BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Anke

estyrelsens praksis

sunde rsøgelse om

Komm nern vis tion af

o mun nes sitat n f

un e un r 30 år ud

nge nde 0 r den

uddann se -

nels

ko anth ælpsrefo men

onta hjæ

orm

Marts 2015

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning

Resumé og anbefalinger

2.1

2.2

3.1

3.2

Undersøgelsens resultater

Ankestyrelsens anbefalinger

Lovgrundlag

Principafgørelser

Regelgrundlag

Materiel vurdering af den unges indplacering efter kommunernes endelige

visitation

4.1

4.2

4.3

Kommunernes indplacering af den unge efter endt visitation

Oplysningsgrundlaget

Kommunens inddragelse af de relevante faktorer ved vurderingen af den unges

uddannelsesparathed

Vurdering af visitationsprocessen

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Individuelle samtaler

Uddannelsespålæg

Iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Oplysninger i Jobnet fra unge, der er vurderet åbenlyst uddannelsesparate

Læse-, skrive- og regnetest

Tilbud om en koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate unge

Bilag 1 Metode og baggrund

Bilag 2 Kommunefordelte resultater

Bilag 3 Regelgrundlag

Bilag 4 STARs orienteringsskrivelse af 3. februar 2014

Bilag 5 Principafgørelser

Bilag 6 Indkaldelsesbrev

Bilag 7 Måleskema

Bilag 8 Høringssvar

Titel

Kommunernes visitation af unge under 30 år uden

Kontakt

Ankestyrelsen

uddannelse - kontanthjælpsreformen

Udgiver

Ankestyrelsen, marts 2015

ISBN nr

978-87-7811-272-9

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Indledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet Ankestyrelsen om at

gennemføre en undersøgelse af kommunernes visitation af unge under 30 år, som søger

hjælp til forsørgelse og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Baggrunden for praksisundersøgelsen er kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1.

januar 2014. Efter reformen har unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse ikke længere ret til kontanthjælp, men til uddannelseshjælp.

Når den unge henvender sig til kommunen om hjælp til forsørgelse, er udgangspunktet,

at alle er uddannelsesparate, og alle skal derfor have et uddannelsespålæg. Kommunen

skal derfor målrette sin indsats mod, at den unge kommer i gang med og gennemfører

en uddannelse.

Indsatsen skal tage sit udgangspunkt i en visitation af den unge på baggrund af

pågældendes uddannelsesparathed. Visitationen foretages ud fra en samlet vurdering af

den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.

Visitationen af den unge skal som udgangspunkt være sket senest tre måneder efter den

unges første henvendelse til kommunen. Kommunen kan efter visitationen indplacere

den unge enten som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Undersøgelsen omfatter alene sager, hvor kommunerne har vurderet, at den unge er

enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Ankestyrelsen

har bedt 12 kommuner

om at indsende sager, hvor den unge har henvendt sig til

kommunen for at søge hjælp til forsørgelse efter den 1. januar 2014, og hvor

visitationsperioden er afsluttet før den 1. juni 2014.

Undersøgelsen omfatter en vurdering af 102 konkrete visitationssager fra tiden

umiddelbart efter, at reformen er trådt i kraft. Der er tale om en stikprøve, som omfatter

et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet med

praksisundersøgelsen er således ikke at vurdere praksis i den enkelte kommune.

De enkelte sager er vurderet ud fra, om visitationen af den unge efter en konkret

vurdering samlet set er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Det er således vurderet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter

endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller

aktivitetsparat.

Se bilag 1, afsnit 1.2 for udvælgelsen af kommuner

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Det er også vurderet, om kommunerne generelt har overholdt de obligatoriske regler om

samtaleforløb, uddannelsespålæg, koordinerende sagsbehandler, oplysninger i Jobnet,

læse-, skrive- og regnetest samt undervisning.

Herudover indeholder undersøgelsen en opgørelse over andre dele af kommunernes

sagsbehandling under visitationsprocessen. Det drejer sig om, i hvilket omfang

kommunerne i vurderingen af den unges uddannelsesparathed har inddraget relevante

faktorer som den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige

forhold.

Det drejer sig også om, hvor ofte kommunerne har givet 2. og 3. trin af

uddannelsespålægget, og om kommunerne har iværksat aktiviteter og tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, og i givet fald hvilke.

Ved opgørelsen af disse andre dele af kommunernes sagsbehandling, er det kun i

sagerne, der er nævnt som eksempler, at der er foretaget en vurdering af relevansen i

den enkelte sag. Vurderingen af relevansen er ikke indgået, som et element i den

samlede undersøgelsen.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Resumé og anbefalinger

Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne generelt foretager korrekt indplacering efter

endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller

aktivitetsparat.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunerne har udfordringer i forhold til at

overholde de obligatoriske regler om samtaleforløb - herunder både afholdelse og

afholdelse indenfor tidsfristerne, at give den unge 1. trin af uddannelsespålægget, at

tilbyde den unge aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, at efterse den unge

uddannelsesparates oplysninger i Jobnet, og at få iværksat og gennemført læse-, skrive-

og regnetest samt undervisning.

Hvis ikke disse regler følges, kan kommunerne ikke leve op til lovens intentioner om, at

kommunen via en hurtig og grundig visitation skal afdække ressourcer og udfordringer i

forhold til uddannelse for at kunne iværksætte den rette indsats, således at den unge

kan støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på uddannelsesvejen.

2.1

2.1.1

Undersøgelsens resultater

Kommunernes indplaceringer efter endt visitation

Den unge er i 12 sager visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, i 42 sager som

uddannelsesparat og i 48 sager som aktivitetsparat.

Undersøgelsen viser, at kommunerne har indplaceret den unge korrekt i de fleste

tilfælde. I 83 procent af sagerne, svarende til 85 ud af 102 sager, er den unge således

korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller

aktivitetsparat.

Jf. tabel 4.1

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 2.1

Kommunernes indplacering af den unge er samlet set korrekt, angivet i

procent

Indplaceringen er korrekt

Indplaceringen er ikke

korrekt

2.1.2

Sager, hvor kommunerne ikke har foretaget korrekt

indplacering

Som det fremgår af afsnit 2.1.1, har kommunerne i 17 procent af sagerne, svarende til

17 sager, ikke indplaceret den unge korrekt efter endt visitation.

I 59 procent af disse, svarende til 10 af de 17 sager, mangler væsentlige oplysninger i

sagen for at kunne indplacere den unge korrekt.

I de øvrige 7 sager mangler ingen eller kun få mindre væsentlige oplysninger. I disse er

oplysningsgrundlaget således tilstrækkeligt til at foretage den endelige visitation, men

indplaceringen af den unge er samlet set ikke korrekt.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 2.2

I hvilket omfang er sagen oplyst set i forhold til om den endelige visitation og

indplacering er korrekt, opgjort i antal sager

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige

oplysninger mangler

Væsentlige oplysninger mangler

Indplaceringen af den unge er korrekt

Indplaceringen af den unge er ikke korrekt

2.1.3

Inddragelse af relevante faktorer i vurderingen af den

unges uddannelsesparathed

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i orienteringsskrivelse af 3. februar

2014 nævnt en række faktorer, som kan indgå i vurderingen af den unges

uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder. Det afhænger af

omstændighederne i den enkelte sag, i hvilket omfang de enkelte faktorer bør have

betydning ved vurderingen af uddannelsesparatheden.

Kommunerne har i stort omfang inddraget de nævnte faktorer i vurderingen. Det vil sige,

at både den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige forhold er

indgået i kommunernes overvejelser, inden den endelige visitation og indplacering, som

uddannelsesparat eller aktivitetsparat er foretaget.

Den unges motivation er inddraget i 93 sager, fagligheden i 93 sager, de sociale forhold i

90 sager og de helbredsmæssige forhold i 88 sager.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 2.3

Kommunernes inddragelse af de fire faktorer ved visitationen af den unge,

opgjort i antal sager

6 3

Alle inddraget

3 inddraget

2 inddraget

1 inddraget

Ingen inddraget

2.1.4

Overholdelse af reglerne om samtaleforløb

Senest en uge fra den unges første henvendelse til kommunen om uddannelseshjælp

skal pågældende have en individuel samtale hos kommunen.

Undersøgelsen viser, at kommunerne har afholdt 1. samtale i samtlige 102 sager, som er

indgået i undersøgelsen. Som det fremgår af tabel 5.1 i afsnit 5.1, er 1. samtale afholdt

inden for en uge fra den ugens første henvendelse i 77 sager, svarende til 75 procent af

sagerne.

Udover den 1. samtale skal kommunen afholde individuelle samtaler med den unge

mindst to gange inden for de første 3 måneder fra den unges første henvendelse til

kommunen om hjælp.

Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis den unge ved 1. samtale er vurderet åbenlyst

uddannelsesparat, eller hvis den unge er vurderet at have helt særlige komplekse

udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer (”åbenlyst” aktivitetsparate).

I disse tilfælde gælder alene den generelle regel, at der under kontaktforløbet skal

afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

forhold til arbejdet med uddannelsespålægget. Det er ikke indgået i undersøgelsen at

vurdere disse samtaleforløb.

Af de 102 sager, der er indgået i undersøgelsen, er der 82 sager, hvor den unge ikke er

vurderet som åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst” aktivitetsparat ved den 1.

samtale

, og hvor kommunen således har skullet holde 2. og 3. samtale inden

visitationsperiodens udløb. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 35 af disse 82 sager

har overholdt reglerne både om at afholde 1., 2. og 3. samtale og om at afholde

samtalerne inden for fristerne.

I de resterende 20 sager i undersøgelsen, er den unge ved den 1. samtale vurderet som

åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst” aktivitetsparat. Undersøgelsen viser, at

kommunerne i 15 af disse sager har afholdt den 1. samtale inden for fristen på en uge

fra den unges første henvendelse.

Kommunerne har således afholdt de pligtige individuelle samtaler indenfor tidsfristerne i

50 af de 102 sager, hvilket svarer til 49 procent af sagerne.

Figur 2.4

Overholdelse af tidfrister for afholdelse af samtaler i visitationsperioden,

opgjort i antal sager

Kommunen har afholdt de pligtige

samtaler, og fristerne herfor er

overholdt (de uddannelsesparate og

aktivitetsparate)

Kommunen har afholdt den pligtige

samtale og fristen herfor er

overholdt (de åbenlyst uddannelses-

parate og "åbenlyst"

aktivitetsparate)

Kommunen har ikke afholdt de

pligtige samtale eller fristerne herfor

er ikke overholdt

Jf. tabel 4.1 og noten hertil

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

2.1.5

Overholdelse af reglerne om uddannelsespålæg

Alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der søger om hjælp

til forsørgelse, og som vurderes at være uddannelsesparat eller aktivitetsparat skal have

et uddannelsespålæg

Ved den 1. samtale skal kommunerne pålægge den unge inden for en nærmere fastsat

frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt

kan påbegynde på almindelige vilkår (1. trin af uddannelsespålægget).

Når den unge har valgt uddannelse, skal jobcenteret, ud fra en vurdering af hans eller

hendes forudsætninger, pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist, at søge

om optagelse på en eller flere uddannelser (2. trin af uddannelsespålægget).

Når den unge er optaget på en uddannelse, skal uddannelsen påbegyndes og

gennemføres (3. trin af uddannelsespålægget)

1. trin af uddannelsespålægget er obligatorisk, og kommunen skal give den unge det ved

den 1. samtale.

Hvornår kommunen skal give 2. og 3. trin af uddannelsespålægget afhænger af

omstændighederne i den konkrete sag.

I lidt under 2/3 af alle sagerne, svarende til 60 sager eller 59 procent, er den unge givet

1. trin af uddannelsespålægget ved 1. samtale. Det vil sige, at det i 42 sager svarende til

41 procent, ikke fremgår af sagen, at kommunerne har pålagt den unge at komme med

relevante forslag til en eller flere uddannelser, som den unge på kortere eller længere

sigt kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 21 b, stk. 3

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 2.5

1. trin af uddannelsespålægget er givet, opgjort i antal sager

1. trin er

givet

1. trin er

ikke givet

Undersøgelsen viser herudover, at kommunerne har givet den unge 2. og 3. trin af

uddannelsespålægget i henholdsvis 32 og 2 sager. Som nævnt ovenfor, afhænger det af

de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, om den unge skal gives 2. og 3. trin af

uddannelsespålægget.

2.1.6

Kontrol af den unges oplysninger i Jobnet

Unge, der er vurderet åbenlyst uddannelsesparate, skal lægge fyldestgørende

oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer med mere ind i

Jobnet. Kommunerne skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

I 58 procent af sagerne, svarende til 7 af de 12 sager

, hvor kommunerne har vurderet

den unge åbenlyst uddannelsesparat, har kommunerne ikke dokumenteret, at de har

påset, om den unge har indlagt oplysningerne.

Oplysningerne i Jobnet har betydning for jobcentrenes bistand til den unge til at finde

arbejde.

Jf. tabel 4.1

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

2.1.7

Læse-, skrive- og regnetest af unge uden

ungdomsuddannelse

Unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-,

skrive- og regnetestes inden for den første måned. Testen skal afklare, om den unge har

behov for læse-, skrive- regne- og/eller ordblindekursus for at forbedre sine muligheder

for at tage en ordinær uddannelse.

I 4 af de 102 sager har den unge en ungdomsuddannelse. Der er således 98 sager, hvor

den unge burde være testet. Den unge er ikke testet i 69 sager. Det vil sige, at

kommunerne ikke har foretaget en sådan test i 70 procent af de sager, hvor de burde.

Af de sager, hvor testen har vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus, er dette planlagt eller iværksat i 56 procent af sagerne, svarende til 5

ud af 9 sager, jf. figur 5.3 i kapitel 5.

Tabel 2.1

Gennemførte læse-, skrive- og regnetest

Antal

Ja, inden 1. henvendelse

Ja, inden en måned efter 1. henvendelse

Ja, senere end en måned efter 1. henvendelse

Nej

Den unge har en ungdomsuddannelse

I alt

102

Procent

100

2.1.8

Tilbud om en koordinerende sagsbehandler

Unge, der efter endt visitation indplaceres som aktivitetsparate, skal have tilbudt en

koordinerende sagsbehandler i kommunen.

Det fremgår kun af sagsakterne i 8 af de indsendte sager, svarende til 17 procent af de

48 sager

, at kommunen har tilbudt den unge en koordinerende sagsbehandler.

I de øvrige sager er det ikke dokumenteret, at kommunerne via den koordinerende

sagsbehandler har sikret, at den unge får den påtænkte helhedsorienterede indsats, som

koordinering på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder

forudsætter.

Jf. tabel 4.1

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 2.6

Den aktivitetsparate unge er tilbudt en koordinerende sagsbehandler, angivet i

antal

Nej

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

2.2

Ankestyrelsens anbefalinger

Undersøgelsen giver grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne

Kommunerne skal sikre, at den unges uddannelsesparathed er tilstrækkeligt oplyst i

forhold til motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold til at

kommunen kan foretage den endelige visitation og indplacering som

uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at tidsfristerne for afholdelse af

samtaler i det individuelle samtaleforløb med den unge overholdes.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at alle unge, der er uddannelses- og

aktivitetsparate, ved 1. samtale skal gives 1. trin af uddannelsespålægget.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at de oplysninger, som de åbenlyst

uddannelsesparate unge skal lægge i Jobnet, er fyldestgørende.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at unge uden ungdomsuddannelse bliver

læse-, skrive- og regnetestet inden for den første måned, og at den relevante

undervisning bliver iværksat, hvis testen viser et behov.

Kommunerne skal huske at tilbyde unge, der er aktivitetsparate, en koordinerende

sagsbehandler umiddelbart, når visitationen som aktivitetsparat er sket.

Kommunerne kan med fordel notere i journalen, at der er givet tilbud om

koordinerende sagsbehandler til den unge, sådan at det er dokumenteret på sagen,

at det er sket.

Ankestyrelsen bemærker, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet et

digitalt værktøj, kaldet ”digital profilafklaring”. Dette værktøj er udviklet for at hjælpe

kommunernes sagsbehandlere ved at give en indikation af hvilke unge, der er åbenlyst

uddannelsesparate.

Værktøjet skal give den unge og sagsbehandleren et fælles udgangspunkt allerede ved

den 1. samtale. Samtidig skal sagsbehandleren opleve at få støtte af værktøjet, både i

forhold til samtalen og til vurderingen af den unge.

Brugervejledning til digital profilafklaring for unge på uddannelseshjælp kan hentes på

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside,

www.star.dk.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Regelgrundlag

Formålet med kontanthjælpsreformen er, at flere af de personer, der henvender sig til

kommunerne om hjælp, får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Alle skal

mødes med klare krav og forventninger – voksne om at komme i arbejde og unge om at

tage en uddannelse.

Unge, der ikke har en uddannelse, skal have en indsats, som sikrer, at de entydigt har

fokus rettet mod, at de skal i gang med en uddannelse, så snart det er muligt.

Kommunerne skal hjælpe den unge ved en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som

er baseret på en tidlig og grundig afklaring af den unges udfordringer og behov.

Som led i kontanthjælpsreformen er der derfor indført regler om, at unge under 30 år,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover ikke skal kunne få

kontanthjælp. De skal i stedet have uddannelseshjælp. Med unge uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, der hverken har gennemført en

erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (EGU), eller en videregående

uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har grundskolen eller en

studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), som højest gennemførte

uddannelse.

Unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og

gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, er i målgruppen ”uddannelsesparate”.

De, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en

uddannelse, defineres som ”åbenlyst uddannelsesparate”. Det kan for eksempel være

unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som

ikke har problemer ud over, at de intet job har.

De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, for eksempel fordi de har

problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig art, vil være i målgruppen

aktivitetsparate unge.

3.1

3.1.1

Lovgrundlag

Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp

Et af elementerne i kontanthjælpsreformen er, som det fremgår ovenfor, at

kontanthjælpen for alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, er afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp. Dette følger af lov om aktiv

socialpolitik (LAS) § 23.

Det er reglerne, der var gældende i 1. halvår af 2014, som er beskrevet. Sagerne, der er indgået i undersøgelsen er

behandlet efter disse. Der er efterfølgende kommet nogle ændringer af præciserende og uddybende karakter.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Unge, der er visiteret som aktivitetsparate og som deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, eller som har tilkendegivet at ville deltage i et sådant tilbud, har

herudover som hovedregel ret til et aktivitetstillæg efter at have modtaget

uddannelseshjælp i 3 måneder. I de tilfælde, hvor kommunen har visiteret den unge som

aktivitetsparat efter den 1. samtale har den unge ret til aktivitetstillæg allerede fra dette

tidspunkt. Det følger af LAS § 24.

Det indgår ikke i undersøgelsen at vurdere, om de ydelser, der er truffet afgørelse om

efter LAS, er opgjort korrekt. Det indgår heller ikke i undersøgelsen at vurdere andre

afgørelser, som kommunen måtte have truffet efter LAS.

3.1.2

Visitation af de unge

Vurdering af uddannelsesparathed

Det tidligere matchsystem er afskaffet ved kontanthjælpsreformen. Personer under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal enten vurderes som

uddannelsesparate eller aktivitetsparate, som det ligeledes fremgår ovenfor. Hensigten

er, at ingen bliver overladt til sig selv uden indsats. Reglerne findes i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 12 og 13, og i Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 1, nr. 12 og 13, samt § 2,

stk. 3 og 4.

De uddannelsesparate er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse inden

for et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår.

De aktivitetsparate er unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde en

uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Det kan

også skyldes graviditet, barsel eller adoption.

Beskæftigelsesministeriet har i orienteringsskrivelse af 3. februar 2014 præciseret,

hvordan kommunerne skal foretage visitation af uddannelseshjælpsmodtagere.

Visitationen skal baseres på en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige

ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.

Ved den 1. samtale kan unge, der vurderes ikke at have barrierer i forhold til

uddannelse, og derfor ikke har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en

uddannelse, som de kan gennemføre, visiteres som åbenlyst uddannelsesparate.

Ligeledes kan kommunen – i helt særlige tilfælde – ved den 1. samtale vurdere, at den

unge har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen uden tvivl

er aktivitetsparat (”åbenlyst” aktivitetsparat).

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Alle unge, der ved den 1. samtale ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller

”åbenlyst” aktivitetsparate, skal mødes som uddannelsesparate og gennemgå en

grundigere visitation.

I vurderingen af den unges uddannelsesparathed skal kommunen inddrage en række

faktorer, der har betydning for sandsynligheden for, at den unge gennemfører en

uddannelse. Det drejer sig om den unges motivation i forhold til uddannelse, den unges

sociale baggrund, den unges faglighed og den unges helbred.

Oplysninger i Jobnet

Efter hidtidige regler skulle kommunerne som led i kontaktforløbet påse, at de

oplysninger, som arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lagde ind i Jobnet, var

fyldestgørende.

Efter kontanthjælpsreformen skal den åbenlyst uddannelsesparate unge nu lægge

fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og

øvrige forhold af betydning for jobcentrets bistand til at finde arbejde ind i Jobnet. Den

unge skal også angive mindst ét beskæftigelsesmål. Herudover skal den unge lægge

oplysningerne ind i Jobnet senest 3 uger fra den første henvendelse til kommunen om

hjælp. Den unge skal løbende ajourføre oplysningerne.

Kommunerne har pligt til at påse, at de oplysninger, som den åbenlyst

uddannelsesparate unge lægger ind i Jobnet, er fyldestgørende. Det følger af reglerne i

LAB § 16, stk. 8, jf. § 13, stk. 1 og 2.

Koordinerende sagsbehandler

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har ret til en koordinerende

sagsbehandler, der skal sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats, som skal

koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Kommunen skal tilbyde den aktivitetsparate unge en koordinerende sagsbehandler

umiddelbart, når den unge er vurderet som aktivitetsparat. Det følger af LAB § 18 a.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for

at varetage sagsbehandlingen i samarbejde med den unge, herunder ansvarlig for

løbende at følge op på indsatsen og løbende at koordinere indsatsen i den enkelte sag

samt hjælpe den unge med at realisere sit uddannelses- eller beskæftigelsesmål.

Hensigten er, at den unge oplever kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.

Kommunen kan vælge at udpege en koordinerende sagsbehandler fra en anden

kommunal enhed end jobcentret. Det kan for eksempel være relevant, hvis hovedvægten

af den unges problemer skal løses af en anden forvaltning. Det betyder, at en

sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være koordinerende

sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Samtaler

Visitationen af unge er en ny måde at arbejde med vurdering af de unges kompetencer

og ressourcer på i kommunerne.

Den tidligere matchkategorisering foregik ved den 1. samtale og var en umiddelbar

vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold til at kunne komme i job.

Efter de nuværende regler skal visitationen sker over en længere og løbende proces,

hvor den unges ressourcer og behov afklares i en periode fra 1 uge og op til 3 måneder

samtidig med, at der aktivt arbejdes med den unges udvikling.

1. samtale skal afholdes senest 1 uge fra den unges første henvendelse til kommunen

om hjælp. Som udgangspunkt kan 1. samtale ikke afholdes samtidig med første

henvendelse, idet den unge forud for samtalen skal have forberedt sig ved at overveje

uddannelsesønsker, -mål og -muligheder. Dette skal den unge oplyses om i forbindelse

med tilmelding på Jobnet eller ved henvendelse til kommunen.

Efter afholdelse af den 1. samtale, skal der med unge, som ikke er åbenlyst

uddannelsesparate, gennemføres en grundigere visitation, der understøttes af mindst 2

samtaler yderligere inden for de første 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til

kommunen.

I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved den 1. samtale vurderer, at den unge er

aktivitetsparat og har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og/eller

sociale barrierer, skal disse samtaler ikke holdes. Denne mulighed er begrænset til

situationer, hvor der ikke er den mindste tvivl om, at den unge er aktivitetsparat, og at

der derfor ikke er brug for en grundigere visitation.

Samtalereglerne findes i LAB § 20 a, jf. § 16, stk. 6 og 7.

Det følger af lovbemærkningerne, at den 1. samtale er en visitationssamtale, hvor

kommunen med udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer i forhold til

uddannelse skal tale med den unge om, hvilken vej vedkommende skal gå. Forud for

visitationen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker, -mål

og muligheder. Samtalen skal resultere i, at den enkelte unge visiteres til det videre

forløb, som fører hen imod ordinær uddannelse.

Samtalerne suppleres med iværksættelse af en aktiv indsats samt læse-, skrive- og

regnetest og undervisning. Samtalerne tilrettelægges, så de bedst muligt følger op på og

understøtter den igangsatte indsats. Formålet er grundigt at afdække den unges

ressourcer og udfordringer i forhold til at tage en uddannelse for at iværksætte den rette

indsats, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrierer på

uddannelsesvejen. Efter 3 måneder skal den unge endeligt visiteres som henholdsvis

uddannelses- eller aktivitetsparat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Uddannelsespålæg

Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det

gælder uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat.

Jobcentret skal ved den 1. samtale pålægge den unge inden for en nærmere fastsat frist

at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som den unge på kortere eller længere sigt

kan påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår (1. trin af uddannelsespålægget).

Fristen fastlægges under hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende

støtte. For nogle uddannelsesparate vil fristen være kort eller unødvendig, fordi

uddannelsesvalget allerede er kendt. For andre unge med betydelige udfordringer kan

fristen være lang. Den unge skal hurtigst muligt i gang med at overveje relevante

uddannelser, og uddannelsesindsatsen skal tilpasses den enkelte unge.

Jobcenteret skal ud fra en vurdering af den unges forudsætninger pålægge den

pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere

uddannelser (2. trin af uddannelsespålægget).

Den unge er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, hvis den

pågældende optages på en uddannelse (3. trin af uddannelsespålægget).

Uddannelsespålæggets tre trin er beskrevet i LAB § 21 b, stk. 3, 1. punktum, og stk. 4

og 5, og danner rammen om indsatsen for den unge. Pålægget skal også indeholde de

indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge bliver parat til

at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Mentorstøtte

Mentorstøtte kan efter LAB § 31 b, gives som et tilbud til personer, som har behov for

mentorstøtte for at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse,

ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse.

Unge, der ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret, kan få tilbud om

mentorstøtte ved overgangen til ordinær uddannelse, så de kan få en god start på en

uddannelse, og risikoen for at falde fra uddannelsen kan mindskes.

Herudover gælder i øvrigt, at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har en

egentlig ret og pligt til mentorstøtte, hvis kommunen konkret vurderer, at det på grund

af den unges situation aktuelt ikke er muligt at tilbyde andre tilbud efter loven.

Andre tilbud

Uddannelseshjælpsmodtagere kan som led i en uddannelsesrettet indsats få tilbud om

vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med

løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan dog ikke gives til de unge, der vurderes

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

åbenlyst uddannelsesparate. Det følger af LAB § 32, stk. 1, § 42, stk. 4, § 42 a, stk. 1, §

51, stk. 1 og § 52. nr. 1.

Test og undervisning

Unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som altså

kun har grundskolen, skal læse-, skrive- og regnetestes inden for den første måned.

Testen skal afklare, om den unge har behov for læse-, skrive- regne- og/eller

ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær uddannelse.

Hvis testen viser et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Det følger af

LAB § 32 a, og BAB § 34, stk. 2 og 3.

3.1.3

Kommunens pligt til at oplyse sagen

Kommunen har ansvaret for, at de enkelte sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at

der kan træffes afgørelse. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (retssikkerhedsloven) § 10.

Bestemmelse blev indsat i loven i 2003. Hvilke oplysninger og undersøgelser, der er

nødvendige, beror ifølge lovbemærkningerne på en konkret vurdering fra sag til sag, men

vil ofte kunne udledes af de enkelte love, der fastsætter betingelserne for, hvornår

borgeren er berettiget til at modtage en ydelse fra loven. Lovbestemmelsen svarer til

almindelig gældende forvaltningsret om officialprincippet (undersøgelsesprincippet).

3.2

Principafgørelser

Ankestyrelsen har offentliggjort to principafgørelser, der handler om visitation efter de

nye regler i kontanthjælpsreformen. Det bemærkes, at disse først er offentliggjort efter,

at kommunerne har indsendt de sager, der er indgået i undersøgelsen.

3.2.1

Principafgørelse 50-14 – offentliggjort den 5. august 2014

Ankestyrelsen har i principafgørelsen truffet afgørelse i to sager om visitation af og

ydelse til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ankestyrelsen fastslog i de to konkrete sager, at kommunerne burde have givet

uddannelsespålæg og nærmere undersøgt oplysninger om de unges helbred, inden der

blev foretaget indplacering af de unge som uddannelsesparate. Ankestyrelsen hjemviste

på den baggrund begge sager til fornyet vurdering i kommunen.

I den ene sag fremgik blandt andet at den unge tidligere havde gennemført 9. klasse, og

at det ifølge kommunen ”på nuværende tidspunkt ikke (kan) udelukkes, at NN kan være

klar til at påbegynde uddannelse inden for de næste 12 måneder”.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke nærmere havde

undersøgt nogle oplysninger i sagen om, at den unge var i et længerevarende

behandlingsforløb hos en psykiater, som den unge gik hos hver uge, at den unge led af

social angst, panikangst og depression, samt at der fortsat ikke var fundet medicin, der

kunne hjælpe den unge.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at den unge efterfølgende havde oplyst til

kommunen, at hun var begyndt på ny medicin, hvor det var for tidligt at vurdere

effekten, at hun havde fået foretaget undersøgelse hos neurolog, da hun i en længere

periode havde døjet med hovedpine, og at hun måske skulle i et andet behandlingsforløb,

fordi psykiateren mente, ”at der er dybereliggende problematikker, der skal tages fat i”.

I den anden sag vurderede Ankestyrelsen heller ikke, at den var tilstrækkeligt oplyst til,

at det var muligt at tage stilling til, om den unge havde behov for ekstra støtte og hjælp i

længere tid end cirka et år, inden hun kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde visiteret den unge som

uddannelsesparat uden at have givet hende et uddannelsespålæg. Den unge havde

gennemført en HHX, haft forskelligt arbejde, læst et år på seminarium og læst

finansøkonomi. Kommunen havde i sin partshøring inden afgørelsen oplyst, at den unge

var indplaceret i målgruppen som uddannelsesparat på baggrund af ”en vurdering af dit

uddannelsesniveau og din hidtidige beskæftigelse”.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at kommunen ikke nærmere havde undersøgt de

oplysninger, som den unge var fremkommet med, blandt andet om at være syg efter at

have været udsendt i militærtjeneste, at være diagnosticeret med panikangst og at gå til

samtaler på en angstklinik.

3.2.2

2014

Principafgørelse 87-14 - offentliggjort den 20. december

Ankestyrelsen fastslår i principafgørelsen, at et uddannelsespålæg til en

uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde

oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.

Uddannelsespålægget og dets tre trin - forslag til kompetencegivende uddannelse,

ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse - danner

rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtager.

Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om den unges:

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, der understøtter

det relevante trin i uddannelsespålægget og dermed fremdrift i forhold til

uddannelsesmålet,

aftalte tilbud og teste,

frist for uddannelsespålæggets trin,

ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, som påhviler den unge,

tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, og

ansvar og dato for opfølgning

Uddannelsespålægget skal være udarbejdet sammen med den unge og drøftet med

denne ved en samtale.

Principafgørelsen fastslår også, at når kommunen giver tilbud efter kapitel 9b-12 i

beskæftigelsesindsatsloven til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat

uddannelseshjælpsmodtager, skal det ske i uddannelsespålægget. Det betyder, at

tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget. Reglerne om jobplan gælder ikke for

uddannelseshjælpsmodtagere.

Endvidere fastslår principafgørelsen, at udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg

er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende

grundlag. Udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et

fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den

uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de

afgørelser, som kommunen skal træffe overfor den unge.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

4 Materiel vurdering af den unges

indplacering efter kommunernes

endelige visitation

4.1 Kommunernes indplacering af den unge efter endt

visitation

Af de 102 sager, som er indgået i undersøgelsen, er den unge i lidt mere end halvdelen,

svarende til 54 sager, visiteret som uddannelsesparat. Heraf er der i 12 sager tale om, at

den unge allerede ved 1. samtale er visiteret som åbenlyst uddannelsesparat.

Den unge er i de resterende 48 sager, indplaceret som aktivitetsparat efter endt

visitation. Det vil sige umiddelbart efter 1. samtale eller efter endt visitationsperiode.

Figur 4.1

Indplacering efter endt visitation, opgjort i antal

Åbenlyst

uddannelsesparat

Uddannelsesparat

Aktivitetsparat

"Åbenlyst"

aktivitetsparat

Der er 48 sager, hvor den unge er visiteret som aktivitetsparat, og heraf har kommunen i 8 af sagerne vurderet ved 1. samtale,

at den unge har helt særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, det vil sige, at den unge er

”åbenlyst” aktivitetsparat.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 83 procent af sagerne har foretaget en korrekt

indplacering af den unge efter endt visitation.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

I 17 procent af sagerne, svarende til 17 sager, er indplaceringen efter en konkret

vurdering ikke sket i overensstemmelse med reglerne. Det vil sige, at indplaceringen ikke

er korrekt eller, at det foreliggende oplysningsgrundlag ikke har været tilstrækkeligt til at

foretage indplaceringen.

Figur 4.2

Fordelingen af korrekte og ikke-korrekte indplaceringer, opgjort i antal

Antal korrekte

indplaceringer

Antal ikke-korrekte

indplaceringer

Eksempler på sager, hvor indplaceringen er rigtig

Sag nr. 27:

En 18-årig kvinde er flyttet tilbage til kommunen. Hun giver ved den 1.

samtale udtryk for, at hun gerne vil være kosmetolog, og at hun skal begynde på HF til

efteråret. Hun bor nu på et kollegium i tilknytning til skolen. Hun har tidligere været

begyndt på HF, men holdt op efter at hun havde været udsat for et overfald. Hendes

mor, bror og søster er psykisk syge. Moderen og søsteren er ofte indlagt. Hun har ingen

økonomiske eller helbredsmæssige problemer. Kommunen vurderer hende som åbenlyst

uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at det er korrekt, når kommunen allerede ved den 1. samtale

har kunnet vurdere, at den unge ikke har barrierer i forhold til uddannelse, og derfor ikke

har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en uddannelse. Hendes

motivation og forhold i øvrigt er afgørende og vejer i denne forbindelse tungere end

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

overfaldet og de psykiske forhold i familien. Kommunen har inddraget alle relevante

faktorer, jf. nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.

Sag nr. 9:

En 18-årig kvinde, der bor hos sin mor, har været i gang med et par

uddannelser, men er stoppet, blandt andet på grund af faderens død. Hun lider af angst

udløst af faderens død. Hun får 1. trin af uddannelsespålægget i forbindelse med den 1.

samtale. Ved den 2. samtale er hun ikke afklaret med hensyn til valg af uddannelse, og

hun har ikke fået sorgen bearbejdet. Hun udebliver fra samtaler, men sagsbehandleren

holder fast. Ved den 3. samtale tilbydes hun psykologhjælp, men afslår, da hun er ved at

være ovenpå igen. Hun skal dagen efter samtalen til orientering om uddannelsen til

social- og sundhedsassistent (SOSU) på Handelsskolen og får 2. trin af

uddannelsespålægget. Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat. Inden sagen

sendes til Ankestyrelsen, som led i praksisundersøgelsen, ringer hun og fortæller, at hun

er optaget på grundforløbet til SOSU.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen som uddannelsesparat er korrekt og er sket

i overensstemmelse med reglerne. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer, jf.

nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.

Sag nr. 57:

En 24-årig mand søger hjælp efter at være tilflyttet kommunen. Han er

ordblind og har gået i skole i 12 år, men det er anført, at det kun svarer til 4 års

skolegang. Han blev misbrugt af sin far som barn, har været anbragt i plejefamilier og

har ingen kontakt til sine 4 søskende. Han har forsøgt uddannelse på landbrugsområdet,

men har måttet opgive på grund af psykiske problemer, som han er ved at blive udredt

for. Han har primært levet af kontanthjælp. Han bor med sin kæreste, og de har

økonomiske problemer. Han får uddannelsespålæggets 1. trin. Han kommer i

virksomhedspraktik i et landbrug, da han gerne vil have en uddannelse inden for

området, hvis det er muligt. Kommunen visiterer ham som aktivitetsparat. Af

kommunens journal fremgår, at ”Praktikken kører storartet” og ”kører videre med 20

timer om ugen endnu en periode”.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen som aktivitetsparat aktuelt er korrekt. Selv

om han fungerer fint i sin praktik, har han så store udfordringer, at det endnu er for

tidligt at vurdere, om han inden for et år vil kunne begynde på og derefter gennemføre

en uddannelse. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer, jf. nedenfor under

afsnit 4.3, i vurderingen.

Sag nr. 78:

En 24-årig mand henvender sig efter, at han er tilflyttet kommunen i egen

bolig. Han håber at kunne klare situationen efter, at han i et par år har boet med massiv

støtte på forskellige forsorgshjem. Han er ny-diagnosticeret med en alvorlig psykisk

lidelse i form af skizofreni. Han har gennemført folkeskolens 10. klasse, men han har

aldrig opnået en fast tilknytning til det videregående uddannelsessystem eller

arbejdsmarkedet. Han har tidligere haft massivt misbrug af både alkohol og medicin,

men angiver, at han ”for tiden kun ryger hash”. Han er usikker på, hvilken uddannelse,

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

han skal sigte mod. Kommunen vurderer ved den 1. samtale, at der ikke er mindste tvivl

om, at han er aktivitetsparat. Kommunen vurderer derfor ikke, at der er brug for en

grundigere visitation.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen som ”åbenlyst” aktivitetsparat er korrekt.

Det vurderes, at den unge har særlige komplekse udfordringer i form af

helbredsmæssige og sociale barrierer. Kommunen har inddraget alle relevante faktorer,

jf. nedenfor under afsnit 4.3, i vurderingen.

Eksempler på sager, hvor indplaceringen ikke er korrekt

Sag nr. 22:

En 18-årig kvinde giver under den 1. samtale udtryk for, at hun gerne vil

være kok og derfor begynde på grundforløbet ”Mad til Mennesker”. Hun har to gange før

været tilmeldt på grundforløbet. Den 1. gang blev hun smidt ud på grund af fravær og

den 2. gang begyndte hun slet ikke. Hun har fået flere tilbud for at få afklaret sine faglige

og sociale kompetencer, men udebliver ofte uden grund. Hun lider af ADHD og har

tidligere haft et stort alkoholproblem (1�½ flaske vodka om dagen). Hun angiver, at hun

har hukommelsesbesvær og svært ved at komme op om morgenen, da hun spiller

computerspil hele natten. Hun og kæresten er nu smidt ud af deres lejlighed, da de ikke

har betalt husleje. Hun bevilges mentorstøtte, indtil det bliver muligt med mere

permanent støtte fra kommunens ADHD-team. Sagsbehandleren vurderer, at hun er

meget umoden og har behov for tilbud og aktiviteter, der kan bringe hende nærmere en

uddannelse. Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen ikke er korrekt. Kvinden har store

problemer med motivation, mødestabilitet og økonomi. Kommunen er bekendt med en

ADHD-diagnose og et tidligere voldsomt alkoholmisbrug. Hun bør på de foreliggende

oplysninger vurderes som aktivitetsparat.

Sag nr. 62:

En 20-årig kvinde måtte ophøre med at læse HF på grund af psykiske

problemer. Hun bor alene, da hun henvender sig til kommunen , men hendes kæreste

flytter ind i løbet af visitationsperioden. Hun har ingen kontakt til sin far, sparsom

kontakt til sin mor og rigtig god kontakt til sin mormor. Hun har været anbragt uden for

hjemmet og haft en vanskelig opvækst. Hun mangler selvtillid og ”har det svært pga.

psykiske problemstillinger”. Hun sover ikke om natten og har dårlig ryg og daglige

smerter. Hun har svært ved at overskue sit liv. Hun fritages for at deltage i

beskæftigelsesrettede tilbud efter sygemelding fra egen læge. Hun henvises tidligt i

forløbet til psykologhjælp, men er ved slutningen af visitationsperioden ikke kommet i

behandling. Hun har ”forsøgt kontakt til flere psykologer, men der er lang ventetid”. I

slutningen af visitationsperioden siger hun, at hun gerne vil have en støtte- og

kontaktperson, som kan hjælpe hende med at komme i psykologbehandling, få styr på

økonomien, struktur i hverdagen og efterfølgende støtte i forhold til uddannelse.

Kommunen vurderer hende som uddannelsesparat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen ikke er korrekt. Hun er sygemeldt, og det er

tvivlsomt, hvad hun fejler, men hun har blandt andet psykiske problemer, og det har

lange udsigter med at komme i behandling. Hendes selvtillid er i bund, hun mangler

forældreengagement og hendes netværk virker sparsomt. Hun har opgivet tidligere

uddannelse, har økonomiske problemer og en vanskelig opvækst som ballast. Det er ikke

realistisk at forvente, at hun kan påbegynde en ordinær uddannelse på almindelige vilkår

inden for et år. Kommunen burde have vurderet hende som aktivitetsparat.

4.2

Oplysningsgrundlaget

Som tidligere anført er kommunen forpligtet til at sørge for, at den enkelte sag er

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

I 92 af sagerne mangler ingen eller kun enkelte mindre oplysninger. Det vil sige, at

kommunerne i 90 procent af sagerne har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne

indplacere den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller

aktivitetsparat.

Oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt i 10 sager, svarende til 10 procent af sagerne. I

disse sager mangler oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af, om

indplaceringen samlet set er rigtig og sket i overensstemmelse med reglerne.

Tabel 4.1

I hvilket omfang er sagen oplyst

antal

Ingen oplysninger mangle

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Væsentlige oplysninger mangler

I alt

102

procent

100

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt

Sag nr. 34:

En 21-årig kvinde har været kontorelev og drømmer om at blive

webintegrator. Hun oplyser ved den 1. samtale, at hun lider af en brusksygdom, så hun

skal have siddende arbejde. Under den 2. samtale oplyser hun blandt andet, at hun har

en lidelse i den ene fod, og at hun skal gennemgå en tarmundersøgelse. Der er modtaget

epikrise fra psykiatrien, hvoraf det fremgår, at hun er under udredning for en forstyrret

personlighedsstruktur, som er uspecificeret, skizotypisk sindslidelse, negative

barndomsoplevelser og manglende emotionel omsorg og alkoholforbrug. Hun har afbrudt

forløbet som kontorelev ”med baggrund i manglende fremmøde”. Kommunen har

noteret, at generel helbredserklæring er indhentet, men erklæringen fremgår ikke af

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

sagen, og den er ikke nærmere omtalt i sagen. Kommunen har erklæret hende som

uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Kommunen burde nærmere

have undersøgt de helbredsmæssige oplysninger, inden den endelige visitation blev

foretaget.

Sag nr. 35:

En 20-årig kvinde henvender sig til kommunen efter at have afbrudt sit

uddannelsesforløb. Hun har svært ved at være sammen med andre mennesker.

Kommunen vurderer hende som aktivitetsparat på baggrund af hendes afbrudte

uddannelsesforløb sammenholdt med, at hun har en række helbredsmæssige problemer

af psykisk karakter.

Ankestyrelsen vurderer,

at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Der er ingen nærmere

oplysninger om kvindens helbredsmæssige eller sociale forhold, udover at hun har

problemer med det psykiske helbred. Der er ingen diagnose eller lægefaglige oplysninger

eller oplysninger om, hvad kommunen har lagt til grund ved vurderingen af, at hendes

problemer er af en sådan karakter og intensitet, at hun er aktivitetsparat. Disse

oplysninger bør foreligge, inden kommunen foretager sin endelige visitation.

4.3 Kommunens inddragelse af de relevante faktorer

ved vurderingen af den unges uddannelsesparathed

Ankestyrelsen har i undersøgelsen vurderet, om kommunerne har inddraget de faktorer,

som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i orienteringsskrivelsen af 3. februar

2014 har nævnt, som faktorer, der kan indgå i vurderingen af den unges

uddannelsesparathed.

De nævnte faktorer er den unges motivation i forhold til uddannelse, den unges faglighed

den unges sociale baggrund, og den unges helbred.

Det afhænger af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag, i hvilket omfang de

enkelte faktorer bør have betydning ved vurderingen.

I langt de fleste sager har kommunerne inddraget en eller flere af de nævnte faktorer.

Kun i én enkelt sag fremgår det, at kommunen ikke har inddraget en eller flere af

faktorerne.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 4.3

Kommunerne har inddraget en eller flere af de relevante faktorer i vurderingen

ved den endelige visitation af den unge, opgjort både på antal og procent

Alle inddraget

3 inddraget

Antal

2 inddraget

1 inddraget

Procent

Ingen inddraget

Sag, hvor kommunen slet ikke har inddraget de nævnte faktorer

Sag nr. 100:

En 20-årig kvinde har været i gang med en uddannelse, der blev afbrudt.

Hun blev syg for to år siden. Hun har smerter og er under udredning. Ved den 2. samtale

oplyser hun, at hun vil begynde på HF i den hensigt at blive pædagogassistent og arbejde

i en børnehave. Hun bor med sin kæreste hos dennes far i en campingvogn og vil nu

søge lejlighed. Kommunen giver hende 2. trin af uddannelsespålægget og vurderer, at

hun ”lige er inde og søge forsørgelse i nogle måneder og er derefter godt på vej i den

rigtige retning i forhold til uddannelse”. Hun vurderes som aktivitetsparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har inddraget de foreliggende oplysninger

om de relevante faktorer i vurderingen. Kommunen burde have indhentet yderligere

oplysninger om hendes situation inden endelig indplacering. Der mangler

helbredsmæssige oplysninger, oplysninger om social baggrund, herunder om økonomi,

og også nærmere oplysninger om hendes faglighed.

Ankestyrelsen vurderer også, at indplaceringen som aktivitetsparat ikke er korrekt. De

foreliggende oplysninger om motivation peger på, at hun er uddannelsesparat og ikke

aktivitetsparat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

4.3.1

Den unges motivation

I 91 procent af sagerne, svarende til 93 sager, har kommunerne i det omfang, det har

haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges motivation i forhold til

uddannelse, for eksempel den unges generelle trivsel, selvtillid og selvværd samt

forventninger, i vurderingen af indplaceringen.

Tabel 4.2

Kommunen har inddraget den unges motivation

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

4.3.2

Den unges faglighed

I 91 procent af sagerne, svarende til 93 sager, har kommunerne i det omfang, det har

haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges hidtidige præstationer og

holdninger, frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser samt organisationsarbejde og

frivilligt arbejde med videre.

Tabel 4.3

Kommunen har inddraget den unges faglighed

Antal

Nej

I alt

102

procent

100

Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har inddraget den unges motivation og

faglighed ved vurderingen af indplaceringen

Sag 18:

En 21-årig kvinde er enlig mor til et 1-årigt barn. Hun afbryder uddannelsen til

gastronom efter 5 ugers forløb. Det er for stressende som eneforsørger, og hun har ikke

pasningsmuligheder ud over vuggestuen. Familien har ikke mulighed for at træde til, og

hun er tilknyttet familieafdelingen, hvor hun søger aflastning. Kommunen vurderer hende

som aktivitetsparat, da hun ”er i kontakt med familieafdelingen” og ”under behandling for

psoriasis”. Hun oplyser, at hendes læge mener, at hendes psoriasis er opstået på grund

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

af stress. Hun vil gerne i første omgang tage 9. klasses eksamen igen for at forbedre sine

karakterer.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har kunnet foretage en korrekt

indplacering på baggrund alene af de foreliggende oplysninger om hendes sociale forhold

og helbred. Disse oplysninger er ufuldstændige, og kommunen burde inden

indplaceringen som aktivitetsparat have indhentet nærmere oplysninger om hendes

netværk og lægelige oplysninger om hendes helbredsforhold. Kommunen burde også

have inddraget hendes motivation og hendes faglighed i vurderingen.

4.3.3

Den unges sociale forhold

I 88 procent af sagerne, svarende til 90 sager, har kommunerne i det omfang, det har

haft betydning for indplaceringen, inddraget forældrenes engagement og baggrund,

omgangskredsens baggrund og holdning, samt den unges boligsituation, afstand til

uddannelsessted, økonomiske situation og familiemæssige forhold.

Tabel 4.4

Kommunen har inddraget den unges sociale forhold

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har inddraget den unges sociale forhold

ved vurderingen af indplaceringen

Sag nr. 11:

En 24-årig mand er efter 1�½ års studier ophørt med uddannelsen til

elektroingeniør. Han lider af svag ADHD og har aktuelt en svag depression. Han kommer

i vellykket praktik som urmager og vil søge optagelse på urmageruddannelsen.

Kommunen vurderer ham som aktivitetsparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at det ikke er klargjort, hvorfor den unge er visiteret som

aktivitetsparat og ikke som uddannelsesparat. Kommunen har nævnt, at han bor alene.

Kommunen burde herudover have inddraget oplysninger om hans forældre, netværk og

sociale baggrund i øvrigt. Hertil kommer, at hans motivation, faglighed og

helbredsmæssige forhold er nævnt i sagen, men ikke uddybet.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

4.3.4

Den unges helbredsmæssige forhold

I 86 procent af sagerne, svarende til 88 sager, har kommunerne i det omfang, det har

haft betydning for indplaceringen, inddraget den unges psykiske problemer, misbrug

samt søvn, kost og motion.

Kommunen har således i de resterende sager 14 sager, der er indgået i undersøgelsen,

ikke inddraget den unges helbredsmæssige forhold.

Tabel 4.5

Kommunen har inddraget den unges helbredsmæssige forhold

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

Eksempel på sag, hvor det ikke fremgår, at kommunen har inddraget den unges

helbredsmæssige forhold i vurderingen af indplaceringen

Sag nr. 73:

En 19-årig mand henvender sig til kommunen, efter at han har afsonet 60

dages fængsel på grund af grov vold og overtrædelse af våbenloven. Han har afsluttet 9.

klasse og taget grundforløbet til uddannelsen som kok/bager. Han har diagnosen ADHD.

Han får ifølge kommunen ikke medicin, da han ikke kan aflægge urinprøve, fordi han

tager stoffer. Han bor hos sin mor, der er enke, har en 16-årig kæreste, der ikke er

misbruger, men har ellers udelukkende ”misbrugskammerater”. Han tror ikke meget på

misbrugsbehandling, men virker motiveret ved den 2. samtale, hvor han siger, at han er

påvirket af amfetamin. Han ønsker en uddannelse som misbrugskonsulent og kommunen

vurderer ham som uddannelsesparat. Han fritages for rådighedsforpligtelsen, da han ikke

vurderes i stand til at deltage i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da

der er plads på et behandlingscenter tager kommunen kontakt til ham, men han vender

ikke tilbage. Han indkaldes efterfølgende til samtaler, men udebliver.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen burde have foretaget en indplacering af den

unge som aktivitetsparat. Kommunen har ikke inddraget hans helbredsmæssige forhold i

vurderingen. Han har så voldsomt et misbrug, at han ikke kan forventes at påbegynde en

uddannelse inden for et år og gennemføre den på ordinære vilkår.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

5.1

5.1.1

Vurdering af visitationsprocessen

Individuelle samtaler

1. samtale

Senest en uge fra den unges første henvendelse til kommunen om uddannelseshjælp,

skal der afholdes en første individuel samtale.

I alle 102 sager, der er indgået i undersøgelsen, har kommunerne afholdt en 1. samtale

med den unge. I 25 af sagerne er samtalen dog ikke afholdt inden for en uge. Det svarer

til 25 procent af sagerne.

Tabel 5.1

1. samtale er afholdt inden for en uge efter første henvendelse

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

5.1.2

Efterfølgende samtaler

Udover den 1. samtale skal kommunen afholde individuelle samtaler med den unge

mindst to gange inden for de første 3 måneder fra pågældendes første henvendelse til

kommunen om hjælp.

Undtaget herfra er dog de tilfælde, hvor den unge ved 1. samtale er vurderet åbenlyst

uddannelsesparat eller i helt særlige tilfælde er vurderet til at have svære komplekse

udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer (”åbenlyst” aktivitetsparat).

Undersøgelsen viser, at kommunen i 35 ud af de 82 sager, hvor den unge er vurderet

som uddannelsesparat eller aktivitetsparat, har afholdt det pligtige antal samtaler inden

for de frister, der er givet i reglerne om det individuelle samtaleforløb.

Af de 20 sager, hvor den unge er vurderet åbenlyst uddannelsesparat eller ”åbenlyst”

aktivitetsparat ved den 1. samtale, har kommunen alene været pligtig at afholde den 1.

samtale, og det er i 15 sager sket inden for fristen på en uge efter den unges første

henvendelse om hjælp.

Kommunen har således i 50 ud af de 102 sager i undersøgelsen overholdt reglerne om

det individuelle samtaleforløb både for så vidt angår antallet af samtaler og for

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

overholdelse af tidsfristerne for afholdelse af samtalerne. Det svarer til, at kommunerne

har overholdt reglerne om samtaleforløb i 49 procent af sagerne.

Tabel 5.2

Overholdelse af reglerne om de individuelle samtaler, opgjort i antal sager

Åbenlyst

uddannelses-

parate

1. samtale afholdt inden en uge efter 1.

henvendelse (åbenlyst

uddannelsesparate og "åbenlyst"

aktivitetsparate)

1. samtale afholdt inden en uge efter 1.

henvendelse og mindst yderligere to

samtaler afholdt inden tre måneder efter

1. henvendelse (uddannelsesparate og

aktivitetsparate)

1. samtale afholdt mere end en uge efter

1. henvendelse eller mindst yderligere to

samtaler er ikke afholdt inden tre

måneder efter 1. henvendelse

I alt

102

Uddannelses-

parate

Aktivitets-

parate

"åbenlyst"

aktivitets-

parate

I alt

5.2

5.2.1

Uddannelsespålæg

1. trin

Alle unge skal ved den 1. samtale gives 1. trin af uddannelsespålægget. Det vil sige, at

kommunen skal pålægge den unge, inden for en nærmere fastsat frist, at komme med

relevante forslag til en eller flere studie eller erhvervskompetencegivende uddannelser,

som den unge på kortere eller længere sigt kan påbegynde og gennemføre på

almindelige vilkår.

I 60 sager, svarende til 59 procent af samtlige sager, har kommunen givet den unge 1.

trin af uddannelsespålægget. Det vil sige, at det kun er i godt halvdelen af sagerne i

undersøgelsen, at kommunerne har overholdt reglen herom.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Tabel 5.3

Kommunen har givet den unge uddannelsespålæg – 1. trin

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

Eksempel på sag, hvor kommunen ikke har afgivet 1. trin af

uddannelsespålægget

Sag nr. 92:

En 21-årig mand har stadig hukommelsesbesvær efter hjernerystelse. Han

er efter 3. samtale ikke udredt for de neurologiske gener. Han giver udtryk for, at han

gerne vil være pædagog, men føler sig ikke klar endnu, da dans og artisteri trækker. Han

kommer i virksomhedspraktik hos en kammerat. Kommunen vurderer ham

uddannelsesparat, men han får ikke noget uddannelsespålæg.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har fulgt reglerne i forhold til at afdække

den unges ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse. Uddannelsespålæg skal

gives (og samtaler skal afholdes) efter reglerne, for at den unge hurtigt kan komme i

gang med at overveje relevante uddannelser, og for at uddannelsesindsatsen kan

tilpasses den enkelte unge.

5.2.2

2. trin

I 32 af sagerne, svarende til 31 procent af samtlige sager, er den unge ud fra en

vurdering af den unges forudsætninger pålagt inden for en nærmere fastsat frist at søge

om optagelse på en eller flere uddannelser.

Hvornår kommunen skal give dette 2. trin af uddannelsespålægget, afhænger af

omstændighederne i den konkrete sag.

Ankestyrelsen har ikke som et led i undersøgelsen foretaget en vurdering af, om

kommunerne i alle sager burde have givet 2. trin af uddannelsespålægget i alle sager.

Det er kun i de sager, der er nævnt som eksempler, at denne vurdering er foretaget.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Tabel 5.4

Kommunen har givet den unge uddannelsespålæg – 2. trin

Antal

Nej

I alt

102

Procent

100

5.2.3

3. trin

I 12 sager, svarende til 12 procent af samtlige 102 sager, er den unge påbegyndt eller

optaget på uddannelsen. I 26 sager, fremgår det ikke, om den unge er påbegyndt eller

optaget på uddannelsen. Der er således 25 procent af sagerne, hvor det ikke vides, om

kommunen har givet den unge 3. trin af uddannelsespålægget.

Det afhænger også af omstændighederne i de konkrete sager, hvornår kommunerne skal

give 3. trin af uddannelsespålægget.

Ankestyrelsen har derfor heller ikke som et led i undersøgelsen foretaget en vurdering af,

om kommunerne i alle sager burde have givet 3. trin af uddannelsespålægget i alle

sager. Det er kun i de sager, der er nævnt som eksempler, at denne vurdering er

foretaget.

Tabel 5.5

Kommunen har givet den unge uddannelsespålæg – 3. trin

Antal

Nej

Nej, men er optaget på uddannelsen

Fremgår ikke

I alt

102

Procent

100

Eksempel på sag, hvor den unge er optaget på en uddannelse

Sag nr. 99:

En 21-årig mand vurderes ved 1. samtale som åbenlyst uddannelsesparat.

Han er netop blevet fyret på grund af ordrenedgang. Han har 9. klasses afgangseksamen

og har tidligere været i gang med grundforløb til mekaniker og murer, men har ikke

gennemført nogen af forløbene. Han har et godt netværk og alt andet peger også mod,

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

at han snarest kan gennemføre en uddannelse. Han får 1. trin af uddannelsespålægget

og gennemgår 4-ugers virksomhedspraktik ved et fitness center for at kunne kvalificere

sit uddannelsesvalg. Ved næste samtale meddeler han, at han har søgt og er optaget på

en 1-årig HG, og at han efterfølgende vil søge elevplads inden for butiksområdet.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen korrekt har pålagt den unge at komme med

relevante uddannelsesforslag, og at 2. del af uddannelsespålægget bliver overflødigt, idet

3. del af uddannelsespålægget opfyldes ved, at den unge meddeler, at han efter nu skal i

gang med en uddannelse.

5.3 Iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats

Uddannelseshjælpsmodtagere kan som led i en uddannelsesrettet indsats få tilbud om

mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt

ansættelse med løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan dog ikke gives til de unge, der

vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Ankestyrelsen har opgjort i hvilket omfang, kommunerne har givet tilbud til de unge. Det

er ikke indgået i undersøgelsen at foretage en vurdering af, om tilbud eller mangel på

tilbud i sagerne er sket korrekt eller hensigtsmæssigt. Ankestyrelsen har dog vurderet

tilbuddene i nedenstående eksempler på sager.

Af tabel 5.6 fremgår, at kommunerne i 76 af de indsendte sager har givet den unge et

eller flere af disse tilbud, hvilket svarer til 75 procent af sagerne.

Tabel 5.6

Omfanget af aktiviteter og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,

kapitlerne 9 b – 12,

Antal

Aktiviteter og tilbud er iværksat

Aktiviteter og tilbud er ikke iværksat

I alt

102

Procent

100

Tabel 5.7 viser, hvilke og hvor mange forløb af de forskellige former for aktiviteter og

tilbud, som er iværksat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Tabel 5.7

Hvilket forløb er iværksat og hvor mange, opgjort i antal sager

Et forløb

To forløb

Mere end

to forløb

Mentorstøtte

Vejledning og opkvalificering

Virksomhedspraktik og nytteindsats

Ansættelse med løntilskud

Nej

I alt

Figur 5.1 nedenfor viser, om der i de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat

aktiviteter og tilbud, er givet et eller flere tilbud, og om der i den enkelte sag er givet

flere af samme slags tilbud.

Af figuren ses, at der er 54 sager, hvor der alene er iværksat én slags aktiviteter og

tilbud, heraf er der dog i 14 sager givet to eller flere forløb af dette. I 21 af sagerne har

kommunen iværksat to forskellige slags aktiviteter og tilbud. Heraf har den unge i 4 af

sagerne fået mere end et forløb af enten den ene eller begge slags aktiviteter og tilbud.

I én enkelt sag har kommunen iværksat tre former for aktiviteter og tilbud, hvor den

unge har fået et forløb af hver af disse. Det er i denne sag kun ansættelse med

løntilskud, der ikke har været iværksat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 5.1

Antal sager, hvor der er iværksat aktiviteter og tilbud fordelt på, om

kommunen har givet den unge et eller flere forløb af samme form for aktiviteter og tilbud

1 slags aktivitet/tilbud

2 slags aktivitet/tilbud

3 slags aktivitet/tilbud

heraf 2 eller flere forløb af

samme slags

Sagen, hvor kommunen har iværksat tre former for aktiviteter og tilbud

Sag nr. 90:

En 18-årig mand, der har flere års erhvervserfaring, er opsagt fra et EGU-

uddannelsesforløb. Han kan ikke klare tunge løft på grund af en skade i skulderen, og

han lider ind imellem af migræne. Han er ikke interesseret i at genoptage EGU-forløbet.

Han får i første omgang et vejlednings- og afklaringsforløb. Han får 1. trin af

uddannelsespålægget, og kommunen iværksætter ordblindeundervisning. Han får

efterfølgende en mentor og en praktikplads på et hotel med restaurant. Kommunen har

to formål med tilbuddene om mentor og praktik. Dels skal det afklares, hvad han kan

uddanne sig indenfor, dels skal han lære normer på en arbejdsplads, da tidligere forløb

har vist, at han kan have vanskeligt ved at vurdere, hvornår han kan tillade sig at blive

væk, hvad der er legal grund til at melde sig syg osv. Kommunen vurderer ham som

uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen har taget hånd om ham og givet ham

meningsfulde tilbud som led i en grundig visitationsproces. Ankestyrelsen vurderer også,

at en sådan gennemtænkt tilbudsgivning kan være en forudsætning for, at ordinær

uddannelse kan påbegyndes inden for et år fra henvendelsen.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

5.3.1

Mentorstøtte.

Det fremgår af tabel 5.7 ovenfor, at kommunerne har givet mentorstøtte i 23 sager,

svarende til 30 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat aktiviteter og

tilbud.

Eksempler på sager, hvor mentorstøtte er givet

Sag nr. 7:

En 22-årig kvinde har haft et stofmisbrug, siden hun var 14 år, og hun er

diagnosticeret med angst og depression. Hun har øjensynlig ikke tidligere været i gang

med en uddannelse. Kommunen har visiteret hende som aktivitetsparat. Der er ikke

afholdt samtaler fuldt ud efter reglerne og ikke givet uddannelsespålæg. Mentorstøtte er

givet i en time pr. uge i 6 måneder for at støtte hende i ”at komme mere ud og møde op

til sine aftaler” og for på sigt at støtte hende i at møde op i et beskæftigelsesfremmende

tilbud.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen korrekt har vurderet, at hun har behov for

mentorstøtte. En mentor er i denne sag nødvendig for at opnå og fastholde aktiviteter

med videre.

Sag nr. 82:

En 24-årig mand med studentereksamen har været i gang med en

uddannelse, der imidlertid er afbrudt. Kommunen vurderer ham som uddannelsesparat

ved den 1. samtale, men ved den endelige visitation vurderes han som aktivitetsparat.

Han har fået uddannelsespålæggets trin 1 og 2. Kommunen har ved den 3. samtale givet

ham mentorstøtte 1�½ time om ugen i 6 måneder. Han har røget hash i de sidste 5 år og

er udeblevet fra en samtale. Han virker sløv ved den 3. samtale efter at have røget hash

dagen før, men han erklærer sig motiveret for ophør med misbruget. Kommunen har

ikke fundet ham i stand til at deltage i tilbud på grund af misbruget.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen korrekt har vurderet, at han har behov for

mentorstøtte for at formidle kontakt til relevante tilbud, for at komme ud af sit misbrug

og for at komme i gang med en uddannelse.

5.3.2

Vejledning og opkvalificering

Det fremgår også af tabel 5.7, at kommunerne har givet vejledning og opkvalificering i

50 sager, svarende til 66 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har iværksat

aktiviteter og tilbud.

Eksempel på sag, hvor vejledning og opkvalificering er bevilget

Sag nr. 96:

En 28-årig mand bor sammen med sin kæreste og deres fællesbarn samt et

barn fra tidligere forhold. Han er løsladt efter 8 måneders fængsel for hæleri og

besiddelse af våben. Han er herudover taget for kørsel uden kørekort og skal afsone en

trusselsdom. Han oplever kaos i hovedet, som bevirker, at det hurtigt slår klik, og han

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

skal udredes for ADHD. Han har en drøm om at blive guldsmed, men har svært ved at

overskue, hvad han uddannelsesmæssigt skal satse på. Det aftales, at han skal tilmelde

sig ”Dialog mod vold”. Han får herudover et tilbud om at deltage i et særligt tilrettelagt

afklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på at forbedre

det fysiske og psykiske funktionsniveau ved målretning mod struktur og stabilitet i

hverdagen.

Ankestyrelsen vurderer,

at det er hensigtsmæssigt, at kommunen har tilbudt den

unge med de beskrevne udfordringer et særligt tilrettelagt afklaringsforløb, således som

det er beskrevet.

5.3.3

Virksomhedspraktik og nytteindsats

Det fremgår yderligere af tabel 5.7, at kommunerne har iværksat virksomhedspraktik og

nytteindsats i 25 sager, svarende til 33 procent af de 76 sager, hvor kommunerne har

iværksat aktiviteter og tilbud.

Eksempler på sager, hvor virksomhedspraktik er bevilget

Sag nr. 92:

En 21-årig mand, som kommunen vurderer som uddannelsesparat. Han har

forskellige neurologiske gener, som ikke nærmere undersøges. Han giver under den 2.

samtale udtryk for, at han gerne vil i praktik i en børnehave, ”da det matcher hans

fremtidige uddannelsesønsker”. Han er dog ikke klar endnu, da dans og artisteri trækker.

Efter den 2. samtale kommer han i praktik i 4 uger hos en kammerat, der har et

kaffefirma. Under forløbet går firmaet konkurs. Sagsbehandleren er opmærksom på, at

”almindelig beskæftigelsesrettet praktik” efterfølgende bør forsøges, men det er ikke

sket, før sagen sendes ind til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer,

at det ikke fremgår, hvorfor kommunen har bevilget

virksomhedspraktik hos kammeraten. Det er ikke sandsynliggjort, at denne

virksomhedspraktik er bevilget som led i en uddannelsesrettet indsats. Det fremgår

heller ikke, hvorfor han ikke kommer i praktik i en børnehave, eller hvorfor han ikke får

tilbud om et uddannelsesrelevant afklaringsforløb. Det vurderes i øvrigt, at sagen ikke

har været tilstrækkeligt oplyst til at foretage den endelige visitation, idet kommunen ikke

har indhentet fornødne lægelige oplysninger.

Sag nr. 88:

En 26-årig mand oplyser under den 1. samtale, at han vil søge ind på

pædagogseminariet, og han vurderes som åbenbart uddannelsesparat. Han kommer i

virksomhedspraktik i en SFO frem til uddannelsesstart for at forberede sig til

uddannelsen.

Ankestyrelsen vurderer,

at virksomhedspraktikken i denne sag er bevilget som led i en

uddannelsesrettet indsats. Det vurderes i øvrigt, at det er korrekt, at kommunen har

vurderet ham som åbenbart uddannelsesparat.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

5.3.4

Ansættelse med løntilskud

Tabel 5.7 viser endelig, at der alene i en enkelt sag er etableret ansættelse med

løntilskud.

Sag nr. 55:

En 20-årig mand vurderes som uddannelsesparat og modtager et

uddannelsespålæg til uddannelse på landbrugsskole. Ved næste samtaler etableres

imidlertid aftale om virksomhedspraktik i 4 uger samt løntilskudsansættelse i 8 uger hos

et brolægningsfirma. Forløbet planlægges efterfulgt af en lærlingeansættelse i firmaet.

Ankestyrelsen vurderer,

at både ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik i

denne sag er bevilget som led i en uddannelsesrettet indsats. Det vurderes i øvrigt, at

det er korrekt, at kommunen har vurderet ham som uddannelsesparat.

5.4 Oplysninger i Jobnet fra unge, der er vurderet

åbenlyst uddannelsesparate

De unge, der vurderes som åbenlyst uddannelsesparate skal lægge oplysninger ind i

Jobnet om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer med videre. Kommunerne

skal påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Kommunerne har i alene 5 af de 12 sager, svarende til 42 procent, hvor den unge er

vurderet som åbenlyst uddannelsesparat, noteret, at kommunen har påset, at de

oplysninger, den unge skal lægge ind i Jobnet, er fyldestgørende.

Tabel 5.8

Oplysningerne i Jobnet er påset at være fyldestgørende

Antal

Nej

I alt

Procent

100

5.5

Læse-, skrive- og regnetest

Unge under 30 år, der søger hjælp til forsørgelse og som kun har grundskolen bag sig,

skal læse-, skrive- og regnetestes inden for den første måned efter den første

henvendelse.

Som det fremgår af figur 5.2 nedenfor, har den unge i fire af sagerne, som er indgået i

undersøgelsen, en ungdomsuddannelse. Den unge burde derfor være læse-, skrive- og

regnetestet i de resterende 98 sager.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Det er imidlertid kun i 29 af sagerne, svarende til 30 procent, at der er foretaget læse-,

skrive- og regnetest af den unge. I 11 af disse sager, hvor der er foretaget test, er dette

sket senere end en måned efter den unges første henvendelse.

I 69 sager, svarende til 70 procent, af de sager, hvor test skulle være foretaget, er dette

ikke sket.

Figur 5.2

Den unge er læse-, skrive- og regnetestet, opgjort i antal sager

Ja, inden 1.

henvendelse

Ja, inden en måned Ja, senere end en

efter 1. henvendelse

måned efter 1.

henvendelse

Nej

Den unge har en

ungdomsuddannelse

5.5.1

Opfølgning på testen

Af de i alt 29 sager, hvor der er foretage en læse-, skrive- og regnetest, jf. figur 5.2

ovenfor, har testen i 9 af sagerne vist et behov for et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus for at forbedre den unges muligheder for at tage en ordinær uddannelse.

Figur 5.3 nedenfor viser, at kommunen i 5 af de 9 sager har planlagt eller iværksat et

kursus, hvilket svarer til 56 procent af tilfældene, hvor testen har vist et behov.

I 11 af de 29 sager fremgår det ikke sagen, om testen har vist et behov for læse-,

skrive-, regne- eller ordblindekursus.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Figur 5.3

Test er fortaget og kursus er iværksat eller planlagt, hvis der er påvist behov,

opgjort på antal sager

Ja, og kursus er iværksat

Ja, men kursus er ikke

planlagt eller iværksat

nej

fremgår ikke

Ja, og kursus er planlagt

5.6 Tilbud om en koordinerende sagsbehandler til

aktivitetsparate unge

Kommunen skal tilbyde unge, der er vurderet som aktivitetsparate, en koordinerende

sagsbehandler for at sikre, at den unge får en helhedsorienteret indsats, som skal

koordineres på tværs af kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

I kun 8 af de 48 sager, hvor den unge er vurderet som aktivitetsparat, svarende til 17

procent, fremgår det af de indsendte sagsakter, at kommunen har tilbudt den unge en

koordinerende sagsbehandler.

KOMMUNERNES VISITATION AF UNGE UNDER 30 ÅR UDEN UDDANNELSE -

KONTANTHJÆLPSREFORMEN

Tabel 5.9

Kommunen har tilbudt en koordinerende sagsbehandler til den unge

aktivitetsparate

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Kommunernes visitation af unge under 30 år uden

uddannelse - kontanthjælpsreformen

Marts 2015

BILAG

Titel

Kommunernes visitation af unge under 30 år uden

Kontakt

Ankestyrelsen

uddannelse - kontanthjælpsreformen_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, marts 2015

ISBN nr

978-87-7811-272-9

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

Bilag 1 Metode og baggrund

1.1 Generelt om praksisundersøgelser

Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis.

Om lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september

2014 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og

§§ 45-46 i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes

afgørelser.

Legalitetsvurdering

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

1.2 Udvælgelse af sager

Bevillingssager

Kommunerne er blevet bedt om at indsende sager, hvor kommunerne har bevilliget den

unge uddannelseshjælp, efter de nye regler om uddannelseshjælp til unge under 30 år

uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Undersøgelsen har haft fokus på

Implementeringen af den nye visitationsproces. Undersøgelsen omfatter modtagere i

aldersgruppen 18-29 år.

De deltagende kommuner

I alt 12 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen.

Ankestyrelsen har udvalgt kommunerne med udgangspunkt i følgende fordelingsnøgle

baseret på antallet af kommuner i hver af de fem regioner

kommuner

fra

Region

Hovedstaden,

Sjælland,

Syddanmark,

Midtjylland og

Nordjylland.

Kommunerne er herefter valgt ud fra deres størrelse, således, at både store og små

kommuner er repræsenteret i praksisundersøgelsen.

Metoden er valgt for at sikre en lige geografisk repræsentation.

De deltagende kommuner er bedt om at indsende hver 10 sager.

Sagerne fordeler sig på 5 sager, hvor den unge er visiteret som uddannelsesparat, heraf

1 sag, hvor den unge er visiteret som åbenlyst uddannelsesparat ved første samtale, og

5 sager, hvor den unge er visiteret som aktivitetsparat, heraf 1 sag, hvor den unge er

visiteret som aktivitetsparat allerede ved den første samtale.

Antal sager

Ankestyrelsen har bedt om at få tilsendt i alt 120 sager til praksisundersøgelsen.

Ikke alle kommune har kunnet indsende det antal sager, som de er bedt om. Årsagen

hertil har været, at kommunen ikke haft det ønskede antal sager i alle kategorierne.

Ankestyrelsen har modtaget i alt 112 sager. Heraf er 10 sager udgået af undersøgelsen,

da sagerne ikke opfyldte kriterierne for at deltage i undersøgelsen, herunder kriteriet om,

at den unge har rettet henvendelse 1. gang efter den 1. januar 2014.

Praksisundersøgelsen har således omfattet i alt 102 sager. Af disse er den unge vurderet

som uddannelsesparat i 54 af sagerne, og i 48 af sagerne er den unge vurderet

aktivitetsparat.

1.3 Måleskemaer og vurderingsgrundlag

Måleskema

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager, er anvendt et

måleskema, hvor de måleelementer, som er relevante for praksisundersøgelsen, indgår.

For at give mulighed for et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen og grundlag for

en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt graduerede

svarmuligheder i vurderingerne, jf. bilag 7 Måleskema.

Ankestyrelsen fremsender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med

styrelsens vurderinger i forbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.

Relevante sagsakter

Kommunerne er bedt om at indsende samtlige relevante akter i sagerne, jf. bilag 6

Indkaldelsesbrev. Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at være opmærksomme på at

indsende akter fra hele forløbet af sagsbehandlingen, herunder også ældre relevante

akter og akter fra både jobcenter og ydelsesafdeling af betydning for visitationen af den

unge.

Det er ved praksisundersøgelsen lagt til grund, at samtlige sagsakter er modtaget, og at

Ankestyrelsen derfor kan bedømme sagen på samme grundlag, som kommunen har haft.

Ankestyrelsen har således ikke efterfølgende rettet henvendelse til kommunen om

eventuelle manglende akter. Sagerne er alene bedømt ud fra de dokumenterede

oplysninger.

Kommunerne er bedt om at indsende de nyeste sager. Sagerne er indkaldt den 10. juni

2014, og praksisundersøgelsen omfatter de nyeste sager, hvor visitationen er afsluttet op

til den 1. juni 2014.

Vurderingskriterier

De enkelte sager er vurderet ud fra, om visitationen af den unge efter en konkret

vurdering samlet set er sket i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Det er således vurderet, om kommunerne har foretaget den korrekte indplacering efter

endt visitation af den unge som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller

aktivitetsparat.

Det er også vurderet, om kommunerne generelt har overholdt de obligatoriske regler om

samtaleforløb, uddannelsespålæg, koordinerende sagsbehandler, oplysninger i Jobnet,

læse-, skrive- og regnetest samt undervisning.

Herudover indeholder undersøgelsen en opgørelse over andre dele af kommunerens

sagsbehandling under visitationsprocessen. Det drejer sig om i hvilket omfang

kommunerne i vurderingen af den unges uddannelsesparathed har inddraget relevante

faktorer som den unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbredsmæssige

forhold.

Det drejer sig også om, hvor ofte kommunerne har givet 2. og 3. trin af

uddannelsespålægget og om kommunerne har iværksat aktiviteter og tilbud efter lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, og i givet fald hvilke.

Ved opgørelsen af disse andre dele af kommunernes sagsbehandling, har Ankestyrelsen

kun i sagerne, der er fremhævet som eksempler, foretaget en vurdering af om 2. og 3.

trin af uddannelsespålægget er givet eller ikke givet korrekt, og om de iværksatte

aktiviteter og tilbud er relevant givet, eller om der eventuelt burde være givet andre

tilbud. Det er således ikke indgået som en del af undersøgelse at vurdere, om

kommunerne har handlet korrekt i forhold til disse dele af sagsbehandlingen.

Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de

deltagende kommuner. Formålet med praksisundersøgelsen er dermed ikke at vurdere

praksis i den enkelte kommune.

1.4 Køn og aldersfordelingen i undersøgelsen

I alt indgår 102 sager i praksisundersøgelsen. Køn og aldersfordelingen på tidspunktet

for visitationsperiodens udløb fremgår nedenfor af figur 1.

Der er lidt flere kvinder end mænd i undersøgelsen. 55 procent er således kvinder,

svarende til 56 personer, og 45 procent er mænd, svarende til 46 personer.

Knap 2/3 af sagerne, svarende til 59 procent, findes i aldersgruppen 18-21 år. I denne

aldersgruppe er 40 kvinder og 202 mænd. I aldersgruppen 22-25 år, som svarer til 28

procent af sagerne, er fordelingen 11 kvinder og 18 mænd, og i aldersgruppen 22-25 år,

som svarer til 13 procent af sagerne, er fordelingen 5 kvinder og 8 mænd.

Figur 1

Fordeling af unge under 30 år der er visiteret til uddannelseshjælp, antal og køn

18-21 år

22-25 år

26-29 år

mand

kvinde

Bilag 2 Kommunefordelte resultater

Tabel 1

Visitationens resultat fordel på kommuner

Visitationen er i

overensstemmelse med

regler og praksis

Visitationen er ikke i

overensstemmelse med regler og

praksis, og afgørelsen om

ydelsesgrundlaget ville blive ændret

eller hjemvist, hvis der havde været

en klagesag

Albertslund

Frederiksberg

Guldborgsund

Hillerød

Hjørring

Kolding

Langeland

Lemvig

Morsø

Ringsted

Silkeborg

Tønder

I alt

102

I alt

Tabel 2

Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på kommuner

Ingen oplysninger

mangler

Albertslund

Frederiksberg

Guldborgsund

Hillerød

Hjørring

Kolding

Langeland

Lemvig

Morsø

Ringsted

Silkeborg

Tønder

I alt

Enkelte mindre

oplysninger mangler

Væsentlige

oplysninger mangler

102

I alt

Bilag 3 Regelgrundlag

Gældende regelgrundlag i perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014, til brug for

praksisundersøglesen.

Uddrag af lov om aktiv socialpolitik, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr.

190 af 24. februar 2012 med senere ændringer, blandt andet lov nr. 894 af 4.

juli 2013 og lov nr. 1612 af 26. december 2013

…

Uddannelseshjælp

§ 23.

Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp.

Stk. 2.

Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på

1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. dog stk. 5,

2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag og er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet, ikke har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag og er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år,

4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,

5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er

diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,

korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk

betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og

har forsørgelsespligt over for børn,

6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en

dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 5,

7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,

8) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,

9) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

10) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Stk. 3.

En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som

modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg,

der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis

udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på

bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til

børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 4.

Hjælp efter stk. 2, nr. 5, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her

i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er

berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 5.

For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som

følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige

forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag var opfyldt.

§ 24.

Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er

visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3 og 5. En person har endvidere ret til

aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.

Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3

måneder, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på

1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,

2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,

3) 8.199 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,

4) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,

5) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,

6) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og

7) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10.

Stk. 3.

Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6,

kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Stk. 4.

I de tilfælde, hvor kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved

den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis

betingelserne i stk. 1, 1. eller 2. pkt., er opfyldt.

Stk. 5.

En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg,

når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 6.

Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget

uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg

samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 4 er opfyldt.

…

Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som bekendtgjort i

lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013 og ændret ved blandt andet lov nr.

895 af 4. juli 2013 og love nr. 1610 og 1612 af 26. december 2013

…

Kapitel 2

Målgrupper, ansvar m.v.

§ 2.

Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:

1) Ledige, der modtager dagenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

jobparate, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven,

3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om

aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,

6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social

pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse

på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde

eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der

har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige

til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til

2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det

arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,

9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats,

10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at

modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om

aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer,

der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,

11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv

socialpolitik,

12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

uddannelsesparate, og

13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate.

…

Kapitel 6

Oplysninger om job og cv

…

§ 13.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, samt personer, der er omfattet af §

2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal give fyldestgørende

oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af

betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1.

pkt., skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.

Stk. 2.

En person, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal hurtigst muligt og senest 3

uger efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person,

der er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske

senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal

løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.

Stk. 3.

Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 1 fra en tidligere tilmelding

som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen

igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.

Stk. 4.

Jobcenteret skal yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger

oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom. Samme forpligtelse har

arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Stk. 5.

Staten, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de oplysninger,

som personen har indlagt i Jobnet.

…

Afsnit III

Individuelt kontaktforløb

Kapitel 7

Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb

…

§ 16.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet

afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen

afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 17, stk. 3, § 18, stk. 5, og § 21 f. Under

jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen

fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

Stk. 2.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som er helt eller delvis

sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at personen får den

nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet,

tilrettelægges indsatsen og opfølgning herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

Stk. 3.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af,

om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den pågældende, samt

om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal

tilmeldes som arbejdssøgende i jobcenteret.

Stk. 4.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet

afholdes individuelle jobsamtaler med personen med henblik på at følge op på personens

deltagelse i tilbud efter kapitel 9 b-12.

Stk. 5.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet

afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud

eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved

personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5.

Stk. 6.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, skal der under

kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at sikre uddannelsesfokus

og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget, jf. § 21 b. For personer, der

er omfattet af § 2, nr. 13, skal samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18,

stk. 5.

Stk. 7.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og som er helt eller delvis

sygemeldte og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige

hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og

opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

Stk. 8.

Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.

…

§ 18 a.

En person, der er omfattet af § 2, nr. 3 eller 13, har ret til en koordinerende

sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er

tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre

myndigheder.

Stk. 2.

Kommunen skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler,

umiddelbart når den pågældende vurderes som aktivitetsparat.

…

Særligt vedrørende den første samtale m.v.

§ 20 a.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal første samtale efter §

16 afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 2.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12, og som ikke vurderes åbenlyst

uddannelsesparat, og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13, skal der herefter

afholdes samtaler efter § 16 mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder fra

første henvendelse til kommunen om hjælp. I helt særlige tilfælde, hvor jobcenteret ved

første samtale efter stk. 1 vurderer, at en person er omfattet af § 2, nr. 13, og har

særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer, skal der

ikke afholdes samtaler efter 1. pkt.

…

Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse

§ 21 b.

Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om

personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for

hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2.

Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan

gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere

fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om

optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et

forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Stk. 3.

Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er

omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med

relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,

som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår.

Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe

personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele

uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Stk. 4.

Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge

den pågældende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere

uddannelser, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den

pågældende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 6.

For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og

prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud

efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål,

fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.

Stk. 7.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter

stk. 5 er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og

indsatser, pågældende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om

jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder

ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret,

når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er

risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.

Stk. 8.

Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg

skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt

frem til uddannelsesstart.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

uddannelsespålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for

udarbejdelse af pålægget.

…

Kapitel 9 b

Mentorstøtte

§ 31 b.

Med henblik på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,

tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives

tilbud om mentorstøtte.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af § 2, og som udskrives fra psykiatrisk

indlæggelse, har ret til et tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for

udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

…

Kapitel 10

Vejledning og opkvalificering

§ 32.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-13, kan få tilbud om vejledning

og opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt og som umiddelbart er

rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. stk. 5, og

2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte

projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet,

danskundervisning og korte vejledning- og afklaringsforløb.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3.

Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige

kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet og for personer, der er

omfattet af § 2, nr. 12 og 13, opkvalificering til at kunne påbegynde og gennemføre en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 4.

Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2,

kan sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode

kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser

der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen

umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

§ 32 a.

Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13,

har behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud

om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud om realkompetencevurdering.

Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør

af § 32, stk. 5.

….

Kapitel 11

Virksomhedspraktik og nytteindsats

§ 42.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11, og som enten har behov for en

afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller

sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og

arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig

eller privat virksomhed.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om

virksomhedspraktik.

Stk. 3.

Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige,

sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.

Stk. 4.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, kan få tilbud om

virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

§ 42 a.

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan

virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af

samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

….

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

§ 51.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6, 8 og 11-14, kan få tilbud om

ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke

personer, der er omfattet af § 2, nr. 5 og 14, og som er i et ansættelsesforhold. For

personer omfattet af § 2, nr. 12, er det en betingelse, at de ikke vurderes åbenlyst

uddannelsesparate.

Stk. 2.

For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,

1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder,

jf. dog stk. 3,

2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammenhængende periode på mere

end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,

uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,

revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om

uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været

ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3,

som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have

modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3, og

som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder

have modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,

arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Varighedskravene i stk. 2, gælder ikke, hvis personen

ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

er over 50 år eller

er enlig forsørger.

§ 52.

Tilbud om ansættelse med løntilskud gives

med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige

kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-13,

med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er

omfattet af § 2, nr. 6, og

med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2,

nr. 8.

Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som

bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014

…

Kapitel 3 a

Oplysningspligt m.v.

Sagens oplysning m.v.

§ 10.

Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er

oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

…

Uddrag af bekendtgørelse nr. 1645 af 27. december 2013 om en aktiv

beskæftigelsesindsats med senere ændringer

Afsnit I

Målgrupper

Kapitel 1

Målgrupper

§ 1.

Målgrupper for den aktive beskæftigelsesindsats er:

1) ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

jobparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven,

3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som er

aktivitetsparate, jf. § 2, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om

aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge,

6) personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension

eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på

normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager

førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller

opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der

har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til

optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år

efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det

arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til,

9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og

beskæftigelsesfremmende indsats,

10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at

modtage offentlig forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens

uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven,

11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv

socialpolitik,

12) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv social politik, og som er

uddannelsesparate, jf. § 2, og

13) personer, der modtager uddannelseshjælp efter lov om aktiv social politik, og som er

aktivitetsparate, jf. § 2.

§ 2.

En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til

at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for tre måneder.

Stk. 2.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen

1) vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den

pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller

2) er under 30 år og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang

der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption.

Stk. 3.

En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes -

med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca.

et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at

have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at

starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er

personen åbenlyst uddannelsesparat.

Stk. 4.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen

1) vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og

dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden

personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår,

eller

2) har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær

efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og

§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Stk. 5.

Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der

nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1-4, foretages der en

ny vurdering.

Før 21/2 2014 havde § 2 følgende ordlyd:

§ 2.

En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til

at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for tre måneder.

Stk. 2.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen

1) vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den

pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller

2) har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær

efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og

§ 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Stk. 3.

En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes -

med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca.

et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at

have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at

starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er

personen åbenlyst uddannelsesparat.

Stk. 4.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen

1) vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og

dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden

personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår,

eller

2) er under 30 år og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang

der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk.

1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og

adoption.

Stk. 5.

Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der

nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1-4, foretages der en

ny vurdering.

Før 17/2 2014 havde § 2 følgende ordlyd:

§ 2.

En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til

at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv

inden for tre måneder.

Stk. 2.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen ikke vurderes at

være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden for tre måneder.

Stk. 3.

En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes -

med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca.

et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at

have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at

starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er

personen åbenlyst uddannelsesparat.

Stk. 4.

En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen vurderes at have

problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for

ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en

uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

Stk. 5.

Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der

nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1-4, foretages der en

ny vurdering.

…

Afsnit III

Individuelt kontaktforløb m.v.

Kapitel 4

Individuelt kontaktforløb m.v.

…

Læse-, skrive- og regnetest

§ 34.

For personer, der er omfattet af § 1, nr. 2 og 3, og som ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, skal jobcenteret tilbyde, at de bliver læse-,

skrive- og regnetestet. Jobcenteret skal aftale med personen, hvornår og hvor testen

skal foretages.

Stk. 2.

Personer, der er omfattet af § 1, nr. 12 og 13, og som ikke har en

ungdomsuddannelse, skal læse-, skrive- og regnetestes senest efter en

sammenhængende periode på 1 måned fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 3.

Testen efter stk. 1 og 2, skal være den obligatoriske test, som

Undervisningsministeriet udarbejder, jf. bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for

forberedende voksenundervisning. Testen skal afklare, om personen har behov for læse-,

skrive-, regne- og ordblindekursus for at forbedre sine muligheder for at tage en ordinær

uddannelse eller opnå varig beskæftigelse.

Bilag 4 STARs orienteringsskrivelse

af 3. februar 2014

Orienteringsskrivelse: Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere

Til jobcentrene m.fl.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og

visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. Skrivelsen erstatter tidligere

udsendt skrivelse nr. 9568 af den 30. september 2013.

Visitation af unge uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Det vil sige unge, der ikke har gennemført en erhvervsuddannelse, en

erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere er en sammensat gruppe med forskellige behov og

forudsætninger. De har derfor behov for en målrettet og individuel indsats, der kan give

hver enkelt de bedste muligheder for at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Hvis der ikke fra starten sker en grundig afdækning og vurdering af de unges

uddannelsespotentiale, er der risiko for, at de unge ikke får den rigtige indsats og derfor

får en længere vej til at gennemføre ordinær uddannelse.

Derfor skal der foretages en tidlig og grundig visitation af uddannelseshjælpsmodtagere,

som skal danne udgangspunkt for den videre indsats. Som udgangspunkt sker den

endelige visitation efter en visitationsperiode på tre måneder.

De nye visitationsgrupper

Visitationen af unge under 30 år uden en uddannelse skal baseres på en samlet

vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer, kompetencer og

udviklingsmuligheder. På baggrund af disse vurderes den unges konkrete

uddannelsesparathed. Kommunen skal indplacere den unge som

uddannelsesparat

eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate.

Faktaboks 1: De nye visitationsgrupper for uddannelseshjælpsmodtagere

Åbenlyst uddannelsesparat

En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer - og som

derfor ikke har behov for hjælp og støtte - i forhold til at starte på en uddannelse og

gennemføre denne på ordinære vilkår.

Uddannelsesparat

En ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en

uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Aktivitetsparat

En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af

faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra

støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de

kan gennemføre på almindelige vilkår.

I vurderingen af den unges uddannelsesparathed skal kommunen inddrage en række

faktorer, der har betydning for sandsynligheden for, at den unge gennemfører en

uddannelse.

Faktaboks 2: Faktorer, der kan have betydning for sandsynligheden for, at en ung

gennemfører en uddannelse

Motivation i forhold til uddannelse, fx

Den unges generelle trivsel

Den unges selvtillid og selvværd

Den unges forventninger, hvor ser den unge sig selv i den kommende tid

Social baggrund

Forældrenes engagement i den unge

Forældrenes uddannelsesbaggrund

Forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet under opvæksten

Uddannelsesunderstøttende netværk, herunder omgangskredsens uddannelsesbaggrund og

holdning til uddannelse

Boligsituation og afstand til uddannelsestilbud

Økonomisk situation

Negative livsbegivenheder (fx forældres død)

Familiemæssige problemer

Faglighed

Præstationer og holdninger fra grundskolen

Frafald fra tidligere påbegyndte uddannelser

Organisationsarbejde, frivilligt arbejde mv.

Helbred

Psykiske problemer

Misbrug

Søvn, kost og motion

Visitationsproces

Visitationen af unge er en ny måde at arbejde med vurdering af de unges kompetencer

og ressourcer på i kommunerne. Den nye visitation adskiller sig fra den tidligere

matchkategorisering. Den tidligere matchkategorisering foregik ved den første samtale

og var en umiddelbar vurdering af borgerens ressourcer og udfordringer i forhold til at

kunne komme i job. I den nye visitation skal vurderingen være en længere og løbende

proces, hvor borgerens ressourcer og behov allerede fra uge 1 og 3 måneder frem

afklares, og der samtidigt arbejdes aktivt med borgerens udvikling.

Første møde med den unge inden for 7 dage

Indenfor de første 7 dage efter henvendelsen til kommunen skal alle unge under 30 år

uden en erhvervskompetencegivende uddannelse have en samtale. Her skal kommunen

påbegynde visitationen og med udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer

drøfte vejen til uddannelse med den unge, og arbejdet med uddannelsespålægget

igangsættes.

Forud for samtalen skal den unge have forberedt sig ved at overveje uddannelsesønsker,

-mål og -muligheder. Dette skal den unge oplyses om i forbindelse med tilmelding på

Jobnet eller ved henvendelsen til kommunen.

Ved denne første samtale kan personer, der vurderes ikke at have barrierer i forhold til

uddannelse, og derfor ikke har behov for særlig støtte og indsats for at påbegynde en

uddannelse, som de kan gennemføre, visiteres åbenlyst uddannelsesparate. Disse

personer skal med det samme have et uddannelsespålæg og det skal gøres klart for de

unge, at de i videst muligt omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Dette

indebærer:

1) De skal tilmeldes som jobsøgende og skal have et CV

2) De kan få hjælp til jobsøgning, hvis der er behov herfor

3) Hvis de ikke kan forsørge sig selv, skal de arbejde for deres ydelse frem til

uddannelsesstart.

Ligeledes kan kommunen - i helt særlige tilfælde - ved den første samtale vurdere, at

den unge har så svære sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, at personen uden

tvivl er aktivitetsparat.

Alle personer, der ved den første samtale ikke vurderes åbenlyst uddannelsesparat eller

aktivitetsparat, skal mødes som uddannelsesparate og gennemgå en grundigere

visitation. For disse unge skal den første samtale dermed resultere i at,

• Uddannelsespålæggets trin 1 igangsættes, dvs. at den unge pålægges at overveje

relevante uddannelsesmuligheder

• Der iværksættes konkrete aktiviteter for den unge, der understøtter den unges

arbejde med uddannelsespålægget og som ligeledes kan bidrage til at afdække den

unges ressourcer og behov, fx:

– Brobygningsforløb

– Vejledning og opkvalificering af faglig eller social art

– Snusepraktik på uddannelser

– Virksomhedspraktik

• Der planlægges en læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge ikke har gennemført

uddannelse ud over grundskolen

Grundig afdækning af den unges ressourcer og udfordringer inden for tre måneder

Den grundigere visitation indebærer, at de unge skal have to yderligere samtaler

indenfor tre kalendermåneder fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Samtalerne suppleres med en aktiv indsats samt læse-, skrive- og regnetest og -

undervisning, hvis testen viser et behov herfor. Formålet er grundigt at afdække

ressour

rcer og udfo

ordringer i forhold til u

uddannelse for at kunne planlæg

gge den ret

tte

indsats, således at den unge støttes og hjælpes til at overkomme barrie

erer på vejen hen

imod ud

ddannelse.

tter den

Samtale

erne tilrette

elægges, så de bedst muligt følg op på og understøt

ger

igangsa

atte indsats og progressionen i u ddannelses

spålægget.

Efter tre kalenderm

måneder fr den først henvendelse om hjæ til kom

ælp

mmunen ska den

unge visiteres end

deligt som uddannelse eller akt

es-

tivitetsparat.

Hvis de unge på baggrund af den igan

ngsatte inds

sats (herunder læse-, skrive- og

regnete og evt. undervisnin samt de gennemfø

est

ørte samtale vurdere med den rette

er)

indsats at kunne p

påbegynde en uddann

nelse inden for ca. 1 år og genne

emføre denn på

ordinær vilkår, er vedkomm

mende udda

annelsespar

rat. Der henvises i øvr

rigt til

nedenst

tående afsn om udda

nit

annelsespa

arate unge.

eres at hav

Hvis de unge på baggrund af den igan

ngsatte inds

sats og sam

mtaler vurde

problem af faglig social og

mer

g/eller helb redsmæssig karakter, der betyde at

er,

vedkom

mmende har behov for støtte og hjælp i læn

ngere tid en ca. 1 år, inden de kan

påbegynde en udd

dannelse, er den unge aktivitetsp

parat.

sitationsp

processen

Oversig over vis

Uddannelsesparate unge

Uddannelsesparate unge er unge, der, på baggrund af ovenstående grundige afdækning

af den unges ressourcer og udfordringer, vurderes at kunne påbegynde en uddannelse

indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Sigtet er at møde unge med troen på, at de indenfor en overskuelig tidshorisont vil

kunne blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår -

og samtidig give kommunerne mulighed for og tid til at arbejde med de unge og dermed

ruste den unge bedst muligt til at kunne gennemføre uddannelsen.

Intentionen er uddannelsesparate unge er på uddannelseshjælp kortest mulig tid. De skal

have den nødvendige hjælp og støtte til at overkomme eventuelle barrierer på vej mod

ordinær uddannelse, og herefter understøttes i overgangen til uddannelse.

Vurderes det, at en ung vil kunne overvinde eventuelle udfordringer på vej mod

uddannelse indenfor en overskuelig tidshorisont er det afgørende, at der hurtigst muligt

iværksættes den hjælp og støtte, som unge uddannelsesparate må have behov for og

som kan ruste den unge til ikke bare at påbegynde, men også gennemføre uddannelsen.

Derfor er sigtet med reformen også, at unge, der visiteres som uddannelsesparate

hurtigst muligt – det vil sige indenfor få uger - skal i gang med et aktivt forløb frem mod

uddannelsesmålet. Uddannelsesparate unge skal derfor på kort sigt være i stand til at

deltage aktivt i en indsats rettet mod uddannelse.

I forbindelse med visitationen og vurderingen af den unges uddannelsesparathed bør der

således lægges vægt på, om den unge på kort sigt vil kunne:

• deltage i sociale sammenhænge og indgå i fællesskaber, fx i forbindelse med

uddannelse/job

• transportere sig til og fra uddannelsesrettede aktiviteter

• deltage i læse-, skrive- eller regnekurser

• deltage i virksomheds- og snusepraktikker

• tage småjobs/fritidsjobs

• i princippet kunne deltage i tilbud ugens 5 dage

Unge, der på baggrund af fx deres helbredssituation på kort sigt ikke vil kunne deltage i

en uddannelsesrettet indsats eller andre af ovenstående punkter, bør derfor ikke visiteres

som uddannelsesparate.

Unge på barsel

Unge, der er på barsel, har ret til fravær i forhold til aktiv indsats. Derfor vil det blive

præciseret i en ændring til bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at unge på

barsel pr. definition er aktivitetsparate i barselsperioden. Ved endt barselsperiode

overgår den unge til den visitationskategori, som vedkommende havde inden

barselsperioden.

Der er tale om samme persongruppe, som ifølge § 13, stk. 7, nr. 4 i lov om en aktiv

socialpolitik ikke har pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved

fx at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde eller aktiveringstilbud. Ved endt

barselsperiode overgår den unge til den visitationskategori, som vedkommende havde

inden barselsperioden.

Endelig bemærkes det, at det er del af reformen, at unge på barsel på uddannelseshjælp

har ret til uddannelsesvejledning i de sidste tre måneder af barselsperioden. Det skal

sikre, at den barslende har fokus på, hvad der skal ske efter barselsperioden.

Fornyet visitation

Der skal ske fornyet visitation, hvis der sker væsentlige ændringer i den unges forhold,

eller hvis der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen. Det

er dermed ikke et krav, at der skal ske en fornyet vurdering ved hver samtale.

Faktaboks 3: Screeningsværktøj til understøttelse af kommunernes visitation

Til understøttelse af kommunens visitation af den unge udvikles et digitalt

screeningsværktøj, der frit stilles til rådighed på Jobnet. Screeningsværktøjet kan

anvendes til at understøtte den faglige vurdering af borgeren forud eller under den første

samtale med henblik på at forbedre mulighederne for at tilbyde den rette hjælp fra

starten.

En række faktorer har betydning for den unges sandsynlighed for at gennemføre en

uddannelse, hvorfor værktøjet kommer derfor til at inddrage faktorer af objektiv karakter

og ligeledes vil værktøjet indeholde spørgsmål af subjektiv karakter, fx om den unges

motivation og forventninger. Screeningsværktøjet forventes at kunne tages i brug på

jobnet i løbet af 2014.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 3. februar 2014

Jens Erik Zebis

Kontorchef

Bilag 5 Principafgørelser

Ankestyrelsen har i forsommeren 2014 truffet en principafgørelse om visitation af og

ydelse til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

50-14

Ankestyrelsen fastslog i to konkrete sager, at kommunerne burde have givet

uddannelsespålæg og nærmere undersøgt oplysninger om de unges helbred, inden der

blev foretaget indplacering af de unge som uddannelsesparate. Ankestyrelsen hjemviste

på den baggrund begge sager til fornyet vurdering i kommunen.

Ankestyrelsen har i december 2014 truffet en principafgørelse om uddannelseshjælp og

uddannelsespålæg.

87-14

Ankestyrelsen fastslog, at et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller

aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og

aktiviteterne, at kommunen skal afgive tilbud i uddannelsespålægget, og at udarbejdelse

og revision af et uddannelsespålæg er en garantiforskrift.

Bilag 6 Indkaldelsesbrev

XX Kommune

Att.:

Chefen med ansvar for implementering af kontanthjælpsreformen

Praksisundersøgelse af den nye visitation af unge under 30 år uden uddannelse

– kontanthjælpsreformen

Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge

under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Vi anmoder derfor XX Kommune om at indsende

10 sager,

så de er Ankestyrelsen i

hænde senest

tirsdag d. 1. juli 2014

Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om,

at der udpeges en kontaktperson i kommunen hurtigst muligt. Navn, e-mail, og tlf.nr.

bedes indberettet til Ankestyrelsen på

[email protected]

mærket journalnummer

2014-0062-31841 i emnefeltet.

Sager der indkaldes

Undersøgelsens fokus vil være en analyse af kommunens visitationsproces med henblik

på at understøtte implementeringen af kontanthjælpsreformen.

Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i det grundlag, som kommunen har for at foretage

den konkrete vurdering af den enkelte unges samlede ressourcer og potentiale i forhold

til uddannelse. Det vil sige de oplysninger, som kommunen baserer sin vurdering på i

forhold til den unges motivation til uddannelse, sociale baggrund, faglighed og helbred,

frem til visitationsperioden slutter.

Ankestyrelsen skal anmode kommunen om at indsende 10 sager, som fordeler sig på

følgende måde:



1 sag, hvor den unge under 30 år er visiteret som åbenlys uddannelsesparat

1 sag, hvor den unge under 30 år er visiteret som aktivitetsparat efter første

samtale

4 sager, hvor den unge efter endt visitationsperiode er visiteret som

uddannelsesparat



4 sager, hvor den unge under 30 år er visiteret som aktivitetsparat efter endt

visitationsperiode

Alle 10 sager skal være sager, hvor den unge under 30 år har henvendt sig til kommunen

første gang efter den 1. januar 2014 for at søge hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Visitationsperioden skal i de konkrete sager være afsluttet før 1. juni 2014.

Udvælgelse af sager

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagerne

således, at første sag vedrører den nyeste visitation før 1. juni 2014, den anden sag

vedrører den næstnyeste visitation før 1. juni 2014 og så fremdeles, indtil det relevante

antal sager er fundet.

Sagerne må ikke være anket for så vidt angår kommunens afgørelse om

ydelsesgrundlaget efter endt visitationsperiode og videresendt til Ankestyrelsen med

henblik på behandling. Sager, hvor afgørelsen om ydelsesgrundlaget efter remonstration

er ændret, og sagen herefter ikke er videresendt til Ankestyrelsen indgår i

undersøgelsen.

Da undersøgelsen tager udgangspunkt i det processuelle forløb i visitationsperioden op til

tidspunktet, hvor den unge er placeret i en af visitationskategorierne, bedes kommunen

indsende oplysninger om ydelsesgrundlaget efter visitationen, samt alle oplysninger om

kommunens sagsbehandling og vurderingsgrundlag i visitationsperioden.

Akterne bør indeholde:

1. Kommunens afgørelse om ydelsesgrundlaget efter endt visitation

2. Samtlige journalark fra jobcentret og ydelsesafdelingen

3. Andre akter (breve, e-mails, notater med videre) fra jobcentret og ydelsesafdelingens

sager om den unge under 30 år af betydning for visitationen

Vi henleder opmærksomheden på, at vi ved undersøgelsen vil lægge til grund,

at vi har

modtaget samtlige sagsakter,

og at vi derfor kan bedømme sagen på samme grundlag,

som kommunen har haft. Det kan således ikke forventes, at vi efterfølgende retter

henvendelse til kommunerne om eventuelle manglende akter, hvilket kan få negativ

indflydelse på vores vurdering af kommunens visitationsproces.

Indsendelse af sager:

Akterne bedes indsendt i kopi, idet akterne ikke vil blive returneret. Det er ikke nødvendigt,

at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige afrapportering af

undersøgelsen.

Sagerne bedes

indsendt samlet

pr. post til:

Ankestyrelsen, Metode og Praksis, att. Vinnie Reiths, Amaliegade 25, Postboks 9080,

1022 København K.

Alternativt kan sagerne indsendes elektronisk, jf. nedenstående procedure.

Procedure ved elektronisk indsendelse:



Send sagerne sikkert (krypteret) til

[email protected]

Udfyld emnefeltet således: ”att. Vinnie Reiths – Visitationsprocessen – j.nr. 2014-

0062-31841”

OBS:

Det er vigtigt, at I ikke skriver personfølsomme oplysninger (som borgerens

navn og cpr-nummer) i emnefeltet, eftersom det ikke krypteres.

Send sagens akter i PDF-format. Vi foretrækker, at akterne er samlet i ét

dokument, men vi kan godt håndtere flere PDF-dokumenter pr. sag. Husk at

scanne ikke-digitale akter ind, hvis der findes sådanne.

Send én sag pr. mail.

Vær dog opmærksomme på, at vores sikre mail har en begrænsning på 25 mb pr.

mail. Fylder mailen mere end 25 mb kan vi ikke modtage den. Hvis sagen er meget

stor, bør I derfor tjekke, at den ikke overskrider denne grænse. Overskrider den

grænsen, sendes sagen i flere mails.

Ved flere mails laves en tilføjelse til ovenstående standard i emnefeltet,

eksempelvis ”sag 1, del 1 af 3”, ”sag 1, del 2 af 3” og ”sag 1, del 3 af 3”.

Giv mig besked – enten via mail ([email protected], ”att. Vinnie Reiths” i

emnefeltet) eller telefon (61 89 XX XX) – når I har sendt sagerne. Så holder jeg øje

med, om de kommer frem og sender en bekræftelse til jer, når det er sket.



Undersøgelsens omfang

Undersøgelsen omfatter 120 sager, hvor en ung under 30 år har henvendt sig til

kommunen om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik efter 1. januar 2014, og hvor

visitationsperioden er afsluttet senest 1. juni 2014.

Metode og opfølgning

Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal sager fra hver kommune og

undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune.

Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret

tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til

kommunerne.

Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende

kommuner i 4. kvartal 2014. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter

blive offentliggjort. Undersøgelsen vil desuden blive offentliggjort på Ankestyrelsens

hjemmeside.

Hvorfor er din kommune udvalgt

Formålet med praksisundersøgelser er, at give et repræsentativt billede af praksis og

administration i kommunerne, og praksisundersøgelserne bygger på en tilfældig

udvælgelse af kommuner, således at alle kommuner over en årrække bliver udvalgt til at

deltage i Ankestyrelsens undersøgelser af sagsbehandlingen indenfor social- og

beskæftigelsesområdet.

Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

www.ast.dk

under praksisundersøgelser.

Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til Vinnie Reiths,

tlf. 61 89 XX XX, e-mail

[email protected].

Med venlig hilsen

Vinnie Reiths

Bilag 1

Kommunerne i undersøgelserne:

Albertslund Kommune

Frederiksberg Kommune

Guldborgsund Kommune

Hillerød Kommune

Hjørring Kommune

Kolding Kommune

Langeland Kommune

Lemvig Kommune

Morsø Kommune

Ringsted Kommune

Silkeborg Kommune

Tønder Kommune

Bilag 7 Måleskema

Identifikation af sagen

Kommune

____________________

Kommunenr.

_____

Sagsbehandler (initialer)

_____

1. Grundoplysninger

1.1 Borgerens fødselsmåned og -år

Måned

År

1.2 Køn

(



Mand

(2)



Kvinde

2. Oplysninger om kommunens visitation

2.1 Hvordan har kommunen indplaceret den unge efter endt visitation?

(1)

(2)

(3)



Åbenlyst uddannelsesparat (BAB § 2, stk. 3, 2. pkt.)



Uddannelsesparat (BAB § 2, stk. 3, 1. pkt.)



Aktivitetsparat (BAB § 2, stk. 4)



Nej



Nej

2.2 Er der afholdt en 1. samtale? (LAB § 20a, stk. 1)

(1)

(2)

2.3 Er samtalen afholdt inden for en uge? (LAB § 20a, stk. 1)

(1)

(2)

2.4 Er der afholdt yderligere samtaler efter 1. samtale? (LAB § 20a, stk. 2, 1.

pkt.)

(1)

(2)



Nej



Inden en måned efter 1. henvendelse



Mellem 1 og 2 måneder efter 1. henvendelse



Senere end 2 måneder efter 1 henvendelse



Inden 1 måned efter 1. henvendelse



Mellem 1 og 2 måneder efter 1. henvendelse



Mellem 2 og 3 måneder efter 1. henvendelse



Mere end 3 måneder efter 1. henvendelse



Nej

2.5 2. samtale er afholdt?

(1)

(2)

(3)

2.6 Kommunen har afholdt 3. samtale?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

2.7 Kommunen har afholdt flere end 3 samtaler inden for 3 måneder efter 1.

henvendelse?

(1)

(2)



Nej

2.8 Har kommunen ved 1. samtale vurderet, at der er tale om et helt særligt

tilfælde, hvorfor der ikke skal afholdes samtale mindst to gange inden for de

første tre måneder fra 1. henvendelse? (LAB § 20 a, stk. 2, 2. pkt.)

(1)

(2)



Nej

2.9 Eventuelle bemærkninger

________________________________________

3. Materiel vurdering af kommunens visitation

3.1 Er den unge under 30 år og uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse (ved 1. henvendelse)? (LAS § 23, stk. 1)

(1)

(2)



Nej

3.2 Er indplaceringen samlet set rigtig og sket i overensstemmelse med

reglerne? (LAB § 2, nr. 12 og 13, BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt

orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)

(1)

(2)



Nej



Ingen oplysninger mangler



Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler



Væsentlige oplysninger mangler

3.3 Er sagen tilstrækkeligt oplyst til at foretage indplaceringen?

(1)

(2)

(3)

3.4 Eventuelle bemærkninger til den materielle vurdering af kommunens

visitation

________________________________________

4. Vurdering af visitationsprocessen

4.1 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges motivation i

forhold til uddannelse i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13,

og 2, stk. 3 og 4, samt orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)

(2)

(3)



Nej

4.2 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges faglighed i

vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt

orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)

(2)

(3)



Nej

4.3 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges sociale forhold

i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og 13, og 2, stk. 3 og 4, samt

orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)

(2)

(3)



Nej

4.4 Fremgår det af sagen, at kommunen har inddraget den unges

helbredsmæssige forhold i vurderingen af indplaceringen? (BAB §§ 1, nr. 12 og

13, og 2, stk. 3 og 4, samt orienteringsskrivelse af 3. februar 2014)

(2)

(3)



Nej

4.5 Eventuelle bemærkninger til kommunens inddragelse af den unges

motivation, faglighed, sociale og helbredsmæssige forhold i vurderingen

________________________________________

4.6 Er den unge pålagt at komme med relevante uddannelsesforslag inden for

en nærmere frist? (LAB § 21b, stk. 3, 1. pkt.)

(1)

(2)



Nej

4.7 Er den unge, ud fra en vurdering af dennes forudsætninger, pålagt at søge

om optagelse på en eller flere uddannelser inden for en nærmere frist? (§ 21b,

stk. 4)

(1)

(2)



Nej



Nej



Nej, men er optaget på uddannelsen



Fremgår ikke

4.8 Har den unge påbegyndt uddannelsen? (LAB § 21b, stk. 5)

(1)

(2)

(3)

(4)

4.9 Eventuelle kommentarer til spørgsmålene om uddannelsespålæg

________________________________________

4.10 Har kommunen iværksat aktiviteter og tilbud efter LAB kapitel 9b-12, for

at hjælpe den unge frem mod uddannelse? (LAB § 21b, stk. 3, 2. pkt.)

(1)

(2)



Nej

4.11 Hvilke tiltag har kommunen iværksat?

Mere end to

forløb

(3)

Et forløb

To forløb

(2)

Nej

(4)

Mentorstøtte (LAB kap. 9b)

Vejledning og opkvalificering

(LAB kap. 10)

Virksomhedspraktik og

nytteindsats (LAB kap. 11)

Ansættelse med løntilskud

(LAB kap. 12)

(1)



(1)

(2)

(3)

(4)

(1)

(2)

(3)

(4)

(1)

(2)

(3)

(4)

4.12 Eventuelle bemærkninger til iværksættelse af aktiviteter og tilbud efter

LAB kapitel 9b-12

________________________________________

4.13 Har kommunen påset, at de oplysninger, som den unge har lagt ind i

Jobnet, er fyldestgørende? (LAB § 16, stk. 8)

(1)

(2)



Nej

4.14 Eventuelle bemærkninger

________________________________________

4.15 Er der foretaget læse-, skrive- og regnetest af den unge (BAB § 34, stk. 2

og 3)

(5)

(1)

(2)

(3)

(4)



Ja, inden 1. henvendelse



Ja, inden en måned efter 1. henvendelse



Ja, senere end en måned efter 1. henvendelse



Nej



Den unge har en ungdomsuddannelse

4.16 Har testen vist behov for et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus?

(LAB § 32 a, 1. pkt.)

(1)

(2)

(3)



Nej



Fremgår ikke

4.17 Er der iværksat/planlagt iværksat et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus? (LAB § 32 a, 1. pkt.)

(1)

(2)

(3)

(4)



Ja, kurset er planlagt



Ja, kurset er iværksat



Nej



Fremgår ikke

4.18 Har kommunen tilbudt den unge en koordinerende sagsbehandler? (LAB §

18 a)

(1)

(2)

(3)



Nej



Ikke relevant

4.19 Eventuelle bemærkninger

________________________________________

Bilag 8 Høringssvar

Ankestyrelsen sendte den 8. december 2014 den foreløbige rapport om

praksisundersøgelsen i høring i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen.

Sammen med den foreløbige rapport modtog kommunerne måleskemaerne med

Ankestyrelsens vurdering af de konkrete sager, der er indgået i praksisundersøgelsen.

Fristen for at give bemærkninger var den 5. januar 2015.

Ankestyrelsen har modtaget svar fra alle 12 deltagende kommuner. 6 af kommunerne

har ingen bemærkninger haft. De øvrige kommuner har hovedsagligt givet

bemærkninger, der relaterer sig til de konkrete sager og måleskemaer.

Ankestyrelsen har gennemgået de enkelte bemærkninger, og i det omfang, at der har

været støtte herfor i det fremsendte sagsmateriale fra kommunerne i de konkrete sager,

er måleskemaerne korrigeret.

Det skal i den forbindelse understreges, at bemærkninger, der støtter sig på materiale,

der ikke har været sendt til Ankestyrelsen i forbindelse med indkaldelsen af sager, ikke

har medført ændringer i vurderingen af sagerne. Det samme gør sig gældende for

bemærkninger, der relaterer sig til forhold i sagerne, som er indtruffet efter 1. juni 2014,

der var skæringspunktet for indsendelse af sager.