BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om

Kommunernes anvendelse

af rehabiliteringsteams

Oktober 2014

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 371: Spm. om oversendelse af de praksisundersøgelser, der foreligger vedrørende reformerne af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Forord

Resumé og anbefalinger

1.1

1.2

2.1

Undersøgelsens hovedresultater

Ankestyrelsen anbefaler

Lovgrundlag

2.1.1

2.1.2

Fleksjob

Ressourceforløb

Fleksjob

Ressourceforløb

De særlige sagsbehandlingsregler

Regler og Ankestyrelsens praksis

2.2

Principafgørelser

2.2.1

2.2.2

2.2.3

Fleksjob

3.1

Materiel vurdering

3.1.1

3.1.2

Oplysningsgrundlaget

Kommunernes vurdering af borgernes ret til fleksjob

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og borgerens forberedelse

af sagen

3.2.2

3.2.3

3.2.4

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

3.2

Særlige sagsbehandlingsregler

3.2.1

Ressourceforløb

4.1

Materiel vurdering

4.1.1

4.1.2

Oplysningsgrundlaget

Kommunernes vurdering af borgernes ret til ressourceforløb

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og borgerens forberedelse

af sagen

4.2.2

4.2.3

4.2.4

4.2.5

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

4.2

Særlige sagsbehandlingsregler

4.2.1

Anden beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats

5.1

Materiel vurdering

5.1.1

5.1.2

Oplysningsgrundlaget

Kommunens vurdering af borgerens ret til anden beskæftigelsesmæssig, social og

sundhedsmæssig indsats

5.2

Særlige sagsbehandlingsregler

5.2.1

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og borgerens forberedelse

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

af sagen

5.2.2

5.2.3

5.2.4

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsteamets indstilling om anden beskæftigelsesmæssig, social og

sundhedsmæssig indsats

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

Bilag 1 Metode og baggrund

Bilag 2 Regelgrundlag

Bilag 3 Sagsbehandlingsregler

Bilag 4 Kommunefordelte resultater

Bilag 5 Indkaldelsesbrev og kommuner

Bilag 6 Måleskema

Titel

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Udgiver

Ankestyrelsen, oktober 2014

ISBN nr

978-87-7811-254-5

Layout

Identitet & Design AS

Kontakt

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Forord

Arbejdsmarkedsstyrelsen (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) har anmodet

Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af udvalgte kommuners anvendelse af

rehabiliteringsteams i sager om ressourceforløb, fleksjob og sager, der har været forelagt

for rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at der er indstillet og iværksat andre

beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser. I den forbindelse bliver

det belyst, i hvilket omfang de konkrete afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning

og praksis.

Reglerne beskrives nærmere i kapitel 2.

Undersøgelsen har særligt haft fokus på en analyse og materiel vurdering af

sammenhængen mellem rehabiliteringsplanen, rehabiliteringsteamets behandling og

indstilling samt kommunens afgørelse. Fokus for vurderingen af afgørelserne har været,

om betingelserne er opfyldt for bevilling af fleksjob, ressourceforløb og anden

beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats, herunder de særlige

sagsbehandlingsregler.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i det grundlag, som rehabiliteringsteamet har for at

tage stilling til sagen. Det vil sige de oplysninger, der tidsmæssigt ligger i perioden fra

rehabiliteringsplanens forberedende del og fremefter indtil kommunens afgørelse.

Baggrunden for undersøgelsen er

eformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i

kraft 1. januar 2013. Der er som led i reformen oprettet tværfaglige rehabiliteringsteams

i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager om ressourceforløb,

fleksjob og førtidspension, inden kommunen træffer afgørelse om tilkendelse.

Rehabiliteringsteamet skal sikre, at borgere med komplekse problemer får en tværfaglig

og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe borgeren i arbejde eller uddannelse.

Undersøgelsen omfatter ikke sager om bevilling af førtidspension. Ankestyrelsen vil i

efteråret 2014 gennemføre en praksisundersøgelse om førtidspension.

Rapporten har været i høring hos de involverede kommuner. Ankestyrelsen har modtaget

høringssvar, som efterfølgende er indgået i et dialogmøde med kommunerne.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Resumé og anbefalinger

Ankestyrelsen har undersøgt 10 kommuners praksis ved bevilling af ressourceforløb og

fleksjob samt sager, der i stedet for fleksjob og ressourceforløb er endt med

iværksættelse af andre beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser

(andet m.v.). I undersøgelsen indgår 139 sager, heraf 49 sager om fleksjob, 53 sager

om ressourceforløb og 37 sager om andre indsatser.

Undersøgelsen af kommunernes praksis tager udgangspunkt i det grundlag, som

rehabiliteringsteamet har for at tage stilling til sagen. Ankestyrelsens materielle

vurdering af borgerens situation i forhold til indholdet i rehabiliteringsplanen, teamets

indstilling i sagen samt kommunens afgørelse er foretaget på grundlag af de oplysninger,

der fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del og det videre forløb herfra.

Undersøgelsen omfatter sager fra 4. kvartal 2013. Det vil sige, at afgørelserne er truffet

inden for det første år efter reformens ikrafttræden, og kommunerne har ikke haft

principafgørelser at støtte sig til.

1.1

Undersøgelsens hovedresultater

Undersøgelsen viser, at kommunerne overordnet set træffer rigtige afgørelser.

De borgere, som kommunerne visiterer til ressourceforløb, tilhører målgruppen. Det er

særligt tilfredsstillende set i lyset af, at ressourceforløb er en ny indsats.

Kommunerne skal udarbejde en indsatsdel til rehabiliteringsplanen, når de har visiteret

en borger til et ressourceforløb. I en fjerdedel af sagerne har kommunerne ikke gjort det

i tilstrækkelig grad.

Kommunernes forelæggelse for rehabiliteringsteamet kan føre til, at kommunerne

efterfølgende træffer afgørelse om andre beskæftigelsesmæssige, sociale og

sundhedsmæssige indsatser end fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Også i de

situationer træffer kommunerne korrekte afgørelser om andre indsatser.

Der er visse tilfælde, hvor kommunerne iværksætter indsatsen uden at følge op med en

afgørelse, sådan som reglerne kræver. Desuden har rehabiliteringsteamet haft vanskeligt

ved at håndtere disse sager. Teamet har i mange sager ikke skelnet mellem at give en

indstilling i sagen om anden indsats eller at anbefale, at sagen blev udsat på yderligere

undersøgelser eller lignende.

Gennemgangen af fleksjobsagerne viser, at kommunerne begår fejl ved vurderingen af

de materielle betingelser. I cirka en tredjedel af sagerne har kommunerne vurderet

forkert og tilkendt fleksjob. For de fleste sagers vedkommende fordi kommunerne ikke

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

har sikret tilstrækkelige oplysninger om borgerens helbreds- eller beskæftigelsesmæssige

forhold. Der er dermed ikke dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne.

Ankestyrelsen er ikke stødt på sager, hvor kommunerne har bevilget fleksjob til personer

med meget begrænset arbejdsevne.

77 procent rigtige afgørelser

Undersøgelsen viser, at de materielle og formelle regler er overholdt i 107 sager,

svarende til 77 procent af de 139 sager. I disse sager er afgørelsen i overensstemmelse

med regler og praksis.

Lovgivningen er ikke overholdt i 21 af de 139 sager, som indgår i undersøgelsen. Det

svarer til, at 15 procent af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været

klagesager.

Derudover er der 11 sager, svarende til otte procent, hvor sagerne alene indeholder

sagsskridt og ikke afgørelser om beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige

indsatser. Dette indebærer, at sagerne ikke er vurderet i forhold til rigtighed.

Fordelt på de forskellige sags typer viser undersøgelsen, at 33 procent af afgørelserne i

de 49 sager om fleksjob ikke overholder lovgivningen.

Tilsvarende er lovgivningen ikke overholdt i seks procent af de 53 sager om

ressourceforløb og i fem procent af de 37 sager om andet m.v. Sagerne om andet m.v.

indeholder sager uden afgørelse. Disse sager udgør 30 procent af kategorien andet m.v.,

se figur 1.1.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Figur 1.1

Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Procent

100

Fleksjob

Ikke relevant

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været

en klagesag

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Ressourceforløb

Andet mv.

I alt

I de 21 forkerte afgørelser er kommunernes vurderinger materielt forkerte i 20 sager.

Kun i en enkelt sag er kommunens afgørelse ugyldig udelukkende på grund af en formel

mangel. Det er en sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at kommunen har truffet afgørelse

om den korrekte indsats for borgeren. Den formelle fejl består i, at kommunen ikke har

fulgt indstillingen fra rehabiliteringsteamet uden forinden at genforelægge sagen for

teamet.

Fleksjobsager mangler oplysninger

For at kunne træffe en afgørelse, skal sagerne indeholde tilstrækkelige oplysninger om

borgerens helbredforhold, herunder mulighed for behandling. Derudover skal borgerens

arbejdsevne være tilstrækkeligt afklaret.

I 100 sager, svarende til 72 procent af de i alt 139 sager, er oplysningsgrundlaget

fyldestgørende.

I 17 sager, svarende til 12 procent af sagerne i undersøgelsen, mangler der væsentlige

eller afgørende helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige oplysninger.

22 sager, svarende til 16 procent af sagerne i undersøgelsen, er ikke vurderet i forhold til

oplysningsgrundlaget (se nærmere forklaring i note til figur 1.2),

se figur 1.2.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I sager om fleksjob mangler der væsentlige eller afgørende oplysninger i 30 procent af

sagerne. På de øvrige områder er der meget få sager, der mangler oplysninger.

Herudover er der 22 sager, svarende til 60 procent af sagerne om andet m.v., hvor det

ikke har været relevant at vurdere på oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed,

se figur

1.2.

Figur 1.2

I hvilket omfang er sagen oplyst?

Procent

100

Fleksjob

Ingen oplysninger mangler

Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler

Ikke relevant

Ressourceforløb

Andet m.v

I alt

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Afgørende oplysninger mangler

Note: Det har ikke været relevant at vurdere oplysningsgrundlaget i 11 sager om andet m.v., hvor der ikke er en afgørelse i

sagen. Derudover er der 11 sager, som indeholder sagsskridt, og ikke afgørelser om beskæftigelsesmæssige, sociale og

sundhedsmæssige indsatser. Der er derfor i alt 22 sager, der ikke er vurderet i forhold til i hvilket omfang, sagerne indeholder

tilstrækkelige oplysninger. Se afsnit 5.1 om sager uden afgørelse og om sagsbehandlingsskridt.

Særlige sagsbehandlingsregler - rehabiliteringsplanens forberedende del

Med reformen om førtidspension og fleksjob er der indført særlige sagsbehandlingsregler

om rehabiliteringsplan og indstilling fra rehabiliteringsteamet. I langt de fleste sager er

rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med betingelserne i

§ 3 i bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen har foretaget en ren formel vurdering af, om kommunen har medtaget de

foreliggende oplysninger – herunder beskæftigelses- og helbredsmæssige oplysninger – i

tilstrækkeligt omfang i forhold til kravene i bekendtgørelsen. Undersøgelsen giver

dermed et billede af, om kommunerne har forstået kravene til indholdet af

rehabiliteringsplanen, når de selv mener, at sagen er klar til at videregive til

rehabiliteringsteamet. Ankestyrelsen er i øvrigt ikke i alle tilfælde enig i, at sagen har

været tilstrækkeligt oplyst.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I 135 sager, svarende til 97 procent af det samlede antal sager i undersøgelsen, er

rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i høj grad eller i nogen grad i

overensstemmelse med bekendtgørelsen. Blandt fleksjobsagerne er der tre sager,

svarende til seks procent, som efter Ankestyrelsens vurdering ikke lever op til kravene,

og blandt sagerne om ressourceforløb er det en enkelt sag, svarende til to procent,

figur 1.3.

Figur 1.3

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

3 i bekendtgørelse nr. 814 af 27/06 2014 om rehabiliteringsplan m.v.?

Procent

100

Fleksjob

Ressourceforløb

Andet

I alt

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Rehabiliteringsplanens forberedende del – den praktiserende læges vurdering

Kommunerne skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente den

praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde.

Lægens vurdering skal foretages på baggrund af en konsultation med borgeren.

I 132 af de 139 sager, svarende til 95 procent af sagerne, er den praktiserende læges

vurdering i rehabiliteringsplanens forberedende del indhentet og i høj eller i nogen grad

udfyldt i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens § 4,

se figur 1.4.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Figur 1.4

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

4 i bekendtgørelse nr. 814 af 27/06 2014 - den praktiserende læges vurdering?

Procent

100

Fleksjob

Ressourceforløb

I høj grad

I nogen grad

Andet

I ringe grad

Nej

I alt

Rehabiliteringsteamets begrundelse for indstilling

Rehabiliteringsteamet skal give en fyldestgørende begrundelse for indstillingen.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb eller fleksjob ikke er relevant i

sagen, og teamet derfor indstiller, at borgeren skal have en anden indsats, skal teamet

som led i indstillingen angive, hvilken beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig

indsats, der bør iværksættes.

I 112 sager, svarende til 80 procent af sagerne, har rehabiliteringsteamet i høj eller

nogen grad givet en fyldestgørende begrundelse for indstillingen om enten fleksjob,

ressourceforløb eller anden indsats m.v.,

se figur 1.5

I sager om fleksjob har teamet i 82 procent af de 49 sager i høj eller i nogen grad givet

en fyldestgørende indstilling, og i sager om ressourceforløb er det i 92 procent af

sagerne. Mens sager om anden indsats m.v. alene i 62 procent af sagerne har en

indstilling, som i høj eller i nogen grad er fyldestgørende,

se figur 1.5.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Figur 1.5

Har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for sin

indstilling om fleksjob, ressourceforløb, eller anden beskæftigelsesmæssig, social og

sundhedsmæssig indsats?

Procent

100

Fleksjob

Ressourceforløb

Andet

I alt

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Særlige sagsbehandlingsregler – rehabiliteringsplanens indsatsdel

Kommunerne skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel for personer, der er

visiteret til et ressourceforløb. Indsatsdelen skal udfyldes i overensstemmelse med

betingelserne i § 5 i bekendtgørelsen.

I 40 sager, svarende til 76 procent af sagerne om ressourceforløb, er

rehabiliteringsplanens indsatsdel udfyldt i høj grad eller i nogen grad i overensstemmelse

med bekendtgørelsen. Undersøgelsen viser, at 13 sager, svarende til 25 procent af

sagerne om ressourceforløb, ikke lever op til kravene,

se tabel 1.1.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 1.1

Kun for ressourceforløb - Er rehabiliteringsplanens indsatsdel udfyldt i

overensstemmelse med § 5 i bekg. nr. 814 af 27/06 2014 om rehabiliteringsplan m.v.

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Procent

100

Manglende genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

Hvis kommunerne ikke følger indstillingen fra et rehabiliteringsteam, skal sagen

forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden kommunen træffer afgørelse.

Blandt de 139 sager, der er indgået i undersøgelsen, har en kommune i to sager været

uenig med rehabiliteringsteamet om hvilken hovedindsats, der er nødvendig for

borgeren.

I den ene sag indstiller teamet borgeren til fleksjob, mens teamet i den anden sag

indstiller til andre beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser for

borgeren. Kommunen træffer i begge sager afgørelse om, at borgerne skal bevilges

ressourceforløb.

Kommunen har ikke genforelagt de to sager for teamet, hvilket er i strid med reglerne.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

1.2

Ankestyrelsen anbefaler

Undersøgelsen giver grundlag for følgende anbefalinger til kommunerne



Kommunerne skal sikre, at de afklarer borgerne beskæftigelsesmæssigt og

helbredsmæssigt, inden kommunerne bevilger fleksjob,

se afsnit 3.1.2.

Kommunerne kan med fordel anvende de skemaer, som Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet. Ved at anvende disse skemaer

kan kommunerne kvalitetssikre, at sagsbehandlingsreglerne er overholdt i

tilstrækkelig grad, se afsnit 3.2, 4.2, og 5.2.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at der er pligt til at træffe en

afgørelse, når sagen har været forelagt for rehabiliteringsteamet, og teamet

har afgivet indstilling, se afsnit 5.1 og principafgørelse 26-14.

Kommunerne skal være opmærksomme på at genforelægge sagen for

rehabiliteringsteamet, hvis de ønsker at gå imod teamets indstilling, se afsnit

5.2.5 og principafgørelse 20-14.

Rehabiliteringsteamet skal være opmærksomt på, om teamet afgiver

indstilling i en sag, eller om teamet ønsker at anbefale, at sagen udsættes på

yderligere undersøgelser eller lignende,

se afsnit 5.2.3.

Kommunerne skal huske at udarbejde indsatsdelen i sager om bevilling af

ressourceforløb,

se afsnit 4.2.3.



KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Regler og Ankestyrelsens praksis

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes anvendelse af reglerne for bevilling af

fleksjob, ressourceforløb og anden beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig

indsats.

Dette kapitel indeholder en gennemgang af de centrale regler og principafgørelser, der er

relevante for undersøgelsen. For yderligere information er der i

bilag 2

en oversigt over

reglerne med link til love og bekendtgørelser.

Foruden de materielle bestemmelser på området, er der med reformen af førtidspension

og fleksjob indført særlige sagsbehandlingsregler.

De særlige sagsbehandlingsregler fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 30a om

rehabiliteringsplanen, og lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, afsnit 3a, om rehabiliteringsteams m.v.

Sagsbehandlingsreglerne er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814

af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelsen er optrykt i

bilag 3.

2.1

2.1.1

Lovgrundlag

Fleksjob

Efter § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven) giver

kommunen tilbud om fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension efter lov om

social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale

vilkår på arbejdsmarkedet.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter loven og andre foranstaltninger,

herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at

bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er

tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger

forud for visitationen.

Fra 1. januar 2013 blev reglerne for bevilling af fleksjob ændret, således at jobcenteret

kan give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset

arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode

kan udvikles.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Særlige sagsbehandlingsregler

Det fremgår af § 70a, at grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af

rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et

rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:

1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i

forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre

foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i

ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt

begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale

vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v.,

jf. § 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige

arbejdsplads.

2.1.2

Ressourceforløb

Efter § 68a i beskæftigelsesindsatsloven skal kommunen tilbyde et ressourceforløb til

personer under 40 år med komplekse problemer ud over ledighed. Ressourceforløbet skal

være af mindst et og højst fem års varighed.

Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år

under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Reglerne om ressourceforløb gælder tilsvarende for personer over 40 år. Hvis personen

ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

Det er en betingelse for bevilling af ressourceforløb, at problemerne ikke har kunnet

løses gennem en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven eller efter lov om aktiv

socialpolitik, og at problemerne kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination

af indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Endvidere er det en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller revalidering efter kapitel 6 i

lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan

fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige

funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i

et ressourceforløb, er undtaget fra ovennævnte betingelser.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Et ressourceforløb kan bestå af tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, herunder

mentorstøtte, og indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og

sundhedsloven. Ressourceforløbet kan ligeledes indeholde indsatser, der kan stabilisere

og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke

indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Særlige sagsbehandlingsregler

Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af

rehabiliteringsplanen være udarbejdet, og sagen skal have været forelagt for

rehabiliteringsteamet. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i

rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles.

For personer, der er visiteret til et ressourceforløb, er det endvidere en betingelse, at

kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det fremgår af § 68c i beskæftigelsesindsatsloven, at kommunen skal udpege en

koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb. Det er den

gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der udarbejder indsatsdelen, som

beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.

Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med

personen og varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med

personen.

Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål og en plan

for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes

for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.

Sagsbehandleren skal sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle

situation og behov og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder

realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

2.2

2.2.1

Principafgørelser

Fleksjob

N-5-06 – beskæftigelsesmæssig afklaring - behandlingsmuligheder

Der var ikke ret til visitation til fleksjob til en 58-årig kvinde med lændesmerter og

nakke-skuldersmerter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger havde gennemført tre ugers arbejdsprøvning,

og at dette var forløbet godt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger var

anbefalet intensiv rygtræning.

N-11-06 – vurdering af arbejdsevne – arbejdstimer og arbejdspræstation

Det er en forudsætning for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen er varig og

væsentlig. Ved vurdering af arbejdsevnen indgår både antallet af arbejdstimer og

arbejdspræstationen.

N-14-06 – vurdering af arbejdsevne - væsentlighed

En kvindes arbejdsevne kunne ikke anses for nedsat i så væsentligt omfang, at det gav

ret til fleksjob. Arbejdsprøvning og praktik havde vist, at hun kunne klare en arbejdstid

på 32,5 timer, dog med strukturerede opgaver og en vis hensyntagen.

N-8-07 – beskæftigelsesmæssig afklaring – åbenbart formålsløst

Det var åbenbart formålsløst at arbejdsprøve ansøger under hensyn til ansøgers alder,

tidligere erhvervsforløb og kompetencer samt de lægelige oplysninger om lidelsens art og

omfang. Ansøger var derfor berettiget til fleksjob.

N-9-07 – beskæftigelsesmæssig afklaring – ekstern afklaring

Det var i strid med reglerne, at ansøger havde fået tilkendt fleksjob. Alle muligheder for

fortsat udnyttelse af arbejdsevnen var ikke afprøvet. Det var ikke tilstrækkeligt, at

ansøger var afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner i nuværende job.

25-14 – vurdering af arbejdsevne - meget begrænset arbejdsevne

Principafgørelsen fastslår

Betingelser for fleksjob

Kommunen kan give tilbud om fleksjob, hvis borgerens arbejdsevne er varigt og

væsentligt nedsat. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre

foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær

beskæftigelse, medmindre det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte

foranstaltninger.

Kommunen skal fortage en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, herunder en

vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis for eller imod, at den

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

pågældende opfylder betingelserne for fleksjob. Kommunen skal inden afgørelsen

forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og inddrage teamets indstilling i sagen.

Meget begrænset arbejdsevne

Kommunen kan give tilbud om fleksjob til en borger, der aktuelt har en meget begrænset

arbejdsevne.

Det er dog en betingelse, at kommunen vurderer, at der er mulighed for, at borgerens

arbejdsevne kan udvikles, således at borgeren kan øge sin arbejdsindsats indenfor en

rimelig periode.

Kommunen skal ved denne vurdering bl.a. inddrage oplysninger om borgerens

helbredsmæssige forhold, gennemførte afklarings- eller praktikforløb, herunder

oplysninger om de opgaver borgeren har kunnet udføre, arbejdstid, og borgerens evne til

at fungere på en arbejdsplads.

I en sag, hvor borgeren havde en effektiv arbejdstid på ca. to timer om ugen, var

borgeren omfattet af personkredsen, der har ret til fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på oplysningerne fra praktikforløbet

herunder oplysningerne om, at borgeren ikke havde problemer med at udføre

arbejdsopgaverne rent praktisk, at hun havde stor evne og vilje til at forstå og udføre

praktiske instrukser og var mødestabil. Der blev desuden lagt vægt på, at der under

praktikforløbet havde været tale om afprøvning og optræning, hvor opgaver og

arbejdstid ikke var helt fast aftalt fra starten. Da arbejdstid og arbejdsopgaver senere

blev fast aftalt, gik det borgeren bedre i praktikken. På den baggrund vurderede

udvalget, at der kunne være en mulighed for at udvikle borgerens arbejdsevne, hvis der

med stor støtte fra kommunen, herunder mentorstøtte, blev etableret et fleksjob til

borgeren inden for en overskuelig tid med strukturerede opgaver og fast (meget

begrænset) arbejdstid. Derved ville borgeren få den sikkerhed og tryghed, der kunne

give plads for udvikling. Udvalget lagde desuden vægt på, at der stadig var en vis

mulighed for behandling.

I en anden sag, hvor borgeren havde en effektiv arbejdstid på ca. 40 minutter om ugen,

var borgeren ligeledes omfattet af personkredsen, der har ret til fleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det seneste afklaringsforløb

havde påvist, at borgeren havde en arbejdsevne, idet han havde kunnet udføre visse

arbejdsopgaver. Udvalget lagde endvidere vægt på, at der var mulighed for behandling

med medicin og rygtræning, som kunne gøre borgerens rygproblemer mindre. Det var

desuden ikke udelukket, at borgerens arbejdsevne kunne udvikles, således at borgeren

ville kunne klare mere end bare nogle få timers arbejde ugentligt. Der var således stadig

udviklingsmuligheder, hvis der blev fundet et arbejde med passende skånehensyn for

ryggen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Opfølgning

Hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig

periode, og kommunen visiterer borgeren til fleksjob, skal kommunen ved den løbende

opfølgning vurdere, om der fortsat er mulighed for, at den pågældendes arbejdsevne kan

udvikles. Det vil sige efter 2�½ år og status efter 4�½ år i fleksjobbet, eller ved vurderinger

af, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, som skal foretages, hver

gang den pågældende har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder

Ikke forventning om udvikling af arbejdsevnen

Hvis kommunen vurderer, at personens arbejdsevne ikke kan forbedres, og den

pågældende kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om den skal

indlede en sag om førtidspension.

2.2.2

Ressourceforløb

24-14 - ressourceforløb - fleksjob - komplekse problemer

Principafgørelsen fastslår

Betingelserne for ressourceforløb

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse

problemer, der ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats,

og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en

beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er endvidere en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig

forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget

tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en

længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Målgruppen for et ressourceforløb er især personer, hvor det er overvejende sandsynligt,

at de uden en særlig, tværfaglig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspension.

Målgruppen kan også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af for

eksempel helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i

ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.

Kommunen skal vurdere, at alle relevante muligheder i den ordinære

beskæftigelseslovgivning er udtømte, før der kan tildeles et ressourceforløb. Det er dog

ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk har anvendt alle indsatser i forhold til den

pågældende.

Kommunen skal have fokus på, hvilke ressourcer den enkelte har, og hvordan disse

ressourcer kan udvikles.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Visitation til ressourceforløb vil altid afhænge af en konkret og individuel vurdering af den

enkeltes situation sammenholdt med betingelserne for ressourceforløb.

I den konkrete sag kunne der gives ressourceforløb til en person med psykisk

belastningsreaktion og smerter i bevægeapparatet, idet lægelige oplysninger og

arbejdsafklaring viste, at der kunne være mulighed for udvikling af arbejdsevnen ved

iværksættelse af et længerevarende forløb med fokus på fysisk træning, succes med

arbejdsopgaverne i en virksomhedspraktik og med hjælp af en mentor.

Ressourceforløb eller fleksjob

Det er ikke en betingelse for at give ressourceforløb, at kommunen forinden har

vurderet, at fleksjob er udelukket. Det er heller ikke en betingelse, at personen har

været visiteret til fleksjob, inden et ressourceforløb iværksættes.

Kommunen kan give ressourceforløb både i tilfælde, hvor der kan være

udviklingsmuligheder i forhold til senere at opnå beskæftigelse på normale vilkår, og i

tilfælde, hvor udviklingsmulighederne alene vurderes at kunne føre til et fleksjob.

Efter reglerne kan fleksjob tildeles til personer med varige og væsentlige begrænsninger i

arbejdsevnen, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet.

Det er en betingelse for at blive tildelt fleksjob, at alle relevante tilbud og

foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i

ordinær beskæftigelse.

Kommunen skal typisk anvende fleksjob, når der er en forholdsvis høj grad af afklaring af

personens arbejdsevne og et konkret beskæftigelsesmål. Fleksjob kan også anvendes i

tilfælde, hvor arbejdsevnen aktuelt er meget begrænset, men hvor der er

udviklingsmuligheder.

Der er således et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb, hvor begge

ordninger efter en socialfaglig vurdering vil være relevante at anvende.

2.2.3

De særlige sagsbehandlingsregler

6-14 - fleksjob - afslag - rehabiliteringsteam - rehabiliteringsplan

Principafgørelsen fastslår

Ansøgning om fleksjob

En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om

fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder,

der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte

tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Der er ikke hjemmel i fleksjobreglerne til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter

reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om fleksjob.

Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om

fleksjob eller at iværksætte andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling

af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i

målgruppen for fleksjob.

Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis

være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Vi henviser til

principafgørelse 64-11, hvorefter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte

anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige

afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har

kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen

vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb,

fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det følger af reglerne, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling, inden beslutning

om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

eller førtidspension træffes af kommunen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at

kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske

forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen, og at der derfor ikke kan klages over,

at sagen forelægges eller ikke forelægges for teamet.

Det fremgår også af lovbemærkningerne, at der i komplekse sager skal ske en nødvendig

tværfaglig koordinering og en parallel afklaring af den enkeltes beskæftigelsesmæssige,

sociale og helbredsmæssige ressourcer. Tilsvarende fremgår det af den politiske aftale

om reformen, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der sker den

nødvendige tværfaglige koordinering i komplekse sager.

Kommunen kan altid vælge at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet.

I sager om førtidspension er der en særlig hjemmel til, at borgeren kan bede kommunen

om at tage stilling til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, se §

17, stk. 2, i lov om sociale pension. Det betyder, at kommunen i disse tilfælde ikke skal

foretage en helhedsvurdering. Disse sager skal altid forelægges for rehabiliteringsteamet

inden afgørelse.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Udarbejdelse af rehabiliteringsplan

Kommunen har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis

sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at

udarbejde rehabiliteringsplanen.

Det følger af reglerne, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes

for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.

Vi bemærker, at kommunen efter officialprincippet altid skal sørge for at oplyse sagen

tilstrækkeligt, og at rehabiliteringsplanens forberedende del med fordel kan anvendes

som et værktøj til at belyse og dokumentere borgerens forhold i de tilfælde, hvor

kommunen f.eks. træffer afgørelse om afslag på fleksjob uden at forelægge sagen for

teamet.

20-14 - rehabiliteringsteam - genforelæggelse - ugyldighed – garantiforskrift

Principafgørelsen fastslår

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny

Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling i en sag om ressourceforløb,

fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, skal kommunen

forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny. Kommunen kan først træffe afgørelse i

sagen, når rehabiliteringsteamet har haft mulighed for at revurdere sagen.

Denne pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er lovbestemt og

etableret af hensyn til borgeren for at sikre, at der træffes en indholdsmæssig rigtig

afgørelse. Borgeren har et retskrav på at få en ny dialog om og vurdering af sin sag.

Da der er tale om en garantiforskrift, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være

ugyldig, hvis kommunen ikke har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet på ny.

I den konkrete sag kunne Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke udelukke, at sagen

ville være faldet anderledes ud, hvis den havde været forelagt for rehabiliteringsteamet

på ny. Det kunne ikke udelukkes, at yderligere dialog om borgerens forhold kunne have

ført til en anden vurdering af sagen. Afgørelsen var derfor ugyldig.

21-14 - rehabiliteringsplan - forberedende del - praktiserende læges vurdering -

ugyldighed – garantiforskrift

Principafgørelsen fastslår

Anvendelse af rehabiliteringsplanen ved afgørelser om revalidering

En rehabiliteringsplans forberedende del skal udarbejdes eller opdateres i alle tilfælde,

hvor der træffes en afgørelse, der vedrører ret til revalidering.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Det betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i

forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i forbindelse med en

afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen/jobplanen.

Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den skal danne

grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at

den pågældende skal tilbydes revalidering. Den skal således danne grundlag for

kommunens vurdering af, om der er ret til (yderligere/fortsat) revalidering.

Reglerne om rehabiliteringsplaner bygger videre på det metodiske udgangspunkt, der

blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal afdække alle

relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige,

sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Ugyldighed ved manglende anvendelse af rehabiliteringsplanen

Udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift.

Hvis kommunen ikke har udarbejdet eller opdateret rehabiliteringsplanen, vil det derfor

som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Rehabiliteringsplanen skal danne grundlag for kommunens vurdering af retten til

revalidering. Planens forberedende del er således afgørende for, om der er et

tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse om retten til revalidering.

Ugyldighed ved mangelfuld rehabiliteringsplan – manglende indhentelse af den

praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsplanen skal indeholde en række forskellige oplysninger om borgerens

forhold. Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente

borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne

arbejde.

Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det som

udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift.

Kravet om, at den praktiserende læges vurdering skal indhentes, er lovbestemt og

etableret for at sikre, at kommunen har et tilstrækkeligt lægeligt grundlag til at træffe en

indholdsmæssig rigtig afgørelse.

I alle sager, hvor kommunen skal anvende rehabiliteringsplanen, er der tale om en

konkret vurdering, hvor de lægelige oplysninger skal indgå i helhedsvurderingen af, om

den pågældende har ret til f.eks. revalidering. De lægelige oplysninger er således en

vigtig del af selve oplysningsgrundlaget. Der er ikke hjemmel til at erstatte den

praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I den konkrete sag havde kommunen ikke indhentet den praktiserende læges vurdering,

og det kunne ikke anses for udelukket, at indhentelse af den praktiserende læges

vurdering kunne have ført til en anden vurdering.

Afgørelsen var derfor ugyldig.

26-14 - rehabiliteringsteamets indstilling - klage

Principafgørelsen fastslår

Borgeren kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling

Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i alle sager, inden kommunen træffer

beslutning om og tilkender ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende og førtidspension.

En borger kan ikke klage over rehabiliteringsteamets indstilling i en sag. Dette fremgår af

lovbemærkningerne. Det er begrundet i, at forelæggelsen af sager for

rehabiliteringsteamet er en del af kommunens sagsbehandling. Kompetencen til at træffe

afgørelse i sagen ligger stadig hos kommunen.

Borgeren kan derimod klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over kommunens

afgørelse.

Kommunen skal træffe en afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets

indstilling

Kommunen skal træffe afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets

indstilling, når rehabiliteringsteamet har givet indstilling om, bl.a. hvorvidt der skal gives

ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

Kommunen skal først træffe en afgørelse, når sagen er færdigbehandlet i teamet, og

teamet har afgivet indstilling i overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, i lov om ansvaret

for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Denne principafgørelse skal ses i sammenhæng med Ankestyrelsens principafgørelse 6-

14, som fastslår, at kommunen kun har pligt til at forelægge sagen for

rehabiliteringsteamet i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at

påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende eller førtidspension. Kommunen kan dog altid vælge at forelægge en

sag for teamet.

Når sagen har været forelagt for teamet, og teamet har afgivet indstilling i sagen i

overensstemmelse med § 25 a, stk. 3, er kommunen forpligtet til at træffe en afgørelse.

Den konkrete sag blev hjemvist til kommunen med henblik på, at kommunen træffer en

afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen er

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

enig i rehabiliteringsteamets indstilling, betyder det, at kommunen skal træffe afgørelse

om, at borgeren har ret til en anden tværfaglig indsats i stedet for førtidspension,

fleksjob eller ressourceforløb.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

3.1

Fleksjob

Materiel vurdering

Undersøgelsen omfatter 49 sager, hvor kommunerne har bevilget fleksjob. Ankestyrelsen

vurderer, at 33 afgørelser blandt de 49 sager er i overensstemmelse med regler og

praksis, mens 16 afgørelser ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været

klagesager. De 16 afgørelser opfylder ikke lovens betingelser for bevilling af fleksjob,

tabel 3.1.

Tabel 3.1

Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Antal

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

De 16 afgørelser, som ikke opfylder lovens betingelser for fleksjob

I 15 af de 16 sager er afgørelsen truffet på et så mangelfuldt grundlag, at Ankestyrelsen

vurderer, at kommunernes afgørelser i de 15 sager er ugyldige, og at afgørelserne derfor

ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager,

se tabel 3.3 i afsnit

3.1.1.

I den sidste sag er Ankestyrelsen uenig i kommunens vurdering af borgerens ret til

fleksjob. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med praksis,

se nærmere i afsnit 3.1.2,

hvor sagen er refereret som sag nr. 93.

I enkelte sager er der utilstrækkelige oplysninger i rehabiliteringsplanens forberedende

del,

se tabel 3.5 i afsnit 3.2.1.

Ligeledes er der i enkelte sager utilstrækkelige oplysninger i den praktiserende læges

vurdering,

se tabel 3.7 i afsnit 3.2.2.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i

principafgørelse 21-14

truffet principiel

afgørelse om, at udarbejdelse af rehabiliteringsplanen og indhentelse af den

praktiserende læges vurdering er garantiforskrifter. Hvis kommunen ikke har udarbejdet

rehabiliteringsplanen eller indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det derfor

som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I ni sager opfylder rehabiliteringsteamets begrundelse for indstillingen ikke kravene i

reglerne for en fyldestgørende begrundelse efter bekendtgørelsens regler

. Ankestyrelsen

vurderer, at en mangelfuld begrundelse fra teamet ikke betyder, at kommunens

afgørelse i sagen bliver ugyldig. Teamets mangelfulde begrundelse er derfor ikke

medvirkende årsag til, at de i alt 16 afgørelser ville blive ændret eller hjemvist, hvis de

havde været klagesager,

se tabel 3.10 i afsnit 3.2.3.

Tabel 3.2

nedenfor giver et overblik over typer af fejl i sagerne om fleksjob.

Tabel 3.2

Antal sager med fejl og/eller utilstrækkelige oplysninger fordelt på typer af fejl

Antal sager

Kommunens vurdering af borgerens ret til fleksjob

Manglende oplysningsgrundlag

Rehabiliteringsplanens forberedende del

Rehabiliteringsplanens forberedende del - den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsteamets begrundelse for indstilling om fleksjob

Indsæt tabel her

Note: Tallene i tabellen summer ikke til de 16 afgørelser med fejl, da de enkelte sager kan have flere typer af fejl

3.1.1

Oplysningsgrundlaget

I 15 af de 16 sager, som ikke opfylder lovens betingelser, er der udover andre fejl et

mangelfuldt oplysningsgrundlag, således indeholder de 15 sager ikke tilstrækkelige

oplysninger i forhold til kommunernes afgørelser om fleksjob. I syv sager mangler flere

og/eller væsentlige oplysninger, mens der i otte sager mangler afgørende oplysninger.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunernes afgørelser i de 15 sager ville blive ændret eller

hjemvist, hvis de havde været klagesager,

se tabel 3.3.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 3.3

I hvilket omfang er sagen oplyst?

Antal

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler

Afgørende oplysninger mangler

Ikke relevant

I alt

Procent

100

Det er typisk oplysninger om borgerens helbredsforhold eller beskæftigelsesmæssige

afklaring, der mangler i sagerne.

Det er en betingelse for bevilling af fleksjob, at det er dokumenteret, at borgeren har en

varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen.

For at kunne træffe afgørelse skal sagerne indeholde tilstrækkelige oplysninger om

borgerens helbredsforhold, herunder mulighed for behandling. Derudover skal borgerens

arbejdsevne være tilstrækkeligt afklaret, ligesom det er nødvendigt, at det nærmere

indhold af den beskæftigelsesmæssige afklaring er beskrevet i sagen. Oplysningerne er

nødvendige for at kunne vurdere, om den beskæftigelsesmæssige afklaring tilgodeser

borgerens skånebehov, og dermed om afklaringen har været retvisende.

Det er ovennævnte helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige oplysninger, der typisk

mangler i de 15 sager, der er mangelfuldt oplyste.

Eksempler på at oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt:

Sagsnr. 77

Sagen vedrører en 39 årig kvinde. Ved et glatføreuheld i januar 2010 falder hun på en

parkeringsplads og pådrager sig to brud i venstre underarm. Hun bliver opereret

umiddelbart efter ulykken. Borgeren har derefter haft smerter og nedsat bevægelighed i

armen. Tilstanden har desuden medført belastningsudløste smerter i venstre skulder.

Hun har senest deltaget i afklaring af arbejdsevne i virksomhedspraktikforløb på egen

arbejdsplads, hvor hun har arbejdet 15 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet indstiller til fleksjob. Teamet fremhæver, at der har været

fastholdelseskonsulent på arbejdspladsen, og at arbejdsgiver har forsøgt afprøvning af

timetal og omplacering. Borgeren har været afprøvet i flere forskellige arbejdsopgaver,

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

og arbejdspladsen er blevet tilrettet hendes helbredsmæssige begrænsninger. Teamet

skriver i sin indstilling om praktikforløbet, at ”arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt –

med mulighed for udvikling”.

Kommunen er enig i teamets indstilling til fleksjob, skånebehov og type af

arbejdsopgaver.

Ved udfærdigelsen af lægeattest LÆ 265 den 12. juli 2013 afventer egen læge svar på ny

MR-scanning samt lægelig vurdering heraf, som forventes at foreligge primo/medio

august. Det fremgår af lægens udtalelse, at han ”er ligesom jeg usikker på, om vi har

nået vejs ende”. Egen læge udtaler, at han venter på de sidste undersøgelser og vil

efteranmelde resultaterne.

Egen læge oplyser, at borgeren er varig skadet, men han håber på ”stationær tilstand og

måske anelse bedre på sigt.” Han oplyser, at borgeren er svært invalideret af smerter i

venstre arm og svært nedsat kraft og svær indskrænket bevægelighed i venstre skulder.

Det er opfattelsen hos egen læge, at borgeren aldrig vil få fuld arbejdsførhed, og at man

er nødt til at teste hende på helt specifikke lette arbejdsopgaver og på nedsat tid.

Mødet i rehabiliteringsteamet var den 3. oktober 2013.

Ifølge helbredsoplysningerne i rehabiliteringsplanen er svaret på den afventede MR-

scanning og lægelig vurdering heraf ikke indgået i behandlingen af sagen på mødet i

rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsen

kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om arbejdsevnen er

varigt og væsentligt nedsat, da der mangler afgørende lægelige oplysninger.

Ankestyrelsen lægger til grund, at resultatet af den nye MR-scanning ikke er indgået i

vurderingen af sagen.

Ankestyrelsen vurderer, at den nye scanning har betydning for spørgsmålet, om

borgeren opfylder betingelserne for fleksjob. På det foreliggende grundlag vurderer

Ankestyrelsen, at det ikke kan udelukkes, at der kan ske en udvikling af borgerens

arbejdsevne. Ankestyrelsen lægger vægt på, at borgeren har vist en arbejdsevne på 15

timer om ugen, at egen læge udtaler usikkerhed om forløbet, og at han håber, at

tilstanden måske kan bedres en anelse på sigt.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen burde have afventet den nye MR-

scanning og vurderingen heraf, inden kommunen traf afgørelse. Det fremgår af

principafgørelse N-5-06,

at det er en betingelse for visitation til fleksjob, at de

behandlingsmæssige muligheder er udtømte.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Ved høringen om rapporten har kommunen sendt brev af 15. august 2013 fra borgerens

egen læge, der oplyser, at en operation måske kan hjælpe på borgerens smerter, men at

det næppe vil ændre på funktionssiden. Borgeren er genhenvist til hospitalet.

Det er fortsat Ankestyrelsens vurdering, at oplysningsgrundlaget i sagen er

utilstrækkeligt. Dels fordi lægens udtalelse ikke indgår i rehabiliteringsplanens

forberedende del, dels fordi borgeren er genhenvist til hospitalsbehandling.

Der er efter Ankestyrelsens opfattelse fortsat ikke dokumenteret, at de

behandlingsmæssige muligheder er udtømte for borgeren. Det er en betingelse for

bevilling af fleksjob, at borgeren har en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen.

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at rehabiliteringsplanens forberedende del skal

udarbejdes, således at borgerens sag er fuldt ud oplyst, inden teamet behandler sagen.

Sagsnr. 8

Sagen vedrører en 52 årig mand, der i en lang årrække har arbejdet som maskinarbejder

med specialfunktion i NNC-maskiner.

Ifølge egen læge lider borgeren af en dokumenteret demyeliserende lidelse i hjernen.

Følgerne af lidelsen er smerter, træthed, til tider påvirket balance, påvirket gangfunktion

og en vis påvirkning af venstre arm. Det forventes, at lidelsen vil forværres.

Borgeren har været afklaret beskæftigelsesmæssigt i omkring et halvt år på nuværende

arbejdsplads, hvor han har kunnet arbejde effektivt i to timer og 50 minutter hver dag

med betjening af den slags maskiner, han er vant til.

Rehabiliteringsteamet indstiller visitation til fleksjob med fortsat bevilling af personlig

assistance og eventuelt inden for programmering ved maskiner, som borgeren er vant til

at arbejde med.

Kommunen træffer afgørelse om visitation til fleksjob. Det fremgår ikke, om kommunen

bevilger et fastholdelsesfleksjob.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen om fleksjob ikke er i overensstemmelse med

praksis. Det fremgår af

principafgørelse N–9–07,

at alle muligheder for fortsat

udnyttelse af arbejdsevnen skal være afprøvet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den

pågældende er afprøvet i forskellige arbejdsfunktioner i nuværende job.

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren burde have været afklaret eksternt, inden

kommunen traf afgørelse. Der er ikke oplysninger om risiko for forværring af lidelsen,

hvis borgeren bliver afklaret i et andet erhverv end det nuværende. Borgerens

arbejdsevne er derfor ikke tilstrækkeligt belyst.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

3.1.2

Kommunernes vurdering af borgernes ret til fleksjob

Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne i 16 sager har truffet afgørelse om fleksjob til

borgere, der på tidspunktet for afgørelsen ikke opfylder betingelserne for bevilling af

fleksjob. Kommunernes vurdering af borgernes ret til fleksjob er derfor ukorrekt i de 16

sager. Der er tale om situationer, hvor det på et eller flere punkter ikke er dokumenteret,

at borgerne har varige og væsentlige begrænsninger i en sådan grad, at fleksjob er det

rette tilbud,

se tabel 3.4.

Fejlene i sagerne er generelt, at borgerne ikke i tilstrækkelig grad er

beskæftigelsesmæssigt afklarede, for eksempel fordi afklaringsforløbene har været

kortvarige, borgernes fremmøde har været sparsomt, eller borgerne har vist

arbejdsevne, der efter praksis ligger over eller på grænsen til fleksjob. Ankestyrelsen er

ikke stødt på problemstillingen med fleksjob til personer med meget begrænset

arbejdsevne, der kan få tilbud om fleksjob efter § 70, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Der er også tilfælde, hvor borgerne på tidspunktet for afgørelsen om fleksjob er

helbredsmæssigt uafklarede.

Tabel 3.4

Er kommunens vurdering af borgerens ret til fleksjob korrekt?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Ikke relevant

I alt

Procent

100

Eksempler på, at kommunernes vurdering af borgernes ret til fleksjob ikke er

korrekt:

Sagsnr. 93

Sagen drejer sig om en 33 årig kvinde, der er uddannet og har erhvervserfaring som

butiksassistent. Efterfølgende har hun arbejdet som rengøringsassistent, SOSU-vikar og

pædagogmedhjælper. Hun påbegyndte pædagoguddannelsen, men stoppede efter 1�½ år

på grund af personlige problemer.

Hun har været sygemeldt siden 2009 med depression og psykisk belastningsreaktion.

Egen læge udtaler i lægeattest LÆ 265, at følgerne af den traumatiske hændelse vil være

livslange, men at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere sværhedsgraden.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Det er lægens opfattelse, at pågældende vil kunne fungere rimeligt med en ugentlig

arbejdstid på 25 timer.

Pågældende har været i flere afklarings- og beskæftigelsesrettede tilbud. I den seneste

virksomhedspraktik hos en guldsmed havde hun en ugentlig arbejdstid på 25 timer om

ugen. Det fremgår af sagen, at hun stadig er i denne virksomhedspraktik, og at hun

ønsker dette job, hvis det kan være på nedsat timetal og med de eksisterende

skånehensyn.

Rehabiliteringsteamet indstiller til fleksjob. Teamet konkluderer, at borgeren i

virksomhedspraktikken har kunnet arbejde 24/25 timer om ugen det sidste års tid.

Teamet begrunder indstillingen til fleksjob med, at det ikke har været muligt for borgeren

at hæve timetallet fra 24/25 timer om ugen til 30 timer ugentligt.

Teamet vurderer, at der ikke er beskæftigelsesrettede tiltag, der er tilstrækkelige til, at

pågældende kan opnå tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Det er teamets vurdering, at revalidering ikke er aktuel. Teamet begrunder det med, at

borgeren er butiksuddannet og har været i virksomhedspraktik inden for dette område,

uden at det har ført til, at borgeren kan påtage sig arbejde på det ordinære

arbejdsmarked.

Kommunen træffer afgørelse om bevilling af fleksjob. Det er kommunens vurdering, at

arbejdsevnen hos pågældende er varigt og væsentligt begrænset, og at hun derfor ikke

kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Det er kommunens opfattelse,

at alle andre foranstaltninger er blevet afprøvet.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen om fleksjob ikke er i overensstemmelse med

praksis. Borgeren har ved afklaring af arbejdsevnen vist, at hun kan arbejde cirka 24-25

timer om ugen.

Det er en betingelse for at visitere personer til fleksjob, at de pågældende har varige og

væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Ved vurderingen indgår både antallet af

arbejdstimer og arbejdspræstationen.

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren i denne sag ikke er i målgruppen for fleksjob, idet

arbejdsevnen ikke er væsentlig nedsat.

Borgeren må klare sig med hjælp fra de aftaler, som findes på arbejdsmarkedet, blandt

andet i de sociale kapitler i de enkelte overenskomster.

En borger, der ikke har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, er ikke omfattet af

fleksjobreglerne, selvom borgeren ikke kan opnå ansættelse på arbejdsmarkedet på fuld

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

tid. Et fleksjob kan ikke tilbydes som kompensation for et mindre arbejdsevnetab, der

ikke er væsentligt.

Det fremgår af

principafgørelserne N-14-06 og N-11-06,

at det er en forudsætning

for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen er varig og væsentlig.

Ankestyrelsen har

i principafgørelserne

fastslået, at ved vurdering af arbejdsevnen

indgår både antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen, og at vurderingen skal ses i

lyset af, at løntilskuddet ikke kan udgøre mindre end halvdelen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om reform af førtidspension og fleksjob,

at ”Ankestyrelsens praksis i forhold til, hvornår arbejdsevnen anses for varigt og

væsentlig nedsat, finder fortsat anvendelse uanset, at en person nu modtager et

flekslønstilskud, mens det tidligere var arbejdsgiveren, som modtog et tilskud til den

ansatte i et fleksjobs løn på halvdelen eller to tredjedele af den mindste

overenskomstmæssige løn på området.”

Sagsnr. 90

Sagen vedrører en 50 årig kvinde. Hun lider af belastningsreaktion efter et overfald i

2010. Hun har ikke fået tilbud fra kommunen.

Egen læge anbefaler ”standby i tre år”. Han udtaler blandt andet følgende i lægeattest

LÆ 265 om særlige hensyn, som er nødvendige at tage i det videre forløb: ”…Den

kommunale sagsbehandling inklusiv samtaler og mulige arbejdsprøvninger er en mental

belastning, som er med til at fastholde patienten i sine symptomer. Det optimale vil uden

tvivl være at sætte hende på standby i tre år, hvor hun lige så stille kunne finde sig selv

og tro på egne evner og kræfter. I denne periode vil det sandsynligvis lykkes hende at

finde nyt arbejde indenfor pædagogsektoren, som hun jo er uddannet i…”

Lægens kommentarer til patientens opfattelse af eget helbred er i samme lægeattest LÆ

265 blandt andet følgende: ”Desværre er tilstanden jo fuldstændig uændret fra juli 2012,

hvor psykiater xx jo beskriver, at han finder pågældendes funktionsniveau så markant

nedsat, at enhver arbejdsmarkedskontakt eller erhvervsafklarende aktivitet er urealistisk,

og vil være forbundet med stor risiko for forværring i den psykiske tilstand. Pågældende

har formentlig en lettere depression, men effekten af en medicinsk behandling med

antidepressiva må anses at være meget tvivlsom, og da hun samtidig ikke bryder sig om

antidepressiv medicin, må dette frarådes, hvilket også er speciallægens opfattelse”

Det fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del, at pågældende ønsker fleksjob

for at komme ud. Hun mener, at det vil være sundt for hende at komme ud.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Rehabiliteringsteamet indstiller til fleksjob i et erhverv, som ikke er indenfor borgerens

nuværende erhverv som ressourceperson, gerne med udgangspunkt i borgerens

interesseområde.

Teamet vurderer, at der er en varig og kronificeret tilstand, hvor

behandlingsmulighederne lægeligt er beskrevet som udtømte. Teamet anbefaler

psykologbehandling med henblik på sparring og udvikling af arbejdsidentitet,

fremadrettet og med redskaber til dette. Skånehensynene er lavt startende timetal, som

kan øges efter borgers helbredstilstand, og arbejdstiden skal ligge om eftermiddagen.

Kommunen træffer afgørelse om, at borgeren er omfattet af personkredsen for fleksjob.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen om fleksjob ikke er i overensstemmelse med

praksis. Borgeren er ikke blevet arbejdsprøvet, og vi kender derfor ikke arbejdsevnen

hos pågældende. Der er ikke dokumentation for, at pågældende har en varig lidelse, og

vi ved ikke, om lidelsen fremover vil være væsentlig nedsat.

Egen læge har anbefalet en rolig periode i tre år. Kommunen har ikke forsøgt at hjælpe

pågældende tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Ankestyrelsen vurderer, at tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i givet fald

kunne have været kombineret med psykologbehandling. I forhold til lægens udtalelse i

lægeattest LÆ 265 vurderer Ankestyrelsen, at hvis det efter en lægelig vurdering er

helbredsmæssigt risikabelt for borgeren at have kontakt med arbejdsmarkedet, vil det

heller ikke være muligt at give tilbud om fleksjob. En mulighed kunne eventuelt være et

ressourceforløb.

Efter reglerne kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på

omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den

pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart

formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

3.2

Særlige sagsbehandlingsregler

Undersøgelsen viser, at kommunerne anvender de særlige sagsbehandlingsregler om

rehabiliteringsplan og indstilling fra rehabiliteringsteamet, som er indført i forbindelse

med reformen af førtidspension og fleksjob.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

3.2.1 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og

borgerens forberedelse af sagen

Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal kommunen sammen med borgeren

udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger,

som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af

den samlede situation. Den forberedende del skal udarbejdes, således at borgerens sag

er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og

dokumenterende uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den

konkrete sag.

Kravene til indholdet af kommunens og borgerens forberedelse af sagen ved brug af

rehabiliteringsplanens forberedende del fremgår af bekendtgørelsens § 3.

Ankestyrelsen har ved vurderingen af, om indholdet af rehabiliteringsplanens

forberedende del er tilstrækkeligt, foretaget en ren formel vurdering af, om kommunen

har medtaget de foreliggende oplysninger – herunder beskæftigelses- og

helbredsmæssige oplysninger – i tilstrækkeligt omfang i forhold til kravene i

bekendtgørelsen. Ankestyrelsen har ikke ved vurderingen set på, om kommunen burde

have oplyst sagen mere inden afgørelsen. Vurderingen af, om der er tilstrækkelig

dokumentation for varig og væsentlig nedsat arbejdsevne – og dermed ret til fleksjob –

har Ankestyrelsen foretaget i forbindelse med vurderingen af, om sagen er oplyst, og om

kommunernes vurdering af borgernes ret til fleksjob er korrekt,

se afsnit 3.1.1 og 3.1.2.

Ankestyrelsen har valgt denne fremgangsmåde for at få klarlagt, om kommunerne har

forstået kravene til indholdet af rehabiliteringsplanen, når de selv mener, at sagen er klar

til at videregive til rehabiliteringsteamet.

I langt de fleste sager er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i

overensstemmelse med betingelserne i § 3 i bekendtgørelsen, men tre sager lever efter

Ankestyrelsens vurdering ikke op til kravene,

se tabel 3.5.

De tre sager indgår i de 16 afgørelser, der ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde

været klagesager, se

tabel 3.1 ovenfor.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 3.5

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

3 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v.?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Ankestyrelsen har undersøgt, om kommunerne udfylder rehabiliteringsplanens

forberedende del med tilstrækkelige oplysninger på de enkelte punkter, der er

udspecificeret i bekendtgørelsens § 3.

tabel 3.6

nedenfor er vist, hvilke dele af rehabiliteringsplanens forberedende del, som

ikke er udfyldt i tilstrækkeligt omfang. I syv sager er rehabiliteringsplanerne ikke

tilstrækkeligt oplyste i forhold til oplysninger om kommunernes hidtidige

beskæftigelsesrettede og sociale tilbud, og fire sager indeholder ikke tilstrækkelige

oplysninger om borgerens job og uddannelse (CV). Endvidere er enkelte sager ikke

tilstrækkeligt oplyste i forhold til helbred og personlige ressourcer,

se tabel 3.6.

Tabel 3.6

Indeholder rehabiliteringsplanens forberedende del tilstrækkelige oplysninger

Antal

Job og uddannelse (CV)

Personlige ressourcer, herunder familie og

netværk m.v.

Beskæftigelsesmæssige og sociale barrierer

Ønsker for fremtiden

Helbredssituationen

Helbredets betydning for job- og

uddannelsesmuligheder

Forsørgelseshistorik

Kommunens hidtidige tilbud (både

beskæftigelsesrettede og sociale)

Indsæt tabel her

Nej

Procent

Antal

Procent

Antal

I alt

Procent

100

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

De tre sager, der ikke opfylder kravene til indholdet af rehabiliteringsplanen

I tre sager er det vurderet, at rehabiliteringsplanens forberedende del er udfyldt i ringe

grad, mens de resterende 46 sager vurderes at være udfyldt i høj grad eller i nogen

grad,

se tabel 3.5 ovenfor.

En af de tre sager, der kun i ringe grad opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 3, er

utilstrækkeligt udfyldt på flere forskellige punkter. Sagen er gengivet nedenfor.

De øvrige to sager er kun utilstrækkeligt udfyldt i forhold til betingelsen om, at

rehabiliteringsplanen skal indeholde oplysninger om hidtidige tilbud til borgeren. Efter en

konkret vurdering af de to sager er det Ankestyrelsens opfattelse, at det har væsentlig

betydning for oplysningsgrundlaget i sagerne, at rehabiliteringsplanen er mangelfuld på

dette punkt.

I begge sager mangler oplysninger om indholdet af beskæftigelsesmæssige

afklaringsforløb, og om borgerne har fået andre tilbud. Den ene af sagerne er gengivet

nedenfor.

Eksempler på sager, der ikke opfylder kravene til indholdet af

rehabiliteringsplanen

Sagsnr. 78 – flere punkter utilstrækkeligt udfyldt i rehabiliteringsplanen

Sagen vedrører en 36 årig kvinde, der er uddannet blomsterdekoratør i 2004. Hun var

sidst i arbejde i 2007. Hun har tre børn fra 2003, 2005 og 2006, hvoraf det mellemste

barn har Downs Syndrom.

Borgeren lider af hyppig spændingshovedpine, smerter i nakke, skuldre og ryg og

smerter i venstre hofte (der er i 2011 påvist hofteanormali, som er opereret med godt

resultat). Hun er i antidepressiv behandling siden 2007 og diagnosticeret med ADHD i

2012.

Kvinden er belastet af familiære forhold, herunder at det mellemste barn har været

meget sygt med heraf følgende indlæggelser, og at ægtefællen fik en blodprop i hjertet i

2009. Hun er forsøgt revalideret til gastronomiassistent, men forløbet blev afbrudt i

2011.

Det fremgår, at borgeren har været i arbejdsprøvning som køkkenmedhjælper i 2011,

hvor hun arbejdede 15 timer om ugen, som gartneriarbejder i 2012, hvor hun arbejdede

seks timer om ugen, og som landbrugsmedhjælper i 2012, hvor hun arbejdede otte timer

om ugen.

Ankestyrelsen vurderer,

at rehabiliteringsplanens forberedende del generelt er

kortfattet. Der mangler særligt oplysninger om borgerens personlige ressourcer og om

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

uddannelse kunne være det rigtige for borgeren, herunder oplysninger om

revalideringsforløbet, der blev afbrudt i 2011.

Endvidere fremgår det ikke af rehabiliteringsplanen, om arbejdsprøvningerne foregik

under hensyntagen til borgerens skånebehov, når der er tale om fysisk belastende

arbejdsprøvninger som landbrugsmedhjælper, gartneriarbejder og køkkenmedhjælper.

Det fremgår ikke, om borgeren var i optimal behandling for ADHD på tidspunktet for

arbejdsprøvningerne. Ligeledes er det ikke belyst, hvor stor en rolle de sociale forhold

har i forhold til arbejdsevnen. Det fremgår af sagens oplysninger, at borgeren har været

og er meget belastet af hændelser i familien og den nærmeste omgangskreds.

Sagsnr. 91 – rehabiliteringsplanen mangler oplysninger om hidtidige tilbud

Sagen drejer sig om en 55 årig mand. Han er uddannet automekaniker og har arbejdet

som sådan. Senest har han arbejdet som lastbilchauffør frem til sygemelding i oktober

2011.

Han lider af generelle ledsmerter, slidgigt i ryg, skuldre, knæ og hænder, som giver

nedsat funktionsevne. I 2012 blev han opereret i højre skulder, men med uændrede

smerter og nedsat bevægelighed af skulderen. Borgeren har lignende symptomer i

venstre skulder. Smerterne er kroniske, og der er ikke udsigt til bedring af smerter eller

funktionsniveauet. Kan ikke gå, stå eller sidde lang tid ad gangen. Skal have varierende

arbejdsstillinger og opgaver. Kan ikke løfte/bære tunge ting og kan heller ikke udføre

arbejde med arme over skulderniveau. Han tåler ikke gentagne bevægelser af skuldre.

Borgeren har tidligere haft et fast alkoholoverforbrug, men har de sidste fire måneder

været uden alkohol. Han oplyser selv, at han har KOL og diabetes. Dette fremgår ikke af

lægeattest LÆ 265.

Borgeren oplyser i rehabiliteringsplanens forberedende del, at han i praktikken har klaret

tre timer tre dage om ugen. Derudover er der ingen oplysninger i sagen om

afklaring/praktik.

Ankestyrelsen vurderer,

at det har væsentlig betydning for oplysningsgrundlaget i

sagen, at der i rehabiliteringsplanens forberedende del mangler oplysninger om

praktik/afklaringsforløbet.

I denne sag har kommunen udfyldt rehabiliteringsplanens forberedende del i det skema,

der ligger på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. Skemaet er

udviklet af styrelsen som en service til kommunerne, og indeholder blandt andet et bilag

D med overskriften ”Oversigt over tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

som borgeren har deltaget i”. Kommunen kunne med fordel have udfyldt dette bilag.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

3.2.2 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den

praktiserende læges vurdering

I fleksjobsager skal kommunen som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del

indhente den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne

arbejde. Lægens vurdering skal foretages på baggrund af en konsultation med borgeren.

De specifikke krav til indholdet af lægens vurdering fremgår af bekendtgørelsens § 4.

Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er til formålet

udarbejdet en landsdækkende lægeattest kaldet LÆ 265.

45 ud af de 49 sager om fleksjob overholder i høj eller nogen grad de krav, der fremgår

af bekendtgørelsen. I fire sager er der ikke en vurdering fra den praktiserende læge, der

overholder kravet til indhold efter bekendtgørelsens § 4,

se tabel 3.7.

Tabel 3.7

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

4 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v. - den

praktiserende læges vurdering?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Procent

100

Ankestyrelsens vurdering af sagerne er udspecificeret på de enkelte oplysningspunkter,

der skal være indeholdt i lægeattest LÆ 265, for at attesten er tilstrækkelig

fyldestgørende,

se tabel 3.8.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvilken betydning

det får for den enkelte borgers sag, at et bestemt punkt i attesten er utilstrækkeligt

udfyldt.

I fem sager er lægens kommentarer til borgens eget perspektiv mangelfuldt udfyldt.

I fire sager er der mangelfulde oplysninger om, hvilke særlige hensyn det vil være

nødvendigt at tage i det det videre forløb. Tre sager mangler relevante oplysninger om

helbredet i forhold til, hvordan borgeren kan hjælpes i job eller uddannelse. Tre sager

vedrører mangelfulde oplysninger om andre forhold,

se tabel 3.8.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 3.8

Indeholder den praktiserende læges vurdering i lægeattest LÆ 265

tilstrækkelige oplysninger om følgende punkter?

1. Lægens oplysninger

om relevante

helbredsforhold, der har

betydning for

vurderingen af, hvordan

borgeren kan

hjælpes i job eller

uddannelse.

Antal

Nej

I alt

Procent

100

2. Særlige hensyn,

herunder hvilke særlige

hensyn det på grund af

borgerens

helbredsforhold vil være

nødvendigt at tage i det

videre forløb.

3. Lægens

kommentarer til

borgerens eget

perspektiv på

helbred og

arbejde.

4. Andre forhold, der kan

have betydning for arbejde

eller uddannelse, herunder

sociale forhold, misbrug

m.v. eller andre

supplerende oplysninger,

der bidrager til at belyse

sagen yderligere.

Antal

Procent

100

Antal

Procent

100

Antal

Procent

100

De fire sager, som ikke er udfyldt i overensstemmelse med § 4 i

bekendtgørelsen

I de fire sager, som ikke er udfyldt i overensstemmelse med kravene til den

praktiserende læges vurdering, ville Ankestyrelsen ændre eller hjemvise kommunernes

afgørelser i tre af sagerne, hvis de havde været klagesager. De tre sager er således en

del af de i alt 16 sager, som Ankestyrelsen vurderer ikke opfylder lovens betingelser for

bevilling af fleksjob,

se tabel 3.1 ovenfor.

I den ene af de tre sager er lægeattest LÆ 265 kun udfyldt i ringe grad, idet attesten

ikke indeholder oplysninger om de relevante helbredsforhold hos borgeren. Der mangler

derfor efter Ankestyrelsens vurdering væsentlige oplysninger. Det er sag 93, der er

refereret i afsnit 3.1.2 og afsnit 3.2.3.

For så vidt angår de øvrige to forkerte afgørelser, er årsagen til Ankestyrelsens

vurdering, at sagerne ikke indeholder lægeattest LÆ 265 blandt akterne. I forbindelse

med indkaldelse af sager til undersøgelsen bad Ankestyrelsen specifikt kommunerne om

at vedlægge lægevurderingen fra egen læge (LÆ 265). Ankestyrelsen har efterfølgende

kontaktet kommunerne for at forsøge at indhente lægeattesterne fra de to sager, men de

er ikke modtaget i Ankestyrelsen.

Hvis en kommune ikke har anvendt lægeattest LÆ 265, men på anden måde har

indhentet den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne

arbejde, vil det efter Ankestyrelsens opfattelse afhænge af en konkret vurdering, om

kommunen har haft de nødvendige oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. Det

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

vil i denne vurdering være afgørende, om den praktiserende læges vurdering indeholder

de oplysninger, som fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

I de to sager, hvor lægeattest LÆ 265 ikke foreligger, fremgår den praktiserende læges

vurdering efter § 4 ikke på anden måde af sagen. Ankestyrelsen vurderer derfor, at der

mangler afgørende oplysninger i de to sager.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i

principafgørelse 21-14

truffet principiel

afgørelse om, at indhentelse af den praktiserende læges vurdering er en garantiforskrift.

Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det derfor som

udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at den fjerde sag efter en konkret

væsentlighedsvurdering er i overensstemmelse med reglerne. Sagen indeholder

lægeattest LÆ 265, men den er mangelfuldt udfyldt. Attesten indeholder ikke lægens

kommentarer til borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde, ligesom attesten heller

ikke forholder sig til, om det er nødvendigt at tage særlige hensyn på grund af borgerens

helbredsforhold.

I attesten henviser lægen til kommunens gengivelse af sagen, men det fremgår ikke, om

lægen er enig, og lægen har ikke begrundet, hvorfor borgeren efter lægens opfattelse

ikke kan noget. Ankestyrelsen lægger dog vægt på, at det er muligt at udlede

skånebehovet fra beskrivelsen i lægeattest LÆ 265. Ankestyrelsen vurderer på den

baggrund, at den lægelige ekspertise i rehabiliteringsteamet ville kunne vurdere denne

borger ud fra beskrivelsen i lægeattest LÆ 265.

3.2.3

Rehabiliteringsteamets indstilling om fleksjob

Rehabiliteringsteamet skal give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling. Hvis

rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob, skal det fremgå af

indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet

har lagt vægt på.

Rehabiliteringsteamet skal herudover begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til

uddannelse og beskæftigelse, og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår, jf. §

70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsteamet skal ligeledes

angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion rehabiliteringsteamet vurderer, at

borgeren skal have, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder

om der er behov for støtte fra kommunen i en overgangsperiode.

Betingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 9, jf. § 7.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Ankestyrelsen vurderer, at 40 sager ud af de 49 sager om fleksjob overholder kravet til

en fyldestgørende begrundelse fra rehabiliteringsteamet. I 32 sager har Ankestyrelsen

vurderet, at begrundelsen er fyldestgørende i høj grad og i otte sager, at begrundelsen

er fyldestgørende i nogen grad. Ankestyrelsen vurderer, at de resterende ni sager ikke

lever op til kravet om en fyldestgørende begrundelse fra teamet,

se tabel 3.9.

Tabel 3.9

Har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for sin

indstilling om fleksjob?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

De ni sager, som enten i ringe grad (syv sager) eller ikke (to sager) har en

fyldestgørende begrundelse indeholder ofte en mangelfuld begrundelse både i forhold til

borgerens ret til fleksjob og i forhold til, hvilken type af fleksjob og særlige hensyn hos

borgeren, der ligger til grund for teamets indstilling,

se tabel 3.10.

Tabel 3.10

Indstilling om fleksjob - Er teamets begrundelse tilstrækkelig i forhold til

indstilling om følgende punkter?

Antal

1. En begrundelse for, at borgeren er afklaret i

forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at

borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår, jf.

LAB § 70 a?

2. En angivelse af, hvilken type fleksjob eller

arbejdsfunktion, som teamet vurderer, at borgeren

skal have, og om der evt. bør tages særlige

hensyn til borgeren, herunder om der er behov for

støtte fra kommunen i en overgangsperiode?

Indsæt tabel her

Nej

Procent

Antal

Procent

Antal

I alt

Procent

100

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

De ni sager er blandt de 16 ugyldige afgørelser om retten til fleksjob, der ville blive

ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. Rehabiliteringsteamets

mangelfulde begrundelse er dog ikke medvirkende årsag til, at afgørelserne er ugyldige.

Ankestyrelsen vurderer, at en mangelfuld begrundelse i rehabiliteringsteamets indstilling

ikke får ugyldighedsvirkning for kommunernes afgørelser. Begrundelsen i teamets

indstilling er et sagsskridt, som kommunerne har mulighed for at reparere på i

forbindelse med en efterfølgende afgørelse.

Da teamets indstilling ikke er en afgørelse, har Ankestyrelsen ikke vurderet teamets

begrundelse efter forvaltningslovens kapitel 6 om kravene til begrundelsen af en

afgørelse.

Eksempel på sag hvor rehabiliteringsteamets begrundelse for indstilling er

mangelfuld

Sagsnr. 93

Sagen er refereret under afsnit 3.1.2 som eksempel på en afgørelse om fleksjob, der ikke

er i overensstemmelse med praksis.

Sagen er samtidig et eksempel på en mangelfuld begrundelse fra rehabiliteringsteamet

om indstilling til fleksjob.

Teamet begrunder indstillingen til fleksjob med, at det ikke har været muligt for borgeren

at hæve timetallet i nuværende virksomhedspraktik hos en guldsmed fra 24/25 timer om

ugen til 30 timer ugentligt.

Ankestyrelsen vurderer,

at rehabiliteringsteamets begrundelse er vildledende for

kommunen i forhold til forståelsen af reglerne og praksis om fleksjob.

Det fremgår af

principafgørelserne N-14-06 og N-11-06,

at det er en forudsætning

for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen er varig og væsentlig.

Teamet begrunder ikke, hvorfor det ifølge teamet er afgørende, at borgeren kun kan

arbejde cirka 24 timer set i lyset af Ankestyrelsens praksis. Det er ikke begrundet,

hvorfor de 24 timer er en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og hvorfor teamet

nævner de 30 timer. Endvidere begrunder teamet ikke, hvorfor det er afgørende for, at

revalidering ikke er en mulighed, at pågældende ikke kan klare en virksomhedspraktik

inden for sit fag.

3.2.4

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

Hvis kommunerne ikke følger indstillingen fra et rehabiliteringsteam, skal sagen

forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden kommunen træffer afgørelse. Det

fremgår af § 25a, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Blandt de 49 sager om fleksjob, der er indgået i undersøgelsen, har kommunerne været

enige med rehabiliteringsteamet om bevilling af fleksjob til borgerne. Det har derfor ikke

været relevant for kommunerne at genforelægge sagerne for teamet på ny,

se tabel

3.11.

Tabel 3.11

Er kommunens vurdering af genforelæggelse eller ikke genforelæggelse for

rehabiliteringsteamet før afgørelsen korrekt?

Antal

Nej

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

4.1

Ressourceforløb

Materiel vurdering

Undersøgelsen omfatter 53 sager, hvor kommunerne har bevilget ressourceforløb.

Ankestyrelsen vurderer, at 50 afgørelser blandt de 53 sager er i overensstemmelse med

regler og praksis, mens tre afgørelser ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde

været klagesager. De tre afgørelser opfylder ikke lovens betingelser for bevilling af

ressourceforløb,

se tabel 4.1.

Tabel 4.1

Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Antal

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været

en klagesag

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

4.1.1

Oplysningsgrundlaget

Undersøgelsen viser, at sagerne generelt er fint oplyste. Kun en enkelt sag er

utilstrækkeligt oplyst. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse i sagen ville blive

ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag,

se tabel 4.2.

Tabel 4.2

I hvilket omfang er sagen oplyst?

Antal

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler

Afgørende oplysninger mangler

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Sagen er mangelfuldt oplyst som følge af, at rehabiliteringsplanens forberedende del

mangler væsentlige oplysninger.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Eksempel på sag hvor rehabiliteringsplanens forberedende del er mangelfuld

Sagsnr. 73

Sagen vedrører en 29-årig mand. Han er meget ordblind, har indlæringsvanskeligheder,

er svagt begavet og har ingen uddannelse. Han har været i arbejde i 2008, men er i

øjeblikket i virksomhedspraktik på halv tid som pedelmedhjælper.

Der er kun ganske få oplysninger i den forberedende rehabiliteringsplan i forhold til

kommunens hidtidige tilbud, job, uddannelse og forsørgelseshistorik. De tilhørende bilag

til rehabiliteringsplanen er ikke udfyldt.

Borgeren lider af ængstelig, uselvstændig personlighedsstruktur og belastningstilstand

med blandet angst/depressionsreaktion. I lægeattest LÆ 265 skriver egen læge som

kommentar til patientens opfattelse af eget helbred: "Patienten har ikke beskrevet meget

på anmodningsblanketten".

Rehabiliteringsteamet indstiller, at kommunen etablerer et ressourceforløb af tre års

varighed. Teamet indstiller, at den beskæftigelsesrettede indsats er en særlig tilrettelagt

uddannelse med henblik på fremtidig beskæftigelse. Teamet anbefaler, at jobcentret

retter henvendelse til uddannelsescentret med henblik på ”Unge på Broen”. Derudover

indstiller teamet, at kommunen etablerer støtteforanstaltninger i forhold til borgerens

ordblindhed. Endvidere etablering af bostøtte og mentor 1-2 timer om ugen, og indtil han

er afklaret.

Det fremgår af indsatsdelen, at kommunen iværksætter uddannelsesforløb ”Unge på

Broen” på teknisk skole med ordblindeundervisning og mentor. Efter seks måneder kan

uddannelsesforløbet efterfølges af praktik. Planen følges op efter seks måneder. Bostøtte

ses ikke at indgå i indsatsdelen.

Ankestyrelsen vurderer,

at rehabiliteringsplanens forberedende del mangler flere og

væsentlige oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Rehabiliteringsplanen

indeholder ikke et overblik over borgerens forsørgelseshistorik, arbejdserfaring og

uddannelsesbaggrund. Borgerens oplysninger herom fremgår kun sporadisk af

rehabiliteringsplanen. Endvidere giver planen ikke et overblik over om og i givet fald

hvilke tilbud, borgeren har deltaget i. Borgerens oplysninger om de tilbud, som han selv

har fundet, men ikke er blevet tilbudt af kommunen, giver ikke et fyldestgørende

grundlag for at vurdere, om borgeren har brug for en beskæftigelsesrettet indsats.

Derudover er lægeattest LÆ 265 ikke udarbejdet på baggrund af en konsultation med

borgeren. Det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen, at lægens vurdering skal foretages på

baggrund af en konsultation med borgeren. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at lægen

udfylder lægeattest LÆ265 på baggrund af anmodningsblanketten.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

4.1.2 Kommunernes vurdering af borgernes ret til

ressourceforløb

Kommunerne foretager korrekte vurderinger af, om borgerne tilhører målgruppen for

ressourceforløb. Således er i alt 51 afgørelser i overensstemmelse med loven, heraf 34 i

høj grad,

se tabel 4.3.

Tabel 4.3

Er kommunens vurdering af borgerens ret til ressourceforløb korrekt?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Betingelserne for bevilling af ressourceforløb fremgår af kapitel 12 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Målgruppen for ressourceforløb er personer med komplekse problemer ud over ledighed,

der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

eller efter lov om aktiv socialpolitik. De komplekse problemer skal være af en sådan

karakter, at borgerne har brug for et helhedsorienteret forløb med en kombination af

indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

For at få tilbudt et ressourceforløb er det efter reglerne endvidere en betingelse, at

borgerne har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering uden at have øget tilknytningen

til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende

indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige

funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i

et ressourceforløb, skal ikke have ressourceforløb.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om reform af førtidspension og fleksjob,

at ”personer under 40 år altid skal tilbydes et ressourceforløb. Som følge af at der

dermed altid er mulighed for en beskæftigelsesrettet indsats, vil tilkendelse af en

førtidspension som udgangspunkt ikke være mulig. Hvis forløbet ikke fører til en øget

tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed muliggør andre beskæftigelsesrettede

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

foranstaltninger som for eksempel revalidering eller fleksjob, skal personen tilbydes

endnu et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilbydes et ressourceforløb, inden der

kan tages stilling til en eventuel førtidspension.”

Ressourceforløbet skal være af mindst et og højst fem års varighed.

Ressourceforløbet kan bestå af beskæftigelsesrettede tilbud, herunder mentorstøtte.

Forløbet kan også bestå af en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om

social service og sundhedsloven. Derudover kan ressourceforløbet indeholde indsatser,

der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med

henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i beskæftigelsesrettede tilbud.

Sammenhængen mellem ressourceforløb og fleksjob

Reformen af førtidspension og fleksjob har indført ressourceforløb som et nyt instrument

for kommunerne i den beskæftigelsesrettede indsats. Samtidig er den nedre grænse for

bevilling af fleksjob blevet rykket, idet kommunerne med de nye regler kan give tilbud til

personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at

deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en orienteringsskrivelse af 7. april

2014 vejledende udtalt følgende om sammenhængen mellem ressourceforløb og

fleksjob:

”Fleksjob er relevant i forhold til personer, der har en væsentlig og varig begrænsning i

deres arbejdsevne. Det må således forudsættes, at der foreligger en forholdsvis høj grad

af afklaring af den pågældendes arbejdsevne og et konkret beskæftigelsesmål. Det

betyder dog ikke, at arbejdsevnen ikke fortsat kan udvikles, for eksempel i takt med, at

personens helbredsproblemer forbedres.

I forhold til målgruppen for ressourceforløb er der således en forskel i forhold til graden

af afklaring ved visitationen til de enkelte ordninger og forventningen til udviklingen af

arbejdsevnen.

Men der er samtidig også et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb,

hvor der vil kunne argumenteres sagligt for, at begge ordninger vil kunne være egnede

for den enkelte. Det bliver således i sidste ende en helt konkret vurdering i

rehabiliteringsteamet og kommunen, hvad der er det rigtigste for personen i forhold til at

komme i job eller uddannelse.”

Ankestyrelsens principafgørelse 24-14 viser de overvejelser, der indgår ved vurdering af,

om en borger opfylder betingelserne for tildeling af ressourceforløb eller fleksjob.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Eksempler på situationer, hvor kommunernes vurdering af borgernes ret til

ressourceforløb er korrekt:

Sagsnr. 85

Sagen vedrører en kvinde på 28 år. Hun er uddannet sundhedsservicesekretær, men har

sidst været i arbejde i januar 2008 13 – 22 timer ugentligt.

Ifølge lægeattest LÆ 265 har borgeren en lang historie med psykiske vanskeligheder

siden den tidlige teenagealder som følge af diagnoser som depressionstilstand, ængstelig

eller depressiv personlighedsforstyrrelse og tilbagevendende depressioner. Forsøg med

samtlige antidepressive lægemidler har ifølge lægen kun haft bivirkninger og ingen

behandlende effekt på borgerens tilstand. Borgeren har både svært ved at være alene og

ved at indgå sociale relationer, og derfor bor hun aktuelt hos sin mor og dennes

samlever. Lægen vurderer, at borgeren har behov for kognitiv behandling og fortsat

bostøtte.

Borgeren har i kortvarige forsøg med afklaring udvist en arbejdsevne på cirka to timer

ugentligt.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et ressourceforløb af et års varighed med det mål at

etablere et fleksjob og med fortsat tilknytning af bostøtte med henblik på øget social

træning og netværksopbygning. Teamet peger på deltagelse i liv-mestrings gruppe fra

den 13. oktober 2013, indhentelse af uvildig psykiatrisk speciallægeerklæring og støtte til

psykologbehandling.

Kommunen følger rehabiliteringsteamets indstilling.

Sagsnr. 104

Sagen vedrører en 21 årig mand, der bor hos sin mor. Han får besøg af bostøtte hver

anden uge.

Borgeren har taget 9. klasse som specialklasse, men har ikke taget folkeskolens

afgangseksamen og har aldrig været i arbejde.

Det fremgår af lægeattest LÆ265, at borgeren har svært nedsatte kognitive evner. Han

evner ikke selv at tage offentlig transport. Det er uafklaret, om han evner at bo alene.

Om han evner at varetage hensigtsmæssige indkøb m.m. er tvivlsomt. Det fremgår

endvidere, at man bør have øje for, at han kan blive spottet af ”uheldigt selskab” og

eventuelt blive udnyttet. Endelig fremgår det, at det er helt urealistisk, at han vil kunne

varetage et reelt arbejde.

Borgeren har været et år på produktionsskole. Forløbet viste, at hverken ordinært

arbejde eller EGU er realistisk, da han ikke besidder de nødvendige personlige, sociale

eller faglige kompetencer. I perioden fra april 2013 til september 2013 var han i et forløb

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

hos gøglerskolen. Forløbet var ikke en uddannelsesforberedende indsats og havde

primært til formål at skabe struktur og indhold i hverdagen.

Rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb i fem år.

Teamet anbefaler, at han tilbydes et ressourceforløb ved udviklingsprojektet Job og

Trivsel. Hovedopgaver vil først og fremmest være at etablere/koordinere en

længerevarende socialpædagogisk indsats, idet dette vurderes at være den mulige

indgang til udvikling af et arbejdsmarkedsperspektiv og en mulig arbejdsevne. Der bør

være fokus på at hjælpe ham til større grad af selvhjulpenhed i hverdagen, ligesom der

bør tages udgangspunkt i interesser og ressourcer eksempelvis madlavning og musik.

Teamet oplyser, at det bør arrangeres, at borgeren kommer ud at se diverse botilbud, så

han kan få konkrete billeder af, hvad der kan tilbydes. Der bør fortsat være fokus på

bustræning og generelt fokus på indsatsen fra bostøtte.

Endvidere mener teamet, at der bør tilknyttes mentor i forbindelse med

arbejdsprøvninger, praktikker, uddannelse og lignende.

Kommunen følger rehabiliteringsteamets indstilling.

Det fremgår af rehabiliteringsplanens indsatsdel, at ressourceforløbets slutmål er en

afklaring af den mulige udvikling af borgerens arbejdsevne. Planen for de første seks

måneder er, at bostøtte og borger samarbejder, som de plejer. Det skal undersøges, om

bostøtten kan mødes med borgeren ugentligt med henblik på kontinuitet frem for hver

anden uge.

Indsatsdelen opstiller som delmål for forløbet at etablere/koordinere en længerevarende

socialpædagogisk indsats. Der skal være fokus på at hjælpe til større grad af selvhjælp i

hverdagen, ligesom der bør tages udgangspunkt i interesser og ressourcer eksempelvis

madlavning og musik. Der skal fortsat være fokus på bustræning og generelt fokus på

indsatsen fra bostøtte.

Det fremgår, at efter de seks måneder kan planen være, at borgeren øger bevidsthed om

egne styrker og får hjælp til at dyrke disse

Endvidere fremgår det af indsatsdelen, at det aktuelt ikke er relevant med en mentor.

Sagsnr. 20

Sagen vedrører en 52-årig kvinde fra Tyrkiet. Hun har gode sprogkundskaber, ingen

uddannelse, lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden for det ufaglærte

område. Borgeren har primært arbejdet som pædagogmedhjælper. Det seneste

ansættelsessted var fra 2001-2012 som pædagogmedhjælper.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I lægeattest LÆ 265 udtaler egen læge, at borgeren har kroniske smerter i ryggen, at

behandlingsmulighederne er udtømte, og at hun ikke kan arbejde længere. Det fremgår

af lægeattest LÆ 265, at borgeren ikke længere kan lave huslige gøremål, og at hun

indtil videre ikke har kunnet finde noget medicin eller andet, der har kunnet hjælpe på

smerterne. Genoptræning har heller ikke hjulpet. Lægen skriver, at borgerens

funktionsevne har været fulgt over et år, og at der ikke er udsigt til bedring i

funktionsniveauet.

Borgeren er blevet arbejdsmæssigt afklaret på egen arbejdsplads i perioden 2. januar –

1. marts 2013 som pædagogmedhjælper i et børnehus. Det fremgår af

rehabiliteringsplanen, at det var vurderingen, at borgerens egen arbejdsplads kunne

imødekomme alle skånebehovene for fysisk belastende arbejdsfunktioner. Praktikken

blev dog afbrudt 25. januar 2013, da det blev afklaret via lægelige oplysninger, at

hendes helbredsproblematik er stationær og dermed ikke foreneligt med et arbejde som

pædagogmedhjælper.

Der blev derfor i perioden 28. januar – 22. marts 2013 etableret endnu et

afklaringsforløb i en virksomhed, hvor borgeren skulle fjerne clips fra dokumenter,

påsætte labels på kasser og sortere A4-ark efter fastlagte datoer. På trods af borgerens

ansvarlige løsning af arbejdsopgaverne, var det arbejdsgivers vurdering, at den

arbejdsmæssige indsats var begrænset til maksimalt 1 – 2�½ timer dagligt og med 50

procent nedsat arbejdstempo i forhold til en ordinær nyansat.

Rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb af et års varighed. Teamet indstiller, at

der i ressourceforløbet indgår smertehåndtering og udvikling af arbejdsevnen. Målet er at

vende tilbage til arbejdsmarkedet, for eksempel på en produktionsvirksomhed. Ifølge

teamet har borgeren behov for støttende samtaleforløb med henblik på at udvikle

arbejdsevnen gennem smerte- og stresshåndtering.

Teamet mener ikke, at der er grundlag for tilbud efter den sociale lovgivning. Endvidere

oplyser teamet, at der på nuværende tidspunkt ikke bør iværksættes

virksomhedspraktik, idet pågældendes arbejdsevne netop er blevet udredt.

Teamet indstiller bevilling af mentor en time om ugen i et halvt år, eventuelt i form af et

mestringsforløb. Teamet indstiller, at der skal følges op en gang om ugen i tre måneder

og derefter hver tredje måned. Det fremgår endvidere, at teamet ikke ønsker at få

forelagt sagen igen.

Kommunen følger rehabiliteringsteamets indstilling.

Følgende fremgår af rehabiliteringsplanens indsatsdel: Slutmål: Gennem en

helhedsorienteret indsats kan der ske tilbagevenden til arbejdsmarkedet i en eller anden

form. Delmål: Opstart i mestringsforløb for at borgeren kan få hjælp til at overskue sin

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

situation, iværksættelse af smertehåndtering, iværksættelse af mentor eventuelt i form

af mestringsforløb. Efter seks måneder: Afklaring af arbejdsevnen. Opfølgning: En gang

om ugen i tre måneder, derefter hver tredje måned.

To forkerte sager om ressourceforløb

Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne i to sager har truffet afgørelse om

ressourceforløb til borgere, der på tidspunktet for afgørelsen ikke opfylder betingelserne

for bevilling af ressourceforløb. Kommunernes vurdering af borgernes ret til

ressourceforløb er derfor ukorrekt i de to sager.

I den ene af sagerne er afgørelsen truffet uden væsentlige oplysninger om borgerens

forhold, der er afgørende for vurderingen af, om betingelserne for ressourceforløb er

opfyldt. Sagen indeholder derfor ikke i tilstrækkelig grad de oplysninger, der er

nødvendige for at træffe afgørelse. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse kun

er korrekt i ringe grad. Det er situationen i sag 73, der er gennemgået ovenfor i

afsnit

4.1.1.

I den anden sag har en kommune truffet afgørelse om bevilling af ressourceforløb af et

halvt års varighed. Det fremgår af § 68a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at ressourceforløbet skal være af mindst et år og højst fem års varighed. Da varigheden

er en betingelse efter loven, vurderer Ankestyrelsen, at kommunens afgørelse er ugyldig.

4.2

Særlige sagsbehandlingsregler

Undersøgelsen viser, at kommunerne anvender de særlige sagsbehandlingsregler om

rehabiliteringsplan og indstilling fra rehabiliteringsteamet, som er indført i forbindelse

med reformen af førtidspension og fleksjob.

4.2.1 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og

borgerens forberedelse af sagen

Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal kommunen sammen med borgeren

udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger,

som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af

den samlede situation. Den forberedende del skal udarbejdes, således at borgerens sag

er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og

dokumenterende uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den

konkrete sag.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Kravene til indholdet af kommunens og borgerens forberedelse af sagen ved brug af

rehabiliteringsplanens forberedende del fremgår af bekendtgørelsens § 3

Kun en enkelt sag opfylder ikke i tilstrækkelig grad kravene i bekendtgørelsen, se tabel

4.4. Det er sag nr. 73, der er gennemgået ovenfor i

afsnit 4.1.1.

Tabel 4.4

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

3 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v.?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

4.2.2 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den

praktiserende læges vurdering

I sager om ressourceforløb skal kommunen som en del af rehabiliteringsplanens

forberedende del indhente den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i

forhold til at kunne arbejde. Lægens vurdering skal foretages på baggrund af en

konsultation med borgeren.

De specifikke krav til indholdet af lægens vurdering fremgår af bekendtgørelsens § 4

Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er til formålet

udarbejdet en landsdækkende lægeattest kaldet LÆ 265.

51 af sagerne om ressourceforløb overholder i høj eller nogen grad de krav, der fremgår

af bekendtgørelsen,

se tabel 4.5.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 4.5

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

4 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v. - den

praktiserende læges vurdering?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

I to sager er der ikke en vurdering fra den praktiserende læge, der overholder kravet til

indhold efter bekendtgørelsens § 4.

Ankestyrelsens vurdering af sagerne er udspecificeret på de enkelte oplysninger, der skal

være indeholdt i lægeattest LÆ 265, for at attesten er tilstrækkelig fyldestgørende,

tabel 4.6.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvilken betydning det får for den

enkelte borgers sag, at et bestemt punkt i attesten i givet fald er utilstrækkeligt udfyldt.

I tre sager er lægens kommentarer til borgerens eget perspektiv mangelfuldt udfyldt.

I to sager er der mangelfulde oplysninger om, hvilke særlige hensyn det vil være

nødvendigt at tage i det videre forløb. To sager vedrører mangelfulde oplysninger om

andre forhold,

se tabel 4.6.

Kun i de to af sagerne har Ankestyrelsen vurderet, at manglerne kan have haft

indflydelse på afgørelsen,

se tabel 4.5

ovenfor og referat af sagerne nedenfor.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 4.6

Indeholder den praktiserende læges vurdering i lægeattest LÆ 265

tilstrækkelige oplysninger om følgende punkter?

1. Lægens oplysninger

om relevante

helbredsforhold, der har

betydning for vurderingen

af, hvordan borgeren kan

hjælpes i job eller

uddannelse.

2. Særlige hensyn,

herunder hvilke særlige

hensyn det på grund af

borgerens

helbredsforhold vil

være nødvendigt at

tage i det videre forløb.

3. Lægens

kommentarer til

borgerens eget

perspektiv på

helbred og arbejde.

4. Andre forhold, der kan

have betydning for arbejde

eller uddannelse, herunder

sociale forhold, misbrug

m.v. eller andre

supplerende oplysninger,

der bidrager til at belyse

sagen yderligere.

Antal

Nej

I alt

Procent

100

Antal

Procent

100

Antal

Procent

100

Antal

Procent

100

De to sager, som ikke er udfyldt i overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelsen

Den ene sag er sag 73, der er refereret ovenfor i

afsnit 4.1.1.

Ankestyrelsen vurderer, at denne sag ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis den

havde været en klagesag.

Den anden sag er gengivet som eksempel nedenfor.

Eksempel på utilstrækkelig udfyldt lægelig vurdering

Sagsnr. 4

Sagen vedrører en kvinde på 41 år. Hun har arbejdet en del år på fuld tid som

butiksassistent indtil 2009. Borgeren har dog haft psykiske problemer i mange år og føler

sig overvåget og kontrolleret i arbejdet.

Ifølge lægeattest LÆ 265 lider borgeren af depression, angst og ængstelig

personlighedsstruktur. Hun har også smerter i venstre skulder, som umuliggør tunge løft.

Lægeattesten LÆ 265 er en meget kortfattet erklæring, men den konkluderer, at

borgeren tidligere er brudt sammen med diverse jobs, og at det derfor næppe er

realistisk at finde et job, der er egnet.

Ankestyrelsen vurderer,

at lægeattest LÆ 265 er udfyldt i ringe grad. Særligt mangler

der en lægelig vurdering af, om der er behov for at tage særlige hensyn til borgerens

psykiske lidelse, hvilket er borgerens væsentligste helbredsforhold.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Efter en konkret væsentlighedsvurdering er sagen i overensstemmelse med reglerne. De

manglende oplysninger i lægeattest LÆ 265 fremgår af rehabiliteringsplanens øvrige

forberedende del.

Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at den lægelige ekspertise i

rehabiliteringsteamet ville kunne vurdere denne borger ud fra oplysningerne i planen.

4.2.3

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 skal borgere, der skal have

ressourceforløb, have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal

indeholde en fastsættelse af de forhold, der fremgår af § 5, stk. 1 og stk. 2.

Undersøgelsen omfatter i alt 13 sager, hvor rehabiliteringsplanens indsatsdel ikke er

udfyldt i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsens § 5. I ni sager er

indsatsdelen ikke i sagen. I fire sager er indsatsdelen udfyldt i ringe grad,

se tabel 4.7.

Tabel 4.7

Er rehabiliteringsplanens indsatsdel udfyldt i overensstemmelse med § 5 i

bekendtgørelsen nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v.?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Tabel 4.8

illustrerer, i hvilket omfang sagerne opfylder kravene til indholdet af

rehabiliteringsplanens indsatsdel, udspecificeret på de enkelte betingelser i

bekendtgørelsens § 5 til indholdet i indsatsdelen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 4.8

Indeholder rehabiliteringsplanens indsatsdel en tilstrækkelig fastsættelse af

følgende punkter?

Antal

Borgerens mål om job eller uddannelse

Hvilke delmål. Inden for de beskæftigelses,

sundheds-, uddannelsesmæssige og sociale områder,

der skal føre til det overordnede beskæftigelsesmål

En begrundelse for disse delmål

Konkrete tilbud eller andre aktiviteter mv, der skal

indgå i ressourceforløb

-en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt

-en periode for tilbuddet/aktiviteten på mindst seks

måneder

Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder

behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af

mentors rolle

-en periode for den løbende opfølgning, herunder

behovet for tilbud om mentorens rolle og opgaver på

mindst seks måneder

Procent

Antal

Nej

Procent

Antal

I alt

Procent

100

De ni sager, hvor indsatsdelen mangler

Indsatsdelen er et lovkrav efter § 30a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter

bestemmelsen skal indsatsdelen udarbejdes for personer, der er visiteret til et

ressourceforløb.

Da indsatsdelen ikke er en del af afgørelsen om ressourceforløb og først skal udarbejdes

efter visitationen til ressourceforløb, får en mangelfuld eller manglende indsatsdel ikke

betydning for afgørelsens gyldighed.

Analyse af skema

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udviklet et skema, der indeholder

rehabiliteringsplanens indsatsdel. Skemaet ligger på styrelsens hjemmeside, hvor det

fremgår, at skemaet er udviklet som en service til kommunerne. Det er i altovervejende

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

grad det skema, som kommunerne har anvendt i de sager, der er indgået i

undersøgelsen. Denne service fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Ankestyrelsen er dog stødt på sager om ressourceforløb fra flere kommuner, hvor

skemaet ikke er anvendt, men hvor kommunerne har anvendt et dokument, der hedder

”Opfølgningsplan på ressourceforløb”. Derudover har dokumentet titlen

”Opmærksomhedspunkter”.

Ankestyrelsen har foretaget en konkret vurdering af, om dette dokument kan betragtes

som rehabiliteringsplanens indsatsdel. Ved denne vurdering har Ankestyrelsen lagt vægt

på, om dokumentet indholdsmæssigt lever op til kravet i bekendtgørelsens § 5, om hvad

kommunen skal fastsætte i indsatsdelen. I de tilfælde, hvor dokumentet indeholder

fastsættelse af en beslutning fra kommunens side og ikke et sagsskridt, har

Ankestyrelsen valgt at betragte dette dokument som indsatsdelen.

Blandt de ni sager, hvor indsatsdelen mangler i sagen, er der i fem sager vedlagt et

dokument ”Opmærksomhedspunkter”, der efter Ankestyrelsens vurdering ligger for langt

fra indholdet af en indsatsdel med det indhold, der fremgår af bekendtgørelsens § 5.

Eksempel på en sag, hvor dokumentet ”Opmærksomhedspunkter” ikke er en

indsatsdel

Sagsnr. 64

Sagen drejer sig om en 42 årig kvinde. Hun har stort set modtaget kontanthjælp siden

sit 18. år og har således haft en meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Borgeren har siden ungdommen haft kognitive og psykiske vanskeligheder. Hun lider af

ADHD, periodisk depression og personlighedsforstyrrelse. En psykiatrisk

speciallægeerklæring fra 2012 peger på et psykoterapeutisk behandlingsforløb på 1–2 år.

Borgeren har desuden tendens til lændesmerter efter diskusprolaps i 2011, følger efter

brud i venstre håndled og tendens til migræne. Hun har desuden udviklet

hørenedsættelse som følge af sygdom i øreknogler.

Egen læge vurderer i lægeattest LÆ 265, at der er kroniske skånehensyn i en sådan

grad, både fysisk og psykisk, at det ikke harmonerer med gang på arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb. Teamet mener, at det ikke aktuelt er

relevant med beskæftigelsesrettede indsatser, idet de vil afhænge af udfaldet af

psykiatrisk behandling. I stedet indstiller teamet til, at der bliver iværksat sociale

indsatser ved at informere borgeren om kursus for voksne med ADHD og mulighed for at

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

søge bostøtte eller gruppeforløb via socialcentret. Teamet anbefaler, at eventuel opstart

bliver aftalt i samarbejde med psykiater. Endvidere indstiller teamet til, at der etableres

et behandlingsforløb ved psykiater og motivation og vejledning i anvendelse af

udleverede høreapparater.

I dokumentet ”Opmærksomhedspunkter” har kommunen redegjort for borgerens

frustrationer over, at rehabiliteringsteamet har indstillet hende til et ressourceforløb. Det

fremgår, at borgeren har givet udtryk for sin utilfredshed på rehabiliteringsmødet Hun er

interesseret i at få førtidspension for at få ro. Det fremgår, at det for borgeren virker

uoverskueligt at være i et ressourceforløb i et år. Kommunen refererer i den forbindelse,

at borgeren bliver lidt positiv over, at kommunen har mulighed for at tage sagen på

rehabiliteringsmøde før tid, hvis det bliver nødvendigt.

Kommunen konkluderer i dokumentets ”aftalefelt”, at sagsbehandleren vil tage sagen

med på sagsmøde den 29. januar 2014.

Ankestyrelsen vurderer,

at indsatsdelen ikke opfylder bekendtgørelsens § 5 om

indholdet af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde en

fastsættelse af de punkter, der fremgår af § 5, stk. 1 og 2. Det er Ankestyrelsens

opfattelse, at det nødvendigvis må indebære en beslutning om forholdene.

Dokumentet ”Opmærksomhedspunkter” indeholder i denne sag ikke en beslutning, der

fastsætter mål, tilbud, opfølgning m.v., således som reglerne kræver. Det lader til, at

kommunen ikke er færdig med overvejelserne om det videre forløb. Ankestyrelsen

vurderer, at dokumentet ikke kan betragtes som rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Eksempler på sager med en indsatsdel, der er mangelfuld

Undersøgelsen viser, at indsatsdelen i fire sager er mangelfuld, idet den er udfyldt i ringe

grad. Nedenfor er to af sagerne refereret.

Mangelfuld indsatsdel – opfølgningsplan på ressourceforløb

”Opmærksomhedspunkter”:

Sagsnr. 61

Sagen vedrører en 38 årig kvinde, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,

idet hun har problemer med at få samvær med andre mennesker til at fungere. Hun har

aldrig oplevet at kunne ”høre til” i en kollegagruppe, idet det giver hende kvalme af

stress at tænke på at skulle arbejde sammen med andre.

Hun har sidst arbejdet med rengøring fra den 10. juni 2009 til den 30. september 2010.

En virksomhedspraktik inden for rengøring i starten af 2011 blev afbrudt efter få uger, da

virksomheden ikke ville ansætte hende, og det gik på samme måde med en afklaring på

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

et værksted i starten af 2012. Værkstedet konkluderede, at borgeren mangler et ”socialt

filter” samt fornemmelse for andre menneskers signaler.

Ifølge lægeattest LÆ 265 har borgeren altid haft komplicerede problemer med at være

social, da hun så gerne vil være sammen med andre, men ikke kan få samvær med

andre til at fungere. Ud over denne psykiske tilstand har borgeren nogle fysiske smerter i

kroppen, som formodentlig skyldes spændinger, og disse smerter selvbehandler hun med

yoga.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et ressourceforløb, hvor borgers personlige og sociale

kompetencer trænes blandt andet i forhold til samarbejde med kolleger, personlig

fremtræden, håndtering af konflikter og samarbejdsproblemer, samarbejde med leder og

omstilling til nye opgaver/nye kolleger – eventuelt med mentorstøtte ved praktikforløb.

Teamet foreslår et forløb ved væksthuset.

Kommunen følger teamets indstilling. Det fremgår af dokumentet

”Opmærksomhedspunkter”, at kommunen vil tage kontakt til væksthuset for at etablere

forløbet for borgeren.

Ankestyrelsen vurderer,

at indsatsdelen ikke opfylder bekendtgørelsens § 5 om

indholdet af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde en

fastsættelse af de forhold, der fremgår af § 5, stk. 1 og stk. 2. Det dokument, der hedder

"Opmærksomhedspunkter", opfylder kun i ringe grad kravene til indhold, der fremgår af

§ 5.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at der ikke er et beskæftigelsesmål, hvilket efter en

konkret vurdering kan være i orden, da borgeren har store vanskeligheder, men der er

heller ingen delmål, langsigtede mål eller aftalt opfølgning. Det er heller ikke

konkretiseret, hvornår væksthuset som tilbud vil blive iværksat.

Mangelfuld indsatsdel

Sagsnr. 100

Borger er 52 år og har været på arbejdsmarkedet med kontorarbejde i perioden fra 1979

til 2011, hvorefter hun blev sygemeldt som følge af stress og psykisk arbejdsmiljø.

Ifølge lægeattest LÆ 265 og rehabiliteringsplanens forberedende del har borgeren

kronisk smertesyndrom som følge af slidgigt i lænden, følger af to piskesmældsskader, to

tæer, der smerter som følge af stofskifteproblemer, sovende fingre som følge af

carpaltunnel syndrom og daglig diarré.

Borgeren var i et tilbud i en genbrugsbutik fra den 26. januar 2012 til den 30. juni 2013

og fik tildelt svømning i et varmtvandsbassin. Borgeren havde efter det oplyste godt af

tilbuddet, fordi hun blev mere social, men hun kunne kun klare 4-6 timers ugentligt

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

arbejde, og hun havde intet overskud til ægtefællen eller et socialt liv efter at have været

i genbrugsbutikken.

Rehabiliteringsteamet har indstillet, at der etableres et ressourceforløb af 1�½ års

varighed. Teamet indstiller, at der etableres en arbejdsprøvning med tilknyttet mentor

under hele forløbet, at afprøvningen kan starte på et arbejdsmarkedscenter, hvorefter

der kan findes en ekstern virksomhed, og at tryghed og stabilitet er i højsædet. Det

anbefales, at arbejdsprøvningen strækker sig over en længere periode, sådan at der kan

startes på et meget lavt timetal, der langsomt over tid forsøges øget.

Sideløbende med arbejdsprøvningen indstiller teamet, at der henvises til vedligeholdende

træning og evt. varmtvandssvømning.

Teamet præciserer, at det vurderes, at der i høj grad er behov for mentorstøtte under ny

arbejdsprøvning for at støtte borger i ikke at overforbruge sig selv og for at holde fast i,

at skånebehovene bliver tilgodeset.

Kommunen bevilger et ressourceforløb, men uden at fastsætte varigheden af forløbet.

I rehabiliteringsplanens indsatsdel skriver kommunen som slutmål, at borger har et

ønske om førtidspension, alternativt fleksjob på få timer ugentligt et lille sted med få

ansatte, men at borger ikke har noget bud på et arbejdsområde.

Det fremgår endvidere af indsatsdelen, at efter de seks måneder kan planen være, at

borgeren opnår at genoptage træning i varmtvandsbassin. Derudover fremgår det, at

hun skal indkaldes løbende til samtaler i udviklingsprojektet i forbindelse med opfølgning

og vurdering af, om det vil være relevant at iværksætte arbejdsprøvning.

Kommunen iværksætter ikke noget arbejdsprøvningsforløb her og nu. Det fremgår, at

der ikke vil blive tilknytter mentor, og at opfølgning vil ske hver anden måned.

Ankestyrelsen vurderer,

at indsatsdelen ikke opfylder bekendtgørelsens § 5 om

indholdet af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Indsatsdelen skal indeholde en

fastsættelse af de forhold, der fremgår af § 5, stk. 1 og stk. 2. Indsatsdelen i denne sag

opfylder kun i ringe grad kravene til indhold, der fremgår af § 5.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at hverken delmål eller konkrete tilbud er indeholdt og

begrundet i den udarbejdede indsatsdel.

Indsatsdelen indeholder kortfattede beslutninger til punkterne om slutmål, hvad planen

kan være efter seks måneder, punktet om opfølgning og mentorens rolle. Det er ikke

tilstrækkeligt for at opfylde kravene til det indhold, der fremgår af § 5, se tabel 5.9

ovenfor om indholdet af rehabiliteringsplanens indsatsdel.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

4.2.4

Rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb

Rehabiliteringsteamet skal give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling.

Hvis rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal det

fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige

forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren har behov for et

helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter forskellige lovgivninger

Rehabiliteringsteamets indstilling skal herudover omfatte en indstilling om, hvad der efter

teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanen. Teamets indstilling skal således

indeholde teamets vurdering af, hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål,

der er relevante for borgeren, og hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede,

sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der er behov for, herunder eventuelt angivelse

af konkrete tilbud, indsatser med videre.

Endvidere skal indstillingen fra teamet indeholde teamets vurdering af tilrettelæggelsen

af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om

mentor, og hvorvidt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen.

Hvis teamet vurderer, at indsatserne i ressourceforløbet ikke kan iværksættes parallelt,

skal det fremgå af teamets vurdering. Teamet kan endvidere angive i hvilken rækkefølge,

at indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges.

Betingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 8, jf. § 7.

Ankestyrelsen vurderer, at 49 sager ud af de 53 sager om ressourceforløb overholder

kravet til en fyldestgørende begrundelse fra rehabiliteringsteamet. I 44 sager har

Ankestyrelsen vurderet, at begrundelsen er fyldestgørende i høj grad og i fem sager, at

begrundelsen er fyldestgørende i nogen grad. Ankestyrelsen vurderer, at de resterende

fire sager ikke lever op til kravet om en fyldestgørende begrundelse fra

rehabiliteringsteamet,

se tabel 4.9.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 4.9

Har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for sin

indstilling om ressourceforløb?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Tabel 4.10

nedenfor giver en oversigt over de vurderinger i teamets indstilling, der ikke

er begrundede i tilstrækkeligt omfang i de fire sager. Det fremgår af tabellen, at de fire

sager ofte indeholder flere fejl.

Tabel 4.10

Er teamets begrundelse til strækkelig i forhold til indstilling om følgende

punkter?

Antal

Hvilket overordnet beskæftigelses- eller

uddannelsesmål, der er relevant or borgeren

Hvilke beskæftigelsesrettede,

uddannelsesrettede, sociale eller

sundhedsmæssige indsatser, der skal indgå i

ressourceforløbet

Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning

under ressourceforløbet, herunder behovet

for tilbud om mentor

Indsæt tabel her

Nej

Procent

Antal

Procent

Antal

I alt

Procent

100

Ankestyrelsen vurderer, at en mangelfuld begrundelse i rehabiliteringsteamets indstilling

ikke får ugyldighedsvirkning for kommunernes afgørelser. Begrundelsen i teamets

indstilling er et sagsskridt, som kommunerne har mulighed for at reparere på i

forbindelse med den efterfølgende afgørelse.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Da teamets indstilling ikke er en afgørelse, har Ankestyrelsen ikke vurderet teamets

begrundelse efter forvaltningslovens kapitel 6, om kravene til begrundelsen af en

afgørelse.

4.2.5

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

Hvis kommunerne ikke følger indstillingen fra et rehabiliteringsteam, skal sagen

forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden kommunen træffer afgørelse. Det

fremgår af § 25a, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

Blandt de 53 sager om ressourceforløb, der er indgået i undersøgelsen, har kommunerne

i 51 sager været enige med rehabiliteringsteamet om bevilling af ressourceforløb til

borgerne. Det har derfor ikke været relevant for kommunerne at genforelægge disse

sager for teamet på ny,

se tabel 4.11.

Tabel 4.11

Er kommunens vurdering af genforelæggelse eller ikke genforelæggelse for

rehabiliteringsteamet før afgørelsen korrekt?

Antal

Nej

Ikke relevant

I alt

Procent

100

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i

principafgørelse 20-14

truffet principiel

afgørelse om, at genforelæggelsespligten er en garantiforskrift. Det betyder, at

kommunens afgørelse som udgangspunkt er ugyldig, hvis kommunen ikke har forelagt

sagen for rehabiliteringsteamet på ny.

Kommunen kan først træffe afgørelse i sagen, når rehabiliteringsteamet har haft

mulighed for at revurdere sagen. Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet

på ny er lovbestemt og etableret af hensyn til borgeren for at sikre, at der træffes en

indholdsmæssig rigtig afgørelse. Borgeren har et retskrav på at få en ny dialog om og

vurdering af sin sag.

I de to konkrete sager fra samme kommune kan Ankestyrelsen ikke udelukke, at sagerne

ville være faldet anderledes ud, hvis de havde været forelagt for rehabiliteringsteamet på

ny. Afgørelserne er derfor ugyldige.

I den ene sag ændrer kommunen teamets indstilling om fleksjob og træffer i stedet

afgørelse om ressourceforløb.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

I den anden sag ændrer kommunen teamets indstilling om en beskæftigelsesmæssig,

social og sundhedsmæssig indsats og træffer i stedet afgørelse om ressourceforløb.

I praksisundersøgelsen indgår endvidere seks sager om ressourceforløb, hvor

kommunerne kun delvist følger teamets indstilling.

Det drejer sig om, at kommunerne ikke fuldt ud følger teamets indstilling om indholdet i

ressourceforløbet. Det er typisk teamets indstilling om bevilling af mentor, fysiologisk

eller psykologisk indsats eller opkvalificering af sproglige kompetencer til borgerne, som

kommunerne enten ikke bevilger eller ikke forholder sig til i afgørelserne.

Ankestyrelsen har ikke taget principielt stilling til, om kommunen skal forelægge sagen

på ny for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen kun delvist følger teamets indstilling.

Principafgørelse 20-14 vedrører en situation, hvor kommunen ikke fulgte teamets

indstilling om den beskæftigelsesrettede hovedindsats.

Ankestyrelsen har derfor i denne undersøgelse vurderet, at kommunernes afgørelser i

disse sager er gyldige.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

5 Anden beskæftigelsesmæssig,

social og sundhedsmæssig indsats

5.1

Materiel vurdering

Undersøgelsen omfatter endvidere sager, der har været forelagt for

rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at der er indstillet og iværksat andre

beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det vil sige hverken

fleksjob eller ressourceforløb.

Der er indgået 37 sager i denne kategori. Afgørelserne er i overensstemmelse med regler

og praksis. Blot to afgørelser ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været

klagesager,

se tabel 5.1.

Tabel 5.1

Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

Antal

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Blandt de i alt 26 afgørelser, hvor Ankestyrelsen har vurderet rigtigheden, indgår 11 sager uden afgørelser, hvor Ankestyrelsen

har lagt til grund, at kommunerne har fulgt rehabiliteringsteamets indstilling om indsats.

Ankestyrelsen har ikke fundet det relevant at vurdere rigtigheden af 11 sager, som indeholder sagsskridt og ikke afgørelser.

Kombination af flere indsatser

Sagerne indeholder i flere tilfælde en kombination af flere indsatser, hvor kommunerne

har iværksat både en beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats. Det

drejer sig for eksempel om situationen, hvor en kommune træffer beslutning om et

beskæftigelsesmæssigt afklaringsforløb af en borger samtidig med, at kommunen

iværksætter bostøtte til borgeren eller beslutter, at der er behov for en helbredsmæssig

behandling af den pågældende. Der er også situationer, hvor kommunen i kombination

med ovennævnte har truffet afgørelse om andet, for eksempel afslag på borgerens

ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Sager uden afgørelser

Kendetegnende for denne kategori af sager er, at der i flere tilfælde ikke har været

afgørelser blandt de sagsakter, som kommunerne har sendt til brug for undersøgelsen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Ankestyrelsen har i disse sager lagt til grund, at kommunerne har fulgt

rehabiliteringsteamets indstilling om indsats, hvis der ikke har været oplysninger i

sagerne om det modsatte.

Det betyder, at Ankestyrelsen har vurderet rigtigheden af den indstillede indsats, selvom

sagerne ikke indeholder en mundtlig eller skriftlig afgørelse herom. Der indgår 11 sager

af den type i de i alt 26 sager, der er vurderet i forhold til afgørelsernes rigtighed,

tabel 5.1 ovenfor.

Ankestyrelsen har ikke vurderet, om de sager, hvor teamet har indstillet en indsats, men

hvor det ikke fremgår af sagerne, om kommunerne efterfølgende iværksætter indsatsen,

har haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Sagerne indgår derfor ikke i vurdering af

oplysningsgrundlaget

(tabel 5.2).

Ankestyrelsen har dermed taget hensyn til, at det ikke kan udelukkes, at kommunen har

rettet op på eventuelt manglende oplysningsgrundlag, inden kommunen iværksætter en

indsats for borgeren.

Sagsbehandlingsskridt

I 11 af de 37 sager har kommunerne på baggrund af teamets indstilling truffet beslutning

om indhentelse af supplerende oplysninger til brug for vurderingen af indsatsen til

borgerne. Det drejer sig for eksempel om, at kommunerne har vurderet, at der er behov

for yderligere lægelige oplysninger om borgerne, før der kan træffes afgørelse.

Ankestyrelsen opfatter en sådan handling som et sagsskridt og ikke en beslutning om at

iværksætte en indsats. Som følge af den manglende afgørelse om iværksættelse af

indsats, har Ankestyrelsen ikke fundet det relevant at vurdere rigtigheden af de 11

sager, som derfor fremstår som ikke relevante ovenfor i

tabel 5.1.

De 11 sager udgår endvidere af målingen i forhold til vurdering af oplysningsgrundlag

(tabel 5.2)

og vurdering af borgerens ret til indsatsen

(tabel 5.3).

Det fremgår af § 6 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014

om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i

sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v., at det er

sundhedskoordinatorens opgave at vurdere, om sagens sundhedsfaglige aspekter er

fyldestgørende belyst til behandling i teamet. Sundhedskoordinatorens forberedelse sker

på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del.

I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at borgerens sag skal belyses

yderligere ved for eksempel at indhente journaloplysninger fra sygehus eller fra

speciallægepraksis, indhenter sundhedskoordinatoren disse oplysninger som led i

forberedelsen af sagen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Under behandling af sagerne på mødet i rehabiliteringsteamet bidrager

sundhedskoordinatoren med sundhedsfaglig rådgivning og indgår sammen med de øvrige

medlemmer af teamet i dialogen med borgeren om borgerens muligheder for at arbejde

og uddanne sig.

Det fremgår af § 8 i bekendtgørelsen, at sundhedskoordinatorens sundhedsfaglige

rådgivning i sagen indgår i rehabiliteringsteamets indstilling til kommunen.

I de tilfælde, hvor sundhedskoordinatoren vurderer, at sagen på baggrund af de

oplysninger, der kommer frem under mødet i rehabiliteringsteamet, bør belyses

yderligere, inden teamet afgiver en indstilling, kan sundhedskoordinatoren anbefale

teamet, at indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i

sagen.

Sundhedskoordinatoren kan i den forbindelse eksempelvis anbefale, at kommunen

anmoder borgeren om at gå til sin praktiserende læge for, at lægen kan tage stilling til,

om der skal igangsættes yderligere undersøgelse eller behandling, eller at

rehabiliteringsteamet anbefaler kommunen at sende borgerens sag til vurdering i klinisk

funktion. I anbefalingen skal det oplyses, hvilke helbredsmæssige oplysninger der

mangler eller er modstridende.

Indsæt tabel her

5.1.1

Oplysningsgrundlaget

Som det fremgår af

tabel 5.2

er der 14 sager, hvor der ikke mangler oplysninger eller

kun mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger, og en sag, hvor der mangler flere

og/eller væsentlige oplysninger.

I undersøgelsen indgår der endvidere 11 sager, hvor der ikke er en formel afgørelse,

men hvor Ankestyrelsen enten kan se ud af øvrige oplysninger i sagerne eller må lægge

til grund, at kommunerne har besluttet en indsats af beskæftigelsesmæssig, social og

sundhedsmæssig karakter,

se herom i afsnit 5.1.

Disse sager indgår blandt i de 22 sager, hvor det ikke er fundet relevant at vurdere

oplysningsgrundlaget, se herom i afsnit 5.1.

Derudover er der andre 11 sager, som indeholder sagsskridt, og ikke beslutninger om

beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Ankestyrelsen har

ligeledes udeladt disse 11 sager fra en vurdering i forhold til oplysningsgrundlaget. Der er

derfor i alt 22 af de i alt 37 gennemgåede sager, der ikke er vurderet i forhold til i hvilket

omfang, sagerne er tilstrækkeligt oplyste,

se tabel 5.2.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 5.2

I hvilket omfang er sagen oplyst?

Antal

Ingen oplysninger mangler

Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler

Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler

Afgørende oplysninger mangler

Ikke relevant

I alt

Procent

100

En enkelt sag mangler væsentlige oplysninger. Sagen er en af de to sager, hvor

afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været en klagesag.

Sagen er gengivet som eksempel nedenfor.

Eksempel på utilstrækkeligt oplysningsgrundlag

Sagsnr. 13

Sagen vedrører en 47 årig mand. Borgeren har i årene 2000 – 2005 været ansat ved

slagteri og sidst været ansat i en is butik i 2007.

Det fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del, at borgeren har psykiske

problemer i form af en depressiv enkelt-episode af moderat grad og PTSD på grund af

fængsling og overgreb i hjemlandet, at han er ligeglad med alt og meget træt, at han har

rygproblemer på grund af et forkortet ben. Borgeren har desuden astmaanfald ind

imellem, som han tager medicin for.

Borgeren har alene gennemført 5. klasses folkeskole i hjemlandet og har behov for tolk.

Hans intelligenskvotient er på 60 – 70. Han har kognitive problemer og

hukommelsesproblemer.

Borgeren søger om førtidspension på det foreliggende grundlag. Rehabiliteringsteamet

indstiller til afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag, fordi arbejdsevnen

ikke er tilstrækkeligt belyst.

Rehabiliteringsteamet finder det hensigtsmæssigt at henvise borgeren til et

statusprofilforløb ved et beskæftigelsesmæssigt afklaringstilbud med henblik på

etablering af en ekstern virksomhedspraktik. Det er teamets opfattelse, at der er behov

for yderligere udvikling af arbejdsevnen.

Samtidig vurderer teamet, at der er diskrepans mellem de neuropsykologiske tests, som

har konkluderet en intelligenskvotient på 60 – 70, kognitive problemer og

hukommelsesproblemer, og det forhold, at borger ved mødet i teamet kan huske detaljer

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

fra samtaler med jobcentret helt tilbage i 2007. Sundhedskoordinatoren vurderer derfor,

at der skal udfærdiges en fornyet neuropsykologisk undersøgelse ved neuropsykolog med

speciale i torturofre.

Rehabiliteringsteamet anbefaler jobcentret at søge arbejdsevnen yderligere afklaret.

Teamet anbefaler ligeledes jobcentret, at der udfærdiges fornyet neuropsykologisk

undersøgelse ved neuropsykolog med speciale i torturofre.

Kommunen træffer afgørelse om afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag. I

samme afgørelse vurderer kommunen, at arbejdsevnen skal belyses yderligere og

forsøges bedret ved et afklaringsforløb. Det fremgår ikke af afgørelsen eller af andre

akter, om teamets indstilling om en fornyet neuropsykologisk undersøgelse ved

neuropsykolog med speciale i torturofre bliver fulgt eller ikke. Tværtimod henviser

kommunen i begrundelsen for afgørelsen til de lægelige akter, der konkluderer en

intelligenskvotient på 60 – 70, kognitive problemer og hukommelsesproblemer. Det

fremgår således af afgørelsen, at kommunen lægger vægt på disse oplysninger.

Ankestyrelsen vurderer,

at kommunen i afgørelsen om anden indsats burde have

forholdt sig til, om borgeren eventuelt burde undersøges yderligere inden iværksættelse

af en afklarende beskæftigelsesmæssig indsats, idet det må have været af betydning for

rehabiliteringsteamets indstilling, at borgeren eventuelt skulle undersøges yderligere.

På baggrund af mødet i teamet er det Ankestyrelsens opfattelse, at det ikke kan

udelukkes, at en neuropsykologisk undersøgelse er en væsentlig oplysning til belysning

af sagen i tillæg til en beskæftigelsesmæssig afklaring. Kommunen mangler derfor en

væsentlig oplysning til sagens videre behandling og vurdering af eventuel indsats.

Afgørelsen om anden indsats er derfor utilstrækkeligt oplyst og ville blive ændret eller

hjemvist til fornyet behandling, hvis det havde været en klagesag.

Ankestyrelsen henviser til, at sundhedskoordinatoren kan anbefale teamet, at indstilling

fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen.

Læs herom i afsnit

5.1.

Ankestyrelsen har ikke vurderet kommunens afgørelse om førtidspension.

5.1.2 Kommunens vurdering af borgerens ret til anden

beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats

Undersøgelsen viser, at kommunernes afgørelser om anden indsats i høj grad er

korrekte. I 11 sager har det ikke været relevant for Ankestyrelsen at vurdere

kommunernes afgørelse om indsatsen. Der er tale om de 11 sager, hvor kommunerne

har truffet beslutninger om sagsskridt,

se tabel 5.3.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 5.3

Er kommunens vurdering af borgerens ret til anden beskæftigelsesmæssig,

social og sundhedsmæssig indsats korrekt?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

I to sager er Ankestyrelsen i ringe grad eller ikke enig med kommunerne, og afgørelserne

ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager. Den ene sag er

sagsnr. 13, hvor Ankestyrelsen kun i ringe grad er enig i kommunens vurdering. Det

skyldes, at sagen er utilstrækkeligt oplyst. Sagen er gengivet i

afsnit 5.1.1.

Den anden sag er gengivet som eksempel nedenfor.

Sagsnr. 140

Sagen vedrører en 43 årig kvinde fra Serbien. Borgeren kom til Danmark i 1985. Hun er

alenemor til 3 børn, de 2 yngste er under 18 år. Borgeren er ufaglært og har aldrig været

på arbejdsmarkedet i Danmark, men har været forsørget af kontanthjælp. Hun har kun

deltaget i et enkelt aktiveringsforløb i 2009.

Borgeren lider af angst og periodisk depression og er i behandling med antidepressiv og

angstdæmpende medicin. Psykiatrisk center har vurderet, at hun opfylder kriterierne for

diagnosen ængstelig personlighedsstruktur. Hun er forsøgt behandlet på Fobiskolen samt

på psykiatrisk Center, men borgeren er meget lidt motiveret for psykoterapeutisk

behandling. Hendes angst gør, at hun har svært ved at færdes uden for hjemmet.

Rehabiliteringsteamet indstiller til afslag på ressourceforløb med den begrundelse, at det

ikke er tilstrækkelig godtgjort, at behandlingsmulighederne er udtømte. Teamet kan ikke

på nuværende tidspunkt vurdere dels behovet for et ressourceforløb, dels om det er

muligt for borgeren med hendes psykiske lidelser at deltage i et længerevarende

tværfagligt forløb med henblik på at øge funktionsniveauet og arbejdsevnen.

Teamet indstiller i stedet til en sundhedsfaglig indsats i form af et psykoterapeutisk

forløb, som der er fundet indikation for på psykiatrisk hospital. Teamet indstiller, at det

via borgerens psykiater skal undersøges, om der kan ske henvisning til

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

distriktspsykiatrien, da det ligger tættere på borgerens bopæl, og teamet anbefaler et

tilbud om individuel behandling i stedet for gruppeforløb.

Kommunen træffer afgørelse om afslag på ressourceforløb. Kommunen vurderer, at det

ikke på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere dels behovet for et ressourceforløb,

dels om det er muligt for borgeren med hendes psykiske helbredstilstand at deltage i et

længerevarende tværfagligt forløb med henblik på at øge funktionsniveauet og

arbejdsevnen. Kommunen begrunder vurderingen med, at det ikke er tilstrækkeligt

godtgjort, at behandlingsmulighederne er udtømte. Der er fortsat uafprøvede

behandlingsmuligheder i form af psykoterapeutisk behandling.

Det fremgår af kommunens afgørelse om afslag på ressourceforløb, at kommunen har

anmodet behandlende psykiater om at undersøge, om borgeren kan henvises til

distriktspsykiatrien og gerne med tilbud om individuel behandling. Kommunen har

dermed fulgt teamets indstilling.

Ankestyrelsen vurderer,

at afgørelsen om den helbredsmæssige indsats ikke er i

overensstemmelse med reglerne. Det er ikke en betingelse for tilkendelse af

ressourceforløb, at behandlingsmulighederne er udtømte.

Ankestyrelsen vurderer, at borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, idet hun har

komplekse problemer, og udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse

er lang. Foruden de helbredsmæssige problemer er hun ufaglært og uden tilknytning til

arbejdsmarkedet her i landet.

Ankestyrelsens principafgørelse 24-14 viser de overvejelser, der indgår ved vurdering af,

om en borger opfylder betingelserne for ressourceforløb.

5.2

Særlige sagsbehandlingsregler

5.2.1 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og

borgerens forberedelse af sagen

Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal kommunen sammen med borgeren

udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger,

som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af

den samlede situation. Den forberedende del skal udarbejdes, således at borgerens sag

er fuldt ud oplyst inden teamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og

dokumenterende uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den

konkrete sag.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Kravene til indholdet af kommunens og borgerens forberedelse af sagen ved brug af

rehabiliteringsplanens forberedende del fremgår af bekendtgørelsens § 3

Undersøgelsen viser, at samtlige de sager, der er indgået som en anden indsats end

ressourceforløb og fleksjob, opfylder kravene i bekendtgørelsens § 3 om indholdet af

rehabiliteringsplanens forberedende del,

se tabel 5.4.

Tabel 5.4

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

3 i bekendtgørelsen nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v.?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

5.2.2 Rehabiliteringsplanens forberedende del – Den

praktiserende læges vurdering

Også i sager om anden indsats skal kommunen som en del af rehabiliteringsplanens

forberedende del indhente den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i

forhold til at kunne arbejde. Lægens vurdering skal foretages på baggrund af en

konsultation med borgeren.

Den praktiserende læges vurdering skal dog ikke indhentes i sager, hvor borgeren

ansøger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Behandling af

denne sagstype fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 1

De specifikke krav til indholdet af lægens vurdering fremgår af bekendtgørelsens § 4.

Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er udarbejdet en

landsdækkende lægeattest til formålet kaldet LÆ 265.

11, 12

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets

indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i

principafgørelse 21-14

truffet principiel

afgørelse om, at indhentelse af den praktiserende læges vurdering er en garantiforskrift.

Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det derfor som

udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Undersøgelsen viser, at stort set alle sager om anden indsats opfylder kravene til

indholdet af den praktiserende læges vurdering i bekendtgørelsens § 4.

Undersøgelsen omfatter flere sager om anden indsats, der er startet op af borgeren som

en ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Da der

ikke er krav om den praktiserende læges vurdering i disse sager, er de indeholdt i de 34

sager, der

i tabel 5.5 nedenfor

i høj grad opfylder kravene i bekendtgørelsens § 4.

Tabel 5.5

Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med §

4 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan m.v. - den

praktiserende læges vurdering?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Procent

100

I en enkelt sag vurderer Ankestyrelsen, at det ikke er i overensstemmelse med

bekendtgørelsens § 4, at den praktiserende læges vurdering mangler i sagen. Idet sagen

munder ud i et sagsskridt om yderligere undersøgelse, og kommunen endnu ikke har

truffet afgørelse om foranstaltning, medfører det dog ikke ugyldighed, at lægeattest LÆ

265 ikke er i sagen.

Sagen er gengivet som eksempel nedenfor.

Eksempel på sag med manglende lægelig vurdering

Sagsnr. 98

Sagen vedrører en 38 årig kvinde, der er uddannet butiksassistent i 2001-2003 på

revalidering. Borgeren har arbejdet som vikar gennem et vikarbureau fra 2003-2006 og

som rengøringsassistent fra 2006-2008. Borgeren er sygemeldt siden marts 2008 på

grund af smerter i bevægeapparatet og psykiske problemer. Hun fik som 16 årig ondt i

ryggen og døjer med lændesmerter. Hun fik et brud på håndleddet i 1992. I 2007 blev

der påvist lungeforandringer. Borgeren er behandlet for dette, men har fortsat mange

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

ledsmerter. Psykisk er hun præget af usikkerhed og lavt selvværd, formentlig på grund af

belastet opvækst præget af svært omsorgssvigt.

Rehabiliteringsteamet indstiller til yderligere

yderligere reumatologisk undersøgelse.

arbejdspsykologisk

undersøgelse

Ankestyrelsen vurderer,

at der er tale om en anbefaling fra rehabiliteringsteamet om,

at kommunen skal indhente oplysninger i form af yderligere undersøgelser, før teamet

kan komme med en indstilling. Inden sagens behandling i teamet burde kommunen have

indhentet attest fra praktiserende læge (LÆ 265).

Det fremgår ikke af sagen, om kommunen har iværksat noget på baggrund af teamets

indstilling. Ankestyrelsen henviser til, at sundhedskoordinatoren kan anbefale teamet, at

indstilling fra teamet afventer yderligere helbredsmæssige oplysninger i sagen.

Læs

herom i afsnit 5.1.

5.2.3 Rehabiliteringsteamets indstilling om anden

beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats

Rehabiliteringsteamet skal give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb eller fleksjob ikke er relevant i

sagen, og teamet derfor indstiller, at borgeren skal have en anden indsats, skal teamet

som led i indstillingen angive, hvilken anden beskæftigelsesmæssig, social og

sundhedsmæssig indsats, der bør iværksættes, og om borgeren i forbindelse med

indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte eller hjælpemidler.

Betingelserne fremgår af bekendtgørelsens § 11, jf. § 7.

Ankestyrelsen vurderer, at 23 sager ud af de 37 sager om anden indsats overholder

kravet til en fyldestgørende begrundelse fra rehabiliteringsteamet. I 16 sager har

Ankestyrelsen vurderet, at begrundelsen er fyldestgørende i høj grad og i syv sager, at

begrundelsen er fyldestgørende i nogen grad. Ankestyrelsen vurderer, at de resterende

14 sager ikke lever op til kravet om en fyldestgørende begrundelse fra

rehabiliteringsteamet,

se tabel 5.6.

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets

indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 5.6

Har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for sin

indstilling om anden beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Nej

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

De 11 sager, som slet ikke opfylder kravet om en fyldestgørende begrundelse for

teamets indstilling, er de sager, som Ankestyrelsen har vurderet som et sagsskridt og

ikke en beslutning om at iværksætte en indsats.

Teamet skal i disse sager ikke udarbejde en indstilling. Teamet burde efter reglerne have

givet kommunen en anbefaling. Læs herom i

afsnit 5.1

om bestemmelserne i § 6 og § 8 i

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og

regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Tabel 5.7

nedenfor giver en oversigt over de vurderinger i teamets indstilling, der ikke er

begrundet i tilstrækkeligt omfang i de 14 sager. Det fremgår af tabellen, at i de tilfælde,

hvor teamets begrundelse ikke er tilstrækkelig, er det oftest i forhold til begge dele af

betingelserne til teamets begrundelse, således som de fremgår af bekendtgørelsens § 11.

Tabel 5.7

Indstilling om anden indsats - Er teamets begrundelse tilstrækkelig i forhold til

følgende punkter?

Antal

Hvilken beskæftigelsesrettet, social- eller

helbredsmæssigindsats, der bør iværksættes

Om borgeren i forbindelse med indsatsen har

behov for øvrig mentorstøtte eller hjælpemidler+

Indsæt tabel her

Nej

Antal

Procent

I alt

Antal

Procent

100

Procent

100

Ankestyrelsen vurderer, at en mangelfuld begrundelse i rehabiliteringsteamets indstilling

ikke får ugyldighedsvirkning for kommunernes afgørelser. Begrundelsen i teamets

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

indstilling er et sagsskridt, som kommunerne har mulighed for at reparere på i

forbindelse med en efterfølgende afgørelse.

Da teamets indstilling ikke er en afgørelse, har Ankestyrelsen ikke vurderet teamets

begrundelse efter forvaltningslovens kapitel 6 om kravene til begrundelsen af en

afgørelse.

5.2.4

Genforelæggelse for rehabiliteringsteamet

Hvis kommunerne ikke følger indstillingen fra et rehabiliteringsteam, skal sagen

forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden kommunen træffer afgørelse. Det

fremgår af § 25a, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

Blandt undersøgelsens 37 sager om andre beskæftigelsesmæssige, sociale og

sundhedsmæssige indsatser har kommunerne været enige med rehabiliteringsteamet i,

at borgerne skal bevilges andre indsatser end fleksjob eller ressourceforløb. Det har

derfor ikke været relevant for kommunerne at genforelægge sagerne for teamet på ny,

se tabel 5.8.

Tabel 5.8

Er kommunens vurdering af genforelæggelse eller ikke genforelæggelse for

rehabiliteringsteamet før afgørelsen korrekt?

Antal

Nej

Ikke relevant

I alt

Indsæt tabel her

Procent

100

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i

principafgørelse 20-14

truffet afgørelse om,

at genforelæggelsespligten er en garantiforskrift. Det betyder, at kommunens afgørelse

som udgangspunkt vil være ugyldig, hvis kommunen ikke har forelagt sagen for

rehabiliteringsteamet på ny.

Kommunen kan først træffe afgørelse i sagen, når rehabiliteringsteamet har haft

mulighed for at revurdere sagen. Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet

på ny er lovbestemt og etableret af hensyn til borgeren for at sikre, at der træffes en

indholdsmæssig rigtig afgørelse. Borgeren har et retskrav på at få en ny dialog om og

vurdering af sin sag.

Ankestyrelsen har ikke taget principielt stilling til, om kommunen skal forelægge sagen

på ny for rehabiliteringsteamet, hvis kommunen kun delvist følger teamets indstilling.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Principafgørelse 20-14 vedrører en situation, hvor kommunen ikke fulgte teamets

indstilling om den beskæftigelsesrettede hovedindsats.

I praksisundersøgelsen indgår to sager, hvor kommunerne i deres afgørelser kun delvist

følger teamets indstilling. Ankestyrelsen har i denne undersøgelse vurderet sagerne som

gyldige.

Den ene sag, hvor kommunen kun delvist er enig med teamet, er refereret som sagsnr.

13 i

afsnit 5.1.1.

Kommunen følger teamets indstilling om yderligere afklaring af

borgerens arbejdsevne, men kommunen iværksætter ikke rehabiliteringsteamets

indstilling om en neuropsykologisk undersøgelse.

Den anden sag er refereret som eksempel nedenfor.

Sagsnr. 112

Sagen vedrører en 53 årig kvinde. Hun er uddannet pædagog i 2001 og ansat som

pædagog 32 timer ugentligt, tidligere som souschef. Borgeren ønsker fleksjob.

Det fremgår af lægens vurdering i lægeattest LÆ 265, at hun lider af kroniske rygsmerter

og diskusprolaps. Hun kan arbejde 25 timer om ugen, når hendes skånebehov er opfyldt.

Der er ingen behandlingsmuligheder.

I rehabiliteringsplanens forberedende del har sagsbehandleren under punktet

"Sagsbehandlerens generelle beskrivelse af borgerens udviklingsmuligheder" vurderet, at

borgeren har en nedsat funktionsevne i relation til arbejdsmarkedet, og at en § 56-

ordning ikke er tilstrækkelig til at kunne kompensere for borgerens funktionsnedsættelse.

Rehabiliteringsteamet vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, i hvilket

omfang arbejdsevnen er nedsat. Teamet indstiller, at sagen undergår videre

sagsbehandling i jobcentret. Teamet anbefaler at iværksætte virksomhedspraktik på

borgerens nuværende arbejdsplads med henblik på at afklare og beskrive de specifikke

skånehensyn. Teamet anbefaler, at jobcentret bevilger støttende samtaler ved

Sociallægeinstitutionen. Endvidere anbefaler teamet, at der etableres ekstern

mentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktikken. Sagen ønskes forelagt teamet

igen om tre måneder, såfremt ovenstående dokumentationsgrundlag er tilvejebragt.

Det fremgår af sagen, at kommunen iværksætter virksomhedspraktik og endvidere

bevilger støttende samtaler via Sociallægeinstitutionen. Det fremgår dog ikke af sagen,

om der bliver etableret mentorstøtte i forbindelse med praktikken.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Oktober 2014

BILAG

Titel

Kommunernes anvendelse af

Kontakt

Ankestyrelsen

rehabiliteringsteams_Bilag

Udgiver

Ankestyrelsen, oktober 2014

ISBN nr

978-87-7811-254-5

Layout

Identitet & Design AS

Teglholmsgade 3, 2450 København SV

Telefon 33 41 12 00

Hjemmeside

www.ast.dk

E-mail

[email protected]

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 1 Metode og baggrund

1.1 Generelt om praksisundersøgelse

Lovgivningsmæssigt grundlag

Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes

for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Om

lovgrundlaget henvises til kapitel 11 i lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og §§ 42-46

i Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 722 af 19. juni 2013 om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse om

myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre

ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne

afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen

et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning.

Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende

kommuner i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a. Bestemmelsen præciserer det

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og

understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes

afgørelser.

Legalitetsvurdering

Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager og foretager en

gennemgang af disse med henblik på legalitetsvurdering.

Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed i

forhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i

forhold til forvaltningsretlige regler og de særlige sagsbehandlingsregler.

I denne praksisundersøgelse indgår alene sager, hvor kommunerne har tilkendt fleksjob,

ressourceforløb eller sager, som har været forelagt for rehabiliteringsteamet, og som er

endt med, at der i stedet for fleksjob og ressourceforløb er indstillet og iværksat andre

beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Der er således ikke

indgået sager, hvor der er givet afslag.

1.2 Udvælgelse af sagerne

Bevillingssager

Kommunerne er blevet bedt om at indsende sager om kommunernes anvendelse af

rehabiliteringsteams, når de bevilger fleksjob, ressourceforløb eller sager, som har været

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

forelagt for rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at der er indstillet og iværksat

andre beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser (andet m.v.).

De deltagende kommuner

I alt 10 kommuner har deltaget i praksisundersøgelsen,

se bilag 4.

De 10 kommuner er blevet bedt om at indsende 15 sager fordelt på:



fem sager, som har været forelagt for rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at

der er indstillet og iværksat den almindelige beskæftigelsesmæssige og sociale

indsats, det vil sige hverken fleksjob eller ressourceforløb

fem sager, hvor kommunen har bevilget ressourceforløb, og hvor kommunen har

udarbejdet en indsatsplan for borgeren

fem sager om bevilling af fleksjob

Antal sager

Ankestyrelsen har anmodet om at få tilsendt i alt 150 sager til brug for denne

praksisundersøgelse, heraf 50 for hver af de tre sagstyper, der indgår i undersøgelsen.

Ankestyrelsen har modtaget 143 og fire sager er efterfølgende udgået af undersøgelsen,

da sagerne ikke opfylder kriterierne for deltagelse i undersøgelsen m.v. Der er således i

alt 139 sager i praksisundersøgelsen. Af det samlede antal sager vedrører 53

ressourceforløb, 49 fleksjob og 37 anden indsats m.v.

Den ulige fordeling på de tre typer af sager skyldes, at der er kommuner, som har fyldt

op med sager om ressourceforløb i de tilfælde, hvor de ikke har haft tilstrækkeligt med

sager om især kategorien anden indsats m.v. Vi har vurderet, at det ikke er et problem i

forhold til resultaterne af undersøgelsen, at kommuner fylder op med andre sagstyper,

da vi i en praksisundersøgelse ikke sammenligner kommunerne. Og kommunerne har

heller ikke skulle indsende en bestemt andel af deres sager, men samme antal uanset,

hvor sager mange sager kommunen har.

Alene to kommuner har kunnet bidrage med de ønskede fem sager om anden indsats, en

enkelt kommune har bidraget med tre sager, de øvrige kommuner har indsendt fire

sager, dog undtaget Odense Kommune. Kommunen har ikke bidraget med sager om

anden indsats m.v., da Odense Kommune har en særlig praksis, hvor sager, såfremt det

er åbenlyst, at borgeren vil kunne hjælpes via de almindelige beskæftigelsestilbud, vil

blive visiteret i et vejledningsteam.

1.3 Måleskemaer og vurderingsgrundlag

I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager er anvendt et

måleskema, hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for

praksisundersøgelsen. For at give mulighed for et mere nuanceret billede af

sagsbehandlingen og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

der så vidt muligt anvendt graduerede svarmuligheder i vurderingerne,

jf. bilag

6 Måleskema.

Ankestyrelsen sender de udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune med

styrelsens vurderinger i forbindelse med høring og afrapportering af

praksisundersøgelsen.

Relevante sagsakter

Efter modtagelsen og gennemgangen af sagerne er Ankestyrelsen blevet opmærksom, at

ni ud af de 10 kommuner i en eller flere sager ved en åbenlys forglemmelse ikke har

medsendt enkelte akter – primært den lægelige vurdering lægeattest LÆ 265 eller

rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ankestyrelsen har derfor anmodet kommunerne at indsende akterne efterfølgende.

Ankestyrelsen har modtaget akter fra fem ud af de ni kommuner i en og/eller flere sager.

Der er ikke indhentet eventuelle manglende afgørelser i de indsendte sager, da

undersøgelsen ikke har fokus på den formelle vurdering (partshøring, klagevejledning

m.v.) af kommunens afgørelse.

Vurderingskriterier

De enkelte sager er blevet vurderet ud fra, om de samlet set er afgjort i

overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis.

Der er tale om en stikprøve, som omfatter et mindre antal sager fra hver af de

deltagende kommuner. Formålet er dermed ikke at vurdere praksis i den enkelte

kommune. Resultaterne af en praksisundersøgelse er ikke statistisk signifikante, der er

alene tale om en tendens ud fra de indsendte sager.

Undersøgelsen har især haft fokus på de regler i lovgivningen, der vedrører

betingelserne, herunder de særlige sagsbehandlingsregler for bevilling af fleksjob,

ressourceforløb og anden beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

1.4 Køns- og aldersfordelingen i undersøgelsen

I alt indgår 139 sager i denne praksisundersøgelse. Fordelingen på mænd og kvinder

viser, at der i de undersøgte sager er flere kvinder end mænd. Således er der 85 kvinder

og 54 mænd i undersøgelsen, svarende til, at kvinder udgør en andel på 60 procent. Den

større andel af kvinder er gennemgående i alle aldersgrupper,

se tabel 1.

Figur 1

Antal mænd og kvinder fordelt på alder

160

140

120

100

Under 30 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60 år eller

derover

Mand

I alt

Kvinde

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Aldersfordeling fordelt på tre typer af sager

Aldersfordelingen for de tre sagstyper fleksjob, ressourceforløb og andet m.v. viser, at

andelen af under 30 årige er størst blandt sager om ressourceforløb, her udgør de under

30 årige 19 procent. De under 30 årige udgør fire procent af sagerne om henholdsvis

fleksjob og andet m.v.,

se tabel 2.

Figur 2

Aldersfordeling på de tre typer af afgørelser. Procent

100

Fleksjob

Under 30 år

Ressourceforløb

30-39 år

40-49 år

Andet m.v.

50-59 år

60 år eller derover

I alt

Kilde: Tekst

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Kønsfordelingen på de tre typer af sager i undersøgelsen

Der er forskelle i andelen af mænd og kvinder i de tre typer af sager, der indgår i

undersøgelsen. I de 49 sager om fleksjob er der en nogenlunde ligelig fordeling mellem

mænd og kvinder, mens der er stor overvægt af kvinder blandt de 53 sager om

ressourceforløb - kvinderne udgjorde således 72 procent af afgørelserne om

ressourceforløb. For afgørelser om andet m.v. var der også større andel af kvinder end

mænd, men i mindre omfang, således udgjorde kvinderne 62 procent af sagerne om

anden indsats m.v.,

se tabel 3.

Figur 3

Kønsfordeling fordelt på fleksjob, ressourceforløb og anden indsats m.v. Procent

100

Fleksjob

Ressourceforløb

Andet m.v.

I alt

Kvinde

Kilde: Tekst

Mand

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 2 Regelgrundlag

2.1 Oversigt over reglerne

Følgende er en oversigt over de relevante regler for bevilling af fleksjob, ressourceforløb

og anden beskæftigelsesmæssig, social og sundhedsmæssig indsats.

2.1.1 Materiel vurdering

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Kapitel 8 om tilbudsmuligheder

kapitel 13 om fleksjob

Kapitel 12a om ressourceforløb

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146382

2.1.2 Særlige sagsbehandlingsregler

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

§ 25a om rehabiliteringsteam

§ 25b om klinisk funktion

§ 25c om sundhedskoordinator

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144932

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 30a – 31 om rehabiliteringsplan

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=146382

Bekendtgørelser

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om

rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob,

førtidspension m.v.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164070

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og

regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164129

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 3 Sagsbehandlingsregler

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om

rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb,

fleksjob, førtidspension m.v.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en sag skal forelægges

rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, med henblik på en vurdering af, om en borger:

1) skal tilbydes et ressourceforløb efter kapitel 12 a eller jobafklaringsforløb efter kapitel

12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder hvilken indsats, der skal indgå i

forløbet,

2) skal have bevilget et fleksjob, eller støtte i form af tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) skal tilkendes førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 2.

Når kommunen skal vurdere, om en borger skal tilbydes revalidering efter § 46 i

lov om aktiv socialpolitik, finder bekendtgørelsens §§ 2-4 og § 14 anvendelse. Sager om

revalidering skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet.

Stk. 3.

Kommunen kan vælge at forelægge andre sager for rehabiliteringsteamet end de

sager, der er nævnt i stk. 1, og kommunen kan i den forbindelse vælge at anvende

bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Kapitel 2

Rehabiliteringsplan

§ 2.

En rehabiliteringsplan består af en forberedende del og en indsatsdel. Den

forberedende del skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et

rehabiliteringsteam. Indsatsdelen skal udarbejdes for personer, der skal have et

ressourceforløb efter kapitel 12 a eller et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes i samarbejde med

borgeren og med udgangspunkt i borgerens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt

med udgangspunkt i borgerens ressourcer og samlede situation.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Stk. 3.

Beskrivelsen og dokumentationen i rehabiliteringsplanens forberedende del skal

indgå i grundlaget for:

1) rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb,

fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension og for kommunens

afgørelse i disse sager, og

2) kommunens vurdering af, om en borger skal tilbydes revalidering.

Stk. 4.

Som en service for kommunerne stiller Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering skabeloner til rådighed til brug for udarbejdelsen af en rehabiliteringsplan

og for rehabiliteringsteamets indstilling. Skabelonerne findes på

www.star.dk.

Rehabiliteringsplanens forberedende del – Kommunens og borgerens forberedelse af

sagen

§ 3.

Forud for mødet i rehabiliteringsteamet skal kommunen sammen med borgeren

udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med udgangspunkt i de oplysninger,

som allerede foreligger i kommunen og med udgangspunkt i borgerens egen vurdering af

den samlede situation. Den forberedende del skal udarbejdes, således at borgerens sag

er fuldt ud oplyst inden temaets behandling af sagen. Den forberedende del skal, jf. dog

§ 12, § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1, indeholde oplysninger om borgerens:

1) erfaringer og ressourcer i forhold til job og uddannelse, herunder borgerens CV,

2) personlige ressourcer, herunder familie, netværk m.v.,

3) borgerens beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer i forhold til at komme i job

eller uddannelse,

4) fremtidige ønsker til job og uddannelse,

5) helbredssituation, herunder oplysninger om igangværende undersøgelse eller

behandling samt alle relevante helbredsmæssige oplysninger med dokumentation i form

af lægeattester m.v., som allerede foreligger hos kommunen,

6) vurdering af helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder, og

7) hidtidige forsørgelseshistorik med udgangspunkt i kommunens foreliggende

oplysninger.

Stk. 2.

Rehabiliteringsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om kommunens

hidtidige indsats for borgeren på beskæftigelsesområdet samt kommunens hidtidige

sociale indsats for borgeren og borgerens familie, herunder en beskrivelse af indhold,

formål og varighed. Kommunens og borgerens erfaringer med de enkelte indsatser skal

fremgå af oplysningerne, herunder kommunens og borgerens opfattelse af årsagen til, at

den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.

Stk. 3.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og

dokumenterende og uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i

den konkrete sag.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Stk. 4.

Det skal fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, hvorvidt der er tale

om en sag, der skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, eller om der er tale om en sag om

jobafklaringsforløb. Er der tale om en sag om jobafklaringsforløb, skal det fremgå, om

sagen vedrører det første jobafklaringsforløb, og derfor alene forelægges

rehabiliteringsteamet til en vurdering af, hvilken indsats, der skal indgå i

jobafklaringsforløbet, jf. § 25 a, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats.

Rehabiliteringsplanens forberedende del - Den praktiserende læges vurdering

§ 4.

Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente

borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne

arbejde. Det gælder dog ikke sager omfattet af § 13, stk. 1.

Stk. 2.

Sager om jobafklaringsforløb, hvor borgeren overgår til jobafklaringsforløb ved

revurderingstidspunktet efter 22 uger, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, kan

behandles i rehabiliteringsteamet uden den praktiserende læges vurdering, hvis

kommunen vurderer, at der foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger i

sagen.

Stk. 3.

Lægens vurdering skal foretages på baggrund af en konsultation med borgeren og

indeholde følgende:

1) lægens oplysninger om relevante helbredsforhold, der har betydning for vurderingen

af, hvordan borgeren kan hjælpes i job eller uddannelse eller bevare beskæftigelsen i sin

selvstændige virksomhed,

2) særlige hensyn, herunder hvilke særlige hensyn det på grund af borgerens

helbredsforhold vil være nødvendigt at tage i det videre forløb,

3) lægens kommentarer til borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde, og

4) andre forhold, der kan have betydning for arbejde eller uddannelse, herunder sociale

forhold, misbrug m.v. eller andre supplerende oplysninger, der bidrager til at belyse

sagen yderligere.

Stk. 4.

Kommunen skal indhente lægens vurdering på en lægeattest. Der er udarbejdet

en landsdækkende lægeattest, som efter sædvanlig procedure er forhandlet mellem KL

og Lægeforeningens Attestudvalg. Kommunen afholder udgiften til lægeattesten.

Vurderer kommunen, at der er behov for at indhente den praktiserende læges vurdering i

de sager om jobafklaringsforløb, jf. stk. 2, er det op til kommunen at vurdere, hvilken

attest, der skal indhentes i sagen.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

§ 5.

Borgere, der skal have et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a eller et jobafklaringsforløb,

jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal have udarbejdet

rehabiliteringsplanens indsatsdel. Rehabiliteringsplanen skal indeholde en fastsættelse af:

1) borgerens konkrete mål om job eller uddannelse. Hvis det ikke er muligt, skal der

fastsættes et overordnet mål for fx inden for hvilken branche eller jobfunktion borgeren

vurderes at kunne komme i job eller uddannelse,

2) hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige,

uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det overordnede

beskæftigelsesmål, herunder en begrundelse for disse delmål,

3) konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet eller

jobafklaringsforløbet, herunder en beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt, og

4) den løbende opfølgning i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet, herunder

behovet for tilbud om mentor og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver.

Stk. 2.

Tilbud og aktiviteter m.v. samt opfølgning, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, skal fastlægges i

rehabiliteringsplanens indsatsdel for en periode af mindst 6 måneder ad gangen,

medmindre der er tale om jobafklaringsforløb af mindre end 6 måneders varighed, og

planen skal opdateres løbende.

Kapitel 3

Rehabiliteringsteamet

§ 6.

På baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del forbereder

rehabiliteringsteamets medlemmer sig til et møde i teamet, hvor borgeren og borgerens

sagsbehandler deltager, jf. § 25 a, stk. 6, i lov om ansvaret og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats. Den enkelte kommune tilrettelægger rehabiliteringsteamets

forberedelse og behandling af sager.

Rehabiliteringsteamets indstilling

§ 7.

Rehabiliteringsteamet indstiller til kommunen, om borgeren skal have et

ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Stk. 2.

I sager om jobafklaringsforløb indstiller rehabiliteringsteamet, hvilken indsats, der

skal indgå i jobafklaringsforløbet. Hvis sagen behandles i rehabiliteringsteamet efter

ophør af et jobafklaringsforløb, indstiller rehabiliteringsteamet endvidere, om borgeren

skal have et nyt jobafklaringsforløb som følge af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig

på grund af egen sygdom. Vurderer rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have en

anden indsats, end et nyt jobafklaringsforløb, herunder anden beskæftigelsesindsats,

ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, afgiver rehabiliteringsteamet indstilling

herom under forudsætning af, at rehabiliteringsplanens forberedende del kan danne

grundlag herfor.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Stk. 3.

Kommunen skal kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af teamets indstilling

og oplysningerne i rehabiliteringsplanens forberedende del, og kommunen skal endvidere

kunne udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel på baggrund af teamets indstilling.

Teamet skal derfor give en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling.

Indstilling om ressourceforløb og jobafklaringsforløb

§ 8.

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et ressourceforløb, skal det

fremgå af indstillingen, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige

forhold teamet har lagt vægt på i vurderingen af, at borgeren har behov for et

helhedsorienteret forløb med en kombination af indsatser efter forskellige lovgivninger,

jf. § 68 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Indstiller rehabiliteringsteamet, at borgeren skal have et nyt jobafklaringsforløb,

skal det fremgå af indstillingen, hvilke helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på

i vurderingen af, at borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 68

d, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Rehabiliteringsteamets indstilling skal endvidere omfatte en indstilling om, hvad

der efter teamets vurdering bør indgå i rehabiliteringsplanen for ressourceforløbet eller

jobafklaringsforløbet. Teamets indstilling skal således indeholde teamets vurdering af:

1) hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er relevant for borgeren,

2) hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige

indsatser, der er behov for, herunder eventuelt angivelse af konkrete tilbud, indsatser

m.v.,

3) tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under ressourceforløbet, herunder behovet

for tilbud om mentor, og

4) hvorvidt rehabiliteringsteamet ønsker at se sagen igen.

Stk. 4.

Hvis teamet vurderer, at indsatserne i ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet

ikke kan iværksættes parallelt, skal det fremgå af teamets vurdering. Teamet kan

endvidere angive i hvilken rækkefølge, at indsatserne mest hensigtsmæssigt

tilrettelægges.

Indstilling om fleksjob

§ 9.

Hvis rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren bevilges et fleksjob efter kapitel 12

a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal det fremgå af indstillingen, hvilke

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på.

Rehabiliteringsteamet skal herudover:

1) begrunde, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse, og at

borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår, jf. § 70 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

2) angive, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion rehabiliteringsteamet vurderer, at

borgeren skal have, og om der eventuelt bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder

om der er behov for støtte fra kommunen i en overgangsperiode.

Indstilling om førtidspension

§ 10.

Hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at sagen skal overgå til behandling efter

reglerne om førtidspension efter lov om social pension, skal det fremgå af teamets

indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet

har lagt vægt på. Teamet skal i denne forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der

begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og

hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset

mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, jf. § 19 i lov om social

pension.

Indstilling om en anden indsats

§ 11.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at ressourceforløb, fleksjob, tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension ikke er relevant i sagen, og teamet

derfor indstiller, at borgeren skal have en anden indsats, skal teamet som led i

indstillingen angive:

1) hvilken beskæftigelsesrettet, social eller helbredsmæssig indsats, der bør

iværksættes, og

2) om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for øvrig støtte, fx mentorstøtte

eller hjælpemidler.

Kapitel 4

Behandling af sager om førtidspension i særlige tilfælde

§ 12.

I tilfælde, hvor borgerens arbejdsevne er nedsat i væsentligt omfang, jf. § 16, stk.

3, nr. 2, i lov om social pension, og det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke

kan forbedres, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldes i relevant og muligt

omfang, og den forberedende del skal være et tilstrækkeligt grundlag for behandling af

sagen i rehabiliteringsteamet. Sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet uden den

praktiserende læges vurdering, jf. § 4, hvis kommunen vurderer, at der foreligger

tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger i sagen.

§ 13.

Ansøger borgeren om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension,

behandles sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Rehabiliteringsplanens

forberedende del udarbejdes ud fra sagens oplysninger.

Stk. 2.

Ansøger borgeren om førtidspension efter § 17, stk. 3, i lov om social pension

(seniorførtidspension), kan kommunen til brug for sagens behandling i teamet indhente

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

nye oplysninger. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ud fra sagens

oplysninger

Kapitel 5

Sager om revalidering

§ 14.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal anvendes i sager om revalidering.

Kommunen skal således beskrive og dokumentere borgerens arbejdsevne i

rehabiliteringsplanens forberedende del, og borgerens praktiserende læges vurdering af

borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde skal indgå heri.

Stk. 2.

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal danne grundlag for

kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at den

pågældende skal tilbydes revalidering efter § 46 i lov om aktiv socialpolitik. Sager om

revalidering skal ikke forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 46, stk. 2, 3. pkt.

Kapitel 6

Sager om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende

§ 15.

I sager, der forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af,

hvorvidt borgeren kan bevilges tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal rehabiliteringsplanens forberedende del

indeholde en beskrivelse af:

1) borgerens opgaver i virksomheden, herunder en beskrivelse af, hvilke opgaver

borgeren har svært ved at udføre i virksomheden, hvad borgeren gør for at kompensere

for disse udfordringer og hvor mange timer om ugen, borgeren kan arbejde i

virksomheden,

2) i hvilket omfang, borgeren har arbejdet i virksomheden de sidste 24 måneder,

3) om borgeren arbejder med andet end virksomheden,

4) borgerens personlige ressourcer, netværk m.v. og sociale udfordringer i forhold til at

kunne fortsætte virksomheden,

5) borgerens helbred, herunder borgerens eget helbredsperspektiv og borgerens

vurdering af helbredets betydning for at fortsætte virksomheden, og

6) borgerens oplysninger om igangværende undersøgelse eller behandling.

Stk. 2.

Rehabiliteringsplanens forberedende del, skal endvidere indeholde borgerens

praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde i

virksomheden, jf. § 4.

§ 16.

Hvis teamet indstiller, at borgeren bevilges et tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal

rehabiliteringsteamet begrunde, at borgeren har en varig og væsentligt nedsat

arbejdsevne i forhold til arbejdet i borgerens selvstændige virksomhed.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 17.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om

rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob,

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 4 Kommunefordelte resultater

Tabel 1

Sagens afgørelse fordelt på kommuner. Antal sager

Ja, afgørelsen er i

overensstemmelse med

regler og praksis

Nej, afgørelsen ville blive

ændret eller sagen

hjemvist, hvis det havde

været

en klagesag

Ikke

relevant

I alt

Københavns Kommune

Hvidovre Kommune

Lolland Kommune

Assens Kommune

Odense Kommune

Sønderborg Kommune

Esbjerg Kommune

Ringkøbing- Skjern Kommune

Aarhus Kommune

Aalborg Kommune

I alt

Indsæt tabel her

107

139

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Tabel 2

Oplysningsgrundlagets tilstrækkelighed fordelt på kommuner. Antal sager

Ingen

oplysninger

mangler

Enkelte mindre

væsentlige

oplysninger

mangler

Flere og/eller

væsentlige

oplysninger

mangler

Afgørende

oplysninger

mangler

Ikke

relevant

I alt

Københavns Kommune

Hvidovre Kommune

Lolland Kommune

Assens Kommune

Odense Kommune

Sønderborg Kommune

Esbjerg Kommune

Ringkøbing- Skjern

Kommune

Aarhus Kommune

Aalborg Kommune

I alt

Indsæt tabel her

139

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 5 Indkaldelsesbrev og

kommuner

Praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Ankestyrelsen gennemfører en praksisundersøgelse om kommunernes anvendelse af

rehabiliteringsteams i afgørelser om ressourceforløb og

fleksjob.

Vi anmoder derfor «Kommune» om at indsende 15 sager, så de er Ankestyrelsen i

hænde senest

torsdag d. 16. januar 2014

Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen skal Ankestyrelsen bede om,

at der udpeges en kontaktperson i kommunen hurtigst muligt. Navn, e-mail, og tlf.nr.

bedes indberettet til Ankestyrelsen på

[email protected]

mærket journalnummer 2013-

0062-41383 i emnefeltet.

Sager der indkaldes

Ankestyrelsen skal anmode kommunen om at indsende 15 sager, heraf:



5 sager, som har været forelagt for rehabiliteringsteamet, og som er endt med, at

der er indstillet og iværksat den almindelige beskæftigelses- og sociale indsats,

det vil sige hverken fleksjob eller ressourceforløb

5 sager, hvor kommunen har bevilget ressourceforløb, og hvor kommunen har

udarbejdet en indsatsplan for borgeren

5 sager om bevilling af fleksjob



Undersøgelsen tager udgangspunkt i rehabiliteringsplanens forberedende del og det

videre forløb herfra. Vi beder derfor kommunen indsende:

1. Rehabiliteringsplanen

2. Lægevurderingen fra egen læge (LÆ265)

3. Rehabiliteringsteamets indstilling

4. Kommunens/jobcentrets afgørelse

5. Eventuelt andre oplysninger, der tidsmæssigt er indgået i sagen efter

rehabiliteringsplanens udfærdigelse

Alle 15 sager skal have været forelagt rehabiliteringsteamet inden kommunens afgørelse,

og der skal foreligge en indstilling fra rehabiliteringsteamet.

Der skal i de konkrete sager være truffet afgørelser i perioden fra den 1. september 2013

– 1. december 2013.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

For at sikre en tilfældig udvælgelse af sagerne, skal kommunerne udvælge sagerne

således, at første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet før 1.december 2013, den

anden sag vedrører den næst nyeste afgørelse før 1. december 2013 og så fremdeles,

indtil det relevante antal sager er fundet.

Sagerne må ikke være anket og videresendt til Ankestyrelsen med henblik på

behandling. Sager, hvor afgørelsen efter remonstration er ændret, og sagen herefter ikke

er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen.

Det bemærkes, at Ankestyrelsen vurderer sagerne på baggrund af de indsendte

sagsakter. Hvis ikke alle relevante sagsakter indsendes, kan dette få indflydelse på

vurderingen af sagen.

Kopi af sagsakterne bedes indsendt pr. post. Akterne vil ikke blive returneret. Det er ikke

nødvendigt at anonymisere akterne. Alle akter makuleres efter den endelige

afrapportering af undersøgelsen.

Sagerne bedes

indsendt samlet

til:

Ankestyrelsen, Metode og Praksis, att. Kirsten Sørensen, Amaliegade 25, Postboks 9080,

1022 København K.

Undersøgelsens omfang

Undersøgelsen omfatter 150 sager. Undersøgelsens fokus vil være en analyse og en

materiel vurdering af sammenhængen mellem rehabiliteringsplanen,

rehabiliteringsteamets behandling og indstilling samt kommunens afgørelser om

ressourceforløb og fleksjob.

Undersøgelsen vil tage udgangspunkt i det grundlag, som rehabiliteringsteamet har for at

tage stilling til sagen, det vil sige rehabiliteringsplanen og alle indstillinger og oplysninger

efter planen indtil kommunens afgørelse.

Den materielle vurdering af rehabiliteringsplanen, teamets indstilling i sagen og

kommunens afgørelser vil blive foretaget på grundlag af de oplysninger der fremgår af

rehabiliteringsplanens forberedende del og det videre forløb herfra. I den forbindelse vil

Ankestyrelsen vurdere kommuners/jobcentres afgørelsers lommeholdighed i forhold til

gældende regler og praksis.

Metode og opfølgning

Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune og

undersøgelsen sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune.

Kommunerne vil blive vurderet under ét. Ankestyrelsen vil dog give en konkret

tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige afrapportering sendes til

kommunerne.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne præsenteres for de deltagende

kommuner i 2. kvartal 2014. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter

blive offentliggjort. Undersøgelsen vil desuden blive offentliggjort på Ankestyrelsens

hjemmeside.

Hvorfor er din kommune udvalgt

Formålet med praksisundersøgelser er, at give et repræsentativt billede af praksis og

administration i kommunerne. Til denne praksisundersøgelse er der dog lagt vægt på, at

der indgår store og større kommuner. Derfor indgår blandt andet landets 5 største

kommuner i denne praksisundersøgelse.

Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

www.ast.dk

under praksisundersøgelser.

Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til Kirsten

Sørensen, tlf. 61 89 74 99, e-mail:

[email protected]

eller Maria Teresa Raaschou-Jensen, tlf.

61 89 71 45, e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Kirsten Sørensen

Kommunerne i undersøgelserne:

Københavns Kommune

Hvidovre Kommune

Lolland Kommune

Assens Kommune

Odense Kommune

Sønderborg Kommune

Esbjerg Kommune

Århus Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune

Aalborg Kommune

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

Bilag 6 Måleskema

Måleskema til undersøgelse af kommunernes anvendelse af

rehabiliteringsteams

Identifikation af sagen

Kommunenavn

____________________

Kommune nr.

___

Sagsnr.

__________

Sagsbehandler (Initialer)

____________________

1. Grundoplysninger

1.1. Borgerens fødselsdato - (skriv

dato uden mellemrum f.eks. 061082)

______

1.2. Køn

(1)



Mand

(2)



Kvinde

2. Oplysninger om kommunens afgørelse

2.1. Dato for kommunens afgørelse - (skriv

dato uden mellemrum f.eks. 081213)

(1)



1. Dato

__________

(2)

(3)



2. Uoplyst



3. Tvivlsomt

2.1 Bemærkninger

2.2. Hvad går kommunens afgørelse ud på? (Der

er mulighed for flere afkrydsninger)

(1)

(2)

(3)

(4)



Ressourceforløb



Fleksjob



Øvrige tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven



Social- eller helbredsmæssig indsats

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

(5)



Andet

2.2 Bemærkninger

2.3. Hvad har rehabiliteringsteamet indstillet? (Der

er mulighed for flere afkrydsninger)

(1)

(2)

(3)



Ressourceforløb



Fleksjob



Øvrige tilbud efter

beskæftigelsesindsatsloven

(4)



Social- eller helbredsmæssig

indsats

(5)



Andet

2.3 Bemærkninger

Rehabiliteringsplanens forberedende del

- Kommunens og borgerens forberedelse af sagen

2.4 Har kommunen udfyldt rehabiliteringsplanens forberedende del?

(1)

(2)



Nej

2.4 Bemærkninger

2.4.1. Indeholder den forberedende del af rehabiliteringsplanen oplysninger om følgende

punkter?

(Udfyldes hvis Ja i spørgsmål 2.4) (§ 3 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om

rehabiliteringsplan m.v.)

1. Job og uddannelse (CV)

2. Personlige ressourcer, herunder familie og netværk

m.v.

3. Beskæftigelsesmæssige og sociale barrierer

4. Ønsker for fremtiden

5. Helbredssituationen

6. Helbredets betydning for job- og uddannelsesmuligheder

7. Forsørgelseshistorik

8. Kommunens hidtidige tilbud (både beskæftigelsesrettede

(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



Nej

(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

100

og sociale)

2.4.1 Bemærkninger

2.4.2 Fremgår det af sagen, at borgeren har været inddraget i udarbejdelsen af

rehabiliteringsplanens forberedende del?

(1)



(2)

Nej

Nej

2.4.2 Bemærkninger

2.4.3 Hvordan har kommunen inddraget borgeren?

(Udfyldes hvis ja i spørgsmål 2.4.2)

Der er mulighed for flere afkrydsninger

(1)

(2)

(3)



Ved møde i kommunen



Partshøring



Andet

2.4.3 Bemærkninger

Rehabiliteringsplanens forberedende del

- Den praktiserende læges vurdering

2.5 Har den praktiserende læge udfyldt LÆ 265?

(1)

(2)



Nej

2.5 Bemærkninger

2.5.1 Indeholder LÆ 265 følgende oplysninger? (Udfyldes

hvis Ja i spørgsmål 2.5) ( § 4 i bekg. nr.

1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v.)

1. Lægens oplysninger om relevante helbredsforhold, der har betydning for

vurderingen af, hvordan borgeren kan hjælpes i job eller uddannelse?

2. Særlige hensyn, herunder hvilke særlige hensyn det på grund af borgerens

helbredsforhold vil være nødvendigt at tage i det videre forløb?

3. Lægens kommentarer til borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde?

4. Andre forhold, der kan have betydning for arbejde eller uddannelse, herunder

sociale forhold, misbrug m.v. eller andre supplerende oplysninger, der bidrager til at (1)



belyse sagen yderligere?

(2)



(1)



Nej

(2)



(1)



(1)



(2)



(2)



KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

101

2.5.1 Bemærkninger

Rehabiliteringsplanens indsatsdel

(Spørgsmålene 2.6, 2.6.1 og 2.6.2 udfyldes kun for sager om

ressourceforløb)

2.6 Kun sager om ressourceforløb - Har kommunen udfyldt rehabiliteringsplanens indsatsdel?

(1)

(2)



Nej

2.6 Bemærkninger

2.6.1. Kun sager om ressourceforløb - Indeholder rehabiliteringsplanens indsatsdel en fastsættelse

af følgende punkter?

(§ 5 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v.)

1. Borgerens mål om job eller uddannelse?

2. Hvilke delmål, inden for de beskæftigelsesmæssige,

sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale områder, der skal føre til det

overordnede beskæftigelsesmål?

2.a En begrundelse for disse delmål?

3. Konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v., der skal indgå i ressourceforløbet?

3.a En beskrivelse af målet med indsatsen på kort sigt?

3.b En periode for tilbuddet/aktiviteten på mindst 6 måneder?

4. Den løbende opfølgning i ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om

mentor, og en beskrivelse af mentorens rolle og opgaver?

4.a En periode for den løbende opfølgning, herunder for mentorens rolle og opgaver

på mindst 6 måneder?

2.6.1 Bemærkninger

2.6.2. Kun sager om ressourceforløb - Fremgår det af sagen, at der er udpeget en koordinerende

sagsbehandler? (Jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, stk. 4, jf. § 68 c.)

(1)

(2)

(3)



Nej



Korrektion

(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(1)



(2)



(1)



Nej

(2)



(1)



(2)



2.6.2 Bemærkninger

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

102

Rehabiliteringsteamets behandling og indstilling i sagen

2.7 Har rehabiliteringsteamet givet indstilling i sagen? (jf.

besvarelse i spørgsmål 2.3)

(1)



(2)



Nej

2.7 Bemærkninger

2.7.1 Indstilling om ressourceforløb - Indeholder teamets indstilling teamets vurdering af følgende

punkter?(§

8 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v)

1. Hvilket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål,

der er relevant for borgeren?

2. Hvilke beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede,

sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der skal indgå i ressourceforløbet?

3. Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning under

ressourceforløbet, herunder behovet for tilbud om mentor?

4. Ønsker rehabiliteringsteamet at se sagen igen?

2.7.1 Bemærkninger

2.7.2. Indstilling om fleksjob - Indeholder teamets indstilling følgende punkter?

(Udfyldes hvis Ja i

spørgsmål 2.7

samt afkrydsning af pkt. 2 i spørgsmål 2.3)

(§ 9 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om

rehabiliteringsplan m.v.)

1. En begrundelse for, at borgeren er afklaret i forhold til uddannelse og

beskæftigelse og at borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår jf. LAB § 70 a.

2. En angivelse af, hvilken type fleksjob eller arbejdsfunktion, som teamet vurderer,

at borgeren skal have, og om der evt. bør tages særlige hensyn til borgeren, herunder (1)



om der er behov for støtte fra kommunen i en overgangsperiode.

(2)



(1)



Nej

(2)



Nej

(1)



(2)



(1)



(2)



(1)



(2)



(1)



(2)



KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

103

2.7.3. Indstilling om anden indsats - Indeholder teamets indstilling en angivelse af følgende

punkter?

(§ 11 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v.)

1. Hvilken beskæftigelsesrettet, social – eller helbredsmæssig

indsats, der bør iværksættes?

2. Om borgeren i forbindelse med indsatsen har behov for

øvrig støtte, for eksempel mentorstøtte eller hjælpemidler?

2.7.3 Bemærkninger

2.8 Har kommunen indhentet yderligere oplysninger, efter at sagen er overgået til behandling i

rehabiliteringsteamet?

(1)



(2)



Nej

(1)



Nej

(2)



(1)



(2)



2.8.1 Hvis ja, hvilke oplysninger:

2.9. Fremgår det af sagen, at borgeren har deltaget i rehabiliteringsteamets møde?

(1)



(2)



Nej

2.9.1 Bemærkninger

2.10 Har kommunen fulgt teamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob eller anden indsats?

(Hvis

Nej eller Delvist besvar både spørgsmål 2.10.1 og 2.10.2)

(1)

(2)

(3)



Nej



Delvist

2.10.1. Hvis nej eller delvist i spørgsmål 2.10, hvad er årsagen til dette?

2.10.2 Hvis nej eller delvist i spørgsmål 2.10, har kommunen da genforelagt sagen for teamet

inden afgørelsen?

(1)

(2)

(3)



Nej



Korrektion

2.10.2 Bemærkninger

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

104

3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse

3.1. Er kommunens afgørelse samlet set rigtig?

(1)

(2)



Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis



Nej, afgørelsen ville blive ændret eller sagen hjemvist, hvis det havde været

en klagesag

(3)



Ikke relevant

3.1 Bemærkninger

3.2. I hvilket omfang er sagen oplyst? (Hvis

der besvares enten pkt. 3 eller pkt. 4 i dette

spørgsmål, så skal spørgsmål 3.1 besvares med pkt. 2 Nej,...)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



Ingen oplysninger mangler



Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler



Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler



Afgørende oplysninger mangler



Ikke relevant

3.2 Bemærkninger

3.3. Er kommunens vurdering af borgerens ret til ressourceforløb, fleksjob, øvrige tilbud efter

beskæftigelsesindsatsloven eller social- eller helbredsmæssig indsats korrekt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)



I høj grad



I nogen grad



I ringe grad



Nej



Ikke relevant

3.3 Bemærkninger

Rehabiliteringsplanen

4.1. Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med § 3 i bekg. nr.

1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v.? (Hvis

der svares enten pkt. 3 eller pkt. 4, skal

det overvejes om svaret i spørgsmål 3.1 skal være pkt. 2 Nej, ..)

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

105

4.1 Bemærkninger

4.1.1. Indeholder rehabiliteringsplanens forberedende del tilstrækkelige oplysninger om følgende

punkter

Bemærkninger

1. Job og uddannelse ( CV)

Nej

(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



(2)



_______________________

(1)



2. Personlige ressourcer, herunder familie og netværk

(1)



3. Beskæftigelsesmæssige og sociale barrierer

4. Ønsker for fremtiden

5. Helbredssituationen

6. Helbredets betydning for job- og

uddannelsesmuligheder

7. Forsørgelseshistorik

8. Kommunens hidtidige tilbud (både

beskæftigelsesrettede og sociale)

(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



(1)



4.2. Er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med § 4 i bekg. nr.

1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v. - den praktiserende læges vurdering

(1)

(2)

(3)

(4)



I høj grad



I nogen grad



I ringe grad



Nej

4.2 Bemærkninger

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

106

4.2.1 Indeholder den praktiserende læges vurdering i LÆ 265 tilstrækkelige oplysninger om

følgende punkter?

Bemærkninger

1. Lægens oplysninger om relevante

helbredsforhold, der har betydning for vurderingen

af, hvordan borgeren kan

hjælpes i job eller uddannelse.

2. Særlige hensyn, herunder hvilke særlige hensyn

nødvendigt at tage i det videre forløb.

3. Lægens kommentarer til borgerens eget

perspektiv på helbred og arbejde.

4. Andre forhold, der kan have betydning for

arbejde eller uddannelse, herunder sociale

forhold, misbrug m.v. eller andre supplerende

oplysninger, der bidrager til at

belyse sagen yderligere.

(1)



(2)



Nej

_______________________

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



_______________________

det på grund af borgerens helbredsforhold vil være (1)



(2)



_______________________

4.3. Kun for ressourceforløb - Er rehabiliteringsplanens indsatsdel udfyldt i overensstemmelse med

§ 5 i bekg. nr. 1418 af 23/12-2012 om rehabiliteringsplan m.v?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

4.3 Bemærkninger

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

107

4.3.1. Kun ressourceforløb - Indeholder rehabiliteringsplanens indsatsdel en tilstrækkelig

fastsættelse af følgende punkter?

Bemærkninger

Nej

_______________________

1. Borgerens mål om job eller uddannelse.

(1)



(2)



_______________________

2. Hvilke delmål, inden for de

beskæftigelsesmæssige,

sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og

sociale områder, der skal føre til

det overordnede beskæftigelsesmål.

2.a

En begrundelse for disse delmål.

_______________________

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



_______________________

3. Konkrete tilbud eller andre aktiviteter m.v.,

der skal

indgå i ressourceforløbet.

_______________________

(1)



(2)



_______________________

______________________

3.a En beskrivelse af målet med indsatsen på

kort sigt.

3.b En periode for tilbuddet/aktiviteten på mindst

6 måneder

4. Den løbende opfølgning i ressourceforløbet,

herunder behovet for tilbud om mentor og en

beskrivelse af mentorens rolle og opgaver.

4.a En periode for løbende opfølgning og

mentorens rolle og opgaver på mindst 6

måneder.

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



_______________________

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

108

Rehabiliteringsteamets behandling og indstilling i sagen

4.4. Har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for sin indstilling om

ressourceforløb, fleksjob, øvrige tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven eller social eller

helbredsmæssige indsats?

(1)



I høj grad

(2)

(3)

(4)



I nogen grad



I ringe grad



Nej

4.4 Bemærkninger

4.4.1 Indstilling om ressourceforløb - Er teamets begrundelse til strækkelig i forhold til indstilling

om følgende punkter?

(Jf. besvarelsen i spørgsmål 2.7.1 om teamets indstilling)

Bemærkninger

1. Hvilket overordnet beskæftigelses- eller

uddannelsesmål, der er relevant for borgeren?

2. Hvilke beskæftigelsesrettede,

uddannelsesrettede, sociale eller

sundhedsmæssige indsatser, der skal indgå i

ressourceforløbet?

3. Tilrettelæggelsen af den løbende opfølgning

på ressourceforløbet, herunder behovet for

tilbud om mentor?

(1)



(2)



(1)



(2)



Nej

_______________________

(1)



(2)



_______________________

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF REHABILITERINGSTEAMS

109

4.4.2. Indstilling om fleksjob - Er teamets begrundelse tilstrækkelig i forhold til indstilling om

følgende punkter?

(jf. besvarelse af spørgsmål 2.7.2 om teamets indstilling)

Bemærkninger

1. En begrundelse for, at borgeren er afklaret i

forhold til uddannelse og beskæftigelse og at

borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår jf.

LAB § 70 a?

2. En angivelse af, hvilken type fleksjob eller

arbejdsfunktion, som teamet vurderer, at

borgeren skal have, og om der evt. bør tages

særlige hensyn til borgeren, herunder om der er

behov for støtte fra kommunen i en

overgangsperiode?

(1)



(2)



_______________________

(1)



(2)



Nej

_______________________

4.4.3. Indstilling om anden indsats - Er teamets begrundelse tilstrækkelig i forhold til følgende

punkter?

Bemærkninger

1. Hvilken beskæftigelsesrettet, social – eller

helbredsmæssig indsats, der bør iværksættes?

2. Om borgeren i forbindelse med indsatsen har

behov for øvrig støtte, evt. mentorstøtte eller

hjælpemidler?

(1)



Nej

_______________________

(1)



(2)



_______________________

(2)



_______________________

4.5. Er kommunens vurdering af genforelæggelse eller ikke genforelæggelse for

rehabiliteringsteamet før afgørelsen korrekt?

(1)

(2)

(3)

(4)



Nej



Ikke relevant



4.5 Bemærkninger