundersøgelsen. Sagerne fordeler sig

som følger på de tre bestemmelser, jf. ovenfor:



39 afgørelser vedrører sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2

37 afgørelser vedrører sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3

49 afgørelser vedrører ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb

1.3 Måleskemaer og vurderingsgrundlag

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et

måleskema med de måleelementer, som er relevante for undersøgelsen.

For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for

en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede

svarmuligheder i vurderingerne, jf. bilag 6.

Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med styrelsens

vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af praksisundersøgelsen.

Relevante sagsakter

Kommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, jf. bilag

5 med dertil hørende afkrydsningsliste. Ankestyrelsen har desuden bedt kommunerne om

at indsende akter, der måtte være indkommet i tidsrummet mellem datoen for

kommunes afgørelse og frem til datoen for indkaldelsesbrevet. Dette for at se, om

kommunerne har inddraget sådanne nye oplysninger om den sygemeldtes

helbredstilstand på revurderingstidspunktet i sagen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Ankestyrelsen har i nogle få sager rettet henvendelse til kommunerne om eventuelle

manglende akter, da det var åbenlyst at disse ikke var medsendt, f.eks. journalrapporter.

Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og

at Ankestyrelsen derfor kan bedømme sagerne på samme grundlag, som kommunerne

har haft.

Vurderingskriterier

De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de

deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante, der er

alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager.

Undersøgelsen har især haft fokus på de regler i lovgivningen, der vedrører

revurderingstidspunktet og anvendelsen af de forskellige forlængelsesregler, herunder

overgang til et jobafklaringsforløb.

1.4 Spørgeskemaundersøgelse (survey)

Sagsgennemgangen er suppleret med en mindre spørgeskemaundersøgelse udsendt til

de 13 kommuner.

I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet bedt om at beskrive deres

erfaringer med at anvende forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven i forbindelse med

det fremrykkede revurderingstidspunkt, samt kommunernes erfaringer med sager, hvor

borgeren overgår til et jobafklaringsforløb.

Spørgeskemaet er udfyldt af kontaktpersoner på sygedagpengeområdet udpeget af de 13

kommuner.

Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen afspejler de pågældende kommuner, og kan

derfor ikke generaliseres til alle 98 kommuner.

Kapitel 7 indeholder resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, mens spørgeskemaet,

der er udsendt til kommunerne, fremgår af bilag 7.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

1.5 Køns- og aldersfordelingen i undersøgelsen

Kønsfordelingen i undersøgelsen

Der indgår i alt 125 sager i denne praksisundersøgelse. Heraf vedrører 73 sager kvinder,

hvilket svarer til knap 60 procent, og 52 sager vedrører mænd, hvilket svarer til lidt over

40 procent. Sager vedrørende kvinder er dermed overrepræsenterede i undersøgelsen,

hvilket gælder for alle aldersgrupper, jf. figur 1. For både mænd og kvinder gælder, at

flest afgørelser vedrører de 30-39 årige. Det gælder desuden for både mænd og kvinder,

at færrest afgørelser vedrører de under 30 årige.

Figur 1

Antal kvinder og mænd fordelt på alder

140

120

100

Kvinde

Mand

Under 30

år

30-39 år

40-49 år

50-59 år 60 år eller

derover

I alt

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Aldersfordeling på tværs af de tre typer af afgørelser i undersøgelsen

Figur 2 illustrer aldersfordelingen i forhold til de tre typer af afgørelser, der indgår i

undersøgelsen. Færrest afgørelser vedrører de under 30 årige. Næstfærrest afgørelser

vedrører de 60 årige og derover. Næstflest afgørelser vedrører de 40-49 årige. Flest

afgørelser vedrører de 30-39 årige.

Figur 2

Aldersfordeling på de tre typer afgørelser

11 11

9 10

Under 30 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år eller

derover

I alt

Jobafklaringsforløb

§ 27, stk. 1, nr. 2

§ 27, stk 1 nr. 3

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Kønsfordelingen på tværs af de tre typer af afgørelser i undersøgelsen

Kvinder er overrepræsenterede i forhold til samtlige tre typer afgørelser, der indgår i

undersøgelsen. I forhold til de 37 afgørelser, der vedrører § 27, stk. 1, nr. 3, udgør

kvinderne 65 procent, mens mændene udgør 35 procent. I de 39 afgørelser, der

omhandler § 27, stk. 1, nr. 2, er der en nogenlunde lige kønsfordeling. Andelen af

kvinder udgør i forhold til afgørelser vedrørende denne bestemmelse 51 procent, mens

andelen af mænd udgør 49 procent. I forhold til de 47 afgørelser, der vedrører overgang

til jobafklaringsforløb, udgør kvinderne 60 procent, mens mændene udgør 40 procent, jf.

figur 3.

Figur 3

Fordelingen af køn på de tre typer afgørelser i procent

120

100

Jobafklaringsforløb

§ 27, stk. 1, nr. 2

Mand

Kvinde

§ 27, stk. 1, nr. 3

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Bilag 2 Regelgrundlag

Regelgrundlag til brug for praksisundersøgelsen

Reglerne i sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning er ændret pr. 5.

januar 2015, hvor en ny bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager også er

trådt i kraft. Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter ændringerne til § 12,

§ 13 og § 13 a, indsættelsen af §§ 13 b-d, ændringerne til §§ 14 og 15, og ophævelsen

af §§ 15 a og 16, finder anvendelse, første gang der den 5. januar 2015 eller senere skal

følges op.

Bestemmelsen i sygedagpengelovens § 24 a om ret til jobafklaringsforløb, når borgeren

ved ny sygemelding fortsat er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, blev indsat i

loven pr. 5. januar 2015, men finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag

1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af

tidsbegrænsningen.

Overgangsreglerne er ikke medtaget, herunder reglerne i forbindelse med ændringerne i

§ 24 og § 27 den 1. juli 2014.

Regelgrundlaget er derfor delt op i 3 afsnit:

1. Gældende regler før den 5. januar 2015

2. Gældende regler fra den 5. januar 2015

3. Gældende regler i hele perioden undersøgelsen vedrører.

Der er alene medtaget regler, der er relevante for undersøgelsen.

1. Gældende regler før den 5. januar 2015

Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.

833 af 27. juni 2014 (som reglerne var gældende indtil 5. januar 2015)

Kapitel 6

Visitation og opfølgning

§ 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget

en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen

skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel

eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage

en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§

11-16.

§ 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder

arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner,

sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet

med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante

initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik,

anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra

den sygemeldte.

§ 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver

opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt

om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal

i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. § 39.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen.

§ 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og

opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller

nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger,

herunder om sygdommens karakter, til brug for kommunen.

Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af

sygefravær i løbende sager. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes

oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen.

Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet,

medmindre andet aftales med kommunen.

§ 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre

oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til

en af følgende kategorier:

1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori

1).

2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen

(kategori 2).

3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb

(kategori 3).

§ 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for

opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning. Ved opfølgningen

skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 2. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges

op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang

senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges

op senest hver 3. måned.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op

inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op

mindst hver 4. uge.

Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6 og § 13 a.

Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldte er i tilbud,

2) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist,

3) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13

ugers sygefravær, eller

4) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf.

stk. 2 og 3.

Stk. 5. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, jf. stk. 4, kan opfølgningen

ske telefonisk, digitalt eller ved brev.

Stk. 6. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår

opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en

sygdom er alvorlig indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen

tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.

§ 13 a. Sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej

tilbage i job eller forventes at gå på barsel, skal ikke møde personligt op til

opfølgningssamtaler efter § 13, stk. 4, 1. pkt. Opfølgningen sker i stedet telefonisk,

digitalt eller ved brev. Sygemeldte skal heller ikke deltage i tilbud efter § 15 og § 15 a.

Sygemeldte, som allerede deltager i tilbud, har ret til at færdiggøre tilbuddet.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, at en

sygemeldt fortsat skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud efter

§ 15 og § 15 a, hvis jobcenteret vurderer, at

1) der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at

deltage i tilbud og møde personligt op til opfølgningssamtaler eller

2) det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige

opfølgning og dermed møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud.

§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier, jf. §

12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.

§ 15. På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter § 13 og

sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den

sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst

mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny

samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal

planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.

Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en

opfølgningsplan efter § 16.

Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt

uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10,

stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes

det i den konkrete sag.

Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den

sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen

kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den

sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog

undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte

forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale,

eller

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke

aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden

indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

§ 15 a. Kommunen kan kun iværksætte indsats efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere

tilbagevenden til arbejdet.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke

iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan

et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet

understøtter en hurtigere tilbagevenden.

Stk. 3. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt

ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. § 13, stk. 2 og 3, kan

der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

§ 16. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til

arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af

indsatsen i den enkelte sag.

Stk. 2. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden

opfølgning.

Stk. 3. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger

justere og udbygge opfølgningsplanen.

Stk. 4. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af

planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

§ 17. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis

tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med

arbejdspladsen under sygdomsforløbet.

Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den

sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem

kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

…

Kapitel 8

Revurderingstidspunkt

§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der

er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i

mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal

kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af

forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de

dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,

2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i

de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere

ikke søgnehelligdage.

…

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,

der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan

iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den

sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at

sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en

lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med

henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om

sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social

pension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra

den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine

sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges

yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at

få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

…

2. Gældende regler fra den 5. januar 2015

Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.

43 af 23. januar 2015

…

Kapitel 6

Visitation og opfølgning

§ 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget

en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb

under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen

skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel

eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage

en samlet vurdering af behov for indsats og iværksætte den relevante indsats, herunder

fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.

§ 9. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder

arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner,

sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet

med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.

Stk. 2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante

initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik,

anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra

den sygemeldte.

§ 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver

opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt

om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen,

herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den

første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om

iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c og 7 e.

§ 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og

opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller

nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger,

herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og

sygdommens karakter, til brug for kommunen.

Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af

sygefravær i løbende sager, medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat

efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig

opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes

oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen.

Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet,

medmindre andet aftales med kommunen.

§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, om en

lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer

at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten

skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og

eventuelle behov for skånehensyn.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes

oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde.

Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle

oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde,

jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.

Stk. 3. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal

anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest

digitalt.

§ 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den

sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første

opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.

§ 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre

oplysninger sagen til en af følgende kategorier:

1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra

første fraværsdag.

2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra

første fraværsdag.

3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra

første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i

forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale

forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf.

§ 13 d.

Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den

sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved

modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med

den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.

Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og §

13 b, stk. 1.

§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen,

herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med

den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.

§ 13 a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen

iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3

efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En

efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.

Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1,

fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og

hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for

den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er

ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud

efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder

for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der

første gang følges op senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første

fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver fjerde uge.

Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at

iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første

opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller

arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog

stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt

den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på

baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første

opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag,

jf. stk. 1.

Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er

hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår

opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en

sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

§ 13 c. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en

arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik

efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov

og helbredstilstand.

Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om

beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om

en af følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om

en af følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en

opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter

stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og

opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere

tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en

arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af

følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde.

§ 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en

tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i

den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og

vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning.

Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen

forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden

4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen

udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den

sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til

en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.

Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den

sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning

og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres

efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at

gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og

beskæftigelsesmål.

Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan

overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 4, i lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og

om visitation og revisitation, jf. § 12.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

§ 15. Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov

for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om

muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk.

4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den

sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.

Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer

kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats

der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen

til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.

Stk. 3. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny

samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.

Stk. 4. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal

planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.

Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3,

planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en

opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.

Stk. 6. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt

uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10,

stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes

det i den konkrete sag.

Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen

kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den

sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog

undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og den sygemeldte

forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale

eller

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb og den sygemeldte ikke

aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden

indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

§ 15 a. (Ophævet).

§ 16. (Ophævet).

§ 17. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis

tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med

arbejdspladsen under sygdomsforløbet.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 2. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den

sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem

kommunen, virksomheden og den sygemeldte.

Kapitel 8

Revurderingstidspunkt

§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der

er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i

mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal

kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af

forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de

dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,

2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i

de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller

3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov

om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).

Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere

ikke søgnehelligdage.

§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra

kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første

fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:

1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der

ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der

ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode,

hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.

3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen

under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages

sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på

første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.

Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

…

Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,

der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan

iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den

sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at

sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en

lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med

henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om

sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social

pension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra

den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine

sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges

yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at

få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

…

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Uddrag af Bekendtgørelse nr. 1421 af 16. december 2014 om opfølgning i

sygedagpengesager (gældende fra 5. januar 2015)

…

Kapitel 5

Opfølgning i sager med forventet sygefravær over 8 uger

§ 11. I de sager, hvor det fremgår af oplysningsskemaet efter § 11 i lov om

sygedagpenge, at sygefraværet forventes at vare ud over 8 uger, anmoder kommunen,

jf. § 11 a i lov om sygedagpenge, straks om en lægeattest fra den praktiserende læge til

brug for den første opfølgningssamtale, jf. dog § 14.

Stk. 2. Kommunen sikrer, at den sygemeldtes oplysninger, om sygdommens betydning

for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, og tilsvarende oplysninger, som en

eventuel arbejdsgiver måtte have afgivet, videregives i anmodningen til den

praktiserende læge. Den sygemeldtes og eventuelle arbejdsgivers oplysninger sker ud fra

de tre spørgsmål nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Kommunen fastsætter i anmodningen om lægeattesten en frist for den

praktiserende læges udstedelse og levering af lægeattesten, som senest skal foreligge

samtidig med opfølgningssamtalen. Fristen skal så vidt muligt være på 14 dage fra

afsendelsen af anmodningen. Fristen kan dog fastsættes til minimum 8 dage fra

afsendelsen af anmodningen, hvis kommunen ellers ikke kan nå at få lægeattesten til

den første opfølgningssamtale.

§ 12. Samtidig med, at kommunen anmoder den praktiserende læge om en lægeattest

til brug for den første opfølgningssamtale, anmoder kommunen den sygemeldte om

straks at bestille tid til konsultation hos lægen og om at medvirke i den konsultation,

hvor lægeattesten udfærdiges.

Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvornår konsultationen senest skal finde

sted.

§ 13. Lægeattesten, der skal bruges til den første opfølgningssamtale, udfyldes under

konsultationen sammen med den sygemeldte, og den praktiserende læge sender straks

herefter lægeattesten til kommunen.

§ 14. I sager, hvor den sygemeldte benytter standby-ordningen, jf. § 13 b, stk. 5 i lov

om sygedagpenge, indhenter kommunen så vidt muligt de lægelige oplysninger i form af

journaloplysninger eller en lægeattest uden konsultation

Kapitel 6

Indhold i og anvendelse af lægeattesten til brug for første opfølgningssamtale

§ 15. Den sygemeldtes praktiserende læges vurdering til brug for den første

opfølgningssamtale sker på baggrund af en konsultation med den sygemeldte og på

baggrund af kommunens anmodning.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Stk. 2. Lægens vurdering skal indeholde følgende:

1) Diagnose eller årsag til sygefraværet.

2) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om

sygdomsbilledet vurderes at være klart eller uklart, og om der er en behandlingsplan,

behov for yderligere behandling, eller om der ikke er yderligere behandlingsmuligheder.

3) Vurdering af skånebehov, der kan fremme, at den sygemeldte kan genoptage arbejdet

eller påtage sig et nyt arbejde.

4) Vurdering af den sygemeldtes muligheder for at genoptage arbejdet eller påbegynde

et nyt arbejde, herunder hvornår og om det kan ske helt eller delvist.

5) Lægens eventuelle øvrige oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde

Stk. 3. Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er udarbejdet

en landsdækkende lægeattest efter forhandling med KL og Lægeforeningens

Attestudvalg.

Stk. 4. Kommunen afholder udgiften til lægeattesten.

§ 16. Lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale anvendes tillige i det

senere opfølgningsforløb, herunder ved revurderingen ved 22. fraværsuge, jf. dog stk. 2.

Der skal i opfølgningsforløbet kun indhentes en ny lægeattest, hvis der er tale om

væsentlig ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har

betydning for arbejdsevnen.

Stk. 2. Der indhentes dog en ny lægeattest ved revurderingen ved 22. fraværsuge,

hvis det af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale fremgår, at der er tale

om et uklart sygdomsbillede, hvor der er behov for yderligere afklaring i

sundhedsvæsnet.

…

3. Gældende regler i hele perioden undersøgelsen vedrører

Bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2006 med senere ændringer om

sygedagpenge

…

Kapitel 6 a

Visitation

§ 14 a. Ved hver sygedagpengeopfølgning visiterer kommunen sagen til en af de tre

kategorier, som fremgår af lovens § 12. Visitationen skal bidrage til at styrke indsatsen

for arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

§ 14 b. Visitationen sker ud fra følgende spørgsmål:

1) Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver fuldt raskmeldt inden for de

kommende 3 måneder?

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

2) Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3

måneder, og vurderes det, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til

arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats?

Stk. 2. I tilfælde, hvor der kan svares bekræftende på spørgsmålet i stk. 1, nr. 1,

visiteres til kategori 1, jf. lovens § 12, nr. 1.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der til spørgsmålet i stk. 1, nr. 1, svares benægtende, tages der

stilling til spørgsmålet i stk. 1, nr. 2. Kan dette spørgsmål besvares bekræftende,

visiteres til kategori 2, jf. lovens § 12, nr. 2.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der til begge spørgsmål i stk. 1 svares benægtende, visiteres

der til kategori 3, jf. lovens § 12, nr. 3. I dette tilfælde vurderes det således, at den

sygemeldte vil skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og at

sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter

kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kapitel 7

Opfølgning

§ 15. Kommunen træffer ud fra en konkret vurdering beslutning om, der er behov for at

indhente lægeerklæring. Kommunen fastsætter en frist for modtagelsen af erklæringen.

Overskridelse af fristen, som skyldes sygedagpengemodtagerens forhold, medfører, at

retten til sygedagpenge bortfalder, indtil erklæringen modtages, jf. lovens § 22.

Stk. 2. I de tilfælde hvor der allerede foreligger en egnet lægeerklæring eller andre

tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik,

erklæring fra skadestue m.v., indhenter kommunen ikke en lægeerklæring.

Lægeerklæringer efter lovens § 39, stk. 1, indhentes alene af kommunen.

…

Bekendtgørelse nr. 1410 af 28. december 2011 med senere ændringer om

matchvurdering (Ophævet 13. juli 2015 ved bekendtgørelse nr. 880 af 10. juli

2015)

§ 1. For personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1, 4, 5 og 7,

skal der foretages en matchvurdering. Matchvurderingen skal være en vurdering af

personens beskæftigelsespotentiale, dvs. en samlet vurdering af vedkommendes

arbejdsmarkedsrelevante ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder, jf. dog § 7.

§ 2. Ved matchvurderingen indplaceres personen i enten matchgruppe 1, matchgruppe 2

eller matchgruppe 3, jf. §§ 3-5.

Kriterier for matchvurderingen

§ 3. En person, der ikke har problemer ud over ledighed, dvs. en person, der er parat til

at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

inden for tre måneder, anses som jobklar. En jobklar person indplaceres i matchgruppe

§ 4. En person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den

pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til

at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som indsatsklar. En

indsatsklar person indplaceres i matchgruppe 2.

§ 5. En person, der hverken er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den

pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller i stand til at

deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, anses som midlertidigt

passiv. En midlertidigt passiv person indplaceres i matchgruppe 3.

Anvendelsesområde

§ 6. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1 og 4,

foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. §§

17 og 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 5,

foretages matchvurderingen ud fra visitationen ved hver opfølgning efter lov om

sygedagpenge § 12 og § 13, stk. 5, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 3. For personer, omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7,

foretages matchvurderingen ved alle jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb, jf. §

73a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Matchvurdering efter stk. 1 og 3 foretages altid, hvis der fremkommer nye

oplysninger, der betyder, at matchvurderingen bør ændres. Om fornødent indkaldes til

en ny samtale eller opfølgning.

§ 7. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1, placeres i

match 1 jobklar.

Stk. 2. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 4 placeres i

match 1 jobklar eller match 2 indsatsklar.

Stk. 3. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 5 visiteres

efter lov om sygedagpenge § 12 og § 13, stk. 5, til en af 3 kategorier. Matchvurderingen

af sygedagpengemodtagere sker ved, at personer, der er visiteret til kategori 1 bliver

match 1, personer der er visiteret til kategori 2 bliver match 2, og personer der er

visiteret til kategori 3 bliver match 3.

Stk. 4. Personer omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 7, placeres i

match 1 jobklar, hvis de er i stand til at tage et fleksjob, som personen er visiteret til.

Hvis personen ikke er i stand til at tage et fleksjob, sker placering i match 2 indsatsklar

eller match 3 midlertidigt passiv.

...

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som

bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014

…

Kapitel 2

Borgeren

…

Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal

kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for

at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen

læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger,

skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende

foranstaltning.

…

Kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i

tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

§ 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken

hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som

led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have

betydning for hjælpen.

§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får

hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse,

læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på

disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der

udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er

nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent

private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente

lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis

oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag

eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og

ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever,

fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger

kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om

betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol

af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan

indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune,

som indhenter oplysningerne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få

nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til

brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at

kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles

med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med

henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social

pension.

Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent

feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som

er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til

rådighed.

Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i

stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang

oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden

indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Stk. 6. Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11

a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er

modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive

nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Tilsvarende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sager efter lov om social

pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. for personer med bopæl i udlandet.

§ 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver

samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal

myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre

oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. § 11 a, stk. 2, og § 11 c.

…

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Uddrag af forvaltningslov, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.

433 af 22. april 2014

…

Kapitel 5

Partshøring

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af

bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for

den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden

kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må

anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de

pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer,

virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for

parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig

bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til

sagen, inden afgørelsen træffes.

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5,

i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 1.

§ 20. I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan

myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til

parten selv taler for det.

Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de

oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i § 19.

Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget.

Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse.

Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden

forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse

fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald

videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14

dage.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Retten til at afgive udtalelse

§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange,

at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.

Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige

hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller

3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en

udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Kapitel 6

Begrundelse m.v.

§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse,

medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig

begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage

efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt.

Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af

vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om,

hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i

henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror

på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for

de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2.

Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan

undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b.

Kapitel 7

Klagevejledning

§ 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de

meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af

klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende

part medhold.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte

regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold

gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

…

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

Bilag 3 Principafgørelser

De nævnte principafgørelser kan findes i deres helhed i Ankestyrelsens principdatabase

på

www.ast.dk.

1. Sygedagpengelovens kapitel 6 om visitation og opfølgning



Principafgørelse SM D-10-00

om dagpenge - opfølgning - personlig samtale -

fleksjob.

Resumé:

Der var ikke ret til yderligere dagpenge til en lønmodtager, som var henvist til et fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at lønmodtageren burde have været indkaldt til en personlig samtale i forbindelse

med opfølgning i sagen. Ankestyrelsen fandt dog ikke, at den manglende personlige samtale kunne

medføre ugyldighed for afgørelsen om stop af dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren

havde været i tæt telefonisk kontakt med kommunen under opfølgningen.



Principafgørelse SM D-11-02

om dagpenge – forlængelse - medvirken.

Resumé:

Det sociale nævn var ikke med henvisning til retssikkerhedsloven berettiget til at ændre

kommunens afgørelse om afslag på forlængelse af dagpengeudbetalingen, idet lønmodtageren forinden

dagpengeophør havde haft mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen i kommunen i

tilstrækkeligt omfang. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde været til opfølgningssamtaler i

kommunen. Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt, at lønmodtageren forlod et opfølgningsmøde i

kommunen og efterfølgende ikke mødte op på kursusstedet uden at meddele årsagen til fraværet.



Principafgørelse SM D-8-03

om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen -

periodens længde - mangelfuld opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig

helhedsvurdering - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - frist - ugyldighed -

hjemvisning – dagpenge.

Resumé:

Forlængelse af dagpengeperioden med henblik på afklaring af arbejdsevnen kunne

ikke overstige 2 x 13 uger, selv om afklaringen ikke var afsluttet inden periodens udløb.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i loven eller forarbejderne til loven var støtte til

forlængelse i mere end 2 x 13 uger. Sagen blev hjemvist til ny vurdering i kommunen, da

reglerne om opfølgning ikke var overholdt. Begrundelsen var, at der er tale om

sagsbehandlingsregler, som har karakter af garantiforskrifter for, at der træffes en

indholdsmæssigt rigtig afgørelse. Manglende overholdelse af reglerne indebærer, at der er

en formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket af sådanne regler.

Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har

påvirket afgørelsens resultat. I denne sag kunne det ikke afkræftes.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

100



Principafgørelse D-16-04

om arbejdsdygtighed – manglende lægelig

dokumentation.

Resumé:

Kommunen kunne ikke standse sygedagpengene med den begrundelse, at der ikke længere

forelå fuld uarbejdsdygtighed, da det sidste lægelige materiale var 4-6 måneder gammelt. Den

sygemeldte havde ved et senere møde i kommunen oplyst, at han fortsat havde mange smerter og

bevægeproblemer. Kommunen havde ikke foranlediget yderligere lægeundersøgelse.



Principafgørelse SM D-20-05

om dagpenge – Højesterets dom – bredere

vurdering af uarbejdsdygtighed – mangelfuld sagsbehandling.

Resumé:

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens

afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge, fordi lønmodtager ikke ud fra en bredere vurdering

var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og sagsbehandlingen havde været mangelfuld. Højesteret

lagde til grund, at kommunen på grundlag af flere opfølgningssamtaler med lønmodtager og af de

foreliggende lægelige oplysninger havde vurderet, at lønmodtager kunne vende tilbage til

arbejdsmarkedet uden forudgående revalidering eller iværksættelse af andre erhvervsafklarende

foranstaltninger. Højesteret lagde samtidig til grund, at kommunens sagsbehandling havde været

mangelfuld, idet der ikke var udarbejdet en skriftlig helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven og

opfølgningsplan efter den dagældende sygedagpengelov. Der var heller ikke blevet afholdt det

foreskrevne antal opfølgningssamtaler med lønmodtager. Højesteret fandt, at disse mangler ikke i sig selv

kunne føre til, at kommunens afgørelse var ugyldig, eller at de havde haft betydning for rigtigheden af

kommunens afgørelse. Højesteret fandt, at der i øvrigt ikke var grundlag for at tilsidesætte

myndighedernes vurdering af, at lønmodtager ikke længere på grund af sygdom var afskåret fra at

påtage sig et passende arbejde - og dermed ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig. Højesteret fandt

derfor ikke grundlag for at ændre eller ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Højesteret frifandt derfor

Ankestyrelsen.



Principafgørelse 181-09

om klageadgang - sygedagpenge - opfølgning -

visitation.

Resumé:

Beskæftigelsesankenævnet skulle behandle en klage over kommunens valg af

visitationskategori som led i opfølgningen i sagen. Begrundelsen var, at klagen over indplacering i

visitationskategori var indgået som en del af en klage over kommunens afgørelse om at standse

udbetaling af sygedagpenge. I øvrigt var indplacering i visitationskategori en processuel beslutning, som

ikke kunne ankes særskilt.



Principafgørelse 98-11

om sygedagpenge - forlængelse - oplysningsgrundlag -

uafklaret helbredstilstand.

Resumé:

Der var ikke mulighed for at forlænge sygedagpengene til en yngre mand, som havde været

udsat for en alvorlig ulykke. De helbredsmæssige følger af skaden var endnu ikke klarlagt ved

varighedsbegrænsningens indtræden, og det var derfor ikke muligt at skønne over de fremtidige

muligheder efter forlængelsesbetingelserne. Det ufuldstændige oplysningsgrundlag skyldtes ikke

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

101

kommunens sagsbehandling, og sagen kunne derfor ikke umiddelbart sammenlignes med principafgørelse

165-09.

2. Sygedagpengelovens § 24



Principafgørelse 15-15

om sygedagpenge - tidsbegrænsning – ny sygemelding.

Resumé:

Når den sygemeldte tidligere har opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af

tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, vil den sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være

berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9

forudgående kalendermåneder. Hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiver

ved at have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger i mindst 74 timer, vil den sygemeldte være

berettiget til udbetaling af sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden. Arbejdsgiver vil

være berettiget til refusion af sygedagpenge fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet

forsikring, eller hvis der er indgået en aftale efter sygedagpengelovens § 56.



Principafgørelse 16-15

om sygedagpenge – revurderingstidspunkt –

forlængelse – oplysningsgrundlag.

Resumé:

Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens

situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i

sygedagpengelovens § 24, stk. 1. Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen

skal derfor træffes inden udløbet af sygedagpengeperioden. På revurderingstidspunktet er

kommunen som følge af undersøgelsesprincippet forpligtet til at have et tilstrækkeligt

grundlag til at kunne træffe afgørelse om eventuel forlængelse af sygedagpengeperioden.

Kommunen kan derfor som den absolutte hovedregel alene inddrage oplysninger, der

foreligger på revurderingstidspunktet. Hvis sagen undtagelsesvist ikke er tilstrækkeligt

oplyst på revurderingstidspunktet, skal kommunen træffe afgørelse og standse udbetalingen

på tidspunktet for revurderingen og herefter indhente de oplysninger, der er nødvendige for

at oplyse sagen tilstrækkeligt. De indhentede oplysninger skal beskrive den sygemeldtes

tilstand, som den var på revurderingstidspunktet. I tilfælde, hvor borgeren har klaget over

kommunens afgørelse, og oplysningerne indgår hos kommunen inden genvurderingen af

afgørelsen, skal de indhentede oplysninger indgå i grundlaget for kommunens genvurdering.

I sager, hvor borgeren ikke har klaget over afgørelsen, skal kommunen vurdere, om

oplysningerne er af så væsentlig betydning, at sagen skal genoptages med henblik på at

træffe ny afgørelse.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

102



Principafgørelse 17-15

om sygedagpenge – arbejdsgiverperiode – fleksjob –

tidsbegrænsning.

Resumé:

Personer ansat i fleksjob er undtaget fra det almindelige beskæftigelseskrav. De er derfor

berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, hvis de opfylder de øvrige betingelser

for ret til sygedagpenge. Arbejdsgiver har ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, idet der

ikke er en arbejdsgiverperiode for personer ansat i fleksjob. Det er en betingelse, at arbejdsgiver

anmelder sygefraværet rettidigt. Dette gælder uanset, at medarbejderen er ansat i fleksjob, om

arbejdsgiveren er forsikret eller om der er indgået en § 56-aftale. Selvom den sygemeldte er ansat i

fleksjob og derfor opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, vil arbejdsgiveren ikke være

berettiget til refusion af sygedagpenge, når den sygemeldte er omfattet af tidsbegrænsningen på

sygemeldingstidspunktet.



Principafgørelse 32-15

om sygedagpenge – uarbejdsdygtighed – stationær

tilstand - revurderingstidspunkt.

Resumé:

Ophør af sygedagpenge: Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor

lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor

pågældende er delvist arbejdsdygtig. Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 2. pkt.,

ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel,

konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering,

ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Kommunen kan ikke standse

sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed

på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er

stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller

visitation til fleksjob eller førtidspension.

Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet: Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset

om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes

arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder

lægelige, som underbygger denne vurdering.

3. Sygedagpengelovens § 27 – generelt



Principafgørelse D-2-02

om dagpenge - ugyldighed - helhedsvurdering -

afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler

ved sagsbehandlingen.

Resumé:

Ankestyrelsen har behandlet en sag med henblik på nærmere belysning af hvilke forhold, der

skal tages i betragtning ved vurderingen af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens

forstand. Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen

havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at

afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige

oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

103

var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre

afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge.

Ankestyrelsen henviste endvidere til at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere,

om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den

sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet.



Principafgørelse 142-10

om sygedagpenge - forlængelse - forrang -

varighedsbegrænsningens indtræden - lovens formål.

Resumé:

Der var ikke grundlag for at antage, at en af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens § 27

skulle have forrang for en anden. Kommunen skulle ved forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter

§ 27 anvende den regel, som på tidspunktet for beslutning om forlængelse, var mest relevant at benytte i

det konkrete tilfælde. Kommunens pligt til at foretage opfølgning i sygedagpengesagen består uafhængig

af, hvilken forlængelsesbestemmelse der er anvendt.

4. Sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2



Principafgørelse SM D-3-03

om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen -

tidsmæssig anvendelsesområde – dagpenge.

Resumé:

Forlængelsesbestemmelsen om manglende afklaring af arbejdsevnen kan også

anvendes mere end 26 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ankestyrelsen lagde

ved afgørelsen til grund, at det overordnede formål med bestemmelsen ifølge

bemærkningerne til lovforslaget er at forlænge dagpengeretten med op til 2 x 13 uger, hvis

der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring

af den sikredes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp der videre skal

tilbydes. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i bemærkningerne til lovforslaget var afgørende

holdepunkter for, at bestemmelsens anvendelsesområde skulle begrænses til de første 26

uger efter varighedsbegrænsningens indtræden.



Principafgørelse D-5-03

om forlængelse - behov for afklaring af arbejdsevnen –

dagpenge.

Resumé:

Det fremgik af en aktuel statusattest fra det behandlende sygehus, at ansøgeren

var i et behandlingsforløb, og at det var umuligt at sige noget om, hvorvidt sygdommen ville

påvirke erhvervsevnen. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var noget sikkert behov for

arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger med henblik på at klarlægge ansøgerens

arbejdsevne på længere sigt. Ansøger havde ikke ret til forlængelse af dagpengeperioden.

REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN

104