BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Kommunernes anvendelse

af sanktioner

September 2015

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Indledning

Resumé og anbefalinger

2.1

2.2

2.3

3.1

Undersøgelsens resultater

Ankestyrelsen anbefalinger

Tjekliste ved gennemgang af sanktionssager

Ydelsen

3.1.1

3.1.2

Ydelse til unge under 30 år, som ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse

Ydelse til unge under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse,

og til borgere som er fyldt 30 år

Regelgrundlag

3.2

Sanktionsreglerne i aktivloven

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.2.5

3.2.6

Periodesanktioner

Punktsanktioner

Virkning og gennemførelse af sanktioner

Skærpet sanktion i gentagelsestilfælde

Ophør af hjælpen

Indhentelse af oplysninger fra borgers tidligere kommune

Persongrupper

Sagens oplysning

Partshøring

Begrundelse

Kommunens generelle vejledningspligt

De rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 1-10

De rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 8

Krav om forsøg på personlig kontakt til den aktivitetsparate borger

Krav om uddannelsespålæg

Krav om jobplan

Krav om integrationskontrakt

Skriftlighed

Sammenfatning vedrørende sager om sanktion efter aktivlovens § 36

3.3

3.4

Visitation

3.3.1

3.4.1

3.4.2

3.4.3

Formelle regler af betydning for sanktionssager

3.5

3.6

Kommunens vejledningspligt

3.5.1

3.6.1

3.6.2

3.6.3

Rimelig grund til at udeblive fra tilbud

3.7

Formelle krav til tilbud

3.7.1

3.7.2

3.7.3

3.7.4

3.7.5

Materiel vurdering

4.1 Materiel vurdering af kommunernes visitation af borger som uddannelses-,

aktivitets- eller jobparat

4.1.1

4.1.2

Kommuneres indplaceringer af borger efter endt visitation

Fordeling af borgere under og over 30 år i forhold til personkreds

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

4.1.3

4.1.4

4.1.5

Sag, hvor indplaceringen ikke er rigtig

Sager, hvor indplaceringen er rigtig

Sager hvor oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt

Rimelig grund til at udeblive fra tilbud

Er § 36 den rette bestemmelse?

Beregning

Eksempel på sag, hvor vejledningspligten var opfyldt

Sager, hvor vejledningspligten ikke var opfyldt

Eksempler på sager, hvor kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for

personlig kontakt

4.2

Materiel vurdering af anvendelse af reglen om sanktion i aktivlovens § 36, stk. 1

4.2.1

4.2.2

4.2.3

4.3

Den generelle vejledningspligt ved sanktioner - aktivlovens § 35, stk. 1

4.3.1

4.3.2

4.4

Den særlige oplysningsregel for aktivitetsparate -aktivlovens § 35, stk. 5

4.4.1

4.4.2

Eksempler på sager, hvor kommunen ikke har udtømt alle rimelige muligheder for

personlig kontakt

4.5

4.6

5.1

5.2

5.3

Samlet vurdering af kommunernes vejledning

Samlet vurdering af de materielle regler

Partshøring

Begrundelse

Sagens oplysning

109

Vurdering af kommunernes anvendelse af øvrige formelle regler

Oplysninger fra tilbudsstederne

Kommunernes oplysninger om interne retningslinjer

Bilag 1 Kommunefordelte resultater

Bilag 2 Regelgrundlag

Bilag 3 Oversigter til brug ved behandling af sanktionssager

Bilag 4 Principafgørelser

Bilag 5 Indkaldelsesbrev

Bilag 6 Måleskema

Bilag 7 Metode og baggrund

Titel

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Kontakt

Ankestyrelsen

anvendelse af sanktioner

Udgiver

Ankestyrelsen, September 2015

ISBN nr

978-87-7811-279-8

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

(ikke sikker mail)

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Indledning

I april 2013 indgik Regeringen en politisk aftale med V, DF, K og LA om en reform af

kontanthjælpssystemet. Reformen er efterfølgende gennemført med virkning fra 1.

januar 2014. Det følger af ”Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i

uddannelse og job”, at Ankestyrelsen over tre år skal udarbejde årlige

praksisundersøgelser om anvendelse af sanktioner i kommunerne. Der blev i aftalen

henvist til, at kommunerne anvender sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere i

meget varierende omfang.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har anmodet om, at praksisundersøgelsen

for 2014 udformes som en generel undersøgelse af kommunernes anvendelse af

sanktionsreglerne i forhold til jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate

ydelsesmodtagere.

Styrelsen har anmodet om, at undersøgelsen omfatter følgende spørgsmål:



Om sanktionen er givet på et korrekt grundlag.

Om vejledningspligten er overholdt.

Om kommunen, før der gives en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller

kontanthjælpsmodtager, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en

rimelig grund til udeblivelsen mv.

Hvordan kommunerne får oplysninger om forhold, der har betydning for

vurderingen om afgivelse af eventuel sanktion.



Ankestyrelsens praksisundersøgelse omfatter sager fra 10 kommuner, der i perioden fra

oktober 2012 til september 2013 havde en enten forholdsvis høj eller forholdsvis lav

andel af sager om sanktionerede kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om en stikprøve,

som omfatter et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Undersøgelsen

giver således ikke et fyldestgørende billede af praksis for behandling af sanktionssager i

den enkelte kommune.

Af hensyn til sammenligningsgrundlaget er det i denne undersøgelse valgt alene at

belyse kommunernes anvendelse af sanktioner for udeblivelse fra tilbud efter aktivlovens

§ 36, stk. 1, med fokus på vejledningspligten. De kommende to års undersøgelser vil

omhandle andre spørgsmål om sanktioner. Undersøgelsen omfatter både sager, hvor

kommunerne har truffet en afgørelse om sanktion og sager, hvor kommunerne ikke har

truffet afgørelse om en sanktion over for borgeren på grund af udeblivelse fra et tilbud.

Afsnittet om regelgrundlag omhandler dog alle typer af sanktioner. Dette afsnit er på

grund af de nye regler i kontanthjælpsreformen mere omfattende, end hvad der er

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

sædvanligt i denne type af undersøgelser, men kan forhåbentlig tjene som nyttig

vejledning for kommunerne ved behandlingen af sager om sanktioner.

De deltagende 10 kommuner blev anmodet om at indsende hver 12 sager hvor der var

truffet afgørelse om sanktion efter aktivlovens § 36, stk. 1, for udeblivelse fra tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter

integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud

eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest.

De 12 sager skulle være fordelt således:



Fire sager vedrørende jobparate.

Fire sager vedrørende uddannelsesparate.

Fire sager vedrørende aktivitetsparate ydelsesmodtagere.

Afgørelserne skulle være truffet efter de pr. 1. januar 2014 gældende regler. Sagerne

måtte ikke være anket og videresendt til Ankestyrelsen med henblik på behandling.

Da ikke alle 10 kommuner havde truffet 12 afgørelser, ligeligt fordelt på de tre forskellige

målgrupper, blev det faktiske antal vurderede sager 99. Af disse 99 sager, er der fire

sager, hvor kommunen har besluttet ikke at sanktionere borgeren. Disse fire sager er

indgået i undersøgelsen på den måde, at vi har vurderet, om vi er enige i kommunens

beslutning om ikke at sanktionere borgeren.

Kommunerne blev i forbindelse med anmodningen om at indsende sager anmodet om at

oplyse, om kommunen havde udarbejdet interne retningslinjer/vejledninger for, hvordan

sagerne blev behandlet, hvordan vejledningsforpligtelsen blev udøvet, og hvordan og i

hvilket omfang kommunerne indhentede oplysninger fra tilbudsstederne i forbindelse

med anvendelsen af sanktionsreglerne.

Undersøgelsen omfatter ikke en vurdering af, om reglerne og fristerne for afholdelse af

visitationssamtaler er overholdt, eller om den unge skulle have haft tilbud om

koordinerende sagsbehandler, mentor, m.v.

Undersøgelsen omfatter heller ikke en vurdering af, om det tilbud, som den unge er

udeblevet fra, er givet i overensstemmelse med reglerne om uddannelsespålæg.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

2.1

Resumé og anbefalinger

Undersøgelsens resultater

Som anført ovenfor har Ankestyrelsen vurderet 99 sager om sanktioner over for borgere

på grund af udeblivelse fra tilbud efter aktivlovens § 36, stk. 1, med fokus på

vejledningspligten. Ankestyrelsen har vurderet, at kommunerne i 47 ud af de 99 sager

samlet set har truffet en rigtig afgørelse. I disse sager er borger vejledt korrekt, og

kommunen har foretaget en rigtig vurdering af, om borger er udeblevet fra tilbuddet

uden rimelig grund.

I 26 sager har Ankestyrelsen ikke haft tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om

afgørelsen samlet set er rigtig. Her er der tale om sager, der ikke indeholder

dokumentation for, at borgeren er vejledt, sager, hvor det ikke har kunnet vurderes, om

borgeren var korrekt visiteret, sager, hvor kommunens partshøring af borger alene er

sket ved borgers underskrift på fremmødeerklæring, og sager, der ikke har indeholdt

dokumentation for fraværet fra tilbudsstedets side.

I 25 sager har Ankestyrelsen vurderet, at kommunen har truffet afgørelsen i strid med

gældende regler eller praksis. Hvis styrelsen havde behandlet disse sager som

ankesager, ville afgørelsen blive ændret eller sagen hjemvist.

I én af de i alt fire sager, hvor kommunen ikke har truffet afgørelse om sanktion, var

kommunens beslutning om ikke at træffe afgørelse om sanktion forkert.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 2.1

Er afgørelsen samlet set rigtig i forhold til anvendelse af lovens §§ 35 og 36,

stk. 1?

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej. Afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag

Nej, kommunens beslutning om ikke at sanktionere er forkert

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Kommunernes visitation

Ved vurderingen af om en borger skal pålægges en sanktion, har det betydning, om

borger er visiteret som uddannelses-, aktivitets- eller jobparat.

Ud af de 99 sager, som er indgået i undersøgelsen, har kommunerne foretaget en

korrekt indplacering af borger efter endt visitation i 91 sager.

I én sag er indplaceringen ikke korrekt. I denne sag burde borger have været indplaceret

som aktivitetsparat, og ikke som uddannelsesparat.

I syv af sagerne er det foreliggende oplysningsgrundlag ikke tilstrækkeligt til, at det kan

vurderes, om indplaceringen er rigtig og sket i overensstemmelse med reglerne.

Dette kan skyldes, at kommunen enten ikke har indhentet alle relevante oplysninger

forud for visitationen af borger, eller at kommunen ikke har indsendt alle relevante

sagsakter til brug for vurderingen heraf.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Kommunernes anvendelse af aktivlovens § 36, stk. 1

Praksisundersøgelsen viser at kommunerne isoleret set, dvs. uden at se på, om

vejledningen m.v. var tilstrækkelig, har anvendt § 36, stk. 1, om sanktioner for

udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund rigtigt i 61 af de undersøgte 99 sager og forkert

i 19 sager. I yderligere 19 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunen

har anvendt bestemmelsen korrekt, fordi der mangler oplysninger i sagen.

Figur 2.2

Er § 36, stk. 1 anvendt korrekt?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Grundene til at borgeren i de 19 sager, hvor forkert anvendelse af aktivlovens § 36, stk.

1, var årsagen til, at Ankestyrelsen ville have ændret kommunens beslutning om

sanktion, fordeler sig sådan:



I 11 af sagerne manglede der partshøring.

I fire sagerne skulle borgeren ikke have haft en sanktion efter aktivlovens § 36,

men efter en af de øvrige regler om sanktion, der handler om at udeblive fra

samtale efter aktivlovens § 37, eller undladelse af at meddele sygdom efter

aktivlovens § 39, nr. 3.

I tre sager fandt vi, at borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra sit

tilbud.



KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER



I én sag havde kommunen sanktioneret borgeren for flere dage, end der var

grundlag for.

Kommunens generelle vejledningspligt jf. aktivlovens § 35, stk. 1

Det er en betingelse for, at borgeren kan pålægges en sanktion for udeblivelse fra tilbud

med videre, at han samtidig med, at han er blevet henvist til tilbud med videre, er blevet

skriftligt informeret om, hvilken konsekvens, det vil have for hans hjælp, hvis han

udebliver fra tilbuddet og om, hvilke skridt han skal tage for igen at blive berettiget til

hjælp.

Praksisundersøgelsen viser at:



I 79 sager var borgeren vejledt korrekt.

I syv sager var borgeren ikke vejledt korrekt.

I 13 sager var det ikke muligt at vurdere, om vejledningen var fyldestgørende.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 2.3

Opfylder kommunens vejledning betingelserne i aktivlovens § 35 om, at

kommunen skal vejlede en borger, der uden rimelig grund afviser/udebliver fra et tilbud,

om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at blive berettiget til hjælp?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

I de sager, hvor borgeren ikke var vejledt korrekt, skyldtes det enten:



at borger ikke var vejledt samtidig med afgivelsen af tilbuddet,

at borger ikke var vejledt skriftligt,

at borger ikke var vejledt om, hvilke konsekvenser, det ville have, hvis borgeren

uden rimelig grund udeblev fra tilbuddet eller

at borger ikke var vejledt om, hvilke skridt han i givet fald skulle tage for igen at

blive berettiget til hjælp.

Anvendelse af aktivlovens § 35, stk. 5, når borger er aktivitetsparat

Efter reglen i aktivlovens § 35, stk. 5, skal kommunen forud for afgørelsen om sanktion

til en aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp have udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med henblik på at

vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.

Hvis kommunen ikke har overholdt denne regel, kan kommunen ikke give borgeren en

sanktion. Praksisundersøgelsen viser at:

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER



I 19 af de 31 sager, hvor borgeren er visiteret som aktivitetsparat, har

kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med

borger forud for afgørelsen med henblik på en vurdering af, om der forelå en

rimelig grund til udeblivelsen.

I 10 af de 31 sager har kommunen ikke udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borger forud for afgørelsen.

I to af de 31 sager kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes, om

kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

med borger forud for afgørelsen.

Figur 2.4

Har kommunen forud for afgørelsen udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med en borger som er aktivitetsparat, jf. § 35, stk. 5 med

henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen?

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Oplysninger fra tilbudsstederne om borgers fravær fra tilbud

Jobcenteret kan give en række forskellige tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats med henblik på at borgeren hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. beskæftigelsesindsatslovens § 22.

Der kan gives tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

og ansættelse med løntilskud. Tilbudssteder kan være uddannelsessteder, private eller

kommunale kursussteder, private eller kommunale arbejdspladser eller lignende.

For at dokumentere borgerens deltagelse i tilbuddet er det nødvendigt, at tilbudsstederne

registrerer borgerens fremmøde i tilbuddet og giver kommunen besked, hvis borgeren

udebliver, så kommunen kan undersøge, om borgeren havde en rimelig grund til at

udeblive fra tilbuddet.



I 76 af de i alt 99 sager har kommunen fået skriftlig besked fra tilbudsstedet om, at

borger er udeblevet helt eller delvist fra tilbud, enten i form af kopi af en fraværsliste,

mødeseddel, fraværsoversigt fra KMD-Opera, fremmødeliste, kalender,

fremmødeprotokol, mødeskema, holdoversigt eller ved tilsvarende månedlige

opgørelser over borgers fremmøde.

I én sag har kommunen fået telefonisk besked.

I 22 af sagerne fremgår det ikke, hvordan kommunen har fået besked om borgers

fravær.

Kommunernes vejledninger i sager om sanktioner

Alle de 10 kommuner har udarbejdet interne retningslinjer/vejledninger i sager om

sanktioner.

Seks af de 10 kommuner har indsendt bilag til belysning af deres arbejde med

sanktionssagerne.

Det fremgår heraf, at kommunerne i vidt omfang vælger at opgøre omfanget af den

enkelte borgers udeblivelser fra tilbud som en samlet opgørelse for en måned og at

foretage partshøringen i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Kommunen

træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelsen for den samlede måned.

De 10 kommuner anvender ikke samme type skema til notering af borgerens fremmøde,

og skemaernes anvendelse af rubrikker er forskellig.

I flere kommuner bliver borgeren bedt om at underskrive fraværsskemaet.

En del af skemaerne indeholder oplysninger om borgerens sygdom i forbindelse med

sygefravær og om fravær i forbindelse med jobsamtaler og lignende, men stort set ingen

af skemaerne ses at indeholde oplysninger om borgerens oplysninger i forbindelse med

det fravær, der benævnes ”udeblivelse”, ”uberettiget fravær”, ”ikke-godkendt fravær”

eller tilsvarende.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

2.2

Ankestyrelsen anbefalinger

Undersøgelsen giver grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne:

1) Kommunerne skal sikre, at det altid er undersøgt, om borgeren havde en rimelig

grund til at udeblive fra et tilbud, inden der træffes afgørelse i sagen.

2) Borgeren skal altid partshøres, og for aktivitetsparate borgere gælder, jf.

aktivlovens § 35, stk. 5, herudover det særlige, at kommunen skal have udtømt

alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren med

henblik på en vurdering af, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive,

dvs. aktivt forsøge at indhente borgerens forklaring, hvis ikke borgeren har

reageret på partshøringen, eller hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen

ikke er sikre nok til, at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en

rimelig grund til udeblive.

Kommunerne skal sikre, at det fremgår af begrundelserne i afgørelser om sanktion,

hvorfor kommunen ikke mener, at borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive.

3) Kommunerne skal sikre, at borgeren altid er skriftligt og fyldestgørende vejledt

om, hvilke konsekvenser det får for hjælpen, hvis borgeren udebliver fra

tilbuddet, og hvad han skal gøre, for igen at blive berettiget til hjælp.

4) Kommunerne skal sikre, at den skriftlige vejledning gives samtidigt med

afgivelsen af tilbud.

5) Kommunerne kan med fordel ændre de blanketter, de anvender lokalt i

forbindelse med sanktionssager, således at borgeren opfordres til selv at

redegøre for sit fravær.

2.3

Tjekliste ved gennemgang af sanktionssager

I kapitel 3 afsnit 3.7.5 i rapporten fremgår en oversigt over opmærksomhedspunkter

i forbindelse med at behandle sager om sanktion efter aktivlovens § 36.

Oversigten suppleres af bilag 3, som indeholder et procesdiagram til brug ved

behandling af sanktionssager.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Regelgrundlag

Det fremgår af ”aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og

job”, at kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter.

Sanktionsreglerne skal anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for den

enkelte, at der er et klart rådighedskrav.

Reglerne skal sikre, at modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp lever op til

kravene om, at de skal stå til rådighed for arbejde eller uddannelse. Med

sanktionsreglerne signaleres det, at det har konsekvenser for modtagere af uddannelses-

eller kontanthjælp, hvis de pågældende ikke efterlever kravene.

Som udgangspunkt gælder reglerne for alle målgrupper, det vil sige at borgere der

modtager hjælp som uddannelses- eller jobparate, og borgere, der modtager hjælp som

aktivitetsparate, sanktioneres efter ens principper.

For udsatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne dog anvendes

på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav,

der stilles.

Med kontanthjælpsreformen er de allerede gældende regler om udeblivelse fra tilbud og

samtaler, ophør af arbejde m.v. videreført i stort set uændret form, dog således at

sanktionerne for en stor dels vedkommende nu kan gives til både modtagere af

uddannelses- og kontanthjælp.

Derudover er der indført skærpede sanktioner for uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere eller jobparate kontanthjælpsmodtagere, hvis de gentagne

gange ikke står til rådighed for tilbud eller ikke lever op til kravene om at søge job. Dette

fremgår af aktivlovens § 40 a.

Beregningen af periodesanktioner er desuden harmoniseret, således at alle

periodesanktioner beregnes som en gennemsnitlig sats pr. dag på baggrund af en fem

dages uge. Dette fremgår af aktivlovens § 35, stk. 3.

Endeligt er der indført en særlig regel om, at kommunen forud for fradrag i eller

nedsættelse eller ophør af hjælpen til en aktivitetsparat modtager af

uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå

en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Dette fremgår af aktivlovens § 35, stk. 5.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

3.1

Ydelsen

3.1.1

Ydelse til unge under 30 år, som ikke har

erhvervskompetencegivende uddannelse

Som led i kontanthjælpsreformen er der indført regler om, at unge under 30 år, som ikke

har en erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover ikke kan få kontanthjælp. De

skal i stedet have uddannelseshjælp. Dette fremgår af aktivlovens § 23, stk. 1.

3.1.2

Ydelse til unge under 30 år, som har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og til borgere som er

fyldt 30 år

Unge under 30 år som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og borgere som

er fyldt 30 år, samt borgere som er omfattet af et integrationsprogram efter

integrationsloven, modtager kontanthjælp. Dette fremgår af aktivlovens § 25, stk. 1.

3.2

Sanktionsreglerne i aktivloven

Uddannelses- eller kontanthjælp er borgers forsørgelsesgrundlag. Når kommunen giver

en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have

stor betydning for borgeren og dennes families økonomiske situation.

Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse.

Aktivlovens §§ 36-44 opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag

i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp.

Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§

36-44.

Sanktionsreglerne skal altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de

forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan

have til for eksempel at udeblive fra tilbud.

3.2.1

Periodesanktioner

En periodesanktion gives som et fradrag i uddannelses- eller kontanthjælpen, når en

forseelse løber over tid.

Dette gør sig gældende for udeblivelser fra tilbud efter § 36, stk. 1, i aktivloven,

udeblivelser fra samtaler efter § 37 i aktivloven, og undladelse af at melde sig som

arbejdssøgende på jobcenter eller undladelse af at lægge sit cv ind i Jobnet samt ved

undladelser af at tjekke jobforslag efter § 38 i aktivloven.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud – aktivlovens § 36, stk. 1

Hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter

integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud

eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, skal

kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Dette følger af aktivlovens § 36, stk. 1.

Der skal foretages fradrag i hjælpen for det antal dage, hvor borger helt eller delvist er

udeblevet uden rimelig grund. Dette fremgår af aktivlovens § 36, stk. 2.

Det betyder, at der kun skal ske fradrag i hjælpen for de dage hvor borger har haft

mødepligt. Det vil sige, at hvis borger for eksempel er i et tilbud af tre måneders

varighed hvor, han har mødepligt på mandage, onsdage og fredage, så kan der kun ske

fradrag i hjælpen for udeblivelse på mandage, onsdage og fredage. Der skal således ikke

ske fradrag i hjælpen for tirsdage og torsdage, hvor borger ikke skulle møde i tilbud.

Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse, for eksempel hvis en

borger en enkelt gang er forsinket på grund af problemer med offentlig transport. Hvis en

borger ofte kommer for sent til tilbuddet, kan kommunen efter en konkret vurdering anse

borgeren for delvist at være udeblevet fra tilbuddet. Hvis borger udebliver delvist på en

dag hvor, han har mødepligt i tilbuddet, så skal der ske fradrag i hjælpen for hele den

dag, hvor borger er udeblevet delvist.

Fradrag i hjælpen for udeblivelse fra samtale - aktivlovens § 37

Ved udeblivelse uden rimelig grund fra samtale efter aktivlovens § 37, stk. 1, foretages

der fradrag for de dage, der går, fra modtageren skulle være mødt til jobsamtalen mv.

og indtil kontakten til kommunen er genoprettet.

Fradrag i hjælpen for at undlade at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenter

eller at lægge sit cv ind i Jobnet – aktivlovens § 38, stk. 1

Fradrag i hjælpen efter aktivlovens § 38, stk. 1, foretages for det antal dage, hvor den

pågældende har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret eller at lægge

sit cv ind i jobnet, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke

skyldes borgerens forhold.

Fradrag i hjælpen for at være afmeldt som jobsøgende – aktivlovens § 38, stk. 2

Fradrag i hjælpen efter aktivlovens § 38, stk. 2, foretages for det antal dage, hvor den

pågældende har været afmeldt som jobsøgende, medmindre den manglende bekræftelse

ikke skyldes borgerens forhold.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Der kan kun ses bort fra manglende efterlevelse af bestemmelserne i aktivlovens § 38,

stk. 1 og stk. 2, hvis den manglende efterlevelse skyldes udefrakommende forhold, som

ikke skyldes borgers forhold. Det kan for eksempel være it-nedbrud på Jobnet.

Det betyder også, at bestemmelserne i aktivlovens § 13, stk. 7, om rimelige grunde, ikke

finder anvendelse ved vurderingen af, om en undladelse efter aktivlovens § 38, stk. 1

eller stk. 2 skal sanktioneres.

Periodesanktioners størrelse

Fradrag i hjælpen efter aktivlovens § 36, stk. 2, § 37 og § 38, skal beregnes på

baggrund af ydelsen på tidspunktet for forseelsen, og fradraget skal ske med en

gennemsnitssats pr. dag hvor borger er udeblevet helt eller delvist. Gennemsnitssatsen

fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter aktivlovens §§ 23-25 og fastsættes på

grundlag af en fem dages uge. Dette fremgår af aktivlovens § 35, stk. 3.

De beløb, som hjælpen nedsættes med, er bruttobeløbet, det vil sige at nedsættelsen i

hjælpen sker inden skat.

3.2.2

Punktsanktioner

En punktsanktion gives som en nedsættelse af hjælpen i de tilfælde, hvor en forseelse

ikke løber over tid.

Punktsanktion gives, hvis borger enten:



uden rimelig grund ophører med sit arbejde og dermed er selvforskyldt ledig,

uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

undlader at give meddelelse om sygdom,

uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et

uddannelsespålæg,

uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning eller

uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen

på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Ovenstående fremgår af aktivlovens § 39.

Alle borgere, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, er omfattet af aktivlovens §

39, uanset om hjælpen modtages som jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Bemærk dog, at det ikke er alle forseelserne i aktivlovens § 39, der er relevante for

samtlige persongrupper.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Der kan kun gives én punktsanktion pr. forseelse

Der kan kun gives én punktsanktion pr. forseelse. Det betyder, at en borger der for

eksempel undlader at melde sig syg til jobcenteret på sin første sygedag kun kan gives

en punktsanktion for denne forseelse. Den manglende sygemelding og udeblivelse

betragtes som én hændelse, når der er tale om samme sygdomsforløb. Det forhold, at

borgeren ikke meddeler sygdom på ny de efterfølgende sygedage, udløser således ikke

en ny punktsanktion for hver dag, hvor borgeren undlader at meddele sygdom. Dette

gælder, uanset om kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en

sygdomsperiode.

Punktsanktioners størrelse

Nedsættelse af hjælpen sker med et fast beløb pr. hændelse. Beløbets størrelse er

afhængigt af den gældende dagssats. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede

hjælp efter §§ 23-25, og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en fem dages uge.

Punktsanktionen fastsættes til tre dagssatser pr. forseelse, det vil sige den

gennemsnitlige sats, som beregnes på baggrund af den årlige uddannelses- eller

kontanthjælp inklusiv eventuelt aktivitetstillæg divideret med 260, således at dagssatsen

er beregnet på baggrund af en fem dages uge gange tre. Dette fremgår af aktivlovens §

35, stk. 4.

Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som borger på hændelsestidspunktet var

eller ville være berettiget til, og nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 23-25.

Hjælpen kan kun nedsættes med én punktsanktion pr. kalendermåned. Det betyder, at

hvis der i en måned er givet flere punktsanktioner, må disse trækkes i de følgende

kalendermåneder. Dette fremgår af aktivlovens § 40.

De beløb, som hjælpen nedsættes med, er bruttobeløbet, det vil sige at nedsættelsen i

hjælpen sker inden skat.

3.2.3

Virkning og gennemførelse af sanktioner

Fradrag eller nedsættelse i hjælpen skal ske hurtigst muligt, således at der er en klar

sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. Hvis det er muligt, bør fradraget eller

nedsættelsen ske i samme kalendermåned som forseelsen. Ellers må fradraget eller

nedsættelsen ske i næste kalendermåned eller snarest derefter.

Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor

ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine

forpligtelser.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Kommunen kan vælge at opgøre borgers udeblivelser fra tilbud efter lovens § 36, stk. 1,

som en samlet opgørelse én gang om måneden. Partshøring skal så foretages i

forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Fradrag og nedsættelser i hjælpen

skal ske inden for tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Dette fremgår

af aktivlovens § 35, stk. 2.

Der kan i samme kalendermåned foretages fradrag i og nedsættelse af hjælpen på

baggrund af både periodesanktioner, tilbagebetalingssanktioner og en punktsanktion. Det

vil sige, at der i samme kalendermåned kan gives en punktsanktion, og en eller flere

periodesanktioner, samt en eller flere tilbagebetalingssanktioner.

Hvis et fradrag eller en nedsættelse ikke er afviklet inden for tre hele kalendermåneder

efter forseelsestidspunktet, bortfalder sanktionen.

3.2.4

Skærpet sanktion i gentagelsestilfælde

Mistet ret til uddannelses- og kontanthjælp i op til tre måneder

Hjælpen mistes i en periode på op til tre måneder, hvis en uddannelses- eller jobparat

borger gentagne gange undlader at opfylde sin pligt til rådighed efter reglerne i

aktivlovens §§ 13 og 13 a, og kommunen konkret vurderer, at borgeren med sin adfærd

udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

Dette fremgår af aktivlovens § 40 a.

En sanktion efter aktivlovens § 40 a kan gives i op til tre måneder. Ved vurderingen af,

om en borger skal have en skærpet sanktion på en, to eller tre måneder kan indgå flere

forskellige momenter, herunder over hvor lang en periode, forseelserne strækker sig, for

eksempel om borgeren har begået flere forseelser over en kortere periode på to måneder

eller over en længere periode på fire eller seks måneder.

Bestemmelsen i § 40 a, finder ikke anvendelse for borgere, der modtager hjælp som

aktivitetsparate.

Beregning af hjælp ved skærpet sanktion efter aktivlovens § 40 a

Kommunen opgør antallet af fremmødedage en gang om måneden, således at

modtageren af uddannelseshjælp eller kontanthjælp får udbetalt den samlede hjælp ved

udgangen af måneden. Hjælpen beregnes som en forholdsvis andel af månedens hjælp,

svarende til antallet af kalenderdage, hvor den pågældende er mødt i tilbud med videre

efter aktivlovens § 40 a stk. 2, sat i forhold til månedens samlede kalenderdage. Hvis en

borger for eksempel er mødt i tilbud med videre på fem arbejdsdage i en uge og herefter

ikke møder i tilbud i resten af måneden, beregnes hjælpen som syv kalenderdage

(mandag til søndag), sat i forhold til det samlede antal kalenderdage i den konkrete

måned. Dette fremgår af aktivlovens § 40 a, stk. 2 og stk. 5.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

3.2.5

Ophør af hjælpen

Retten til uddannelses- eller kontanthjælp ophører, hvis en borger eller dennes ægtefælle

eller samlever uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter

integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder

foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller uden rimelig grund har gentagne

udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af

integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende

foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har

et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller

integrationsprogrammet.

Hjælpen til borger ophører, så længe borger afviser tilbud med videre. Det er en

betingelse, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som borger kan tage

imod og dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Dette fremgår af

§ 41 i aktivloven.

I aktivlovens §§ 42 og 43 findes endvidere regler om nedsættelse af hjælpen ved

uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.

3.2.6

Indhentelse af oplysninger fra borgers tidligere kommune

Kommunen kan uden forudgående samtykke fra en borger, der søger om eller får

uddannelses- eller kontanthjælp, forlange, at borgers tidligere opholdskommune giver

oplysninger om afgørelser om sanktioner efter aktivlovens §§ 36-43, hvis oplysningerne

herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Borgers

opholdskommune skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke

forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. Dette fremgår af aktivlovens § 44

3.3

Visitation

Ved vurderingen af om en borger skal pålægges en sanktion, har det betydning om

borger er visiteret som uddannelses-, aktivitets- eller jobparat. For eksempel har

kommunen, som det fremgår nedenfor med den nye regel i aktivlovens § 35, stk. 5, en

særlig forpligtelse over for aktivitetsparate borgere, til at have udtømt alle rimelige

muligheder for at komme i personlig kontakt med borger med henblik på en vurdering af,

om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.

Med kontanthjælpsreformen er det tidligere matchsystem afskaffet for

kontanthjælpsmodtagere.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Visitationssystemet skal sikre, at ingen overlades til sig selv, og at alle får den indsats,

der er nødvendig, for at de kan bringes tættere på job eller uddannelse.

Hvis der sker væsentlige ændringer i borgernes forhold, eller der fremkommer nye

oplysninger, der kan have betydning for visitationen af borger, skal der foretages en ny

vurdering. Reglerne om visitationsgrupper findes i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats § 2.

3.3.1

Persongrupper

Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse

Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse inddeles i tre grupper

og skal enten vurderes som åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller

aktivitetsparate.

Med unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse forstås unge, som er under

30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse

(egu) eller en videregående uddannelse. I praksis betyder det, at den unge har

grundskolen eller en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), som

højest gennemført uddannelse.

Visitationen af unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal

baseres på en samlet vurdering af den unges uddannelsesmæssige ressourcer,

kompetencer og udviklingsmuligheder. På baggrund af disse vurderes den unges

konkrete uddannelsesparathed. I udgangspunktet mødes alle unge som

uddannelsesparate.

Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Åbenlyst uddannelsesparate er unge, som slet ikke har barrierer i forhold til at kunne

påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Det kan for

eksempel være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial

uddannelse, og som ikke har problemer ud over, at de intet job har. De skal derfor

hurtigst muligt i uddannelse. I perioden frem til uddannelsesstart skal den unge i videst

muligt omfang arbejde og forsørge sig selv. Åbenlyst uddannelsesparate unge skal derfor

frem til start på uddannelse stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglerne findes i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 12, og i Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 1, nr. 12, samt § 2, stk.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate unge, er unge som vurderes med den rette støtte og aktive indsats,

at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne på

ordinære vilkår. Uddannelsesparate unge skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet

indsats, der skal være individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i den enkelte unges

ressourcer og behov. Reglerne findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2,

nr. 12, og i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

(BAB) § 1, nr. 12, samt § 2, stk. 3.

Unge, der ikke ved første visitation vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal mødes

som uddannelsesparate og skal gennemgå en grundigere visitation inden for tre måneder

fra første henvendelse. Det grundigere visitationsforløb understøttes af mindst to

yderligere samtaler samt aktive indsatser, der skal bidrage til afklaringen af den unges

ressourcer og behov i forhold til at kunne påbegynde og gennemføre en ordinær

uddannelse. På baggrund af den grundigere visitation skal kommunen inden der er gået

tre måneder fra første henvendelse vurdere, om den unge er uddannelses- eller

aktivitetsparat. Dette fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 20 a.

Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere

Aktivitetsparate er unge, som ikke vurderes at være uddannelsesparate, for eksempel

fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har

behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end cirka et år, inden den unge kan

påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår. Aktivitetsparate

unge skal stå til rådighed for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive

uddannelsesparate. Reglerne findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2,

nr. 13 og i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

(BAB) § 1, nr. 13, samt § 2, stk. 4.

Borgere som modtager kontanthjælp

Unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og borgere over

30 år, der modtager kontanthjælp, skal inddeles i to grupper og skal vurderes enten som

jobparate eller aktivitetsparate.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Jobparate er borgere – herunder unge under 30 år, der har en

erhvervskompetencegivende uddannelse - der vurderes at være i stand til at komme i

ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre

måneder. Disse borgere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og de skal have

jobrettet hjælp i jobcentret med henblik på at komme hurtigst muligt ud af offentlig

forsørgelse. Reglerne findes i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 2, og i

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 1,

nr. 2, samt § 2, stk. 1.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Aktivitetsparate borgere er borgere – herunder unge under 30 år der har en

erhvervskompetencegivende uddannelse - der ikke vurderes at være i stand til at påtage

sig ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for

tre måneder. Aktivitetsparate borgere har typisk komplekse problemer og skal derfor

have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Reglerne findes i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, nr. 3, og i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse

om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) § 1, nr. 3, samt § 2, stk. 2.

3.4

3.4.1

Formelle regler af betydning for sanktionssager

Sagens oplysning

Kommunen har ansvaret for, at de enkelte sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at

der kan træffes afgørelse. Dette følger af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område (retssikkerhedsloven) § 10.

Det betyder, at kommunen inden den træffer afgørelse i en sag, er forpligtet til at

foretage en undersøgelse af sagen. Kommunen har pligt til at sikre, at den træffer en

materiel korrekt afgørelse.

Det er således kommunens ansvar at fremskaffe de fornødne oplysninger og at sørge for,

at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, og at oplysningerne er

pålidelige.

3.4.2

Partshøring

Reglerne om partshøring har sammenhæng med oplysningspligten, idet

partshøringspligten skal medvirke til at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden

kommunen træffer afgørelse. Partshøringen er som udgangspunkt en garantiforskrift, og

undladelse af partshøring eller mangelfuld partshøring vil efter omstændighederne kunne

føre til, at afgørelsen i sagen bliver ugyldig. Reglerne om partshøring fremgår af

forvaltningslovens kapitel 5 §§ 19–21.

Der er ikke fastsat regler i aktivloven om formen for partshøring, da dette følger af de

almindelige forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Hvis kommunen partshører mundtligt, skal

kommunen gøre notat om partshøringen. Dette fremgår af § 13 i offentlighedsloven. Ofte

vil det dog være hensigtsmæssigt, at partshøringen sker skriftligt.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Kommunen kan vælge at opgøre borgers udeblivelser fra tilbud efter lovens § 36, som en

samlet opgørelse en gang om måneden. Partshøring skal så foretages i forbindelse med

den samlede månedlige opgørelse.

Hvis kommunen vælger denne fremgangsmåde, er det en forudsætning, at det klart

fremgår af opgørelsen, at der med denne også er tale om en partshøring. Det skal derfor

fremgå klart, at oplysningerne på opgørelsen vil blive brugt i forbindelse med

kommunens vurdering af, om der skal træffes en afgørelse om sanktion. Kommunen skal

sikre sig, at borgeren får mulighed for at udtale sig om oplysningerne på opgørelsen, og

at borger får en rimelig frist hertil. Hvis borger underskriver opgørelsen på tilbudsstedet,

og samtidigt hermed fremkommer med bemærkninger hertil, så skal der tages notat om

disse bemærkninger til sagen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at personalet på

tilbudsstedet oplyser til kommunen, at borger er partshørt. Det skal fremgå, om borger

havde konkrete bemærkninger eller ej, og hvad borger eventuelt har oplyst, så det kan

vurderes konkret, om borger har haft en rimelig grund til at udeblive fra tilbud.

3.4.3

Begrundelse

En begrundelse for en afgørelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen

har fået det pågældende indhold. Hvis afgørelsen beror på et skøn, skal den altid

suppleres af en individuel redegørelse for de hovedhensyn, der ligger bag skønnet i den

konkrete sag. De faktiske omstændigheder, der har været af væsentlig betydning ved

sagens afgørelse, skal gengives som en del af begrundelsen.

Det skal fremgå, præcis hvilke dage kommunen mener, at borger er udeblevet. En

henvisning til at borgeren sanktioneres for udeblivelse ”i fem dage i maj måned” er ikke

tilstrækkelig.

En begrundelse skal endvidere indeholde en præcis henvisning til retsgrundlaget

(lovbestemmelser, praksis, principafgørelser et cetera).

Hvis borger har svaret på partshøring, skal det fremgå af afgørelsen, hvad borgers

begrundelse for udeblivelsen har været, og hvorfor kommunen vurderer, at begrundelsen

ikke var tilstrækkelig til, at man kunne anse, at borgeren havde rimelig grund til at

udeblive fra tilbuddet.

Hvis borger ikke har svaret på partshøring/er kommet med oplysninger om begrundelsen

for udeblivelsen, så bør dette fremgå af kommunens afgørelse.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

3.5

3.5.1

Kommunens vejledningspligt

Kommunens generelle vejledningspligt

Kommunen er forpligtet til at yde borgeren en helhedsorienteret vejledning. Dette

fremgår af §§ 5 og 6 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunen skal endvidere skriftligt give borgeren besked om konsekvenserne, hvis

borgeren ikke medvirker til sagens oplysning samt om hvilke ændringer, der kan have

betydning for hjælpen, og som borgeren derfor er forpligtet til at oplyse om. Dette

fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 12.

Vejledningspligten indebærer blandt andet, at kommunen skal vejlede borgeren om de

rettigheder og pligter, der følger af aktivlovens § 8 a, om tilmelding som arbejdssøgende

på jobcenteret, og om pligt til at stå til rådighed og udnytte sine uddannelses- eller

arbejdsmuligheder, samt om hvilke konsekvenser, det har for borgeren, hvis

vedkommende ikke overholder disse pligter. Kommunen skal give borgeren denne

vejledning, når borgeren ansøger om kontanthjælp. Orienteringen bør gentages med

rimelige intervaller for eksempel ved de lovpligtige jobsamtaler, hvis der er behov for

dette. Orienteringen skal tilpasses den enkelte borgers situation.

Kommunens vejledningspligt i sanktionssager

Ud over den generelle vejledningspligt, er det er en betingelse for, at kommunen kan

træffe afgørelse om sanktion efter lovens §§ 36- 41, at kommunen samtidig med

afgivelsen af tilbud med videre, skriftligt har informeret borger om konsekvensen for

hjælpen, hvis borger uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra et

tilbud, ikke møder til samtale med videre, og om, hvad borger skal gøre for igen at blive

berettiget til hjælp. Dette følger af aktivlovens § 35, stk. 1.

Vejledningen skal være skriftlig

Vejledningen skal være skriftlig og rette sig specifikt mod den konkrete aktivitet, som

kommunen tilbyder eller indkalder personen til. Vejledningen skal gives hver gang borger

får et tilbud, en henvisning til arbejde, en indkaldelse til samtale med videre.

Vejledningen kan for eksempel fremgå af en jobplan eller af kommunens indkaldelse til

samtale.

Vejledningspligten kan ikke opfyldes ved, at kommunen har udfærdiget og trykt en pjece

eller lignende, som borgeren selv kan hente på kommunen.

Vejledningen skal gives samtidig med henvisning til aktiviteten

Den skriftlige vejledning skal være givet samtidig med henvisningen til

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelse til samtale med videre.

Vejledning skal oplyse om konsekvensen for hjælpen

Det skal fremgå klart og præcist af den skriftlige vejledning, hvilken konsekvens det har

for retten til hjælp, hvis borgeren uden rimelig grund afviser eller udebliver helt eller

delvist fra tilbud, afslår arbejde, ikke møder til jobsamtale med videre.

Vejledningen skal angive, hvad personen skal gøre for igen at blive berettiget til

hjælp

Det skal også fremgå klart af den skriftlige vejledning, hvad borgeren skal foretage sig

for igen at blive berettiget til hjælp.

En borger som for eksempel får et tilbud efter aktivlovens § 36, stk. 1, skal derfor have

oplyst skriftligt, at kommunen, hvis borger uden rimelig grund udebliver helt eller delvist

fra tilbuddet, foretager fradrag i hjælpen for de dage, hvor borger er udeblevet/udebliver

helt eller delvist, indtil borger igen møder i tilbud. Borger skal vejledes herom samtidigt

med, at han får tilbuddet.

Kommunen skal kunne dokumentere, hvornår vejledningen er givet, og ordlyden af

denne.

Vejledningspligten i § 35, stk. 1 er en garantiforskrift. Manglende overholdelse af denne

medfører derfor, at kommunen ikke kan træffe afgørelse om fradrag, nedsættelse eller

ophør af uddannelses- eller kontanthjælp efter sanktionsbestemmelserne i aktivlovens §§

36-41. Det samme gælder, hvis kommunen ikke kan dokumentere, at vejledningspligten

er opfyldt.

Eksempler på vejledning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har, på baggrund af Ankestyrelsens

praksis om vejledning efter aktivlovens § 35, stk. 1, foreslået følgende formuleringer som

vejledning til borgerne ved indkaldelse til tilbud, samtaler mv.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Udeblivelse fra eller afvisning af tilbud efter aktivlovens § 36 og § 41

”Du skal være opmærksom på, at du har pligt til at møde i tilbud hos XX. Hvis du

udebliver fra tilbuddet uden en rimelig grund, foretager kommunen fradrag i din

hjælp for de dage, hvor du udebliver, jf. § 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv

socialpolitik. Du kan få hjælp, når du opfylder din pligt til at møde i tilbuddet.

Hvis du afviser tilbuddet uden rimelig grund eller gentagne gange udebliver fra

tilbuddet uden en rimelig grund, og kommunen vurderer, at det kan sidestilles med

en afvisning af tilbuddet, ophører kontanthjælpen. Hjælpen ophører for dig og din

ægtefælle, indtil du igen deltager i tilbuddet eller et åbent tilbud, som kommunen

har givet dig, jf. § 41 i lov om aktiv socialpolitik, og du/I i øvrigt opfylder

betingelserne for at modtage kontanthjælp.”

Kilde: Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp, nr. 52 af 27. juni 2012,

Beskæftigelsesministeriet (STAR)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen) har

foreslået følgende formuleringer som vejledning til borgerne ved udeblivelse fra eller

manglende deltagelse i en læse- og skrivetest efter aktivlovens § 36:

Udeblivelse fra læse- og skrivetest efter aktivlovens § 36

”Du har pligt til at deltage i en læse- og skrivetest, når jobcenteret har vurderet, at

du har behov for dette. Hvis du udebliver fra eller ikke deltager i læse- og

skrivetesten uden en rimelig grund, skal kommunen foretage fradrag i din hjælp for

den dag, hvor du skulle deltage i testen, jf. § 36, stk. 1 og 2, i lov om aktiv

socialpolitik. Du kan herefter få hjælp igen, hvis du i øvrigt deltager i de samtaler og

tilbud, som jobcenteret har givet dig.”

Kilde: Vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp, nr. 52 af 27. juni 2012,

Beskæftigelsesministeriet (STAR)

3.6

Rimelig grund til at udeblive fra tilbud

Kommunen skal, uanset om borgeren har givet meddelelse om fraværet eller ej,

undersøge om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive fra sit tilbud. Dette

fremgår af aktivlovens § 36, stk. 1.

Der er ikke hjemmel i aktivloven til at træffe afgørelse om en periodesanktion efter

lovens § 36 alene med den begrundelse, at borger har undladt at give besked om sit

fravær.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Aktivlovens rimelige grunde til at udeblive fra tilbud for uddannelsesparate, herunder

åbenlyst uddannelsesparate, uddannelseshjælpsmodtagere, og jobparate

kontanthjælpsmodtagere, fremgår udtømmende af aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 1-10.

Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion efter aktivlovens § 36, hvis den

uddannelsesparate eller jobparate borger har haft en rimelig grund efter § 13, stk. 7, nr.

1-10.

Hvis den uddannelsesparate eller jobparate borgers grund til at udeblive ikke er nævnt i

§ 13, stk. 7, nr. 1-10, er borgeren udeblevet uden rimelig grund fra sit tilbud, og skal

have en sanktion efter § 36.

De rimelige grunde i § 13, stk. 7, nr. 1-10, gælder også for aktivitetsparate uddannelses-

eller kontanthjælpsmodtagere, men derudover skal kommunen også altid foretage en

konkret vurdering af, om der er andre rimelige grunde end de i § 13, stk. 7, nr. 1-10,

udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal have en

sanktion. Dette fremgår af § 13, stk. 8.

Det kan for eksempel være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.

Der, hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden for en aktivitetsparat borger, skal der

ikke gives en sanktion.

3.6.1

De rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 1-10

Tilbuddets indhold - § 13, stk. 7, nr. 1

Der foreligger en rimelig grund til udeblivelse: ”hvis tilbuddet ikke kan anses for et

rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold” – jf. aktivlovens § 13,

stk. 7, nr. 1.

Konkrete forhold vedrørende indholdet af et tilbud kan således bevirke, at der foreligger

en rimelig grund til udeblivelse efter § 36, stk. 1. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis

tilbuddet forudsætter kræfter, som personen ikke besidder, eller hvis arbejdsforholdene

ikke lever op til arbejdsmiljølovens mindsteregler.

En person kan ikke med rimelig grund udeblive fra et tilbud med den begrundelse, at

tilbuddet ikke ligger inden for den pågældendes arbejdsfelt i forhold til tidligere arbejde

eller uddannelse.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Sygdom - § 13, stk. 7, nr. 2

Der foreligger en rimelig grund til udeblivelse, hvis den pågældende ikke kan deltage i

uddannelse eller arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet

forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, jævnfør

aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 2.

Kommunen har ret til at forlange dokumentation for sygdommen. Det er kommunen, der

skal afholde de udgifter, der er forbundet med indhentelse af lægelig dokumentation.

Hvis kommunen ikke er enig i borgers egen læges vurdering, kan kommunen ikke uden

videre sætte sin egen vurdering i stedet. Kommunen må i en sådan situation indhente

yderligere lægeoplysninger for eksempel en speciallægeerklæring, som efter en konkret

vurdering eventuelt kan tilsidesætte borgerens læges vurdering.

I praksis foregår det ofte sådan, at de forskellige tilbudssteder en gang om måneden

indsender en fraværsopgørelse til jobcenteret. Hvis en borger ikke giver kommunen

besked om, at vedkommende er syg, vil kommunen derfor ofte først få besked om, at

personen har været fraværende, efter at kommunen har modtaget fraværsopgørelserne

fra tilbudsstederne. Hvis borgeren i forbindelse med kommunens høring vedrørende

fraværet oplyser, at han har været syg, vil det ofte være for sent at indhente lægelig

dokumentation. Kommunen kan dog spørge, om borger faktisk har været til læge.

Udgangspunktet må være, at kommunen skal lægge det til grund, som personen har

oplyst. Det vil sige, at hvis en person har oplyst til kommunen, at han har været syg, så

kan kommunen ikke - alene med henvisning til manglende lægelig dokumentation -

fradrage i hjælpen efter aktivlovens § 36, stk. 1, jævnfør aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 2.

Dette udgangspunkt kan imidlertid fraviges, hvis der er særlig grund til at tro, at de

forhold, som personen har oplyst, ikke er korrekte, f.eks. fordi den pågældende har et

sygefravær eller et sygemønster, der ligger udover det sædvanlige.

Hvis en person har en lægelig dokumenteret kronisk lidelse for eksempel migræne, så er

grænserne snævrere for, hvornår kommunen kan foretage fradrag efter aktivlovens § 36,

stk. 1. Her må kommunen altså som udgangspunkt lægge til grund, at den pågældende

er syg - uanset at personen har et sygefravær eller et sygemønster, der ligger udover

det sædvanlige. Den kroniske lidelse skal have betydning for det tilbud, som personen

deltager i. Hvis en person har lægelig dokumentation for at have kronisk dårlige knæ,

kan den pågældende ikke udeblive fra et tilbud om danskundervisning, alene med

henvisning til sin kroniske lidelse. Hvis personens egen læge har vurderet, at den

pågældende kan deltage i danskundervisning, gælder der ikke snævrere grænser for,

hvornår kommunen kan foretage fradrag efter aktivlovens § 36, stk. 1.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Vurderer kommunen, at en udeblivelse er omfattet af § 13, stk. 7 eller stk. 8 for de

aktivitetsparate, så der ikke er grundlag for at give en periodesanktion efter § 36, stk. 1 i

aktivloven, skal kommunen – hvis borger ikke har givet besked om fravær på grund af

sygdom jfr. aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 2, - tage stilling til, om der skal træffes afgørelse

om en punktsanktion efter aktivlovens § 39, nr. 3, jfr. § 40. En sådan punktsanktion

gives med den begrundelse, at borger ikke har givet meddelelse om sygdom til

jobcenteret eller arbejdsgiveren.

Transporttid - § 13, stk. 7, nr. 3

Der foreligger en rimelig grund til udeblivelse, hvis afstanden mellem bopæl og

uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på

grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til offentlig transport.

Udgangspunktet er, at en person må acceptere op til tre timers daglig transport. Ved

opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som personen bruger fra bopælen

forlades, og til personen igen er hjemme, herunder for eksempel ventetid i forbindelse

med tog- eller busskifte.

Der skal tages hensyn til familiemæssige forhold for eksempel børnefamilier, enlige

forældre, familier med syge eller handicappede familiemedlemmer med videre.

Hvis en person er bosat i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid

end sædvanligt, må personen acceptere denne ekstra transporttid.

Selv om udgangspunktet er, at en person må acceptere op til tre timers daglig transport,

skal derfor også foretages en konkret vurdering af, om der er særlige forhold, der

bevirker, at enten en kortere eller længere transporttid må anses som rimeligt for den

pågældende.

Barsel - § 13, stk. 7, nr. 4

En person har ret til at udeblive ved graviditet, barsel og adoption i det omfang, der

under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, §

9, § 13 og § 14, stk. 1-2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.

Bestemmelsen indebærer, at personer, der modtager hjælp efter aktivloven, har ret til

fravær i samme omfang, som gælder for lønmodtagere.

Pasning af barn - § 13, stk. 7, nr. 5

Der foreligger en rimelig grund til udeblivelse, hvis den pågældende er nødt til at passe

sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Aktivlovens § 13, stk. 7, nr. 5 omfatter ikke kun den situation, hvor kommunen ikke har

kunnet anvise en pasningsmulighed, men også i de situationer, hvor barnet er sygt.

Bestemmelsen giver ikke uden videre ret til ”barns første sygedag”. Det er en betingelse,

at personen har forsøgt at skaffe anden pasningsmulighed for barnet.

Det er en forudsætning for fradrag, at kommunen med rette har konstateret, at personen

havde anden pasningsmulighed. Kommunen skal vejlede personen om, at vedkommende

har pligt til at forsøge at skaffe en anden pasningsmulighed.

Når kommunen skal vurdere, om borger har forsøgt at skaffe en anden pasningsmulighed

til sit barn, må udgangspunktet være, at kommunen skal lægge det til grund, som

personen har oplyst. Det vil sige, at hvis en borger har oplyst, at der ikke var andre

pasningsmuligheder, så kan kommunen ikke fradrage i hjælpen efter aktivlovens § 36,

stk. 1, jævnfør aktivlovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Dette udgangspunkt kan imidlertid fraviges, hvis der er særlig grund til at tro, at de

forhold, som personen har oplyst, ikke er korrekte, for eksempel fordi den pågældende

bor sammen med barnets far, der går hjemme. Her kan kommunen forlange, at

personen skal kunne redegøre for, hvorfor barnets far ikke kunne passe barnet, idet

pasningsforpligtelsen påhviler begge forældre. Kommunen kan ikke forlange lægelig

dokumentation medmindre for eksempel barnet har et sygefravær eller et sygemønster,

der ligger udover det sædvanlige.

Øvrige rimelige grunde - § 13, stk. 7, nr. 6-10

Derudover foreligger der er en rimelig grund, hvis:



den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

den pågældende har ret til ferie efter lovens § 13, stk. 11 og 12.

den pågældende aftjener værnepligt,

arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt, eller

arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

3.6.2

De rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 8

For borgere, der modtager enten uddannelses- eller kontanthjælp som aktivitetsparate,

skal kommunen - udover de grunde som fremgår af aktivlovens § 13, stk. 7 – også

vurdere, om der i det konkrete tilfælde foreligger andre forhold, der kan begrunde, at

borger ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Dette

fremgår af aktivlovens § 13, stk. 8.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

For borgere, der modtager hjælp som aktivitetsparate, herunder som følge af

helbredsmæssige problemer, skal kommunen således konkret vurdere, om fradrag i

hjælpen vil fremme den pågældendes rådighed. Alvorlige psykiske lidelser kan for

eksempel bevirke, at der ikke skal tildeles en sanktion for ikke at stå til rådighed. Der,

hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos uddannelses- eller

kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

3.6.3

Krav om forsøg på personlig kontakt til den

aktivitetsparate borger

Som et led i kontanthjælpsreformen er der indført en regel om, at kommunen forud for

fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen til en aktivitetsparat modtager af

uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borger med henblik på en vurdering af, om der forelå en

rimelig grund til udeblivelsen m.v. Dette følger af aktivlovens § 35, stk. 5.

Baggrunden for indførslen af denne regel er, at aktivitetsparate modtagere af

uddannelses- eller kontanthjælp kan være udsatte borgere, der kan have svært ved at

overskue de betingelser, som kommunen stiller for at kunne modtage ydelsen. Der vil

også ofte være tale om borgere, som ikke kan reagere på en økonomisk sanktion i form

af fradrag i eller ophør af deres forsørgelsesgrundlag. Nogle vil også på grund af psykiske

problemer, manglende bolig eller andre faste rammer omkring deres tilværelse have

svært ved at forholde sig til skriftlige henvendelser fra kommunen, for eksempel

indkaldelser til samtaler eller partshøringer i forbindelse med en eventuel sanktion for

manglende fremmøde og lignende.

Det betyder i praksis, at det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i

hjælpen til en aktivitetsparat borger, at kommunen forud for afgørelsen

herom, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt, det vil sige

dialog med borger, for at få oplysning om, hvad der var borgers grund til at udeblive.

Hvis borgeren ikke selv, for eksempel i forbindelse med en skriftlig partshøring, har

oplyst noget om grunden til udeblivelsen, skal kommunen forsøge at få personlig kontakt

med borgeren om grunden til udeblivelsen.

Det samme gælder, hvis oplysningerne om grunden til udeblivelsen ikke er sikre nok til,

at kommunen kan vurdere, at borgeren ikke havde en rimelig grund til udeblive.

Den personlige kontakt kan for eksempel være telefonisk eller personlig kontakt på

bopæl eller opholdssteder - herunder behandlingssteder.

Hvis kommunen ikke har overholdt denne regel, kan kommunen ikke give borgeren en

sanktion.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Hvis kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med

borgeren, men ikke har opnået kontakt, må kommunen ikke give en sanktion uden at

have foretage en konkret vurdering efter § 13, stk. 8. Det betyder, at kommunen skal

vurdere, om der er konkrete forhold i borgerens sag, der medfører, at borgeren ikke skal

have en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgerens rådighed.

Kommunen skal dokumentere på sagen, hvordan, hvornår og hvor mange gange den har

forsøgt at komme i personlig kontakt med borgeren forud for en afgørelse om sanktion.

3.7

3.7.1

Formelle krav til tilbud

Krav om uddannelsespålæg

Kommunen skal give et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Det

gælder, uanset om den unge visiteres som åbenlyst uddannelsesparat, uddannelses- eller

aktivitetsparat. Uddannelsespålæggets tre trin er beskrevet i LAB § 21 b, stk. 3, 1. pkt.,

og stk. 4 og 5, og danner rammen om indsatsen for den unge. Pålægget skal også

indeholde de indsatser og aktiviteter, som jobcenteret skal iværksætte, for at den unge

bliver parat til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere kan som led i en uddannelsesrettet indsats få tilbud om

vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med

løntilskud. Ansættelse med løntilskud kan dog ikke gives til de unge, der vurderes

åbenlyst uddannelsesparate. Det følger af LAB §§ 32, stk. 1, 42, stk. 4, 42 a, stk. 1, 51,

stk. 1 og § 52 nr. 1.

Når kommunen giver tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 9b-12 til en

uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal det ske i

uddannelsespålægget. Det betyder, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget.

Reglerne om jobplan gælder ikke for uddannelseshjælpsmodtagere.

Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at

kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Hvis kommunen ikke har

udarbejdet et uddannelsespålæg, eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig

mangel ved kommunens afgørelse om, at give borgeren et tilbud efter

beskæftigelsesindsatsloven. Afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig.

Når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldig, er en afgørelse om

fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig, og der kan derfor ikke

træffes afgørelse om sanktion.

3.7.2

Krav om jobplan

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Hvis borger modtager kontanthjælp, er et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kun gyldigt, hvis tilbuddet er beskrevet i borgers jobplan,

medmindre betingelserne i § 29, stk. 3 i lov om aktiv en beskæftigelsesindsats er opfyldt.

Det pågældende tilbud skal være beskrevet i jobplanen. Det er således ikke tilstrækkeligt

at konstatere, at der er udarbejdet en jobplan. Det må også vurderes om tilbuddet er

omfattet af jobplanen.

Det er ikke et krav, at kontanthjælpsmodtageren er enig i eller accepterer jobplanen.

Der gælder to undtagelser til udgangspunktet om, at et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats kun er gyldigt, hvis der forud for tilbuddet er udarbejdet en

jobplan. Efter § 29, stk. 3, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan kravet om jobplan

fraviges ved:



tilbud afgivet efter kapital 9b – 12 i lov om aktiv beskæftigelse - på mindre end

sammenhængende 4 uger.

tilbud afgivet under en jobsamtale, og som er rettet mod beskæftigelse inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Hvis krav om jobplan ikke er opfyldt, eller tilbuddet ikke fremgår af jobplanen, og

betingelserne i § 29, stk. 3, i lov om aktivbeskæftigelsesindsats ikke er opfyldt, kan der

ikke ske fradrag efter aktivlovens § 36, stk. 1

Hvis der ikke er indgået en jobplan, eller tilbuddet ikke fremgår af jobplanen, og

betingelserne i § 29, stk. 3, i lov om aktivbeskæftigelsesindsats ikke er opfyldt, kan der

ikke ske fradrag efter aktivlovens § 36, stk. 1. Det er derfor i sådan en situation ikke

nødvendigt at vurdere, om der foreligger en rimelig grund omfattet af § 13, stk. 7, og for

de aktivitetsparate § 13, stk. 8, i aktivloven.

3.7.3

Krav om integrationskontrakt

Hvis borger modtager hjælp efter reglerne i integrationsloven, skal tilbuddet indgå i

personens integrationskontrakt. Dette fremgår af integrationslovens § 19, stk. 4.

3.7.4

Skriftlighed

Tilbuddet skal afgives skriftligt, og der skal have været kontakt med borger forud for

afgivelsen af tilbuddet. Det skal fremgå af kommunens sag, om borger har accepteret

tilbuddet. Det kan ske ved, at borger skriver under på, at tilbuddet er accepteret, eller

ved at det i sagen noteres, at borger mundtligt har accepteret tilbuddet.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

3.7.5

Sammenfatning vedrørende sager om sanktion efter

aktivlovens § 36

Ved vurderingen af om der i en konkret sag er grundlag for, at kommunen pålægger en

borger en sanktion efter aktivlovens § 36 for at udeblive fra et tilbud, er det nødvendigt

at kunne besvare følgende spørgsmål:



Er borgeren under eller over 30 år?

Har borgeren en erhvervskompetencegivende uddannelse?

Har borgeren ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp?

Hvis borgeren har ret til uddannelseshjælp, skal borgeren så indplaceres som

åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller som aktivitetsparat?

Hvis borgeren har ret til kontanthjælp skal borgeren så indplaceres som jobparat

eller som aktivitetsparat?

Er afgivelsen af tilbuddet gyldigt? herunder er det givet i henhold til et

uddannelsespålæg, en jobplan eller en integrationsplan? (for

kontanthjælpsmodtagere som er omfattet af integrationsprogram efter

integrationsloven)

Er borgeren partshørt?

Hvis borgeren er aktivitetsparat: har kommunen udtømt alle rimelige muligheder

for at komme i personlig kontakt til borgeren hvis borgeren ikke har svaret på

partshøringen, eller der mangler oplysninger for at kunne vurdere om borgeren

havde rimelig grund/skal sanktioneres?

Er den skriftlige vejledning efter aktivlovens § 35, stk. 1, givet samtidigt med

afgivelse af tilbud?

Foreligger der en rimelig grund til udeblivelsen, jf. aktivlovens § 13, stk. 7?

Hvis borgeren er aktivitetsparat: Vil fradrag i hjælpen fremme den pågældendes

rådighed/foreligger der i det konkrete tilfælde andre forhold, der kan begrunde, at

borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses-eller arbejdsmuligheder, jf.

aktivlovens § 13, stk. 8?

Hvor stort skal fradraget i hjælpen være, jf. aktivlovens § 35, stk. 3?

Kan sanktionen gennemføres inden for tre hele kalendermåneder efter

hændelsestidspunktet, jf. aktivlovens § 35, stk. 2?



I bilag 3 har vi indsat nogle oversigter, som kan bruges ved behandling af sager om

sanktion efter aktivlovens § 36.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Materiel vurdering

4.1 Materiel vurdering af kommunernes visitation af

borger som uddannelses-, aktivitets- eller jobparat

4.1.1

Kommuneres indplaceringer af borger efter endt visitation

Af de 99 sager, som er indgået i undersøgelsen, har kommunen i 91 af sagerne foretaget

en korrekt indplacering af borgeren efter endt visitation.

I syv af sagerne er det foreliggende oplysningsgrundlag ikke tilstrækkeligt til, at det kan

vurderes, om borger er rigtig indplaceret.

I en enkelt sag er indplaceringen ikke korrekt. I denne sag burde borger have været

indplaceret som aktivitetsparat, og ikke som uddannelsesparat, se tabel 4.1.

Tabel 4.1

Er borgeren korrekt visiteret?

Antal

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

I alt

Note: Spørgsmålet er blevet stillet ved målingen af alle 99 sager.

Procent

100

4.1.2

Fordeling af borgere under og over 30 år i forhold til

personkreds

Borgere under 30 år:

I 58 af de 99 sager er borgeren under 30 år.

I fire af disse sager har kommunen indplaceret borgeren som jobparat med en

kompetencegivende uddannelse.

I 38 af sagerne har kommunen indplaceret borger som uddannelsesparat.

Kommunen har i de resterende 16 sager indplaceret borger som aktivitetsparat.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Borgere over 30 år:

I 41 af de 99 sager er borgeren 30 år eller derover.

I 26 af disse sager har kommunen indplaceret borgeren som jobparat, og i de resterende

15 sager har kommunen indplaceret borgeren som aktivitetsparat.

Figur 4.1 viser antallet af jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate uanset alder.

Figur 4.1

Antal sager fordelt på de tre persongrupper

Jobparat

Uddannelsesparat

Aktivitetsparat

Note: Figuren omfatter spørgsmål 2.3 og 2.4 i måleskemaet. Ved målingen af alle 99 sager er enten 2.3 eller 2.4 blevet stillet,

afhængig af hvorvidt borgeren er under eller over 30 år gammel.

4.1.3

Sag, hvor indplaceringen ikke er rigtig

Sag nr. 79:

En 26 årig kvinde som har gennemført 9. klasse i 2003 og er påbegyndt 10.

klasse i 2014, som blev afbrudt på grund af for meget fravær. Borger søger hjælp efter

at have afbrudt 10. klasse.

Det fremgår af sagen, at borger tidligere har været påbegyndt uddannelse som

bygningsmaler, men ikke har gennemført denne uddannelse. Hun har desuden

arbejdserfaring som bygningsmaler i omkring tre år, og fra at arbejde på en tankstation.

Hun har haft eget rengøringsfirma, hvor hun gjorde rent i weekenderne. Det fremgår

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

ikke af sagen, hvor længe hun har arbejdet på en tankstation og som selvstændig, eller

hvor længe det er siden.

Borger oplyser ved visitationssamtale, at hun har det svært med bestemte mødetider og

stillesiddende arbejde. Hun har også svært ved bogligt arbejde. Hun har ADHD og

tendens til depression. Hun er tilknyttet lokalpsykiatrien og har tidligere fået

antidepressiv medicin og har været i behandling hos psykoterapeut. Hun oplyser, at

søvn, kost og motion ikke er stabil. Hun har gæld og ubetalte regninger. Hun anmoder

om hjælp til at få styr på økonomien og sin post, som hun ikke får åbnet. Hun er blevet

anbefalet at starte i medicinsk behandling for sin ADHD, men har ikke råd til medicinen.

Hun er begyndt at drikke igen og vil starte i antabusbehandling. Ifølge kommunens

journal bekræfter statusattest fra borgers egen læge, at borger har ADHD, og at hun er

blevet anbefalet medicinsk behandling herfor, som hun vurderes at kunne profitere af.

Det fremgår videre af attesten, at borger ikke møder til anbefalet behandling hos

psykiater på grund af manglende overskud, økonomi og alkoholmisbrug.

Kommunen vurderer, at borger med støtte i form af medicinsk behandling og deltagelse i

aktiveringsforløb kan blive klar/afklaret om fremtidig uddannelsesvalg, og starte på en

uddannelse på ordinære vilkår inden for ca. et år. Kommunen vurderer borger som

uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen ikke er korrekt. Borger er på tidspunktet for

visitationen ikke påbegyndt anbefalet relevant behandling for ADHD og alkoholmisbrug.

Hun har desuden på tidspunktet for visitationen store problemer med økonomi,

mødestabilitet og manglende initiativ/overskud. Hendes sociale og helbredsmæssige

problemer er på tidspunktet for visitationen så komplekse, at det er meget usikkert, om

hun inden for ca. et år, vil kunne påbegynde en uddannelse, som hun kan gennemføre på

almindelige vilkår.

4.1.4

Sager, hvor indplaceringen er rigtig

Sag nr. 11:

En 19-årig ung mand. Han fik ikke 9. klasses afgangseksamen. Han har

taget 10. klasses afgangseksamen i hjemmet, angiveligt med godt resultat, og har ingen

kompetencegivende uddannelse. Han er udredt i psykiatrien og har fået diagnosen

Asperger. Han bor hjemme hos forældrene og har tendens til social isolation. Sidder

foran computeren cirka 18 timer i døgnet. Han har depressive symptomer, og intet ønske

til valg af uddannelse. Han har fået mentorstøtte. Kommunen vurderer ham som

aktivitetsparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen er korrekt. Det vurderes, at den unge har

særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. Han har

derfor behov for hjælp og støtte i længere tid end cirka et år, inden han kan påbegynde

en uddannelse, som han kan gennemføre på almindelige vilkår.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Sag nr. 15:

En 25-årig mand. Han har HG og har senest gennemført HF. Han har

modtaget SU frem til juni 2014, og søgt ind på pædagogseminariet, men har fået afslag.

Han har efterfølgende søgt ind på SOSU og afventer svar. Kommunen vurderer ham som

åbenlyst uddannelsesparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen er korrekt. Det vurderes, at den unge ikke

har nogen barrierer i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på

ordinære vilkår.

Sag nr. 42:

En 60 årig kvinde. Hun søger om hjælp i sommeren 2014 på grund af

ledighed efter ophør med ordinært arbejde. Hun har været selvforsørgende fra august

2013. Hun har fortsat deltidsarbejde som social- og sundhedshjælper og har planlagte

vagter som sådan. Hun har også fuldtidsarbejde i sommerferien 2014 på et plejehjem.

Hun har lang erhvervserfaring som serviceassistent, hjemmehjælp, teknisk tegner og

som selvstændig inden for rengøring og køkkenarbejde. Kommunen vurderer hende

jobparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen er korrekt. Det vurderes, at borger ikke har

nogen barrierer i forhold til at påtage sig ordinært arbejde, som gør hende i stand til at

forsørge sig selv inden for tre måneder.

Sag nr. 39:

En 30-årig mand. Han har ingen uddannelse, og er ordblind. Han mangler et

år af uddannelsen til klejnsmed, men har ikke færdiggjort uddannelsen på grund af

misbrug af alkohol og stoffer. Han har sparsom arbejdsmarkedserfaring som tømrer og

automekaniker, og har modtaget kontanthjælp siden 2006. Han har psykiske problemer i

form af angst, og har været i medicinsk behandling for angst og depression. Kommunen

har bevilliget mentorordning, og vurderer ham aktivitetsparat.

Ankestyrelsen vurderer,

at indplaceringen er korrekt. Det vurderes, at borger har

problemer af faglig, social og helbredsmæssig karakter som bevirker, at han ikke

kan påtage sig ordinært arbejde, som gør ham i stand til forsørge sig selv inden for tre

måneder.

4.1.5

Sager hvor oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt

Som tidligere anført er kommunerne forpligtet til at sørge for, at den enkelte sag er

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse på et fyldestgørende grundlag.

I syv af sagerne er det foreliggende oplysningsgrundlag ikke tilstrækkeligt til, at

Ankestyrelsen kan vurdere, om borger er rigtig indplaceret.

Dette kan skyldes at kommunen enten ikke har indhentet alle relevante oplysninger

forud for visitationen af borger eller at kommunen ikke har indsendt alle relevante

sagsakter til brug for vurderingen heraf.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt

Sag nr. 50:

Kommunen har ikke indsendt akter/oplysninger vedrørende kommunens

visitation af borger. Kommunen har indplaceret borger som jobparat.

Sag nr. 51:

Der er oplysninger om, at borger siden 2010 har lidt af depression, som hun

er i medicinsk behandling for. Hun er desuden svært overvægtig. Hendes fremmøde i

praktik er præget af meget fravær. Kommunen har indplaceret borger som jobparat.

Kommunen har ikke indsendt eller indhentet lægelige oplysninger/erklæringer

vedrørende borgers helbredsmæssige tilstand, behandling og prognose med videre.

Sag nr. 72:

Det fremgår af journalark, at borger har misbrugsproblemer og psykiske

barrierer, og at kommunen omkring to en halv måned før afgørelsen om sanktion har

vurderet, at der var behov for at indhente en lægelig vurdering. Der er ikke indsendt

lægelige oplysninger, og det fremgår ikke af sagens øvrige akter, om kommunen har

indhentet oplysninger fra borgers læge. Kommunen har indplaceret borger som

uddannelsesparat, men har ikke indsendt eller indhentet lægelige

oplysninger/erklæringer vedrørende borgers helbredsmæssige tilstand, behandling og

prognose med videre.

4.2 Materiel vurdering af anvendelse af reglen om

sanktion i aktivlovens § 36, stk. 1

Vi har vurderet, at kommunerne har anvendt § 36, stk. 1, om sanktioner for udeblivelse

fra tilbud rigtigt i 61 af samtlige de undersøgte 99 sager.

Kommunerne har anvendt § 36, stk. 1, forkert i 19 sager.

I 19 sager fandt vi ikke at have tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om kommunen

havde anvendt bestemmelsen korrekt.

Ud af de 99 undersøgte sager har kommunen truffet afgørelse om sanktion i de 95.

I fire sager har kommunen valgt ikke at sanktionere, se figur 4.2.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 4.2

Er § 36, stk. 1 anvendt korrekt?

Nej

Kan ikke vurderes på det

foreliggende grundlag

Note: Spørgsmålet er besvaret ved målingen af alle 99 sager. Besvarelserne af spørgsmålet er betinget af, hvilke svar der er

afgivet i spørgsmål 3.3 og 3.6 i måleskemaet.

4.2.1

Rimelig grund til at udeblive fra tilbud

Det er en afgørende betingelse for, at kommunen kan træffe afgørelse om sanktion efter

aktivlovens § 36, stk. 1, at borgeren ikke havde rimelig grund til at udeblive.

51 af de 99 sager, det indgår i undersøgelsen, indeholder ikke oplysninger om, hvorfor

borgeren udeblev fra tilbuddet. Borger har i disse sager ikke svaret på partshøringen

eller er ikke blevet hørt.

48 sager indeholder oplysninger om borgerens begrundelse.

Nogle borgere har givet mere end en begrundelse for fraværet, se tabel 4.2.

I ni sager begrundede borger sit fravær med sygdom. I én sag begrundede borger sit

fravær med, at han var til jobsamtale.

I de resterende 38 sager har borgeren givet en eller flere andre begrundelser for sit

fravær, som for eksempel at han havde glemt, at han skulle møde, at han ikke havde

penge til transport, at hans telefon ikke virkede, eller at han sov over sig. I ingen af

sagerne har borgeren angivet barns sygdom som begrundelse for udeblivelsen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Tabel 4.2

Hvilken grund har borgeren anført som begrundelse for udeblivelse?

Antal

Havde glemt at han skulle møde i tilbud

Havde ikke modtaget indkaldelsen til aktiviteten

Var syg

Havde barn syg

Var til jobsamtale

Deltog i et andet tilbud

Borgeren har ikke svaret

Andet

I alt

103

Procent

100

Note: At procenterne ikke summer til 100 skyldes at vi ikke anvender decimaler, og derfor foretager afrundinger af tallene.

Spørgsmålet er blevet stillet ved målingen af alle 99 sager.

Note: At den samlede sum bliver i alt 103 skyldes, at der i nogle sager er givet mere end en begrundelse for at udeblive.

Er kommunens vurdering af, om der var en rimelig grund, korrekt?

I 62 af de 95 sager, hvor borgeren blev sanktioneret, er vi enige i kommunens vurdering

af, at borgeren ikke havde en rimelig grund. Dette gælder blandt andet i de sager, hvor

borgeren ikke har svaret på kommunens høringsbrev, og hvor der ikke i øvrigt var

oplysninger i sagen, der indikerede, at borgeren kunne have en rimelig grund. Det

gælder også i sager som de ovenfor nævnte, hvor borgeren havde glemt, at han skulle

møde, ikke havde penge til transport, hans telefon ikke virkede, eller at han sov over sig,

se tabel 4.3.

Tabel 4.3

Er kommunes vurdering af, om der er en ”rimelig” grund korrekt?

Antal

Nej

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

I alt

Procent

100

Note: Spørgsmålet er blevet stillet, hvis kommunen har truffet afgørelse om at sanktionere. Dette drejer sig således om 95

sager.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Det er i ret få tilfælde, hvor vi, i sager hvor borgeren er partshørt, er uenige i

kommunens vurdering af, om borgeren havde en rimelig grund. (Se eksempler

nedenfor).

I 17 sager er vi ikke enige. Denne gruppe omfatter de sager, hvor borgeren ikke er hørt.

I tre af de fire sager, hvor kommunen har valgt ikke at sanktionere, er vi enige i

kommunens vurdering af, at der ikke skulle sanktioneres, enten fordi borgeren i disse

sager havde en rimelig grund til at udeblive, eller fordi en sanktion ikke ville fremme

rådigheden. I den sidste sag fandt vi, at kommunen burde have truffet afgørelse om

sanktion.

Eksempler på sager, hvor vi var uenige i kommunens vurdering af, om der var

en rimelig grund

Sag nr. 38:

En 39-årig mand har modtaget kontanthjælp gennem flere år. Han lider af

angst, depression, ADHD og har haft alkoholmisbrug. Han bor hos sin mor. Han vil gerne

flytte, men har ikke råd til det.

Han bliver i februar måned henvist til tilbud i en tre-måneders periode fra februar til maj.

Han er desuden bevilliget mentor i samme periode. Det fremgår af jobplanen, at borger

på grund af sin ADHD skal have selvstændige opgaver og helst ikke sammen med andre

mennesker.

Borger udebliver ifølge timesedler i 10 dage i maj måned 2014.

Borgeren oplyser under møde i juni måned, at han er gået i antabusbehandling, men at

han ikke er under behandling for sin ADHD, da han ikke kan tåle den medicin, som er

ordineret. Han har ikke været ved psykiater siden august 2013. Det aftales på mødet, at

kommunen indhenter en generel helbredsattest.

Kommunen træffer afgørelse om sanktion for udeblivelse i ni dage i maj. Begrundelsen er

at borger ikke har reageret på partshøringen, og at hans ”begrundelse ikke kan anses for

rimelig”.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen skulle have inddraget borgers forklaring, og

vurderet om sanktion fremmer rådigheden. Afgørelsen skulle i øvrigt have afventet de

lægelige oplysninger. Det forhold, at borger ifølge journaludskrift fra mødet i juni

”erkender at han ikke er mødt og ikke har overholdt det regelsæt, der er, for at medvirke

til afklaring af egen sag”, kan ikke begrunde et andet resultat.

Sag nr. 75:

En 23-årig mand har haft stort fravær fra skolen og sociale og faglige

vanskeligheder. Han har taget 10. klasse i specialklasse og har ikke afgangseksamen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Ifølge en aktuel psykologudtalelse har et undersøgelsesforløb vist, at han har en

påfaldende isolerende adfærd, store kontaktvanskeligheder og tilpasningsproblemer.

Psykologen finder anledning til bekymring om en psykisk lidelse med skizoide eller

skizofrene træk. En psykiatrisk test viser lettere mental retardering. Det vurderes, at han

har brug for væsentlig støtte i hverdagen, for eksempel støtte-kontaktperson, bo- støtte

og mentorordning.

Ifølge oversigt om fravær havde han uberettiget fravær i nogle dage i løbet af juli

måned.

Det oplyses under møde, at borger ikke kan lide at tale i telefon og ringe op, når han har

sovet over sig eller har det skidt. Han formår ikke at bede om hjælp. I test har han

scoret meget lavt i omtanke.

Kommunen træffer afgørelse om fradrag i hjælpen i henhold til § 36 på grund af

udeblivelserne.

Ankestyrelsen vurderer,

at sanktionen ikke vil fremme borgerens rådighed. Det

vurderes på baggrund af det oplyste om hans psykiske vanskeligheder, at han har haft

en rimelig grund til at udeblive. Det bemærkes, at kommunen efterfølgende har oplyst til

Ankestyrelsen, at afgørelsen er blevet ændret.

Eksempel på en sag, hvor vi er enige i kommunens vurdering af, at der ikke

skulle sanktioneres, idet borgeren havde en rimelig grund til at udeblive

Sag nr. 46:

35 årig mand har været fraværende i nogle dage i maj måned. Han oplyser,

at han lider af social angst og har været til samtale hos læge og på psykiatrisk afdeling.

Kommunen anmoder herefter om lægelige oplysninger.

I juni måned oplyser borgers læge, at han er henvist til psykiatrisk udredning og

behandling. På baggrund af de lægelige oplysninger i sagen sygemeldes borger og

kommunen vurderer, at borger ikke skal sanktioneres for udeblivelserne i maj måned.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunens beslutning om ikke at sanktionere

udeblivelserne i maj måned må anses at være rigtig.

Sag hvor kommunen skulle have truffet afgørelse om sanktion

Sag nr. 18:

En 26-årig mand udeblev nogle dage i august og i september. Han besvarer

ikke kommunens høringsbrev.

Jobcentret anmoder om fradrag i ydelsen for de dage borgeren er udeblevet.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Kommunen har på vores forespørgsel oplyst, at man ikke har truffet afgørelse i sagen,

idet borger er startet på uddannelse og har ret til SU fra den 1. oktober 2014, og at der

derfor ikke udbetales hjælp, der kan foretages fradrag i.

Ankestyrelsen vurderer:

Kommunen beslutning om ikke at træffe afgørelse om

sanktion er forkert.

Selvom der ikke pt. udbetales hjælp, som der kan foretages fradrag i, så kan det ikke

udelukkes, at borger henvender sig på ny og søger om hjælp til forsørgelse inden for tre

måneder, (jævnfør § 35, stk. 2, hvoraf fremgår at fradraget i hjælpen skal ske inden for

tre hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet).

4.2.2

Er § 36 den rette bestemmelse?

I fire sager var § 36 anvendt forkert, fordi borgeren ikke var udeblevet fra et tilbud, men

fra en samtale jf. aktivlovens § 37 (sag nr. 22 og nr. 24) eller fordi han havde undladt at

give meddelelse om sygdom, jævnfør aktivlovens § 39 (sag nr. 54 og nr. 80).

4.2.3

Beregning

I én enkelt sag har kommunen sanktioneret borgeren for for mange dage (sag nr. 16)

4.3 Den generelle vejledningspligt ved sanktioner -

aktivlovens § 35, stk. 1

Det er en betingelse for, at borgeren kan pålægges en sanktion for udeblivelse, at han

samtidig med, at han er blevet henvist til tilbud, er blevet skriftligt informeret om,

hvilken konsekvens, det vil have for hans hjælp, hvis han udebliver fra tilbuddet og om,

hvilke skridt han skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.



I 82 sager var borgeren vejledt skriftligt.

I 81 af de 99 sager opfyldte kommunen kravet om at vejlede borgeren samtidig

med afgivelsen af tilbuddet.

I 81 sager var borgeren blevet vejledt om, hvilke konsekvenser det ville have,

hvis borgeren uden rimelig grund udeblev fra tilbuddet.

I 79 sager var borgeren vejledt om, hvilke skridt han i givet fald skulle tage for

igen at blive berettiget til hjælp.



I 13 sager kunne det ikke vurderes, om vejledningen var fyldestgørende. Denne gruppe

omfatter sager, hvor det fremgik af sagens akter, at borgeren var vejledt, men hvor

vejledningen ikke var medsendt, se tabel 4.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

I syv sager var vejledningen ikke tilstrækkelig, enten fordi den ikke var skriftlig, ikke var

samtidig eller ikke var indholdsmæssig korrekt, se tabel 4.4.

Tabel 4.4

Samlet oversigt over spørgsmål 4.1, 4.2, 4.3, og 4.4

Nej

Kan ikke

vurderes

4.1 Opfylder kommunen betingelserne i Aktivlovens § 35 om,

at der skal vejledes skriftligt?

4.2 Opfylder kommunen betingelserne i Aktivlovens § 35 om,

at der skal vejledes samtidigt med afgivelse af tilbud?

4.3 Opfylder kommunens vejledning betingelserne i

Aktivlovens § 35 om, at der skal vejledes om konsekvenserne

for hjælpen, hvis en borger uden rimelig grund afviser eller

udebliver fra tilbuddet?

4.4 Opfylder kommunens vejledning betingelserne i

Aktivlovens § 35 om, at kommunen skal vejlede en

borger, der uden rimelig grund afviser/udebliver fra et

tilbud, om hvilke skridt borgeren skal tage for igen at

blive berettiget til hjælp?

Note: Tallene i parentes angiver den tilsvarende andel for det enkelte antal besvarelser. Spørgsmålene er blevet stillet ved

målingen af alle 99 sager.

I alt

82 (83)

4 (4)

13 (13)

99 (100)

81 (82)

5 (5)

13 (13)

99 (100)

81 (82)

5 (5)

13 (13)

99 (100)

79 (80)

7 (7)

13 (13)

99 (100)

4.3.1

Eksempel på sag, hvor vejledningspligten var opfyldt

Sag nr. 9:

Vejledning i forbindelse med opdateret jobplan:

”Du har mødepligt i tilbud.

Udebliver du fra tilbuddet uden rimelig grund, sker der fradrag i din kontanthjælp fra den

dag, hvor du skulle være mødt i tilbuddet og indtil kontakten til tilbuddet er genoprettet.

…

Sådan bliver du igen berettiget til kontanthjælp

Ønsker du igen at modtage kontanthjælp, skal du straks henvende dig i jobcenteret og

stille dig til rådighed for beskæftigelsestilbuddet. Du vil først blive berettiget til

kontanthjælp fra det tidspunkt, hvor du genoptager beskæftigelsen i tilbuddet”.

4.3.2

Sager, hvor vejledningspligten ikke var opfyldt

Sager, hvor borgeren ikke var vejledt efter § 35 før udeblivelsen

Sag nr. 90:

En 45-årig mand er blevet henvist til tilbud fra den 23. juni.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Det fremgår af journalnotat af 20. juni 2014, at ”der udarbejdes jobplan og

tilbudspapirer, som xx underskriver”. Borgerens underskrift er imidlertid dateret den 24.

juni 2014.

Ifølge fremmødeliste er borger udeblevet fra tilbuddet den 23. og den 26. juni 2014 og

kommunen træffer afgørelse om fradrag i hjælpen for de to dage.

Ankestyrelsen vurderer,

at der er sanktioneret uretmæssigt for den 23. juni 2014, da

det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at borgeren var blevet vejledt om

konsekvenserne ved udeblivelse på dette tidspunkt.

Det fremgår af sagens akter, at kommunen efterfølgende er blevet opmærksom på, at

der er sanktioneret uretmæssigt for den 23. juni 2014, og at det sanktionerede beløb for

denne dag skal udbetales til borger.

Samtidighedskravet var ikke opfyldt

Sag nr. 94:

En 22-årig mand mødte ikke til jobsøgningskursus den 7. juli 2014.

”Aftale vedrørende jobplan” om kurset blev udarbejdet den 8. juli 2014.

Kommunen traf afgørelse om fradrag i hjælpen i henhold til § 36 på grund af udeblivelse

den 7. juli 2014.

Ankestyrelsen vurderer,

at der ikke er dokumentation for, at borger er vejledt

samtidig med afgivelsen af tilbud. Det er ikke tilstrækkeligt, at han modtog AB 105 den

4. april 2014 og at han den 11. juli 2014 blev vejledt i forbindelse med partshøring over

fraværet.

Vejledningen opfyldte ikke betingelsen om, at det skal fremgå, hvilke skridt

borgeren skal tage for på ny at blive berettiget til kontanthjælp

Sag nr. 62 og sag nr. 94:

Vejledning i ”Aftale vedrørende jobplan”.

”Sanktioner: Der er mødepligt til ovenstående tilbud … Hvis der sker udeblivelse uden

rimelig grund, vil der ske fradrag i hjælpen for det antal dage, hvor der er sket

udeblivelse.”

Ankestyrelsen vurderer,

at der her mangler oplysning om, hvilke skridt borgeren skal

tage for igen at blive berettiget til hjælp.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Vejledningen opfyldte ikke betingelsen om, at det skal fremgå hvilken

konsekvens det vil have for borgeren, hvis han udebliver fra tilbuddet

Sag nr. 66:

En 25-årig mand har modtaget generel § 35 vejledning i forbindelse med at

han bevilges uddannelseshjælp.

Det fremgår heraf:

”Som modtager af uddannelseshjælp skal du være opmærksom på, at der vil kunne ske

fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælpen, hvis du ikke overholder de forpligtelser, der

er for at modtage hjælpen.

Årsager til fradrag, nedsættelse eller ophør af hjælpen er blandt andet:

…

For fradrag gælder det, at fradraget udregnes ud fra det antal dage man ikke har

overholdt sine forpligtelser for at modtage hjælpen.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du er i en situation, der kan medføre fradrag,

nedsættelse eller ophør af hjælpen, bør du kontakte jobcenteret eller ydelseskontoret.”

Ankestyrelsen vurderer,

at denne vejledning er utilstrækkelig, fordi kommunen i

vejledningen har angivet tre forskellige konsekvenser af udeblivelse fra tilbuddet.

Angivelse af alternativer medførte uklarhed om, hvilken konsekvens en udeblivelse rent

faktisk ville have. Kommunen kunne ikke foretage fradrag i borgerens kontanthjælp for

hans udeblivelse. Se også principafgørelse nr. 5-11.

4.4 Den særlige oplysningsregel for aktivitetsparate -

aktivlovens § 35, stk. 5

Efter reglen i aktivlovens § 35, stk. 5, skal kommunen forud for fradrag i eller

nedsættelse eller ophør af hjælpen til en aktivitetsparat modtager af

uddannelseshjælp eller kontanthjælp have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borgeren, med henblik på at vurdere, om der forelå en

rimelig grund til udeblivelsen med videre.

Hvis kommunen ikke har overholdt denne regel, kan kommunen ikke give borgeren en

sanktion.

Af de 99 sager, som indgår i undersøgelsen, er borger visiteret som aktivitetsparat i

samlet set 31 sager.

I 19 af de 31 sager har kommunen udtømt alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med borger forud for afgørelsen med henblik på en vurdering af, om

der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

I 10 af sagerne har kommunen ikke udtømt alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med borger forud for afgørelsen.

I to af sagerne kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om kommunen har

udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borger forud for

afgørelsen, se figur 4.4.

Figur 4.4

Har kommunen forud for afgørelsen udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med en borger som er aktivitetsparat jf. § 35, stk. 5 med

henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen?

Nej

Kan ikke vurderes på det

foreliggende grundlag

Note: Spørgsmålet er blevet stillet ved de sager, hvor borgeren er visiteret som aktivitetsparat. Spørgsmålet er således

besvaret ved målingen af 31 sager.

4.4.1

Eksempler på sager, hvor kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for personlig kontakt

Sag nr. 11:

En 19-årig ung mand. Han fik ikke 9. klasses afgangseksamen. Han har

taget 10. klasses afgangseksamen i hjemmet, angiveligt med godt resultat, og har ingen

kompetencegivende uddannelse. Han er udredt i psykiatrien og har fået diagnosen

Asperger. Han bor hjemme hos forældrene og har tendens til social isolation. Sidder

foran computeren cirka 18 timer i døgnet. Han har depressive symptomer, og intet ønske

til valg af uddannelse. Han har fået mentorstøtte.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Borger får tilbud om et fem måneders forløb på Kompetencecenter. Han udebliver fem

dage og kommunen partshører ham skriftligt.

Kommunen taler (med borgers samtykke) med borgers mor. Kommunen oplyser i den

forbindelse, at tilbudsstedet ikke har hørt fra borger siden den dag, hvor han skulle

starte. Borgers mor oplyser, at hun ikke kan få ham af sted.

Borger ringer efterfølgende til kommunen og oplyser, at han føler sig utilpas ved at skulle

af sted til tilbuddet, som han ikke kan lide.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ved at tage kontakt til borger via moderen, i

denne sag har opfyldt forpligtelsen til at have udtømt alle rimelige muligheder for at

komme i personlig kontakt med borger.

Sag nr. 57:

En 36-årig mand. Han har haft opholdstilladelse i Danmark siden 2013. Han

er blevet familiesammenført med sin ægtefælle og tre børn i 2014. Han har gået i skole i

seks år, og har arbejdet som skrædder og chauffør. Han har tidligere haft en tøjbutik og

et supermarked.

Borger har fået tilbud i form af sprogkursus i dansk. Han udebliver ifølge fraværsliste

seks dage.

Kommunen kontakter borger, der oplyser, at han har mistet telefonnummeret til skolen,

at hans familie var ankommet til Danmark, og at han derfor ikke har meldt afbud, og at

han heller ikke kan sproget.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at egen læge ikke mener, at borger fejler noget, men er

lidt stresset over familiesammenføringen. Egen læge vurderer, at borger kan deltage i

aktivering.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ved at kontakte borger mundtligt, forud for

afgørelsen om sanktion, har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig

kontakt med borger med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til

udeblivelsen, idet kommunen på denne måde fik tilstrækkelige oplysninger til at afgøre

sagen.

Sag nr. 59:

En 28-årig mand. Han har haft opholdstilladelse i Danmark siden 2013. Han

har ni års skolegang uden afsluttende eksamen. Er frisøruddannet, og har i hjemlandet

arbejdet som regnskabsmedarbejder i sin fars restaurant i perioden 2008 – 2011.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Han har helbredsmæssige problemer med begge fødder, og har i forbindelse med

fængselsophold i hjemlandet fået amputeret otte tæer. Han klager over smerter og

hævede fødder, især når han går eller står. Han har endvidere psykiske problemer og

skal henvises til psykiater.

Borger er ifølge Integrationskontrakt tilbudt forløb i projektcenter mandage og tirsdage i

ca. 10 måneder og samtidigt hermed sprogskole onsdag til fredag i ca. ni måneder.

Ifølge mødeseddel fra projektcenter har han ulovligt fravær ni dage.

Kommunen kontakter borger, der oplyser, at han har opholdt sig i Tyrkiet uden

kommunens viden.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen har fået sagen tilstrækkeligt oplyst til, at

kommunen kunne vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.

4.4.2

Eksempler på sager, hvor kommunen ikke har udtømt alle

rimelige muligheder for personlig kontakt

Sag nr. 38:

En 39-årig mand. Han har modtaget kontanthjælp gennem flere år. Han

lider af angst, depression og ADHD, og har haft alkoholmisbrug.

Borger bliver henvist til tilbud 10 timer om ugen fordelt på to dage. Han er desuden

bevilliget mentor i samme periode. Det fremgår af jobplanen, at borger på grund af sin

ADHD skal have selvstændige opgaver og helst ikke sammen med andre mennesker.

Det fremgår desuden, at der søges om en social mentor til borger, som skal hjælpe

borger med at komme ud og handle, når borger har det svært. Borger udebliver ifølge

timesedler 10 dage.

Kommunen partshører borger skriftligt. Borger reagerer ifølge kommunen ikke inden for

partshøringsfristen. Det fremgår af journalen, at kommunen forgæves har forsøgt at

komme i telefonisk kontakt til borger. Det fremgår ikke hvornår og hvor mange gange.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen har forsøgt at

ringe til borger. Kommunen har ikke oplyst, hvornår og hvor mange gange der er forsøgt

telefonisk kontakt til borger. Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have forsøgt

kontakt til borger for eksempel via mentor eller ved at kontakte borger på bopælen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Sag nr. 43:

En 39-årig mand. Der er ikke oplysninger i sagen om skolegang, uddannelse

eller arbejdsmarkedserfaring. I jobplan under beskæftigelsesmål er som

stillingsbetegnelse anført: Specialarbejder, maler. Han har modtaget kontanthjælp i en

længere periode, og har en personlig mentor. Han har helbredsmæssige problemer af

fysisk karakter. Lider af leddegigt og slidgigt.

Borger får tilbud om virksomhedspraktik. Ifølge fremmødeseddel er han udeblevet hele

juli måned.

Ifølge kommunens journal er borger sygemeldt af egen læge i perioden 25. juni 2014 –

16. juli 2014. Det fremgår, at borgers helbred forværres af aktivering. Borger møder ikke

efter endt sygemelding.

Kommunen partshører borger skriftligt. Borger reagerer ikke på partshøringen.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har forsøgt at komme i kontakt med

borger efter udløbet af partshøringsfristen og forud for afgørelsen. Det fremgår af sagen,

at borgers forældre har fuldmagt i sagen. Kommunen kunne have forsøgt at få kontakt til

borger via fuldmagthaver, med henblik på en vurdering af, om der var en rimelig grund

til udeblivelsen.

Sag nr. 10:

En 18-årig mand, med diagnosen svær ADD. Han bor i et socialpsykiatrisk

trænings- og bosted under servicelovens § 107. Målgruppen er yngre mennesker med

psykiske vanskeligheder og psykiatriske diagnoser. Han udebliver fra tilbud en dag.

Kommunen partshører ham skriftligt. Borger reagerer ikke på partshøringen.

Kommunen ses ikke at have foretaget andet, før den træffer afgørelse om fradrag i

hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har forsøgt at komme i kontakt med

borger efter udløbet af partshøringsfristen og forud for afgørelsen. Kommunen burde

have forsøgt personlig kontakt til borger, for eksempel telefonisk eller ved at tage

kontakt til ham på bostedet.

Sag nr. 49:

En 41-årig mand. Han er visiteret som aktivitetsparat på grund af sporadisk

tilknytning til arbejdsmarkedet, og behov for opkvalificering af personlige kompetencer

og afklaring i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Borger henvises til tilbud af seks måneders varighed.

Ifølge timeseddel fra tilbudsstedet udebliver han 22 dage. Kommunen partshører borger

skriftligt. Borger reagerer ikke på partshøringen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ikke har forsøgt at komme i personlig kontakt

med borger efter udløbet af partshøringsfristen og forud for afgørelsen.

Sag nr. 83:

En 26-årig mand. Han har gået på HF, og er påbegyndt uddannelse som

maler som blev afbrudt. Han har søgt ind på pædagoguddannelsen, og har fået en

standby-plads. Han har nogle psykiske problematikker i form af stress og depression.

Borger får tilbudt et syv måneders forløb. Ifølge indberetningsliste fra tilbudssted er han

udeblevet fem dage.

Kommunen har ifølge sagen telefonisk kontakt med borger, og beder ham om at

underskrive indberetningslisten, men det fremgår ikke af notat på sagen, om borger er

blevet partshørt, eller hvad der er årsagen til udeblivelsen.

Kommunen træffer herefter afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbud uden

rimelig grund.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen ved den telefoniske samtale med borger ikke

har spurgt tilstrækkeligt ind til årsagen til borgers udeblivelser. Kommunen har på den

baggrund ikke opfyldt betingelsen i § aktivlovens 35, stk. 5.

4.5

Samlet vurdering af kommunernes vejledning

I praksisundersøgelsen har vi vurderet om kommunerne har opfyldt de særlige

vejledningsregler, der gælder ved sanktionssager.

I 66 af sagerne er betingelserne for vejledningen opfyldt, og kommunen har udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i kontakt med borgere, der er aktivitetsparate.

I 17 sagerne har dette ikke være tilfældet.

I 16 sager har det ikke været muligt at vurdere sagen på det foreliggende grundlag, se

figur 4.5.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 4.5

Er vejledningen samlet set fyldestgørende?

Nej

Kan ikke vurderes på det

foreliggende grundlag

Note: Spørgsmålet er besvaret ved målingen af alle 99 sager. Besvarelserne af spørgsmålet er betinget af hvilke svar der er

afgivet i spørgsmål 4.1, 4.2, 4.3, 4.4, og 4.5 i måleskemaet.

4.6

Samlet vurdering af de materielle regler

I 47 ud af de 99 sager er afgørelsen samlet set rigtig i forhold til anvendelsen af lovens §

35 og 36, stk.1.

I 25 sager ville afgørelsen blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en

klagesag. I en af de fire sager, hvor kommunen ikke havde truffet afgørelse om sanktion

var kommunens beslutning om ikke at træffe afgørelse forkert. (sag nr. 18 jfr. ovenfor

under punkt 4.2.1).

I 26 sager havde Ankestyrelsen ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om

afgørelsen samlet set var rigtig. Dette drejer sig om sager, der ikke indeholder

dokumentation for at borgeren er vejledt, sager, hvor det ikke har kunnet vurderes, om

borgeren var korrekt indplaceret, sager, hvor kommunens partshøring af borger alene er

sket ved borgers underskrift på fremmødeerklæring og sager, der ikke har indeholdt

dokumentation for fraværet fra tilbudsstedets side, se figur 4.6.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 4.6

Er afgørelsen samlet set rigtig i forhold til anvendelse af lovens §§ 35 og 36,

stk. 1?

Ja, afgørelsen er i Nej. Afgørelsen

Nej, kommunens Kan ikke vurderes

overensstemmelse ville blive ændret beslutning om ikke på det foreliggende

med regler og eller hjemvist, hvis at sanktionere er

grundlag

praksis

det havde været

forkert

en klagesag

Note: Spørgsmålet er besvaret ved målingen af alle 99 sager. Besvarelserne af spørgsmålet er betinget af, hvilke svar der er

afgivet i spørgsmål 3.3, 3.6 og 4.6 i måleskemaet.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

5 Vurdering af kommunernes

anvendelse af øvrige formelle regler

5.1

Partshøring

Af de 99 sager, som er indgået i undersøgelsen, har kommunen foretaget partshøring i

83 af sagerne.

I 11 af sagerne har kommunen ikke partshørt.

I de resterende fem sager kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om der er

foretaget partshøring.

I 63 af sagerne har kommunen partshørt over alle udeblivelsesdage. I 23 af sagerne er

der ikke partshørt over alle udeblivelsesdage, og i 13 af sagerne kan det på det

foreliggende grundlag ikke vurderes, om kommunen har partshørt over alle

udeblivelsesdage.

I 72 af sagerne har kommunens afgørelse i sagen afventet udløbet af partshøringsfristen.

I 11 af sagerne har kommunen truffet afgørelse inden partshøringsfristen udløb, og i 12

af sagerne kan det på det foreliggende grundlag ikke vurderes om kommunens afgørelse

har afventet, at partshøringsfristen var udløbet. I fire sager har kommunen besluttet ikke

at sanktionere borger, se figur 5.1.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Figur 5.1

Vurdering af formelle regler

Har kommunen

foretaget partshøring?

Er der partshørt over

samtlige

udeblivelsesdage?

Har afgørelsen

afventet udløbet af

partshøringsfristen?

Nej

100

Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag

Note: Summen af sager i spørgsmål 6.4 er 95, dette skyldes at sager hvor kommunen har truffet beslutning om ikke at

sanktionere, ikke indgår i dette spørgsmål. I spørgsmål 6.1, 6.2 og 6.3 indgår alle 99 sager.

5.2

Begrundelse

Vi har vurderet, at kommunernes afgørelser var i overensstemmelse med

forvaltningslovens §§ 22-24 i 47 ud af de 95 sager, hvor der var blevet truffet afgørelse,

se tabel 5.1.

Tabel 5.1

Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL §§ 22-24, eller

opfylder det skriftlige notat kravet om, at det skal fremgå hvilken afgørelse, der er truffet

med hvilken begrundelse og med hvilken hjemmel?

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Note: Spørgsmålet er blevet stillet, hvis kommunen har truffet afgørelse om at sanktionere. Dette drejer sig således om 95

sager.

Eksempler på begrundelser, der ikke er tilstrækkelige

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Sag nr. 9:

”Der er i Jobcenter XX truffet afgørelse om, at din udeblivelse er uden rimelig

grund.

Fradraget svarer til det antal dage, du helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund.

Det konkrete beløb står på den beregningsoversigt, vi har vedlagt.”

Sag nr. 74:

”XX Kommune har dags dato truffet afgørelse om, at der skal ske fradrag i

din uddannelseshjælp på grund af udeblivelse. Der foretages derfor fradrag i din

uddannelseshjælp for perioden 12/8 2014, hvor du er udeblevet fra dit tilbud.”

Sag nr. 80:

”Fraværet anses for ulovligt, idet du ikke er mødt eller har ringet besked om

årsagen til fraværet”

Sag nr. 85:

”Af din indberetningsliste for juni fremgår det, at du uden rimelig grund er

udeblevet i 1 dag (d. 4/6-2014). Dette medfører et træk for perioden. Sanktionen sker

iht. Lov om Aktiv Socialpolitik § 36.

Fraværet anses for ulovligt, idet du ikke er mødt eller har ringet besked om årsagen til

fraværet. ”

Ankestyrelsen vurderer,

at begrundelserne i disse sager ikke er tilstrækkelige, idet det

ikke fremgår af afgørelserne, hvad borgeren har angivet som begrundelse for fraværet,

og hvorfor kommunen vurderer, at begrundelsen ikke er tilstrækkelig til, at man kan

anse, at borgeren har haft rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet. Hvis borgeren ikke

har svaret på kommunens partshøring, skulle dette være fremgået af begrundelsen

sammen med kommunens vurdering af, hvilken betydning denne samt eventuelle andre

omstændigheder har haft for kommunens vurdering.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Eksempler på begrundelser, der er tilstrækkelige, se boks 1.

Eksempel 1 (Borger har svaret på partshøring):

”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ifølge … (f. eks. fremmødeskema) fra

…(tilbudssted) er udeblevet fra kurset …(kursets navn) den … (dato) og den …(dato).

Vi har endvidere lagt vægt på, at du som svar på vores høringsbrev af …(dato) har

oplyst, at …

Vi finder ikke, at dette er en rimelig grund til at udeblive fra tilbuddet.

Vi har herved lagt vægt på, at …”

Klagevejledning

Lovgrundlag

Eksempel 2 (Borger har ikke svaret på partshøring):

”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du ifølge … (f. eks. fremmødeskema) fra

…(tilbudssted) er udeblevet fra kurset …(kursets navn) den … (dato) og den …(dato).

Vi har endvidere lagt vægt på, at du ikke har besvaret kommunens brev af … (dato),

hvor du blev opfordret til at oplyse os om din begrundelse for udeblivelsen inden 10

dage.

Vi finder på dette grundlag ikke anledning til at antage, at du havde en rimelig grund

til at udeblive fra tilbuddet.

Sagen indeholder i øvrigt ikke oplysninger om særlige forhold, der kan begrunde en

anden afgørelse”.

Klagevejledning

Lovgrundlag

Kilde: Ankestyrelsen

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

5.3

Sagens oplysning

I 68 af de i alt 99 sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse, finder vi, at sagen var

tilstrækkeligt oplyst på tidspunktet for kommunens afgørelse.

I de resterende 31 af de 99 sager finder vi, at det må lægges til grund, at sagen ikke var

tilstrækkeligt oplyst på tidspunktet for kommunens afgørelse, se tabel 5.2.

Tabel 5.2

Er sagen tilstrækkelig oplyst, jf. retssikkerhedslovens § 10?

Antal

Nej

I alt

Note: Spørgsmålet er blevet stillet ved målingen af alle 99 sager.

Procent

100

Eksempler på en sag, som ikke var tilstrækkeligt oplyst, da kommunen traf

afgørelse:

Sag nr. 35:

Ifølge fremmødeskema havde en borger uberettiget fravær fra undervisning

en dag i juli og en dag i august. Han havde i dagene forinden været syg.

Borgeren oplyste telefonisk, at han var mødt de pågældende dage og stillede sig

uforstående over for oplysningen om, at han skulle være udeblevet. Han blev henvist til

at kontakte tilbudsstedet. Kommunen modtog ikke yderligere oplysninger fra

tilbudsstedet om borgers fremmøde de pågældende dage.

Kommunen traf afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse i de to dage.

Ankestyrelsen vurderer,

at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da kommunen traf

afgørelsen. Borgeren havde meldt sig syg dagene inden hver udeblivelse. Ved

kommunens opringning oplyste han, at han var mødt. Kommunen burde selv have

kontaktet tilbudsstedet for at få afklaret, om det var en fejl, at han var registreret som

udeblevet de pågældende dage.

Sag nr. 38:

Refereret ovenfor under punkt 4.2.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF SANKTIONER

Oplysninger fra tilbudsstederne

Som et led i undersøgelsen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet

Ankestyrelsen om at undersøge, hvordan kommunerne får oplysninger fra

tilbudsstederne om forhold, der har betydning for vurderingen af, om borger skal have en

sanktion for uden rimelig grund at udeblive helt eller delvist fra tilbud.