Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1638605_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Simon Emil Ammitzbøll
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 368
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Simon Emil Ammitzbøll (AL).
Spørgsmål nr. 368:
26. maj 2016
J.nr. 2016 - 3040
”Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel ”Tyskland gør op med soci-
ale ydelser til EU-borgere”, der blev bragt på avisens hjemmeside den 30. april
2016, og hvoraf det fremgår, at ”Fremover skal borgere fra andre EU-lande have
mindst fem år bag sig på det tyske arbejdsmarked, før tyske myndigheder udbetaler
sociale ydelser som arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp. Indtil nu har
udenlandske unionsborgere, uanset deres status på arbejdsmarkedet, haft ret til so-
ciale ydelser efter seks måneder i Tyskland”, oplyse om Danmark har mulighed for
at indføre lignede regler? Der henvises til
http://www.b.dk/globalt/tyskland-goer-
op-med-sociale-ydelser-til-eu-borgere
Svar:
Det omtalte forslag er endnu ikke offentliggjort, og det er stadig genstand for inter-
ne drøftelser i den tyske regering. Det er derfor ikke muligt at gengive præcis, hvad
forslaget indeholder.
På baggrund af nedenstående, der bygger på artikler i den tyske presse og samtaler
med det ansvarlige ministerium i Tyskland, er det umiddelbart vurderingen, at
Tyskland ønsker at indføre en praksis, der svarer til den, der allerede gælder i
Danmark. Regeringen vil naturligvis studere det tyske forslag nærmere, når det er
offentliggjort.
Det kan det oplyses – som det også nævnes i spørgsmålet – at der som følge af en
nylig afsagt kendelse ved en tysk domstol er opstået en situation i Tyskland, hvor
unionsborgere har ret til ydelser efter 6 måneders ophold, selvom de ikke nødven-
digvis har ret til ydelser efter EU-retten. Der er i den tyske regering et politisk øn-
ske om at ændre dette, hvilket kræver en lovændring. Det er hensigten, at loven
skal afspejle EU-Domstolens seneste praksis i nogle sager, der har været forelagt af
tyske domstole. Det drejer især om sagerne C-333/13 (Dano) og C-67/14 (Alima-
novic).
Folketinget har tidligere modtaget redegørelser for disse domme og forholdet til
dansk praksis. Det er sket i min forgængers svar af 5. december 2014 på BEU-
spørgsmål 46 (Dano-sagen) henholdsvis mit svar af 12. oktober 2015 på EUU-
spørgsmål 3 (Alimanovic-sagen).
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om revidering af regler om sociale ydelser, til beskæftigelsesministeren
Fra svaret vedr. Dano-sagen skal jeg fremhæve følgende:
”I dommen fastslås det, at en medlemsstat har mulighed for at afslå at give sociale
ydelser til ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der udnytter deres ret til fri bevægelig-
hed alene med det formål at opnå social bistand, selv om de ikke råder over til-
strækkelige midler til at kunne gøre krav på en ret til ophold. For så vidt angår ad-
gangen til sociale ydelser kan en EU-borger således kun kræve ret til samme be-
handling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere, hvis den pågældendes op-
hold overholder betingelserne i opholdsdirektivet.
Ud fra oplysningerne i dommen vil en person i Danos situation ikke have opholds-
ret i Danmark, fordi den pågældende ikke opfylder opholdsdirektivets betingelser
herfor. Da lovligt ophold i Danmark er en betingelse for at kunne få adgang til so-
ciale ydelser som f.eks. kontanthjælp og børnepenge, ville den pågældende således
ikke kunne kræve at få sådanne ydelser.”
Fra svaret vedr. Alimanovic-sagen skal jeg fremhæve følgende:
”Domstolen fastslog herefter, at EU-borgere, som alene har ret til ophold som ar-
bejdssøgende efter opholdsdirektivets artikel 14, stk. 4, litra b, kan udelukkes fra at
opnå en social ydelse, således som det udtrykkeligt fremgår af undtagelsen til lige-
behandlingsprincippet i opholdsdirektivets artikel 24, stk. 2.
Danmark kan derfor fastholde sin praksis, hvorefter EU-borgere, der alene har
ophold som førstegangsarbejdssøgende, ikke har ret til kontanthjælp.”
Jeg skal endelig oplyse, at efter opholdsdirektivet får en EU-borger tidsubegrænset
opholdsret efter fem års ophold i medfør af direktivets betingelser. Efter fem års
ophold har EU-borgere således ret til ligebehandling på lige fod med landets egne
borgere, herunder med hensyn til ret til sociale ydelser. Personer med arbejdstager-
status har ret til ligebehandling uanset længden af deres ophold, og de tyske over-
vejelser vedrører ikke denne gruppe. I modsætning til, hvad der fremgår af artiklen
fra Berlingske, og som gengivet i spørgsmålet, overvejer Tyskland altså ikke at stil-
le krav om fem års arbejdsmarkedstilknytning, men fem års ophold.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2