Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1636479_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karin Nødgaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 370
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 370:
J.nr. 16/06793
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for Udbetaling Danmark at opnå
viden omkring en persons årlige renteindtægter?”
Svar:
Oplysninger om renteindtægter har betydning for de sociale ydelser, som er
indkomstafhængige.
Udbetaling Danmark har adgang til at indhente oplysninger om de faktiske og
forventede årlige renteindtægter i henholdsvis årsopgørelser og forskudsopgørelser
fra SKAT, som lægges til grund for beregning, herunder efterregulering, af
ydelserne.
Modtagerne af sociale ydelser kan herudover selv give oplysninger om ændring af
renteindtægter til de relevante myndigheder.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen