Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Karin Nødgaard
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
23. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 369
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 369:
J.nr. 16/06793
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for Udbetaling Danmark at opnå vi-
den omkring en persons formue i form af indestående i et pengeinstitut i løbet af et
år?”
Svar:
En række sociale ydelser er formueafhængige. Oplysninger om formue indgår som
et led i målretningen af de sociale ydelser til de borgere, der har det største økono-
miske behov. Formueoplysninger indgår fx i vurderingen af, om en modtager af
social pension, har ret til at modtage den supplerende pensionsydelse (ældrecheck),
helbredstillæg, personligt tillæg og ved beregningen af boligstøtte.
Udbetaling Danmark skal indhente de oplysninger om formue, som fremgår af de
regler, der gælder for at modtage konkrete ydelser.
Det fremgår af de enkelte love, hvordan formue defineres, herunder om det omfat-
ter likvid formue, indestående i pengeinstitutter, aktier, obligationer, ejendomsvær-
di og andre typer formue. Der kan både indgå formueelementer, der er registreret
hos myndighederne og uregistreret formue, fx kontante beholdninger, som skal op-
lyses af borgeren.
Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger om formue, herunder indestående i
pengeinstitutter, fra SKAT’s registre, pengeinstitutter og borgeren selv. Modtagere
af sociale ydelser har som udgangspunkt selv pligt til at oplyse om ændringer af
formue til den relevante myndighed, herunder Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark kan på alle sagsområder med forudgående samtykke indhente
oplysninger om indestående på bankkonti fra pengeinstitutter i forbindelse med op-
lysning af en ansøgningssag og uden samtykke i sager om tilbagebetaling af en so-
cial ydelse.
Der eksisterer i dag ikke et formueregister, som indeholder løbende opdaterede op-
lysninger om formue.